1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi
|
|
- Thorvald Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. maj 2010 cdp/keg Energistyrelsen Att.: Joan Bloch Jensen Danmark skal senest den 30. juni 2010 sende en national handlingsplan for vedv a- rende energi til Kommissionen. På den baggrund har Energistyrelsen på møde den 26. april 2010 givet interesseorganisationer mv. mulighed for at give input til han d- lingsplanen inden den 30. april DI, DI Energibranchen og DI Bioenergi vil gerne takke for denne mulighed og vil også meget gerne kommentere konkret på udkast til handlingsplanen, hvis der bliver mulighed herfor. På baggrund af den meget korte tidsfrist præsenteres DI s input til den danske handlingsplan for vedvarende energi i det følgende. Betragtningerne skal ses i lyset af Energistyrelsens basisfremskrivning, som viser en manko på 1,7 pct. point for opfyldelse af den danske målsætning om 30 pct. VE i 2020 samt en manko på 4,0 pct. point for opfyldelse af målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Hvilke muligheder findes for at øge VE-andelen frem til 2020 med henblik på at nå det overordnede VE-mål? I det følgende gives en række bemærkninger til, hvordan andelen af vedvarende energi kan øges, herunder bemærkes, at der her og nu bør fokuseres på en forbedring af de energiintensive virksomheders vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. 1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi De offentlige programmer til forskning og udvikling, der giver medfinansiering til den private innovation i klimavenlig energiteknologi, er spredte og stadig ikke koblet ordentligt sammen. Der er behov for et smart innovationssystem, hvor der er unikke vilkår for at skabe ideer, og hvor støtteinstrumenterne kan overlappe og understøtte hinanden. En mulighed er at vægte støtteredskaber, så de afhænger af teknologiens udviklingsstade. Der kan måske være behov for både demonstrationsstøtte og prisstøtte på
2 samme tid, men med forskellig vægt afhængig af hvilken teknologi og løsning, der er tale om. Der vil typisk være behov for øgede midler, jo tættere teknologierne er på markedet. Støtten pr. enhed bør ganske vist være faldende med teknologiens modenhed, men teknologierne skal op i skala, efterhånden som teknologierne modnes, og dette giver alt i alt større udgifter til støtte. Dette understreger behovet for incitamenter, så teknologierne hurtigst muligt bliver kommercielle og konkurrencedygtige. 2. Øget investering i klimavenlig teknologi For også at fremme den langsigtede udbygning med vedvarende energi skal den klimavenlige energiteknologi fremmes. Det kræver en stærk satsning på innovation, som kan forbedre konkurrenceevnen, finde løsninger i energiforsyningen og hjælpe os på vej mod klimamålene. Det tager tid og penge, før forskning og udvikling af nye bæredygtige klima- og energiteknologier fører til færdige produkter. I modsætning hertil har videreudvi k- ling af de klassiske energiteknologier et forspring de er allerede i brug og passer ind i den infrastrukturen, der findes. Der er behov for at hjælpe innovationen i klimavenlig energiteknologi på vej. I dag er en del af innovationstrækket den økonomiske tilskyndelse fra sparede omkos t- ninger ved ikke at udlede CO 2. Men CO 2-prisens udsving, tidskrævende udvikling og høje opstartsomkostninger for innovation medvirker alle til, at private invest e- ringer i innovation er for små i forhold til de kolossale investeringsbehov. Klimavenlig vækst kan kun nås, hvis innovation både får et træk fra bl.a. kvotesystemet og et skub fra offentlige støttemidler. Flere midler til demonstration, ma r- kedsmodning, forskning og udvikling vil betyde, at der samtidig kommer hurtigere adgang til ny viden og teknologi, der kan bidrage til at nå CO 2- og klimamål, forbedre forsyningssikkerheden og styrke konkurrenceevnen. Det er nødvendigt med et stærkt offentligt engagement i støtteordningerne. De n u- værende midler bør hæves årligt med 300 mio. kroner op til et nyt årligt niveau på fire mia. kroner i En styrket indsats vil både gavne miljøet, væksten og den betydelige gruppe af danske virksomheder, der udvikler og afsætter klimavenlige teknologier og produkter. 3. Udbygningen skal ske omkostningseffektivt Fremtidens danske energiforsyning skal levere energi til konkurrencedygtige priser, og der er et stort behov for konsekvent at bringe teknologierne frem mod et konkurrencedygtigt prisniveau. De klimavenlige energiteknologier må i sig selv forventes at blive stadig mere konkurrencedygtige i takt med, at energipriserne og CO 2- kvoteprisen stiger. Men det må samtidig være et krav, at teknologierne konsekvent skal bringes igennem et progressivt teknologiudviklingsforløb, så de også fra o m- kostningssiden gøres konkurrencedygtige. 2
3 Endelig skal et smart innovationssystem udnytte styrkerne i udviklingssamarbejder mellem de offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og det private erhverv s- liv. På den måde kan vi sikre, at vi ikke spilder kræfter på udvikling i blinde retninger. 4. Netudbygningen skal sikres i takt med mere VE Det er en vigtig forudsætning for udbygningen med vedvarende energi, at der er de rette nettilslutningsforhold for anlæggene, godkendelsesprocedurer mv. I takt med udbygningen med vindenergi er det essentielt, at nettet også forstærkes og udbygges. Dette skal ske samtidig med, at der findes veje til at stimulere adfærden i elforbruget, så elektriciteten bruges på de tidspunkter, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til en mere fluktuerende elproduktion. En nyindretning af energisystemet med eksempelvis dynamiske afgifter og tariffer og friere invest e- ringsramme for energiselskaberne vil åbne for nye løsninger og ideer til at optimere og udnytte energisystemet. Opbygning af det smarte energisystem vurderes tillige at være en af de billigste måder at nå klima- og forsyningsmålene på. I forhold til udbygningen med vedvarende energi i EU er der behov for at sikre stærke transmissionsforbindelser, hvilket er et emne, som det er vigtigt, at regeringen følger op på. 5. Bedre vilkår for egenproduktion af vedvarende energi En mulighed for at styrke udbygningen med vedvarende energi er at forbedre vir k- somhedernes vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. Netop nu behandles et lovforslag (L154), som mindsker de danske virksomheders incitament til egenproduktion af vedvarende energi, da det med forslaget ikke længere bliver muligt at få pristillæg efter VE-lovens bestemmelser og samtidig få nettoafregning (reduceret PSO) efter bestemmelserne i reglerne om nettoafregning. Denne del af lovforslaget er uhensigtsmæssig, hvis målsætningen for vedvarende energi skal nås, og virksomhedernes incitament til egenproduktion ikke skal forringes. Der bør i højere grad fokuseres på bedre vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. 6. Udnyt de danske biomasseressourcer Biomassen bliver på europæisk plan en knap ressource. Der er imidlertid i Danmark et større potentiale for biomasse til bioenergi, også uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Det skønnes muligt, at 4-5 doble landbrugets produktion af biomasse til bioenergi ved en større udnyttelse af halm i kraftvarm e- anlæg, gylle til biogas, animalsk fedt til biodiesel og ved anvendelse af flerårige energiafgrøder samt græs fra lavbundsarealer. Bioenergien er den eneste vedvarende energikilde, som kan reguleres. Denne egenskab er helt central i forhold til samspillet mellem andre vedvarende energikilder, såsom eksempelvis vind og sol. Energien fra de to sidstnævnte kan ikke på nuværende tidspunkt lagres, og i den sammenhæng er bioenergi helt central, ikke mindst i forhold til den fremtidige forsyningssikkerhed. De danske rammevilkår bør således understøtte en omkostningseffektiv anvendelse af biomassepotentialet. 3
4 DI vurderer tillige, at den danske tolkning af affaldsforbrændingsdirektivet er for restriktiv, og at der bør åbnes op for, at flere fraktioner af biomasse kan opfattes som værende ikke affald uden herved at komme i konflikt med direktivet. Visse typer biomasseaffald skal brændes i affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, mens det i vores nabolande som Sverige og Tyskland betragtes som ikke affald, der kan anvendes som brændsel i energianlæg. Det er problematisk, at de danske regler dels medfører en ikke optimal miljømæssig håndtering, og dels medfører at biomassea f- fald eksporteres i stedet for at blive anvendt i Danmark til gavn for det danske klimaregnskab. 7. Energieffektivisering er et vigtigt virkemiddel Danmark skal blive ved med at fokusere på omkostningseffektive virkemidler til effektivisering af energiforbruget dette er både godt for klimaet, forsyningssikkerheden og hjælper os med at nå målet for vedvarende energi. Men det er uhensigtsmæssigt at sætte mål om reduktioner af energiforbruget på dansk sokkel, som i værste fald kan nås ved, at danske energieffektive virksomheder, som arbejder med energiintensive processer, skal reducere deres produktion og overlade den til mindre energieffektive konkurrenter i udlandet. Dette er hverken godt for klimaet, væksten eller beskæftigelsen. Fokus bør være på virkemidler, der fremmer energieffektivisering, så som energiselskabernes indsats, og ikke absolutte mål om reduktioner. Hvilke muligheder findes for at øge VE andelen for transportsektoren? DI arbejder for, at den nuværende værdibaserede registreringsafgift omlægges til en årlig CO2-afgift i bilens levetid, så det bliver billigere at købe bil, men omvendt dyrere at eje den. Målet med dette forslag er et teknologineutralt system, hvor det alene er køretøjernes CO2-belastning, som bestemmer størrelsen af den årlige CO2- afgift. Denne neutralitet skal endvidere også gælde for energi- og CO2- afgiftssystemet, så effekten af det samlede system er en belønning af CO2-venlig adfærd. I dag indebærer den værdibaserede registreringsafgift, at anvendelse af miljøvenlige biler straffes. Endvidere fremmer energi- og CO2-afgifterne heller ikke nødvendigvis miljøvenlig adfærd. F.eks. er biobrændstoffer (2. generation) til transport langt hårdere beskattet end konventionelle brændstoffer, når der ses på energiafgifternes effektive eller implicitte CO2-belastning. Øget brug af 1. og 2. generation biobrændstoffer vil spille en helt central rolle, såfremt Danmark skal nå VE-målet på 10 % i transportsektoren. DI bistår gerne Energistyrelsen med løsningsforslag og rådgivning til, hvordan Danmark kan nå sin forpligtigelse på dette område. Hvordan håndteres samarbejdsmekanismerne? Danmark skal arbejde for, at VE-støtten i EU koordineres, således at det er landenes naturlige forhold der er afgørende for, hvor de forskellige VE-teknologier mest hensigtsmæssigt opstilles. For at afprøve et potentielt koordineret støttesystem kan Danmark bilateralt indgå et forsøgssamarbejde med de nordiske lande. 4
5 Der bør fra dansk side overordnet arbejdes for afprøvning af samarbejdsmekanismerne, som ingen af medlemslandene ifølge Energistyrelsen på nuværende tidspunkt har udtrykt speciel interesse for. Som basisfremskrivningen viser, kan en ændring i eksempelvis biomasseprisen på +/- 20 pct. eksempelvis betyde en ændring af VE-andelen af det udvidet endelige energiforbrug på mellem pct. Samarbejdsmekanismerne kan således være en fleksibel og effektiv metode, hvorpå et medlemsland kan nå sin målopfyldelse, hvilket understreger vigtigheden af, at mekanismerne afprøves. I er velkomne til at kontakte Kristine van het Erve Grunnet, tlf , keg@di.dk eller undertegnede på tlf , cdp@di.dk for dialog om DI s input til handlingsplanen for vedvarende energi. Med venlig hilsen Camilla Damsø Pedersen 5
En visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereDI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereBiobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009
Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet
Læs mereSamlede høringssvar for høring af VE-handlingsplan
Samlede høringssvar for høring af VE-handlingsplan Side Bølgekraftforeningen 2 Danmarks naturfredningsforening 3 Danmarks vindmølleforening 4-6 Dansk Energi 7-10 Dansk Fjernvarme 11 Dansk solvarme forening
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereRegeringens energiudspil Vores Energi
DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereEnergipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post
Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post 2020 18. september 2017 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereFjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?
Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereDet grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.
Det grønne guld Danmarks Vækstråds anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes Factbook December 2007 Factbook 1 Indledning o
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mere