1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi

Transkript

1 3. maj 2010 cdp/keg Energistyrelsen Att.: Joan Bloch Jensen Danmark skal senest den 30. juni 2010 sende en national handlingsplan for vedv a- rende energi til Kommissionen. På den baggrund har Energistyrelsen på møde den 26. april 2010 givet interesseorganisationer mv. mulighed for at give input til han d- lingsplanen inden den 30. april DI, DI Energibranchen og DI Bioenergi vil gerne takke for denne mulighed og vil også meget gerne kommentere konkret på udkast til handlingsplanen, hvis der bliver mulighed herfor. På baggrund af den meget korte tidsfrist præsenteres DI s input til den danske handlingsplan for vedvarende energi i det følgende. Betragtningerne skal ses i lyset af Energistyrelsens basisfremskrivning, som viser en manko på 1,7 pct. point for opfyldelse af den danske målsætning om 30 pct. VE i 2020 samt en manko på 4,0 pct. point for opfyldelse af målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Hvilke muligheder findes for at øge VE-andelen frem til 2020 med henblik på at nå det overordnede VE-mål? I det følgende gives en række bemærkninger til, hvordan andelen af vedvarende energi kan øges, herunder bemærkes, at der her og nu bør fokuseres på en forbedring af de energiintensive virksomheders vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. 1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi De offentlige programmer til forskning og udvikling, der giver medfinansiering til den private innovation i klimavenlig energiteknologi, er spredte og stadig ikke koblet ordentligt sammen. Der er behov for et smart innovationssystem, hvor der er unikke vilkår for at skabe ideer, og hvor støtteinstrumenterne kan overlappe og understøtte hinanden. En mulighed er at vægte støtteredskaber, så de afhænger af teknologiens udviklingsstade. Der kan måske være behov for både demonstrationsstøtte og prisstøtte på

2 samme tid, men med forskellig vægt afhængig af hvilken teknologi og løsning, der er tale om. Der vil typisk være behov for øgede midler, jo tættere teknologierne er på markedet. Støtten pr. enhed bør ganske vist være faldende med teknologiens modenhed, men teknologierne skal op i skala, efterhånden som teknologierne modnes, og dette giver alt i alt større udgifter til støtte. Dette understreger behovet for incitamenter, så teknologierne hurtigst muligt bliver kommercielle og konkurrencedygtige. 2. Øget investering i klimavenlig teknologi For også at fremme den langsigtede udbygning med vedvarende energi skal den klimavenlige energiteknologi fremmes. Det kræver en stærk satsning på innovation, som kan forbedre konkurrenceevnen, finde løsninger i energiforsyningen og hjælpe os på vej mod klimamålene. Det tager tid og penge, før forskning og udvikling af nye bæredygtige klima- og energiteknologier fører til færdige produkter. I modsætning hertil har videreudvi k- ling af de klassiske energiteknologier et forspring de er allerede i brug og passer ind i den infrastrukturen, der findes. Der er behov for at hjælpe innovationen i klimavenlig energiteknologi på vej. I dag er en del af innovationstrækket den økonomiske tilskyndelse fra sparede omkos t- ninger ved ikke at udlede CO 2. Men CO 2-prisens udsving, tidskrævende udvikling og høje opstartsomkostninger for innovation medvirker alle til, at private invest e- ringer i innovation er for små i forhold til de kolossale investeringsbehov. Klimavenlig vækst kan kun nås, hvis innovation både får et træk fra bl.a. kvotesystemet og et skub fra offentlige støttemidler. Flere midler til demonstration, ma r- kedsmodning, forskning og udvikling vil betyde, at der samtidig kommer hurtigere adgang til ny viden og teknologi, der kan bidrage til at nå CO 2- og klimamål, forbedre forsyningssikkerheden og styrke konkurrenceevnen. Det er nødvendigt med et stærkt offentligt engagement i støtteordningerne. De n u- værende midler bør hæves årligt med 300 mio. kroner op til et nyt årligt niveau på fire mia. kroner i En styrket indsats vil både gavne miljøet, væksten og den betydelige gruppe af danske virksomheder, der udvikler og afsætter klimavenlige teknologier og produkter. 3. Udbygningen skal ske omkostningseffektivt Fremtidens danske energiforsyning skal levere energi til konkurrencedygtige priser, og der er et stort behov for konsekvent at bringe teknologierne frem mod et konkurrencedygtigt prisniveau. De klimavenlige energiteknologier må i sig selv forventes at blive stadig mere konkurrencedygtige i takt med, at energipriserne og CO 2- kvoteprisen stiger. Men det må samtidig være et krav, at teknologierne konsekvent skal bringes igennem et progressivt teknologiudviklingsforløb, så de også fra o m- kostningssiden gøres konkurrencedygtige. 2

3 Endelig skal et smart innovationssystem udnytte styrkerne i udviklingssamarbejder mellem de offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og det private erhverv s- liv. På den måde kan vi sikre, at vi ikke spilder kræfter på udvikling i blinde retninger. 4. Netudbygningen skal sikres i takt med mere VE Det er en vigtig forudsætning for udbygningen med vedvarende energi, at der er de rette nettilslutningsforhold for anlæggene, godkendelsesprocedurer mv. I takt med udbygningen med vindenergi er det essentielt, at nettet også forstærkes og udbygges. Dette skal ske samtidig med, at der findes veje til at stimulere adfærden i elforbruget, så elektriciteten bruges på de tidspunkter, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til en mere fluktuerende elproduktion. En nyindretning af energisystemet med eksempelvis dynamiske afgifter og tariffer og friere invest e- ringsramme for energiselskaberne vil åbne for nye løsninger og ideer til at optimere og udnytte energisystemet. Opbygning af det smarte energisystem vurderes tillige at være en af de billigste måder at nå klima- og forsyningsmålene på. I forhold til udbygningen med vedvarende energi i EU er der behov for at sikre stærke transmissionsforbindelser, hvilket er et emne, som det er vigtigt, at regeringen følger op på. 5. Bedre vilkår for egenproduktion af vedvarende energi En mulighed for at styrke udbygningen med vedvarende energi er at forbedre vir k- somhedernes vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. Netop nu behandles et lovforslag (L154), som mindsker de danske virksomheders incitament til egenproduktion af vedvarende energi, da det med forslaget ikke længere bliver muligt at få pristillæg efter VE-lovens bestemmelser og samtidig få nettoafregning (reduceret PSO) efter bestemmelserne i reglerne om nettoafregning. Denne del af lovforslaget er uhensigtsmæssig, hvis målsætningen for vedvarende energi skal nås, og virksomhedernes incitament til egenproduktion ikke skal forringes. Der bør i højere grad fokuseres på bedre vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. 6. Udnyt de danske biomasseressourcer Biomassen bliver på europæisk plan en knap ressource. Der er imidlertid i Danmark et større potentiale for biomasse til bioenergi, også uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Det skønnes muligt, at 4-5 doble landbrugets produktion af biomasse til bioenergi ved en større udnyttelse af halm i kraftvarm e- anlæg, gylle til biogas, animalsk fedt til biodiesel og ved anvendelse af flerårige energiafgrøder samt græs fra lavbundsarealer. Bioenergien er den eneste vedvarende energikilde, som kan reguleres. Denne egenskab er helt central i forhold til samspillet mellem andre vedvarende energikilder, såsom eksempelvis vind og sol. Energien fra de to sidstnævnte kan ikke på nuværende tidspunkt lagres, og i den sammenhæng er bioenergi helt central, ikke mindst i forhold til den fremtidige forsyningssikkerhed. De danske rammevilkår bør således understøtte en omkostningseffektiv anvendelse af biomassepotentialet. 3

4 DI vurderer tillige, at den danske tolkning af affaldsforbrændingsdirektivet er for restriktiv, og at der bør åbnes op for, at flere fraktioner af biomasse kan opfattes som værende ikke affald uden herved at komme i konflikt med direktivet. Visse typer biomasseaffald skal brændes i affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, mens det i vores nabolande som Sverige og Tyskland betragtes som ikke affald, der kan anvendes som brændsel i energianlæg. Det er problematisk, at de danske regler dels medfører en ikke optimal miljømæssig håndtering, og dels medfører at biomassea f- fald eksporteres i stedet for at blive anvendt i Danmark til gavn for det danske klimaregnskab. 7. Energieffektivisering er et vigtigt virkemiddel Danmark skal blive ved med at fokusere på omkostningseffektive virkemidler til effektivisering af energiforbruget dette er både godt for klimaet, forsyningssikkerheden og hjælper os med at nå målet for vedvarende energi. Men det er uhensigtsmæssigt at sætte mål om reduktioner af energiforbruget på dansk sokkel, som i værste fald kan nås ved, at danske energieffektive virksomheder, som arbejder med energiintensive processer, skal reducere deres produktion og overlade den til mindre energieffektive konkurrenter i udlandet. Dette er hverken godt for klimaet, væksten eller beskæftigelsen. Fokus bør være på virkemidler, der fremmer energieffektivisering, så som energiselskabernes indsats, og ikke absolutte mål om reduktioner. Hvilke muligheder findes for at øge VE andelen for transportsektoren? DI arbejder for, at den nuværende værdibaserede registreringsafgift omlægges til en årlig CO2-afgift i bilens levetid, så det bliver billigere at købe bil, men omvendt dyrere at eje den. Målet med dette forslag er et teknologineutralt system, hvor det alene er køretøjernes CO2-belastning, som bestemmer størrelsen af den årlige CO2- afgift. Denne neutralitet skal endvidere også gælde for energi- og CO2- afgiftssystemet, så effekten af det samlede system er en belønning af CO2-venlig adfærd. I dag indebærer den værdibaserede registreringsafgift, at anvendelse af miljøvenlige biler straffes. Endvidere fremmer energi- og CO2-afgifterne heller ikke nødvendigvis miljøvenlig adfærd. F.eks. er biobrændstoffer (2. generation) til transport langt hårdere beskattet end konventionelle brændstoffer, når der ses på energiafgifternes effektive eller implicitte CO2-belastning. Øget brug af 1. og 2. generation biobrændstoffer vil spille en helt central rolle, såfremt Danmark skal nå VE-målet på 10 % i transportsektoren. DI bistår gerne Energistyrelsen med løsningsforslag og rådgivning til, hvordan Danmark kan nå sin forpligtigelse på dette område. Hvordan håndteres samarbejdsmekanismerne? Danmark skal arbejde for, at VE-støtten i EU koordineres, således at det er landenes naturlige forhold der er afgørende for, hvor de forskellige VE-teknologier mest hensigtsmæssigt opstilles. For at afprøve et potentielt koordineret støttesystem kan Danmark bilateralt indgå et forsøgssamarbejde med de nordiske lande. 4

5 Der bør fra dansk side overordnet arbejdes for afprøvning af samarbejdsmekanismerne, som ingen af medlemslandene ifølge Energistyrelsen på nuværende tidspunkt har udtrykt speciel interesse for. Som basisfremskrivningen viser, kan en ændring i eksempelvis biomasseprisen på +/- 20 pct. eksempelvis betyde en ændring af VE-andelen af det udvidet endelige energiforbrug på mellem pct. Samarbejdsmekanismerne kan således være en fleksibel og effektiv metode, hvorpå et medlemsland kan nå sin målopfyldelse, hvilket understreger vigtigheden af, at mekanismerne afprøves. I er velkomne til at kontakte Kristine van het Erve Grunnet, tlf , keg@di.dk eller undertegnede på tlf , cdp@di.dk for dialog om DI s input til handlingsplanen for vedvarende energi. Med venlig hilsen Camilla Damsø Pedersen 5