Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Transkript

1 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er kommet på nettet. 4. Forbruger nr er tilsluttet. 5. Den nye kedel var en god investering. 6. Vandtab, måske inde i dit hus - farvet vand. 7. Stor afkøling af fjernvarmevandet er fortsat vigtig for en god økonomi. 8. Nye forbrugere strømmer fortsat til - Tilskud til elopvarmet hus ophøre. 9. Nye varmemålere og stikprøvekontrol af gamle målere. 10.Ny lagerhal på 998 m2. Åbningstider på kontoret. Kontoret er åbent mandag torsdag kl. 9:00 til 12:30 fredag lukket. Har du et teknisk problem med varmen og ønsker at komme i kontakt med værket uden for kontorets åbningstider vil en telefonsvarer henvise til vagthavende.

2 1. 12 % billigere fjernvarme på 11 år Prisen for varme fra Sydfalster Varmeværk er blevet billigere de sidste år. Over de sidste 11 år er varmeprisen faldet med godt 12 % set i forhold til købekraften. Varmeprisændringerne 2002/ / / /06 Ændring i kr. Forbrugspris kr./mwh 488,00 475,00 475,00 470,00-18,00 Svovlafgift kr./mwh 9,85 0,00 0,00 0,00-9,85 Arealbidrag pr. m2 BBR kr./m2/år 19,81 19,00 19,00 19,00-0,81 Abonnement kr./år 1185, , , ,00-0,52 Priserne er inkl. moms Prisudvikling 120% 100% Forbruger pris indeks 80% 60% 40% 20% 0% -20% Sydvarme 0% 0,0% 4,3% 4,3% 6,6% 8,5% 11,0% 13,4% 14,1% 9,7% 9,0% Elvarme 0% 4,5% 5,5% 5,5% 10,7% 18,6% 24,7% 32,8% 36,8% 32,1% 43,4% Oliefyr 0% 13,1% 17,8% 19,7% 20,7% 25,0% 39,2% 49,6% 75,1% 72,8% 96,0% Forb.Indeks 0% 3,8% 6,0% 7,3% 10,2% 13,4% 15,5% 18,1% 21,0% 22,5% 2. Varmeværket har en sund økonomi. Der er i dag tilsluttet 1162 forbrugere til varmeværket, og det er en meget væsentlig grund til, at vi har en robust økonomi, og vi står godt rustet til at klare fremtidens udfordringer. Andre grunde til den gode økonomi er, at der løbende bliver investeret og vedligeholdt ud fra fremtidige forventninger, sådan at vi ikke en dag står med et forældet forsyningsselskab Prisudviklingen viser, at det er meget billigere for den enkelte forbruger at varme sit hus op med fjernvarme frem for med elektricitet eller olie. Efter varmeforsyningsloven skal varmeværkets økonomi hvile i sig selv, dvs. at der over en kort årrække hverken må være over- eller underskud på driften. Da varmeværket ejes af forbruger-

3 ne, sikrer vi os, at det ikke er fremmede der scorer en fortjeneste ved salg af varme, men at et eventuelt overskud bliver hos forbrugerne et overskud der kan bruges til at nedsætte varmeudgifterne. For at fastholde denne lave varmepris, er det vigtigt, at det er forbrugerne selv, der bestemmer, hvordan varmeværket skal drives. Vær derfor andelshaver af varmeværket og mød op til generalforsamlingen i januar og gør din indflydelse gældende. 3. Din varmeregning er kommet på nettet. Nu er det muligt at følge sit varmeforbrug, se aflæsninger, tidligere årsopgørelser, forventet forbrug, styringstabel både i tal og grafer, stamoplysninger, foretage måleraflæsninger og meget mere på Internettet, så prøv at gå ind på og vælg net-aflæsning. Hvis du hver måned aflæser din måler og indtaster aflæsningen i den nye online netaflæsning service, vil du straks kunne se, om dit varmeforbrug følger budgettet. De aflæsninger, værket foretager, kan også ses her, og efter en kold vinter som i år kan du allerede nu se, om du har brugt mere end tidligere år og end budgetteret. Så prøv at tage et kig indenfor på din online varme regning. Dit forbrugernummer og pin-kode finder du på brevet udsendt sammen med dette nummer at sydvarmenyt, og på alle opgørelser og budgetter vi udsender i fremtiden. 4. Forbruger nr er tilsluttet. Vi er nu over 1100, der får varme fra Sydfalster Varmeværk, faktisk er der 1162 brugere pr. d.d. Men vi haft så travlt, at vi først nu har haft tid til at fejre forbruger nr. 1100, som blev Bennie Christensen Hasseløvej 99. Formanden Henning H. Petersen og driftsleder Bjarne Kobbernagel var i den anledning forbi med et pr. flasker rødvin.

4 5. Den nye kedel var en god investering. Investeringen i den nye biokedel har vist sig at være en endnu bedre forretning end først forventet. Brændselsudnyttelsen er større end forventet, og vi bruger i dag ca. 8 % mindre brændsel end på den gamle kedel. Dertil kommer en kraftig reduktion i elforbruget på ca kwh, ca. 25 % af værkets samlede elforbrug. Besparelsen kommer hovedsaglig fra den el, der bruges på driften af kedelen pr. produceret MWh varme, der er faldet fra 20 kwh/mwh på den gamle kedel til i dag ca. 8 kwh/mwh på den nye kedel, et fald på hele 60 % Det betyder, at med den bedre udnyttelse at brændslet, mindre elforbrug og fortsat indkøb af billigst muligt brændsel, kan vi i dag producere varme til en lavere pris end det var muligt for 15 år siden. 6. Vandtab, måske inde i dit hus - farvet vand. Vi har i en periode kunne konstatere et stigende vandtab, og vi har med forskellige teknikker ledt efter utætheder på ledningsnettet- dog uden held, og vi må derfor formode, at utætheden må findes i et eller flere huse. Har du mistanke om en utæthed i dit hus pga. mere fugt end vanligt, f.eks. mere dug på vinduerne, eller støj i radiatorerne, en gulvvarme der er svær at styre, så gulvet bliver varmere end det plejer, så kontakt din smed eller værket. Du betaler for det spildte vand. Da alle varmemålere sidder på indløbsrøret i huset, er det forbrugeren, der betaler for det vand, der går tabt inde i huset, og det kan godt løbe op i flere tusind kroner om året alt efter størrelsen på vandspildet. Vi har tilsat et grønt farvepigment til fjernvarmevandet, så det er lettere at se, om en utæthed stammer fra fjernvarmeinstallationen, eller hvis der skulle være fejl i vandvarmeren, så der kommer fjernvarmevand i det varme brugsvand (det er i dag yderst sjældent, at der forekommer fejl, som gør at fjernvarmevand og brugsvand bliver blandet) 7. Stor afkøling af fjernvarmevandet er fortsat vigtig for en god økonomi. Der er fortsat god økonomi i at sikre, at der er størst mulig afkøling (forskellen mellem fremløbs- og returtemperatur) af fjernvarmevandet gennem dit hus. Det opnår du ved, at temperaturen på det vand, der løber tilbage til varmeværket, er så lav som mulig. Returtemperaturen skal højest være 35 grader gerne lavere. Returvandet skal være så koldt som muligt, fordi en lav returtemperatur medfører en mindre vandgennemstrømning i dit hus, som igen resulterer i, at varmeværket skal bruge mindre strøm til at drive fjernvarmepumperne. Og strøm koster penge. En lav returtemperatur sparer penge for alle forbrugere, mens en høj returtemperatur koster penge for alle forbrugere.

5 På billedet kan du se, hvor meget vand, der skal bruges alene i dit hus ved forskellige gennemsnitlige årsafkølinger. Har du for høj returtemperatur(over 35 grader i snit) bør du læse de gode råd på for at få en lav returtemperatur. Få evt. en snak med din smed eller varmeværket. 8. Nye forbrugere strømmer fortsat til - Tilskud til elopvarmet hus ophøre. Pga. de høje energipriser på olie, el og nu også træ vælger ekstra mange at skifte til fjernvarme, som er betydelig billigere, og som giver nem og problemfri miljøvenlig varme. Har du talt med din nabo? Hvis din nabo ikke har fjernvarme i dag så tal med ham og fortæl, hvor billig og nem varme du har, for jo flere vi er på fjernvarmen, jo billigere bliver den. Har din nabo elvarme så fortæl også at tilskuddet fra Elsparefonden på 5000 kr. samt 75 kr/m 2 bortfaldet sidst på året. Så det er nu der skal spares penge. Elopvarmede huse har i en årrække kunne opnå tilskud til at skifte fra elvarme til fjernvarme, tilskudt ydes af Elsparefonden og består af et grundbeløb på kr. plus ekstra 75 kr./m 2 dvs. at et hus på 130 m 2 kan opnå et tilskud på kr. til installation at centralvarmeanlæg og tilslutning til fjernvarme. Men den 30. november 2006 ophører tilskuddet til elopvarmede huse permanent. Hvad kan betale sig når du har fjernvarme: Brændsel Pris/ton Pris/kWh Fjernvarme 47 øre/kwh Fyringsolie 7900 kr/ton 105 øre/kwh El varme 168 øre/kwh Ønsker du lidt ekstra varme i stuen, kan du vælge af bruge fjernvarme eller f.eks. briketter, regnestykket med prisforskelle ser således ud: 1 palle briketter udvikler ca kwh (50% udnyttelse/skorstenstab) pris 1500 kr. Samme varmemængde købt hos Sydfalster Varmeværk koster 987 kr. Tallene taler for sig selv, og man skal overveje nøje hvor meget men skal bruge alternativ opvarmning som f.eks. brændeovn, der er oftest bedre økonomi i kun at bruge brændeovnen til hygge frem for primære varmekilde.

6 9. Nye varmemålere og stikprøvekontrol af gamle målere Varmeværket er i gang med en modernisering af varmemålerne. De ældre målere (Multical) udskiftes i de kommende år med ny type måler, som bla. er udstyret med et radiomodem. Radioaflæsning. Herefter slipper varmeværkets medarbejdere for den halvårlige måleraflæsning ved hvert enkelt hus. I stedet kan målerne aflæses via radiomodemmet fra varmeværkets bil, når den passerer på vejen. Når systemet er fuldt udbygget kan alle varmemålerne aflæses direkte fra varmeværket, uden vi skal gennemkøre forsyningsområdet. Stikprøvekontrol Lovgivningen kræver, at der foretages en løbende stikprøvekontrol af varmemålerne. Derfor udtages med mellemrum et antal målere, som sendes til kontrol på et godkendt laboratorium. Har du en måler, der skal udtages til kontrol eller udskiftes, bliver du kontaktet af varmeværket, før vi kommer og foretager udskiftningen hos dig. 10. Ny lagerhal på 998 m2 Der er været licitation på opførsel at en ny lagerhal til biobrændsler som kort- og frø-afrens, der var indbudt fire entreprenører til at afgive bud, og billigst var Frede Vest Hansen Idestrup. Det samlede projekt forventes at løbe op i over 5 mil. kr. Opførselen starter efter sommerferien og bygningen skal stå klat til januar 2007 hvor efter den tekniske installation som kraner og transportsystemer skal finne sted, hele anlægget forventes i drift til fyringssæsonen 2007/2008. Formålet med lagerhallen er fortsat at indkøbe billige biobrændsler, dels på det frie makkede med primært restprodukter fra forædlingsindustrien.