EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

Transkript

1 Frugt og grønsager

2 tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få kål på roden Sæsonoversigt Rebus med kål og rodfrugter Intro Der findes 1000 forskellige slags frugt og grønsager. De har alle en speciel smag, udseende, egenskab og historie. Mange frugter og grønsager har eksisteret i flere tusinde år. De har spredt sig, fra et enkelt land til mange verdensdele nogle helt til Danmark. Modne frugter og bær som jordbær kan være søde, mens andre som citroner er syrlige. Grønsager kan være både søde og bitre, men kan hurtig ændre smag, når vi blander dem med andre madvarer og krydderier. Til fælles har de alle at de indeholder en masse næringsstoffer, som er gode for vores krop. Næringsstoffer kan være vitaminer, mineraler eller kulhydrater, som giver os energi til at lege og lære. Hvis du er mere end 10 år skal du helst spise 6 stykker frugt og grønsager om dagen. Hvis du er 4-10 år er det 4 stykker om dagen. Nogle frugter og grønsager passer til det danske kølige klima, mens andre kun kan dyrkes i fjerne og varme verdensdele. Mange frugter og grønsager har en sæson. Det vil sige at man kun kan høste dem i en vis periode af året, fx når det er sommer. Til gengæld smager de måske netop bedre, fordi vi kun spiser dem i en kort periode, i stedet for at spise de samme frugter og grønsager hele året rundt? 2

3 Opgaver 1 Frugt- og grøntbrikker I kender nok ikke alle frugter og grønsager! Med frugt- og grøntbrikker lærer I en masse forskellige slags at kende og kan nemt finde dem frem igen, til de følgende opgaver. I kan hente hjælp på nettet fx og copenhagenmarkets.dk/default.aspx?id=202 Lav en masse brikker af karton. På hver brik skriver i navnet på en frugt eller grønsag. I kan løbende skrive fakta på brikkerne. På den anden side af brikken tegner i frugten eller grønsagen - eller finder et foto af den. 3

4 2 Tænk og tegn dit kvarter Rabarber kan vokse næsten alle steder under næsten alle forhold ligesom ukrudt. I gamle dage var det en fattigmandsspise og rabarber var noget man dyrkede i de fattige kvarterer. Derfor blev nogle fattige kvarterer kaldt Rabarberkvarter og børnene der boede der blev kaldt Rabarberbørn. Diskutér i klassen: Hvordan kan man kende forskel på et fattigt og et rigt kvarter nu og i gamle dage? Find eksempler på bøger og film der foregår i henholdsvis rige og fattige kvarterer. Hvorfor tror du de fattige valgte at dyrke rabarber, mens de rige ikke gjorde? Opgave: Se på Frugt- og grøntbrikkerne. Vælg hvilken grønsag du gerne ville have dit kvarter opkaldt efter? Hvorfor lige den grønsag? Hvilken stemning forbinder du med den valgte grønsag? Skriv et Haikudigt om dit kvarter og den valgte grønsag. Beskriv farve, form, og stemning på 3 linjer med 5, 7 og 5 stavelser. Lav en collage-ramme rundt om digtet, der viser grønsagen og stemningen i dit kvarter. Lav en udstilling i kantinen. 4

5 3 Rabarber på syretrip Når man spiser rabarber bliver tændernes emalje ru, men hvorfor gør den det? Rabarber indeholder meget syre (oxalsyre). Mælkeprodukter eller en kemisk opløsning (af calciumclorid og mælkesyre) kan neutralisere syreindholdet. Smag først på tynde skiver af rå rabarber. Hvordan smager det? Mål rabarberens syreindhold med indikatorpapir. Hvad er ph-værdien? Bland noget rabarber med et mælkeprodukt eller lidt Nonoxal. Ændrer ph-værdien sig? Hvordan påvirker blandingen tændernes emalje, når I smager på det? 5

6 5 Hør om og smag på asparges Asparges er en af de fineste grøntsager og en af de ældste dyrkede grønsager. Menneskerne har ændret på mange frugter og grøntsager for at få en bedre smag eller størrelse, men det har ikke været nødvendigt med Asparges. Asparges er bare helt perfekt fra naturen, så de er stadig som den vilde plante man opdagede for mange år siden. Tal om forskellen på vilde og dyrkede planter. Ingen ved hvor den oprindeligt stammer fra, men den kom fra Rom og Sydeuropa til Nordeuropa i 1500-tallet, hvor den voksede ved kyster i sandjord. Hvis I går tur på stranden kan I stadig være heldig at finde vilde asparges tæt på havet, fordi fugle har spredt frøene. Tal om hvordan fugle kan sprede frø fra planter til andre jorde. Der er både grønne og hvide asparges, men de kommer fra samme plante. De hvide vokser under jorden, men hvis asparges vokser over jorden bliver de grønne når solen skinner på dem. De grønne asparges smager meget som grønne ærter man kan sige det er en lang ærtepind. Tal om hvad solens stråler betyder for planterne - især farve og smag (grøn og sød). Asparges har meget lange rødder der er 2-3 meter lange. De vokser meget stærkt, op til 15 cm i døgnet, så landmanden skal holde godt øje med dem, hvis de ikke skal blive grønne alle sammen. Illustrer 2-3 meter, fx antal stole der kan stå på række. Når man høster asparges med et aspargesjern siger man at man stikker asparges. Det gør man fra april med de grønne og maj med de hvide og indtil Sankt Hans. Så skal planten have ro til at lave gode asparges til næste år. Tal om hvornår der er Sankt Hans, og hvilke traditioner der hører til. Kan i nævne andre grønsager eller frugter som har en kort sæson i Danmark? I militærsprog er Asparges et slang ord for en ubåds periskop. Ohøj op med aspargesen! 6

7 6 Smag på asparges Hvis der er sæson lige nu, kan I købe nogle grønne og hvide asparges og smage dem i klassen. I kan også købe nogle udenlandske asparges, og se om i kan smage forskel. De grønne asparges kan I smage rå. De hvide asparges skal I skrælle og koge i kort tid. 7 Kongegrøntbold Hele klassen spiller kongebold i skolegården eller gymnastiksalen. Når man bliver ramt af bolden kan man redde sit liv, ved hurtigt at svare på et spørgsmål, som bliver råbt. Her er inspiration til spørgsmål. Find selv på flere. Efter spillet kan I samle op på jeres spørgsmål og uddybe svarene. En agurk kan blive 2 meter lang. Hvor høj er du? Hvilke farver findes gulerødder i? Nævn 10 forskellige frugter eller grønsager som man kan få et supermarked. Nævn 5 forskellige måder at tilberede og servere frugt og grønsager. Hvordan kan du bedst lide at spise grønsager? Hvor mange timer er det siden du sidst spiste et stykke frugt? Har du nogensinde været på æblerov? Hvad er din ynglingsfrugt og hvorfor? Kom med en idé til hvordan vi kan spise mere frugt og grønt i klassen. Nævn 3 supper med grønsager i. Nævn 5 grønsager eller frugter der indeholder meget vand. Man kan pudse sko med bananskræl. Kender du andre madvarer, som kan bruges til andet end at spise? 7

8 8 Quiz Sæt kryds ved det rigtige svar. Hvorfor begyndte man oprindeligt at sylte rødbeder og andre grønsager? 1. For at gøre dem bløde 2. For at gøre dem søde 3. For at forlænge deres holdbarhed Hvorfor hedder det et spidskål? 1. Fordi landmanden høster det med et spids redskab 2. Fordi det er et kål med en spids facon 3. Fordi munden bliver spids, når man smager på det Hvornår er der i Danmark sæson for jordbær? 1. I efteråret, hvor man kan spise en dejlig rødgrød med fløde 2. Sommer, hvor man kan spise friske bær med mælk og sukker 3. Om vinteren, hvor man kan bage en tærte med frosne bær. Hvad er specielt ved økologiske frugter og grøntsager? 1. De bliver alle dyrket i Skagen. 2. De skal skylles inden man spiser dem. 3. De bliver ikke sprøjtet med sprøjtegifte (pesticider) 8

9 9 Ord på spil Blå blomme, kogt kartoffel, sprød spinat. Fortsæt på samme måde med bogstavrim Slå en streg Få kål på roden 10 Kål og rodfrugter er klassiske danske grønsager, der både smager dejligt og mætter godt. Rodfrugter vokser under jorden og det er faktisk roden vi spiser. Kål vokser over jorden og er lidt lettere end rodfrugter. Der findes mange forskellige kål og rodfrugter og de er slet ikke ens. Brug Frugt- og grøntbrikkerne. I kan også se billeder af kålene på Hvis I har nogle kål og rodfrugter kan I røre, dufte og smage på dem. Her er der nogle navne på rodfrugter, men navnene er faldet fra hinanden. Hjælp dem med at finde sammen igen, så de bliver til navne på rodfrugter. I kan også lave et vendespil med ordene. Gule Rød Pasti Persille Blom nak kål rødder beder rod Kålene herunder har glemt hvordan de ser ud. Hjælp dem med at finde den rigtige facon og farve. Hvidkål Rødkål Grønkål Spidskål Lysegrøn med en spids facon Rund, hvid og tung Tung, rund og rød Grøn med lange, krøllede blade Bagefter kan I tale om hvordan de mon har fået deres navne og hvad for noget mad man kan lave med dem. 9

10 11 Sæsonoversigt Grønsager, frugter og bær har sæson på forskellige tidspunkter af året. Sæson er det tidspunkt hvor råvaren er moden og landmanden eller gartneren høster dem. Det er der de smager allerbedst! Nogle frugter og grønsager kan vi købe hele året rundt fordi vi importerer og dyrker i drivhuse. Andre råvarer kan vi gemme længe på et lager med den rette temperatur og luftfugtighed, fx æbler. Har du styr på sæsonerne? Find en makker. Lav en oversigt, hvor I markerer hvilke måneder der er dansk sæson for de enkelte grønsager, frugter og bær herunder. I kan finde hjælp på og www. saesonforgodsmag.dk Agurk Asparges, grønne Basilikum, grøn Blommer Broccoli Champignon Fennikel Forårsløg Græskar Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kirsebær Knoldselleri Løg Majroe Majs Netmelon Peberfrugt Porre Rabarber Radiser Rucola Rødbede Rødkål Solbær Spidskål Spinat Tomat Æbler Ærter Inddel råvarerne i grupper: forårs-, sommer-, efterårs-, vintereller helårsplanter. Lav inddelingen som et hjul, med en pil der kan drejes, når vi går ind i en ny sæson. I kan gå i et supermarked og undersøge, hvor mange af deres frugter og grønsager der er danske og hvor mange der er udenlandske. Hvor mange sæsonvarer har de? 10

11 12 Rebus med kål og rodfrugter Der mangler nogle ord i sætningerne. Find ordene og bliv klogere på kål og rodfrugter. er grønsager der i jorden, hvor vi spiser selve. Rodfrugter er fx, og persillerod. De er i fra sensommer til forår. Beder i forskellige : runde og lange. Og i mange : røde, hvide, gule og stribede. De kaldes bolchebeder. Danskerne har Rødbeder siden tallet. Nogle tisser efter de har spist, men det er ikke farligt. Det er bare nogle af rødbedens, som ikke nedbrydes i kroppen. Og så kommer det med ud når vi. Du kan finde fra rødbede i nogle fødevarer. Så det E162 Kål har hele året, men det er forskellige man kan få sommer og. Nogle klassiske kål er blomkål,, rødkål, grønkål, og spidskål. Vinterkål er tunge og fulde af fibre, så de godt. Kål kan svovl, som får os til at. Alle nordiske nedstammer fra den samme ; nemlig Strandkålen, som stadig i den vilde. 11