Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Transkript

1 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1

2 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet af DS Energi- og Miljøafdeling, med det formål at udarbejde et værktøj til rådgivningsydelser, entreprise, opfølgning på energibesparelser, finansiering og besparelser på drift og vedligehold. Projektet er økonomisk støttet af ELFORSK, Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsprogram for effektiv energianvendelse PROJEKTAKTØRER NRGi Rådgivning A/S, Horsens Morten Torp, Energirådgiver OVE/Energitjenesten, Århus Marianne Bender, Energivejleder Sabetoflex ApS, Roslev Per Poulsen, Energirådgiver DS Håndværk & Industri, Odense Energi- og Miljøafdeling Ove Folmer Jensen, Energi- og Miljøkonsulent NRGi Rådgivning A/S har gennemgået bygningerne, med henblik på udarbejdelsen af et overordnet indsatskatalog for energioptimering. Nærværende indsatskatalog bygger på en bygningsgennemgang der blev fortaget i juni 2009, af energirådgiver Morten Torp og karsten Møller Jacobsen. De områder af virksomheden hvor der er et besparelsespotentiale, er der foretaget detaljerede optællinger, målinger og beregninger af besparelsespotentialer, hvor formålet har været at skabe et overblik over mulige emner at arbejde videre med, for at opnå energibesparelser. 2. Forudsætninger Der er fortaget kvalificerede skøn i de tilfælde hvor det har været vanskeligt eller umulig at fremskaffe de nødvendige data for at beregne besparelserne. Skønnet energipriser: El: 0,74 kr./kwh. Gas: 5,6 kr./m 3. Priser El-pris: 0,74 Kr/kWh Gas-pris: 5,6 Kr/m 3

3 3. Oversigt Energiforbrug i virksomheden El-forbrug: kwh/år Gas-forbrug: m 3 /år Nøgletal for virksomheden El-forbrug: 350 kwh/m 2 /år Gas-forbrug: 6,4 m 3 /m 2 /år Besparelsestiltag Besparelse [kwh/år] (el og varme) Reduceret CO 2 mængde (ton/år) Besparelse [kr./år] Belysning i produktionshaller , Punktudsugning Opvarmning med kalioriefære ) 593, Trykluftkompressor , Opvarmning af kontorarealer , Ialt ) Besparelsen er den maksimale besparelse, uden varmetilskud fra maskiner m.v. Ved fuld døgnproduktion vurderes gasforbruget meget lavt, hvorved besparelsen vil være minimal, og omvendt ved lidt produktion. Derfor afviger besparelsen en del fra det oplyste forbrug fra 2008 Gode råd Energistyring Kortlæg og registrer virksomhedens energiforbrug. Det giver et overblik over hvad energien bruges på og hvor meget. Aflæs målerne for el, vand, varme, gas, olie, mfl. en gang om ugen. Registrer også forbruget over natten. Måske bruger virksomheden masser af energi, når der ikke er nogen på arbejde. Overvej at få et energistyringsværktøj der automatisk opsamler data fra målerne. Herved bliver det lettere at Identificere forbedringsmuligheder og lave handlingsplaner. Lav jeres egne nøgletal ud fra hvor stor energiforbruget er pr. kvadratmeter, antal ansatte, eller producerede emner. Nøgletal giver et godt overblik, så det er nemmere at gennemskue om forbruget udvikler sig på en hensigtsmæssig måde, samt vurdere effekten af besparelsestiltag. Afgift af overskudsvarme Hvis varme eller varmt vand fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt vand. Der skal endvidere betales afgift af varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Der skal derimod ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Energirådgivning Energirådgivning er en løbende proces, hvor energikonsulenten bør tages med på råd inden nyindkøb eller ændringer i virksomhedens forbrugende installationer. Herved opnår virksomheden

4 den bedst energirigtige løsning ud fra reelle behov, krav og forbrug af energi når der sker ændringer i behov af udstyr og nye tiltag.

5 3. Indsatsområder Belysning i produktionshaller I produktionshallerne består grundbelysningen af 312 lysstofrør med traditionel forkobling. Der er et godt dagslys i hallerne. Det foreslås at installere armaturer med dæmpbare elektroniske forkoblinger, som reguleres alt efter hvor meget dagslys der er. Besparelse: kr./år Se beregning på Bilag A Punktudsugning Grundet ventilationskanalernes udformning, kan udsugningen ikke stoppes da den olie der ligger i kanalerne vil løbe ud. Udsugningen som består af 2 stk. 7,5 kw motorer, kører derfor i døgndrift. Det anbefales at opsætte effektive olieudskillere/filtre umiddelbart ved udsugningsstedet, og stoppe udsugningen uden for normal arbejdstid. Som yderligere gevinst kan der spares på opvarmningen i fyringshalvåret. Besparelse: kr./år timer x 2 x 7,5 kw = kwh/år

6 Opvarmning med kalioriefære Til opvarmning af hallerne bruges kalioriefærer som opvarmer til dels recirkuleret luft, og frisk luft udefra. Da udsugningen kører året rundt skal der bruges forholdsmæssigt meget energi på at opvarme den kolde udefrakommende erstatningsluft til hallerne. Ved at lave en indblæsningsdel og varmegenvinding af den udsugede luft, kan friskluftindtaget ved kalioriefærerne blændes af således at den friske genopvarmede luft tilføres hallerne fra ventilationsanlægget, og lade kalioriefærerne sørge for den resterende opvarmning. Det vurderes at hvert udsugningsanlæg udsuger m 3 /time. Det anslås at 80% af den udsugede luft kan genvindes. Besparelse: kr./år Q = flow x vægtfylde x varmefylde x temp.diff. x tid x antal anlæg Q = 7000/3600 x 1,205 x 1,005 x (20-8) x 8760 x 2 Q = kwh/år Besparelse = x 0,8 = kwh/år Som svarer til: m 3 gas eller Kr. Besparelsen er den maksimale besparelse, uden varmetilskud fra maskiner m.v. Ved fuld døgnproduktion vurderes gasforbruget meget lavt, og omvendt ved lidt produktion. Derfor afviger besparelsen fra det oplyste forbrug fra 2008 Trykluftkompressor: Trykluftforbruget er blevet målt udenfor normal arbejdstid. I denne periode var det gennemsnitlige effektoptag 20 kw, som udelukkende går til lækageforbrug. I arbejdstiden er de gennemsnitlige effektoptag 42 kw. Den varme kompressoren afgiver, kan genvindes og bruges til opvarmning af hallerne. Det foreslås at alle lækager på slanger og koblinger tætnes. Normalt vil der kunne opnås et lækageniveau på 10 % af det samlede lækageforbrug. Det foreslås at der laves genvinding på afkastluften fra kompressoren. Der regnes med at 80 % af varmen kan genvindes. El-besparelse: kr./år Varme-besparelse: kr./år 20 kw x 2600 timer/år x 0,9 = kwh/år 42 kw x 2600 timer/år x 0,8 = kwh/år Svarer til m 3 gas eller kr./år

7 Opvarmning af kontorarealer Kontorerne er opvarmet ved hjælp af elvarmepaneler. Bygningen er på ca. 132 m 2 Bygninger af denne størrelse, isoleringsgrad og stand vil have et årligt forbrug til opvarmning på kwh Det anbefales at konvertere el-varmen med luft til luft varmepumper. Herved kan der spares ca. 60 % på elforbruget Besparelse: kr./år kwh x 0,4 = kwh/år Energirådgiver Kvalitetssikret af erhvervsafdelingen Morten Torp Tlf moto@nrgi.dk Karsten Møller Jacobsen Århus d. 5. oktober 2010.

8 Bilag A Lokalitét på virksomheden Bemærkninger Produktionshaller Konvertering til HF forkoblede armaturer, samt lysstyring Ansvarlig/dato Beskrivelse af belysningsanlæg Nuværende Alternativ Rummets areal 0 m² 0 m² Antal armaturer 156 stk. 156 stk. Antal lyskilder pr. armatur 2 stk. 2 stk. Optaget effekt pr. lyskilde 58 Watt 58 Watt Tab i forkobling pr. lyskilde 15 Watt 0 Watt Samlet effektforbrug 22,6 kw 18,1 kw Lyskildernes levetid timer timer Specifikke priser & omkostninger ved lyskildeskift: Gennemsnitlig elpris 0,74 kr/kwh 0,74 kr/kwh Pris pr. lyskilde + starter 20 kr. 18 kr. Omkostninger pr. lyskildeskift 50 kr. 50 kr. Samlet omkostning pr. lyskildeskift: 70 kr. 68 kr. Energibesparelse i % ved ændring af belysningsanlæg: Reduceret effekt ved færre/mere effektive lyskilder 20% Reduceret effekt ved trinvis dæmpning/on-off 60% Samlet reel besparelse: 68% Årligt elforbrug og elbesparelse: Årlig driftstid timer Årligt elforbrug kwh kwh Årligt elforbrug pr. kvadratmeter kwh/m² kwh/m² Årlig besparelse ved ændring: kwh Driftsomkostninger: El kr/år kr/år Lyskilder kr/år 730 kr/år Skift af lyskilder kr/år kr/år Samlede driftsomkostninger kr/år kr/år Rentabilitét: Elbesparelse: Besparelse på vedligeholdelse: Samlet økonomisk besparelse: kr/år kr/år kr/år