Se mere på: Sundhedsplejen
|
|
- Aage Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Se mere på: Sundhedsplejen
2 INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner 10 Modermælk og modermælkserstatning tilberedning, opbevaring og frysning 11 Opskrifter på vælling, grød, kartoffel-grøntsagsmos Mikrobølgeovn 14 Pjecer 15 Eksempler på årstidens grøntsager og frugt 16 Kostcirkel 1-3 år 17 Egne notater HUSK: 2 19
3 EGNE NOTATER BARNETS UDVIKLING Der sker meget i barnets første leveår. Barnet vokser ca. 25 cm og tredobler fødselsvægten. Hvis denne udvikling skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at barnet får en rigtig sammensat kost, der følger barnets fysiske udvikling. 0-4 mdr. Barnet er født med primitive reflekser, der muliggør, at det straks efter fødslen kan søge efter brystvorten samt sutte og synke i én bevægelse. Tungen kan kun føres fremad. De enzymer, der skal til for at nedbryde fast føde, er endnu ikke tilstede i tilstrækkelig mængde. Det betyder, at fast føde ikke kan optages. Eneste ernæring bør derfor være modermælk eller modermælkserstatning. 4-6 mdr. Barnet kan nu adskille sutte- og synkebevægelsen, og tungen kan efterhånden føres bagud. Herefter får barnet læbekontrol, så det selv kan tage maden fra skeen. Desuden har barnet kontrol af hoved og øverste del af brystkassen og kan sidde på skødet under madning. De enzymer, barnet skal bruge til at nedbryde fast føde med, er fortsat kun tilstede i små mængder, men begynder nu at øges. Barnet kan fatte med læberne om kanten af en kop. Tilvænning til kop er naturlig og let i 5-6 mdr. alderen. 6-9 mdr. Barnet kan tygge op og ned og efterhånden også bruge tungen fra side til side, og kan derfor blande tør mad med spyttet. Tyggefunktionen er god. Barnet kan begynde at tygge rugbrød og den øvrige mad skal kun moses med en gaffel. Barnet kan holde koppen og føre den til munden, så afvænning fra flaske kan påbegyndes. HUSK: 9-12 mdr. Barnet sidder fint uden støtte, og kan hjælpe til med at føre skeen til munden. Drikker selv af kop. Sutterefleks ophører. Det er vigtigt, at barnet får lov at røre ved maden og forsøge at spise selv. Barnet kan sidde med til bords. Flaske vil ofte være afsluttet ved 1-års alderen mdr. Først nu kan barnet dreje håndleddet, så det kan føre skeen rigtigt ind i munden. Det er lettere for barnet, hvis maden ikke er for flydende. Barnet kan spise selv. 18 3
4 DET FØRSTE ÅR Generelt om Barnets kost 0 6 måneder Kostcirkel 1-3 år Modermælk: Brystmælk indeholder alle de næringsstoffer, som barnet har behov for de første 6 mdr. Brystmælk beskytter barnet mod infektioner. I perioder forekommer nedsat mælkemængde. Desuden øges barnets appetit. I disse perioder lægges barnet hyppigere til. Modermælkserstatning: Hvis amning ikke er tilstrækkelig, anbefales modermælkserstatning. Produkterne fås både i pulver og som flydende færdigblandet. Rådfør dig med din sundhedsplejerske. Giv ikke barnet flaske, mens det ligger ned. Dels af hensyn til kontakten med barnet, og dels kan det give øget risiko for mellemørebetændelse. Tilberedning og opbevaring af modermælkserstatning, se side 11. Vand: Indtil 4 mdr. kogt vand. Gives ved uro/trøst. Må ikke erstatte et måltid. Vitamintilskud: Fra 2-ugers alderen og frem til 1-års alderen skal barnet have D-vitamin se dosis på flasken. Børn med mørk hud anbefales D-vitamin tilskud hele barndommen formentlig hele livet. Honning Honning frarådes til børn under 1 år, fordi det kan indeholde bakteriesporer, som kan give en alvorlig infektion (spædbarnsbotulisme). 10 g ost ½ l mælk 50 g frugt 75 g kartofler 75 g grøntsager 85 g kød, fisk, æg 10 g fedt 125 g brød og gryn VÆLLING OG GRØD Majs, ris og hirse. KARTOFFEL-GRØNTSAGSMOS Brug friske eller frosne grøntsager, fx. Kartofler, gulerødder, broccoli og blomkål. Hjemmelavet grød og kartoffel-grøntsagsmos tilsættes 1 tsk. fedtstof. 4 17
5 GRØNTSAGER OG FRUGT BARNETS kost 4 6 måneder Grøntsager Hvidkål Rosenkål Spidskål Avocado Gulerod Kartoffel Eksempler på årstidens grøntsager og frugt Forår Frugt Rabarber Grøntsager Blomkål Broccoli Bønne Peberfrugt Ærter Tomat Spinat Squash Radise Agurk Gulerod Kartoffel Sommer Frugt Jordbær Hindbær Solbær Ribs Stikkelsbær Blomme Melon Tilskudskost: Hvis barnet ikke bliver mæt af modermælk/ modermælkserstatning, kan der tidligst suppleres med tilskudskost fra 4 mdr. Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente til 6 mdr. Start langsomt med 1-4 tsk. Mængden øges gradvis. Det anbefales kun at give ét nyt produkt ad gangen i ca. 1 uge, så barnets tarmsystem langsomt vænnes til den nye kost. Undgå at tilsætte ekstra salt til maden det første leveår, dels er det ikke nødvendigt, og dels for ikke at vænne barnet til en salt smag. Modermælk/modermælkserstatning: Er stadig en væsentlig ernæring. Drikkevarer: Vand fra den kolde hane. Vinter Grøntsager Broccoli Porre Blomkål Majs Rødbede Squash Selleri Hvidkål Rosenkål Gulerod Kartoffel Efterår Frugt Hyldebær Hyben Brombær Pære Æble Grøntsager Grønkål Rosenkål Porre Hvidkål Rødkål Rødbede Selleri Gulerod Kartoffel Frugt Æble Pære Appelsin Clementin KOGT FRUGTMOS Brug friske eller frosne frugter, fx.: Pære, æble, blomme og hindbær. Frugtmos kan evt. gives på grød. 16 5
6 DET FØRSTE ÅR Barmets kost 6 9 måneder Andre pjecer Modermælk/Modermælkserstatning: Efter behov. Det anbefales at give modermælkserstatning, fordi modermælkserstatning indeholder flere vitaminer og mineraler end sødmælk. Mælkeprodukter: Fra 6 mdr s alderen kan kosten varieres med A 38, tykmælk, yoghurt naturel, og evt. sødmælk. Syrnede mælkeprodukter, som ymer, ylette og kvark frarådes indtil 1 års alderen pga. højt proteinindhold. Syrnede mælkeprodukter m/frugt frarådes pga. højt sukkerindhold. Mælkeprodukter ½ - ¾ liter dagligt inkl. syrnede mælkeprodukter og modermælkserstatning. Fra ½ år kan gives revet rugbrød og/eller frugtmos på de syrnede mælkeprodukter. Flaskeafvænning: Kan påbegyndes. Brug kop til vand, grøntsagsvand, modermælkserstatning, vælling og evt. sødmælk. Forlaget Skalmeje: Amning en god start Tlf Forlaget Skalmeje: Tlf Amning tidlig kontakt Komiteen for Kort og godt om amning. Sundhedsoplysning: Sunde børn. Mad til spædbørn og småbørn Tlf fra skemad til familiemad. Grød: Varieres med fx byggrød, boghvedegrød, havregrød, øllebrød og fuldkornsgrød. Rugbrødssnitter: Fra 8 mdr s alderen kan et af grødmåltiderne erstattes af små rugbrødsnitter uden kerne se side 7. Jerntilskud: Fra 6-12 mdr. skal barnet dagligt have jerntilskud eller 400 ml. modermælkserstatning, tilskudsblanding / industrifremstillet vælling. Forbrugerstyrelsen: Tlf Sunde børn leger bedst. 6 9 måneder KARTOFFEL-GRØNTSAGSMOS: Tilberedes mere groft. Tilsæt 1 tsk. fedtstof i grød, kartoffel-grøntsagsmos. Kartoffel-grøntsagsmos kan fra 8 mdr. alderen varieres med pasta og ris. HAKKET KØD OG FISK Kød fx.: Kylling, kalkun, svin, okse, lam og ukrydret fars. Indmad fx: Lever, hjerte eller torskerogn. Fisk fx: Torsk, rødspætte og makrel. 6 15
7 MIKROBØLGEOVN Barnets kost 9 12 måneder Modermælk og modermælkserstatning: Mikrobølgeovn er velegnet til opvarmning af modermælk og modermælkserstatning. Flasken med den færdige blanding sættes i mikrobølgeovnen uden låg og sut i ½ - 1 min. ved fuld effekt. Tiden afhænger af mælkemængden og ovnens effekt. Ryst flasken af og til. For at bevare proteiner og vitaminer, må mælken ikke overstige spisetemperatur. Grød: Mikrobølgeovn er velegnet til grødfremstilling. Fremgangsmåden er den samme, som for opskrifter på grød (side 12), men kogetiden er mindre. Grøntsagsmos: Kan tøes op og varmes i mikrobølgeovn. Industrifremstillet børnemad på glas kan også varmes i mikrobølgeovn. Varm kun det, der skal bruges, og sæt resten i køleskab. Modermælk og mælkeprodukter: Sødmælk af kop erstatter gradvist modermælkserstatning. Barnet vænnes gradvis fra flaske inden 1 års alderen. Anden kost: Generelt er kosten som tidligere, dog mindre findelt. Kartofler og grøntsager serveres i tern. Drikkevarer: Børn har brug for meget at drikke. Især på varme dage. Vand slukker tørsten godt. Bemærk: Begrænset mængde rosiner indtil 3 års alderen. Max. 50 g om ugen. 6 9 mdr. FRUGTMOS: Gerne af rå frugt, som er revet eller fra 8-9 mdr. skåret i stykker, fx. banan, kiwi, æble og melon. PÅLÆG: Fx. Leverpostej, kødboller, torskerogn, makrel, smøreost, æg, avocado, revne grøntsager og middagsrester. 14 PYNT: Fx. Karse, purløg, peberfrugt eller andet. 7
8 FRA 1-3 ÅR Barnets kost 1 3 år Opskrifter Appetit: Efter 1 års alderen er tilvæksten ikke så stor, og derfor aftager og svinger appetitten. Det er vigtigt, at barnet lærer at spise en sund og varieret kost. Vær opmærksom på at barnet lærer at spise forskellige grøntsager, kød og fisk. Fedt: Indtil 3 års alderen anbefales letmælk. Kostfibre, frugt og grønt: Kostfibre, frugt og grøntsager har også betydning for barnets afføring. Tynd afføring (diarré) kan bl.a. skyldes at barnet får for mange kostfibre eller frugter. Omvendt kan forstoppelse bl.a. skyldes at barnet får for lidt kostfibre, frugt og grøntsager. Drikkevarer: Sød saft, frugtjuice og sodavand mætter, optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne. Større mængder kan også give diarré. Der bør i stedet gives vand, evt. tilsat isterninger og stykker frisk frugt. Der anbefales ½ L mælkeprodukter dagligt. Kartoffel-grøntsagsmos: Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid. Del 1-2 kartofler og fx. ½ gulerod i mindre stykker. Læg dem i kogende vand (så lidt som muligt) og læg låg på gryden. Mosen findeles med en gaffel. Der tilsættes modermælkserstatning/ sødmælk indtil mosen har en passende konsistens + 1 tsk. fedtstof. Er velegnet til frysning uden modermælkserstatning og fedtstof. Persille, grønkål og spinat må ikke genopvarmes. Frugtmos: Frugterne koges ligesom kartofler og grøntsager. Er velegnet til frysning. Kødboller: Hakket kød af fx svin, kalv, okse, indmad, kylling eller kalkun. Form en kødbolle ( ca g), kog den sammen med kartofler (skrællede) og grøntsager i 5 7 min. Er velegnet til frysning. Frysning af mosmad: Det kan være en lettelse at have mos (kartoffel-grøntsagsmos, frugt, øllebrød, fisk, kød, lever og torskerogn) parat i fryseren. Mosen skal være frisk tillavet og fryses efter en hurtig afkøling. Kog en passende portion og mos det. Tilsæt kogevand til en passende konsistens. Frys ned i fx isterningebakker eller yoghurtbægre, som pakkes ind i fryseposer. Mosen opvarmes i en gryde (med modermælkserstatning) eller i mikrobølgeovn. På markedet findes en række industrifremstillede produkter til børn fra 4 mdrs. alderen. Det er ernæringsmæssigt udmærkede produkter. Følg tilberedningsanvisningen på pakningen. Kiks indeholder meget sukker og klistrer til tænderne. Tvebakker, skorper og knækbrød er sundere. Børn, der er småtspisende eller spiser meget ensidigt, anbefales en børnevitamintablet med jern dagligt fra 1 års alderen. Indtil 1 ½ års alderen bør vitamintabletten knuses. 8 13
9 OPSKRIFTER Tynd grød: ¼ dl. (15 g) majs- eller rismel. 1 ½ dl. koldt vand, 1 tsk. fedtstof ½ dl. modermælkserstatning eller evt. sødmælk fra 5-6 mdr. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af fx pære eller æble. Alm. grød: ½ dl. majs- eller rismel, 1 dl. koldt vand, 1 tsk. fedtstof, ½ dl. modermælkserstatning eller evt. sødmælk fra 5-6 mdr. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af fx pære eller æble. Erstattes majs- eller rismel med hirseflager, eller havregryn (fra 6 mdr.) skal der bruges 1 dl flager/gryn og 2 dl. vand. Tilberedning: Pisk majs- eller rismel med vandet i en lille gryde. Bring det i kog under piskning og kog ved svag varme i ca. 2-3 min. Pisk af og til i det. Sluk for varmen og rør fedtstof og mælk i. Rør evt. frugtmos i. Afkøl grøden lidt inden servering. Øllebrød: 2 skiver rugbrød (80 gr.) uden kerner. 2 dl. koldt vand. 1 tsk. fedtstof. ½ dl. modermælkserstatning eller sødmælk. Barnets kost efter 3 ÅRS ALDEREN Fra 3 års alderen kan børn spise som voksne og følge kostkompasset med de 8 kostråd: 1. Spis mere frugt og grønt 3-5 om dagen. 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. 4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. 6. Spis varieret og bevar normalvægten. 7. Sluk tørsten i vand. 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Rugbrød lægges i blød i vandet natten over. Koges 2-3 min. Sigt eller blend den. Fortynd evt. med ½ dl. koldt vand. Varm grøden kort op. Sluk og rør fedtstof og mælk i. Kan evt. tilsættes lidt frugtmos. Lidt af det sunde er mange gange bedre end meget af det usunde. 12 9
10 KOST og spisevaner Modermælkserstatning og MODERMÆLK Allerede i første leveår grundlægges vore kostvaner. Derfor er det vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost. Forældre eller de voksne bør gå foran som et godt eksempel være gode rollemodeller. Børn er ikke født kræsne og kræsenhed arves ikke. De voksnes holdning til maden er meget afgørende for børnenes kostvaner. Lær børnene at spise til måltiderne. Der anbefales 3 hovedmåltider og 2 3 mellemmåltider. God appetit fås bl.a. ved at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig motion, fx ved leg. Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt, eller ved at småspise og drikke saft o. lign. inden et måltid. I perioder kan barnet have svingende appetit. Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst ét hovedmåltid dagligt. Børn spiser langsommere end voksne, og skal derfor have god tid til måltiderne. Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen. Lad barnet røre og spise selv af maden. Modermælk: Ved udmalkning kasseres lidt (et par ml.) af den førstemælk fra hvert bryst. Den udmalkede mælk afkøles straks under rindende koldt vand eller med isterninger. Ved opbevaring i mere end 72 timer anbefales frysning. Afkølet mælk kan hældes sammen og fryses i portioner, der svarer til et måltids størrelse. Optø kun mælk til ét måltid ad gangen i varmt vand eller mikrobølgeovn. Holdbarhed: 72 timer i køleskab + 5 grader, Max. 6 mdr. i fryser ved 18 grader. Modermælkserstatning: Opbevares tæt tillukket og tørt, men ikke i køleskab. Tilberedes som anført på pakningen. Alm. færdigblandet modermælkserstatning bør ikke fryses. Derimod kan modermælkserstatningspulveret fryses i afmålte portioner svarende til den mængde, der tilberedes. Frysning skal ske umiddelbart efter at emballagen er brudt. Når pulveret tages ud af fryseren, skal det anvendes indenfor 2-3 dage. Husk: - Forældrene bestemmer HVAD barnet skal spise varieret alderssvarende kost. - Barnet bestemmer selv, HVOR MEGET det vil spise. - Undgå usunde mellemmåltider. Er barnet tørstigt, tilbydes vand. Respektere, at der er noget, barnet ikke kan lide. Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen. Undgå at presse barnet til at spise, samt undgå øget opmærksomhed. Hvis barnet ikke spiser op ved et måltid, skal barnet ikke tilbydes erstatningsmåltid, hvis det efter kort tid plager for at få mælk, yoghurt eller lign. Et godt råd: Lav en madplan, fx for en uge ad gangen. Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave mad. Det giver fælles ansvar og større motivation. Holdbarhed: Pulver: 1 mdr. når emballagen er brudt. Max 3 mdr. ved -18 grader. Flydende: 1 døgn i køleskab efter emballagen er brudt. Specielle modermælkserstatninger: Profylac, Nutramigen og Pregestimil. Er ikke velegnet til frysning. Rensning af sutter og flasker: Vær omhyggelig med hygiejnen, da varm mælk samler bakterier. Flaskerne vaskes med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt. Flasker og sutter skylles og koges i 3 min. Sutteflaskerne kan vaskes i opvaskemaskine, men skal skylles først
BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner
Læs mereIndhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt
Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost
Læs mereForældreinformation. Kost til spædbørn
Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost
Læs mereKostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune
Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereDen første skemad Dansk
Den første skemad Dansk Egedal Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt: At vælge friske råvarer At skære renset frugt i mindre stykker At
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad
ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereTips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino
Tips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino Information til forældre Nestlé Health Science støtter amning, og at modermælk er den bedste mad for dit barn. Alfamino er en fødevare til særlige
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKOSTPJECE. Overgangsmad
KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereKostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >
Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...
Læs mereKostpolitik for Sorø Dagpleje
Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet
Læs mereHygiejne ved flaskeernæring
Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereBarnets MAD & MÅLTIDER. 0-4 mdr. 4-6 mdr. 6-8 mdr. 8-12 mdr. 1-3 år. 3-6 år. Sundhedsforvaltningen. Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F.
0-4 mdr 4-6 mdr 6-8 mdr 8-12 mdr 1-3 år 3-6 år Barnets MAD & MÅLTIDER Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf 54 84 48 00 E-post stoa@stamdk wwwstamdk Sundhedsforvaltningen INDHOLD: SIDE: Barnets
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereFakta om flaskeernæring
Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereMad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Læs mereSundhedsplejen. Kostpjece
Sundhedsplejen Kostpjece Mælkeperioden: Barnet er 0-6 måneder gammelt Udvikling: Barnet har primitive sutte og søgereflekser. Overgangsperiode: Barnet er 6 måneder (4) gammelt Bryst / amning Modermælkserstatning
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereVEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling
VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling
Læs mereSund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog
Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund
Læs mereMad & måltider. Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune
Mad & måltider Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune MAD & MÅLTIDER I DAGPLEJE OG VUGGESTUE Forord Kosten i dagplejen/ vuggestuen er et vigtigt grundelement for det enkelte barns sundhed og trivsel.
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mereBagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris
Bagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris 22+20+58 22+17+61 58% 22% 20% 61% 22% 1457 kj 1111 kj Stil grøntsagsgullasch til optøning i køleskabet natten over. Fiskefad: Læg den frosne fisk i den optøede
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereDagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune
Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad
Læs mereKLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereKostplan 3. Trimester, Dag 1
Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt
Læs mereAnvendelse af Renastart til børn med nyresygdom. Navamedic 2016
Anvendelse af Renastart til børn med nyresygdom Navamedic 2016 Renastart Tilberedningsanvisning Standardopløsning 20%: Opblanding af 1 måleske (7 gram) og 30 ml vand 1. Vask hænderne grundigt 2. Kog frisk
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereSund og varieret kost
Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i
Læs mereMål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.
Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereSalat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.
Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme
Læs mere1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.
Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget som din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Hirsegrød med ingefær og granatæble
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mererokostiduser Sundhedsplejen
F rokostiduser Sundhedsplejen Indhold Frokostfiduser 2 5 fingerreglen 3 Forslag til en varieret madpakke 4 Opskrifter 5 - Æggesalat 5 - Avocadomos 5 - Humus 6 - Tunsalat 6 - Minirugbrød 7 - Kogt torskerogn
Læs mereMadlavningsaften
Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30
Læs meremad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide
mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereMAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT
MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 15. udgave, 1. oplag,
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mere