Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet"

Transkript

1 HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppe Forkortelser Kildekritik Historisk udvikling af nationale sambeskatningsregler Omfattede af de nationale sambeskatningsregler Skattesubjekter omfattet af sambeskatningen Skattesubjekter ikke omfattet af sambeskatningen Koncerndefinition ifølge SEL 31 C Flertallet af stemmerettighederne Selskabsdeltager med ret til at udnævne eller afsætte bestyrelsesflertal Selskabsdeltager og bestemmende indflydelse i kraft af aftale eller vedtægter Selskabsdeltager og stemmeflertal Besidder kapitalandele og udøver bestemmende indflydelse Selskaber der kan holdes ude af sambeskatningen Selskaber der skal holdes ude af sambeskatningen Koncerndefinition som følge af selskabslovens 6 og Bestemmende indflydelse ved mere end 50 % af stemmerettighederne Bestemmende indflydelse uden 50 % af stemmerettighederne Selskaber der skal holdes ude af sambeskatningen Sammenligning af koncerndefinitionerne Delkonklusion Administrationsselskabet Administrationsselskabets funktion Valg af administrationsselskab Nyt administrationsselskab Nyt administrationsselskabs rettigheder og forpligtelser Delkonklusion... 24

3 5. Indkomstårets betydning for sambeskatningen Samme indkomstår Obligatorisk omlægning af indkomstår Administrationsselskabet har kalenderåret som indkomstår, datterselskabet har bagudforskudt indkomstår Administrationsselskabet har kalenderåret som indkomstår, datterselskabet har fremadforskudt indkomstår Administrationsselskabet har bagudforskudt indkomstår, datterselskabet har kalenderåret som indkomstår Administrationsselskabet har fremadforskudt indkomstår, datterselskabet har kalenderåret som indkomstår Administrationsselskabet har påbegyndt nyt indkomstår Administrationsselskabet har kalenderåret som indkomstår, datterselskabet har fremadforskudt indkomstår Datterselskabet har påbegyndt indkomstår før administrationsselskabet Nystiftede selskaber Koncernetablering med nystiftet datterselskab Opløsning af et selskab med bagudforskudt indkomstår Omlægning af administrationsselskabets indkomstår Årsregnskabslovens regnskabsår Delkonklusion Sambeskatningsindkomsten Opgørelse af sambeskatningsindkomsten generelle principper Hele indkomsten medtages Fuld fordeling Tilskud mellem sambeskattede selskaber Tilskud ydet til og med 31. december Tilskud ydet fra og med 1. januar Delkonklusion Ikke koncernforbindelse i hele indkomståret Opgørelse af delårsindkomst Afskrivninger Underskudsbegrænsning... 52

4 7.2. Delkonklusion Fordeling af overskud og underskud Overskudsfordeling Underskudsfordeling Anvendelse af egne underskud herunder særunderskud Anvendelse af underskud inden for indkomståret Anvendelse af tidligere indkomstårs sambeskatningsunderskud Subsambeskatning Udnyttelse af underskud i praksis Delkonklusion Skattebetaling og godtgørelse Sambeskatningsbidrag Fordeling og betaling af indkomstskat herunder restskat og overskydende skat Fordeling af godtgørelsestillæg og restskattetillæg inden for koncernen Acontoskatter Hæftelse Fordeling og hæftelse af skatten i praksis Delkonklusion Sambeskatningen i praksis Konsekvenser af sambeskatningen Fordele og ulemper Delkonklusion Konklusion Executive summary Litteraturliste Bøger Internetsider Love Bekendtgørelser m.m Bilag 1:... 89

5 1. Indledning Den 6. juni 2005 blev de nationale sambeskatningsregler ændret, dette skete ved indførelsen af lov nr. 426 af 6. juni 2005 lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. Dette medførte at man gik fra at have frivillig sambeskatning til obligatorisk national sambeskatning af alle selskaber der opfylder selskabsskattelovens 31 samt koncerndefinitionen i 31 C. Med andre ord betyder de nye regler en tvungen sambeskatning for alle koncernforbundne selskaber i Danmark. Samtidig blev indført globalpuljeprincippet som betyder, at alle selskaber i en koncern, både danske og udenlandske selskaber sambeskattes. Når der er valgt frivillig international sambeskatning kræves der, at man binder sig for en periode på 10 år. Det er således ikke længere muligt selv, at vælge hvilke af de udenlandske selskaber, der skal indgå i sambeskatningen. På den måde kan man undgå, at koncerner kun vælger sambeskatning med de udenlandske selskaber med negativ indkomst, hvilket ville nedsætte den danske skat til et niveau, der er lavere end den reelle skatteevne for koncernen. Vi har de seneste år set finanskrisen ramme Danmark, denne har påvirket stort set alle danskere og ikke mindst de danske virksomheder i større eller mindre omfang. Dette har bl.a. betydet, at der har været mange virksomheder som har oplevet underskud. I denne forbindelse er det derfor relevant, at se på reglerne omkring sambeskatning, da det er muligt for et selskab med et skattemæssigt overskud, kan anvende et skattemæssigt underskud fra et andet selskab indenfor koncernen, som følge af sambeskatningen og dermed minimeres den samlede skat der skal afregnes. Det er i selskabsskatteloven, at man finder reglerne omkring sambeskatning, loven er inddelt i 5 hovedgrupper, de er som følger: SEL 31 National Sambeskatning SEL 31 A International Sambeskatning SEL 31 B Skatterådets bemyndigelser SEL 31 C Koncerndefinitionen SEL 31 D - Tilskud Den 12. juni 2009 trådte den nye selskabslov i kraft også betegnet som lov om aktie- og anpartsselskaber. I denne nye lov er koncerndefinitionen ændret, hvilket ligeledes har medført en ændring af koncerndefinitionen i selskabsskatteloven. Det er derfor nødvendigt, at selskaberne på ny tager stilling til, hvilke selskaber der skal indgå i sambeskatningen. Side 1 af 89

6 1.1. Problemformulering Formålet med denne afhandling er, at afdække reglerne omkring national sambeskatning for koncernforbundne selskaber. Dette vil jeg gøre ved, at belyse gældende lovgivning på området omkring sambeskatning af koncernforbundne selskaber. I afhandlingen vil alene blive behandlet nationalsambeskatning, reglerne for international sambeskatning vil ikke blive belyst. Igennem arbejdet med den gældende lovgivning vil der samtidig blive redegjort for hvilke konsekvenser sambeskatningen har for selskaberne. Der kan derfor opstilles følgende hovedproblemstilling som vil blive besvaret i gennem denne afhandling: Hvilke regler er der omkring national sambeskatning, hvordan anvendes reglerne i praksis og hvilke konsekvenser har sambeskatningen? For at besvare ovenstående hovedproblemstilling vil følgende underspørgsmål blive besvaret. - Hvordan har udviklingen i sambeskatningen været? - Hvilke selskaber er omfattet af sambeskatningen? - Er der nogen forskel på koncerndefinitionen i selskabsskattelovens 31 C i forhold til selskabslovens 6 og 7? - Er der selskaber der kan eller skal holdes uden for sambeskatningen? - Hvilken funktion har administrationsselskabet i forhold til sambeskatning? - Hvilken betydning har indkomståret for sambeskatningen? - Hvordan er reglerne i forhold til omlægning af indkomstår? - Hvordan opgøres sambeskatningsindkomsten? - Hvad gør sig gældende hvis der ikke er koncernforbindelse hele året? - Hvordan fordeles overskud og underskud mellem selskaberne? - Hvem opgør skatten og hvordan fordeles denne? - Hvem står for afregning af skatten og hvem hæfter for denne? - Hvilken betydning har sambeskatningen i praksis? - Hvilke fordele og ulemper er der ved sambeskatningen? Redegørelsen for ovenstående problemstillinger vil blive belyst ved hjælp af eksempler hvor dette findes relevant i forhold til forståelsen af teorien. Side 2 af 89

7 1.2. Afgrænsning Fokus i opgaven er alene på danske selskaber, som er fuldt skattepligtige i Danmark. Hvilket betyder at skattesubjekter der er begrænset skattepligtige i Danmark ikke vil blive behandlet i denne afhandling. I denne afhandling vil de danske regler omkring obligatorisk national sambeskatning blive behandlet, og der vil alene blive taget udgangspunkt i de danske regler, derfor afgrænser jeg mig samtidig fra, at behandle de internationale sambeskatningsregler. Dette gøres med udgangspunkt i, at det alt andet lige kun er forholdsvis store internationale koncerner der vælger, at anvende reglerne omkring international sambeskatning. Overgangsreglerne i forbindelse med international sambeskatning vil derfor heller ikke blive behandlet. Reglerne omkring territorialprincippet, herunder også CFC-beskatning vil ikke blive behandlet i denne afhandling, ligesom reglerne om skyggesambeskatning, da disse regelsæt har tilknytning til de internationale sambeskatningsregler. I forbindelse med gennemgangen af indkomstårets betydning for sambeskatningen, vil der blive gennemgået reglerne omkring omlægning af datterselskabets indkomstår, og der vil samtidig blive gennemgået eksempler, som skal tydeliggøre reglerne herom. Der vil derudover kort blive beskrevet mulighederne for omlægning af administrationsselskabets indkomstår, og de betingelser der skal være opfyldt i den forbindelse, der vil ikke blive gennemgået eksempler på dette. Da det ikke anses for, at være afgørende for den videre behandling af sambeskatningen. I afhandlingen vil ikke blive redegjort for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de enkelte selskaber, dette er fravalgt da det anses som værende kendt stof, for folk med interesse i sambeskatning, og anses samtidig for en forudsætning for sambeskatningen. Afsnit 6 omhandlende sambeskatningsindkomsten og opgørelsen heraf, i denne forbindelse vil blive gennemgået de generelle regler og principper på området. Der gælder særlige regler i forbindelse med omstruktureringer, ligesom der gælder specifikke regler om tynd kapitalisering og rentefradragsbeskæringsreglerne i SEL 11. Disse to områder vil dog ikke blive behandlet i denne afhandling, da de anses for, at ligge udenfor de generelle regler og principper. Side 3 af 89

8 1.3. Metode Afhandlingen vil hovedsageligt være et litteraturstudie, idet der tages udgangspunkt i allerede eksisterende litteratur på området. Dette primært i form af gældende lovgivning, og bekendtgørelser samt anden sekundær litteratur bl.a. i form af bøger omhandlende national sambeskatning. Afhandlingen vil derfor bygge på en gennemgang og redegørelse for gældende lovgivning omkring national sambeskatning, med udgangspunkt i selskabsskattelovens 31, 31 B samt 31 C og anden relevant lovgivning. I forbindelse med redegørelsen for lovgivningen på området, vil der hvor det findes relevant for forståelsen blive inddraget eksempler som illustration for, at øge læse venligheden af afhandlingen. Mulighederne for analyse er begrænsede som følge af, at afhandlingen er en gennemgang af gældende lovgivning omkring sambeskatning. Med udgangspunkt i redegørelsen for sambeskatningsreglerne og via de eksempler der er inddraget i afhandlingen vil der blive taget stilling til hvilken betydning sambeskatningen har for selskaberne i praksis Struktur Afhandlingen vil være bygget op således at underspørgsmålene i problemformuleringen vil blive besvaret gennem de enkelte hovedafsnit. Dette ses ved følgende struktur i opgaven, med henvisning til underspørgsmålene i problemformuleringen. Spørgsmål 1 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 2. Spørgsmål 2, 3 og 4 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 3. Spørgsmål 5 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 4. Spørgsmål 6 og 7 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 5. Spørgsmål 8 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 6. Spørgsmål 9 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 7. Spørgsmål 10 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 8. Spørgsmål 11 og 12 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 9. Spørgsmål 13 og 14 vil blive besvaret i afhandlingens afsnit 10. Som afslutning på hvert hovedafsnit i afhandlingen, vil være en delkonklusion som opsummerer og konkluderer på de vigtigste punkter i det pågældende afsnit. Afhandlingen afsluttes med en overordnet konklusion som besvarer problemformuleringen. Side 4 af 89

9 1.5. Målgruppe Afhandlingens målgruppe er studerende ved HD-studiet og andre der kan have interesse i, at få et indblik i lovgivningen omkring obligatorisk national sambeskatning. Det forventes samtidig at målgruppen har et grundlæggende kendskab til og forståelse for selskabsregnskabet men også for skatteretten Forkortelser I afhandlingen vil der blive anvendte forkortelser i forbindelse med henvisning til gældende lovgivning. Følgende forkortelser er anvendt i afhandlingen: AL KGL LL SEL SKL SKM SL TFS ÅRL Afskrivningsloven Kursgevinstloven Ligningsloven Selskabsskatteloven Selskabsloven Skattemeddelelse Statsskatteloven Tidsskrift for Skatter og Afgifter Årsregnskabsloven 1.7. Kildekritik Afhandlingen bygger på en kombination af primær og sekundær litteratur. Den primære litteratur omfatter for så vidt gældende lovgivning og bekendtgørelse på området omkring national sambeskatning. Derudover omfatter den primære litteratur også skattemeddelelser udsendt af SKAT. Den primære litteratur må derfor anses for, at være direkte anvendelig som kilde materiale til afhandlingen. Den sekundære litteratur består af diverse bøger skrevet om national sambeskatning. De to væsentligste bøger anvendt som litteratur i forbindelse med afhandlingen er følgende: Sambeskatning Dahl Advokatfirma, af Bent Ramskov og Torben Buur Sambeskatning 2008/09, af Guldmand, Vinther og Werlauff Ovenstående anses for at være anerkendt litteratur på området og skrevet inden for de seneste år, en kritik af disse må dog være, at ingen behandler ændringen af koncerndefinitionen som følge af selskabsloven. Samtlige kilder fremgår af litteraturlisten. Side 5 af 89

10 2. Historisk udvikling af nationale sambeskatningsregler I 1960 blev selskabsskatteloven indført, indtil da var der ingen lovbestemmelser om sambeskatning. Sambeskatningen opstod dog allerede i praksis cirka samtidig med introduktionen af indkomstbeskatningen i Danmark med vedtagelsen af statsskatteloven af Praksis byggede på en opfattelse af, at datterselskaber skulle sidestilles med filialer og dermed ses under et med moderselskabet, når selskaberne udgjorde en økonomisk, administrativ og forretningsmæssig enhed 2. Sambeskatningen stillede krav om 100 % aktiebesiddelse. I praksis blev sambeskatning tilladt hvis følgende betingelser var opfyldt 3 : 1. Skattemyndighederne gav tilladelse 2. Moderselskabet skulle eje 100 % af aktiekapitalen i datterselskabet, hvorfor dette var et dansk selskab (dvs. der skulle være tale om en økonomisk enhed) 3. Selskaberne skulle drive virksomhed i samme eller nært beslægtede brancher (dvs. en faglig enhed). 4. Moderselskabets bestyrelse skulle have hovedindflydelse i datterselskabet, dvs. besætte flertallet af bestyrelsesposterne i datterselskabet med bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet (dvs. en administrativ enhed). I forbindelse med indførelsen af selskabsskatteloven i 1960 blev der indført hjemmel til sambeskatning i SEL 31. Det var på daværende tidspunkt frivilligt om man ville lade selskaberne sambeskatte. Selskabsskatteloven fra 1960 beskrev dog ikke nærmere, hvad sambeskatningen gik ud på dog fremgik, hvilke betingelserne der skulle være opfyldt for at der kunne ske sambeskatning. Disse betingelser var gældende indtil vedtagelsen af den nye selskabsskattelov i juni Betingelserne var som følger 4 : 1. Sambeskatning krævede tilladelse fra ligningsrådet 2. Aktieselskaberne skulle have samme regnskabsår 3. Moderselskabet skulle direkte eller indirekte eje samtlige aktier i datterselskabet, med mindre datterselskabet var hjemmehørende i udlandet. I så fald skulle 1 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 23 2 Sambeskatning i teori og praksis, side 13 3 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 23 4 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 24 Side 6 af 89

11 moderselskabet blot eje den del af aktierne, som efter lovgivningen i det pågældende land kunne ejes af danske selskaber. 4. De nærmere vilkår for sambeskatningen herunder bestemmelserne om fremgangsmåde ved tilfælde af dennes ophævelse fastsættes af ligningsrådet. I denne forbindelse havde ligningsrådet fået bemyndigelse til at fastsætte betingelser og vilkår for sambeskatningen, som blev fastsat og udsendt i sambeskatningsanvisninger. I 1977 blev det ligningsmyndighedernes opgave, at tillade sambeskatning og anvisningerne blev erstattet af sambeskatningscirkulærer, som blev udsendt en gang årligt. Disse cirkulærer skulle være overholdt for, at selskaberne kunne opretholde sambeskatningen. Indtil den nye selskabsskattelov blev indført ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 var sambeskatningen altså frivillig og noget selskaberne skulle søge om at få lov til. Dette blev ændret drastisk med indførelsen af de nye regler, hvormed der bl.a. blev indført obligatorisk national sambeskatning. Begrundelsen for indførelsen af den nye lov var, at modernisere og fremtidssikre sambeskatningsreglerne, men lige så vigtigt blev reglerne indført for at lukke huller i den tidligere lovgivning. Det var regeringens ønske, at lukke for den mulighed der tidligere havde været for kun, at inddrage udenlandske underskudsgivende aktiviteter under dansk sambeskatning. Dette blev opnået ved indførelsen af globalpuljeprincippet. Indførelsen af globalpuljeprincippet betyder, at hvis der vælges international sambeskatning, skal dette omfatte alle koncernforbundne udenlandske selskaber, såvel underskudsgivende som overskudsgivende selskaber, samt alle udenlandske filialer og faste ejendomme. Hvis der ikke vælges international sambeskatning, begrænses dansk selskabsbeskatning som udgangspunkt til territorialbeskatning. Hvilket medfører at koncernforbundne selskaber omfattet af territorialbeskatningen sambeskattes. Overskud eller underskud ved erhvervsvirksomhed eller fast ejendom i udlandet medregnes ikke ved opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst i Danmark 5. I de efterfølgende afsnit vil blive behandlet reglerne for sambeskatning efter de nye sambeskatningsregler som følger af lov nr. 426 vedtaget 6. juni 2005 og senere ændringer hertil. 5 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 27 Side 7 af 89

12 3. Omfattede af de nationale sambeskatningsregler Som en start er det vigtigt, at få klarlagt hvilke selskaber der er omfattet af den obligatoriske nationale sambeskatning. Da det er grundlaget for det videre arbejde med sambeskatningen. Det er altså vigtigt fra start, at få præciseret hvilke skattesubjekter der er omfattet af sambeskatningen. Af afsnit 3.1. vil blive gennemgået hvilke skattesubjekter der kan indgå i sambeskatningen og hvilke der ikke kan. Det er en betingelse for national sambeskatning, at selskaberne er koncernforbundne, derfor har koncerndefinitionen en stor betydning. Koncerndefinitionen fremgår af selskabsskattelovens 31 C og vil blive gennemgået i afsnit 3.2. Den 12. juni 2009 blev vedtaget lov nr lov om aktie- og anpartsselskaber, i daglig tale kaldet selskabsloven. I denne lov er der en ny og anderledes koncerndefinition, end den vi kender fra selskabsskatteloven. Samtidig blev vedtaget lov nr af 12. juni 2009 lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. Denne lov foreskriver i 18 at selskabsskattelovens 31 C skal ændres som følge af den nye selskabslov. Ændringen af koncerndefinition som følge af ovenstående har virkning for det første regnskabsår, der påbegyndes efter den 1. marts Det betyder for selskaber der følger kalenderåret gælder bestemmelserne fra indkomståret Koncerndefinitionen i selskabsloven vil derfor blive gennemgået i afsnit Skattesubjekter omfattet af sambeskatningen I henhold til SEL 31, stk. 1, 1. pkt. er selskaber og foreninger omfattet af de obligatoriske nationale sambeskatningsregler jf. SEL 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h, 3a-5, og 5 b, SEL 2. stk. 1, litra a og b eller kulbrinteskattelovens 21, stk Omfattet af den obligatoriske nationale sambeskatning kan derfor siges at være følgende typer af selskaber, når disse skattemæssigt er hjemmehørende i Danmark og såfremt de opfylder betingelsen om koncernforbindelse 8 : 1. SE-, aktie- og anpartsselskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1 6 SKM SR 7 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 32 8 Sambeskatning 2008/09 side 37 Side 8 af 89

13 2. Selskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2 (herunder transparente enheder, som beskattes som aktieselskaber efter SEL 2C) 3. Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser 4. DSB 5. Elselskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2e og 2f 6. Energinet Danmark 7. Vandforsyningsselskaber som nævnt i SEL 1, stk. 1, nr. 2h 8. Brugsforeninger omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 3a 9. Foreninger som nævnt i SEL 1, stk. 1, nr Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i SEL 1, stk. 1, nr Fonde og foreninger m.v. som nævnt i SEL 1, stk. 1, nr. 5b 12. Selskaber med fast driftssted beliggende i Danmark, jf. SEL 2, stk. 1, litra a (herunder selskaber, som filialbeskattes efter SEL 2A) 13. Selskaber med fast ejendom beliggende i Danmark, jf. SEL 2, stk. 1, litra b 14. Selskaber der er skattepligtige af indkomst ved tilknyttet virksomhed, jf. kulbrinteskattelovens 21, stk. 4 Det er nok, at der bare på et tidspunkt i løbet af indkomståret har været koncernforbindelse, der behøver altså ikke nødvendigvis, at have været koncernforbindelse hele indkomståret for, at der indtræder national sambeskatning. Et selskab eller en forening anses for, at være et dansk skattesubjekt, når det modsætningsvis ikke kan anses for hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst jf. SEL 31 A, stk Omfattet af reglerne om obligatorisk national sambeskatning er ligeledes udenlandske selskaber hvor ledelsen sidder i Danmark jf. SEL 1, stk. 6. Ved bedømmelse af, hvor ledelsen har sit sæde, ligges der især vægt på, hvem der tager beslutningerne forbundet med den daglige ledelse af selskabet. I denne sammenhæng er det derfor afgørende om direktionen eller hovedsædet findes i Danmark, hvis det i stedet er bestyrelsen som står for 9 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 107 Side 9 af 89

14 den reelle ledelse af selskabet, er det derimod der, hvor bestyrelsesbeslutningerne træffes, at selskabet har sit sæde Skattesubjekter ikke omfattet af sambeskatningen I afsnit 3.1. blev gennemgået, hvilke skattesubjekter der er omfattet af den nationale sambeskatning. Der er også visse skatteobjekter som ikke vil indgå i den nationale sambeskatning. Generelt gælder at skattesubjekter som er kendetegnet ved at de ikke er selskabsbeskattede, aldrig vil blive omfattet af national sambeskatning, idet deres skattepligtige indkomst opgøres efter særregler i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven. Af SEL 31, stk. 1, 1 pkt. fremgår modsætningsvis at følgende skattesubjekter aldrig vil kunne blive direkte omfattet af national sambeskatning Andelsforeninger jf. SEL 1, st. 1, nr. 3 - Investeringsforeninger jf. SEL 1, stk. 1, nr. 5 a - Boligforeninger, kooperationer og stiftelser, legater eller selvejende institutioner, som ikke omfattes af fondsbeskatningsloven jf. SEL 1, stk. 1, nr. 6 - Fonde og foreninger som omfattes af fondsbeskatningsloven. Ovenstående skattesubjekter og skattesubjekter som ikke positivt er opremset i SEL 1, stk. 1, 1. pkt. kan derimod godt indgå som moderselskab i en koncern, hvilket betyder at der på den måde etableres koncernforbindelse mellem to eller flere underliggende selskaber, disse selskaber vil således indgå i en sambeskatning. Dette er illustreret i figur 1, hvor fonden skaber koncernforbindelsen, men ikke selv indgår i sambeskatningen, derimod skal der ske sambeskatning af D 1 A/S, DD 1 A/S og D 2 A/S. Figur 1: Fond som øverste subjekt Kilde: Sambeskatning 2008/2009, side Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 108 Side 10 af 89

15 De pågældende skattesubjekter kan desuden indgå som datterselskab og på den måde binde selskaber sammen som koncernforbundne, hvilket vil medføre, at de andre selskaber skal sambeskattes 12. Ovenstående skattesubjekter kan derfor indirekte få betydning for, hvilke skattesubjekter der indgår i sambeskatningen, uden selv at være omfattet af sambeskatningen. Fysiske personer og skattemæssige transparente enheder, som f.eks. I/S, K/S og P/S indgår ikke i sambeskatningen, da disse enheder ikke er selvstændige skattesubjekter Koncerndefinition ifølge SEL 31 C Af SEL 31 C, stk. 1. fremgår det, at en koncern består af et moderselskab samt dets datterselskaber. Et datterselskab kan kun have et moderselskab jf. SEL 31, stk. 3. Af SEL 31, stk. 2 fremgår det, at et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab hvis det opfylder et af nedenstående kriterier. 1. besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab) 2. er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan, 3. er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med dette, 4. er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i et andet selskab (datterselskab) eller 5. besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse. Hvis et af ovenstående 5 kriterier er opfyldt, vil selskabet blive betragtet som moderselskab efter SEL 31, stk. 2 og på den måde opfylde betingelserne for national sambeskatning. De 5 kriterier vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Ovenstående kriterier er sideordnede, og skal ses som alternativer. Hvis et selskab opfylder flere af kriterierne og de peger på to forskellige moderselskaber, skal der ske en konkret vurdering og i den forbindelse vil de faktiske forhold veje tungere end de rent formelle Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning 2008/09, side 19 Side 11 af 89

16 I forbindelse med, at der skal opgøres stemmerettigheder og rettigheder til, at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer, medtages de rettigheder som selskabet selv besidder og de rettigheder selskabets øvrige datterselskaber besidder jf. SEL 31 C, stk. 4. Ved denne opgørelse af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber jf. SEL 31 C, stk Flertallet af stemmerettighederne Det første kriterium går på om flertallet af stemmerettighederne i et selskab besiddes og fremgår af SEL 31 C, stk.2, nr. 1. Der foreligger stemmeflertal når der besiddes mere end 50 % af samtlige stemmer. Et praktisk flertal er ikke nok i denne sammenhæng. Et praktisk flertal kan f.eks. opstå i de tilfælde hvor de øvrige stemmerettigheder er delt ud på mange aktionærer og disse aktionærer aldrig møder op på generalforsamlingen. Idet de ikke møder op, er et mindre antal stemmerettigheder nok til at træffe beslutninger på generalforsamlingen, men er dog ikke nok til at opfylde kriteriet om flertallet af stemmerettighederne. I denne sammenhæng forstås altid et simpelt flertal af stemmerettighederne i et selskab, det har ingen betydning at der i loven, stiftelsesoverenskomsten eller selskabsvedtægterne står, at alle eller nogle beslutninger i selskabet skal træffes med kvalificeret flertal. Når stemmerettighederne skal opgøres er det vigtigt at der tages hensyn til, at det for aktieselskaber og anpartsselskaber er muligt i vedtægterne at indføre stemmeretsdifferentiering 15. Besiddelsen af stemmerettighederne er nok det vigtigste af de 5 kriterier, dette er ud fra den betragtning at alle anliggender på generalforsamlingen som udgangspunkt afgøres ved simpelt flertal Selskabsdeltager med ret til at udnævne eller afsætte bestyrelsesflertal Dette kriterium fremgår af SEL 31 C, stk. 2, nr. 2. og består egentlig af to betingelser. Den første er, at selskabet skal være selskabsdeltager. Hvilket vil sige, at selskabet skal have aktionærstatus i det andet selskab, kapitalandelens størrelse er uden betydning for, at opfylde denne betingelse. 15 Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side 35 Side 12 af 89

17 Den anden betingelse er, at selskabet har ret til, at vælge eller afsætte et flertal af medlemmerne i det andet selskabs øverste ledelsesorgan. Normalt vil dette være bestyrelsen i aktie- og anpartsselskaber, i anpartsselskaber er der dog mulighed for kun, at have et ledelsesorgan, og hvis dette er en direktion, da vil denne være det øverste ledelsesorgan 17. Kriteriet i SEL 31 C, stk. 2, nr. 2. har ikke den store betydning i praksis, da flertallet af bestyrelsens medlemmer som udgangspunkt skal vælges af generalforsamlingen, og dette valg sker ved simpelt flertal. Hvilket betyder at den som besidder flertallet af stemmerettighederne i selskabet, således også har retten til at udnævne eller afsætte flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Kriteriet vil alligevel kunne få betydning i tilfælde, hvor ingen af aktionærselskaberne besidder stemmeflertallet, dette kan f.eks. gøre sig gældende i situationer, hvor et selskab ejes 50/50. Det fremgår ikke hvordan selskabet skal opnå denne ret men selskabsdeltageren skal have et egentlig retskrav. Dette kan f.eks. støttes på ejerskab, vedtægterne, aktionæroverenskomst eller anden form for bindende aftale Selskabsdeltager og bestemmende indflydelse i kraft af aftale eller vedtægter Dette kriterium fremgår af SEL 31 C stk. 2, 3. pkt. og ligesom i det foregående bygger dette på et krav om selskabsdeltagelse. Selskabet skal i dette tilfælde have ret til, at bestemme over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse, på grundlag af vedtægter eller aftale med dette. For at denne ret kan gøre sig gældende, skal der være tale om et egentligt retskrav til at udøve den bestemmende indflydelse over, hvordan den driftsmæssige og finansielle ledelse skal udføres. Denne ret skal følge af selskabets vedtægter eller aftale med selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse, denne aftale kan f.eks. være omfattet af aktionæreller anpartshaveroverenskomst eller anden bindende aftale 19. Denne form for ledelsesret over et datterselskab er ikke tilladt efter dansk selskabsret, det må derfor antages, at kriteriet hovedsageligt vil finde anvendelse, når det skal vurderes om et udenlands selskab omfattes af en international sambeskatning Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning 2008/09, side 23 Side 13 af 89

18 Selskabsdeltager og stemmeflertal Det er ligesom i de foregående to kriterier en betingelse, at selskabet har aktionærstatus i det pågældende selskab, størrelsen af ejerandelen er uden betydning. Samtidig skal selskabet råde over flertallet af stemmerettighederne i det pågældende selskab, gennem aftale med andre selskabsdeltagere jf. SEL 31 C, stk. 2, 4. pkt. Forskellen i forhold til det første kriterium ligger i, at moderselskabet i nr. 1 ikke behøver at være selskabsdeltager og det er uden betydning på hvilket grundlag moderselskabet besidder flertallet. Efter nr. 4 skal stemmeflertallet være som følge af aftale med andre selskabsdeltagere, dette vil ofte være i form af en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst. Begrebet besidder dækker desuden over en mere permanent dispositionsret over stemmerettighederne, hvor råder dækker over en mere løs dispositionsret over stemmerne Besidder kapitalandele og udøver bestemmende indflydelse De første 4. kriterier bygger den bestemmende indflydelse på en række objektive kendsgerninger, dette beror bl.a. på selskabsretlige dokumenter som f.eks. vedtægter eller aftaler såsom aktie- eller anpartshaveroverenskomster, det er i denne forbindelse ikke muligt at foretage en subjektiv vurdering 22. Det femte og sidste kriterium fremgår af SEL 31 C, stk. 2, 5. pkt. og må siges at være en opsamlingsbestemmelse. Dette kriterium opfanger de situationer, hvor et selskab faktisk udøver en bestemmende indflydelse i et selskab uden egentlig at have majoriteten til dette, hvis alle aktionærerne mødte op på selskabets generalforsamling. Denne praktiske majoritet kan f.eks. opnås i situationer, hvor aktierne er fordelt over mange aktionærer, og det ikke forventes, at alle aktionærerne møder op til hver generalforsamling, og selskabet kan på den måde opnå den faktiske indflydelse over selskabet 23. I de tre foregående kriterier var det et krav at moderselskabet skulle være selskabsdeltager. Dette er ikke tilfældet i kriterium 5, her skal moderselskabet blot besidde kapitalandele i selskabet, hvilket eksempelvis kan omfatte panteret. Der er ikke noget krav til hvor stor denne kapitalandel skal være. Forskellen i forhold til nr. 3 er, at i nr. 3. skal moderselskabet have retten til at udøve den bestemmende indflydelse. Efter nr. 5 er det blot en betingelse at moderselskabet rent 21 Sambeskatning 2008/09, side Sambeskatning 2008/09, side Sambeskatning 2008/09, side 24 Side 14 af 89

19 faktisk udøver den bestemmende indflydelse. Det er ligeledes derfor, at kriterium 5 kaldes et de facto-kriterium, hvor de første 4 kriterier kaldes et de jure-kriterier Selskaber der kan holdes ude af sambeskatningen Det fremgår desuden af SEL, at der er datterselskaber der kan holdes ude af sambeskatningen. I SEL 31 C, stk. 6 er der anførte tre tilfælde hvor et datterselskab kan holdes ude af sambeskatningen, de er følgende: 1. Det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig græd begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse, 2. det er et datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden forholdsmæssigt store omkostninger eller 3. det er et selskab der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og moderselskabet udelukkende besidder kapitalandele i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det. I forbindelse med behandlingen af L udtaler skatteministeren, at ovenstående undtagelser har et meget begrænset anvendelsesområde, og at datterselskaber kun i ganske særlige tilfælde kan holdes uden for sambeskatningen 26. Ligesom koncerndefinitionen er ændret i selskabsloven, er bestemmelserne omkring hvilke selskaber der kan holdes ude af sambeskatningen også ændret. Derfor vil ovenstående kriterier for hvornår et datterselskab kan holdes ude af sambeskatningen ikke blive uddybet yderligere Selskaber der skal holdes ude af sambeskatningen Der er to situationer hvor et datterselskab skal holdes ude af sambeskatningen. Det første er hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens 4, stk. 5 af et koncernforbundet selskab jf. SEL 31 C, stk. 6, nr. 3, 2 pkt. Denne bestemmelse er sat ind, da KGL 4, stk. 5 giver finansieringsvirksomheder muligheden for, at fradrage tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, hvis 24 Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side Lovforslag 121 af 2. marts 2005 omhandlende ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove 26 Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side 50 Side 15 af 89

20 koncernforholdet er etableret midlertidigt med henblik på at afvikle et tilgodehavende eller omstrukturere virksomheden i selskabet. Nægtelsen af sambeskatningen skal forhindre, at finansieringsvirksomheden samtidig opnår fradrag for underskuddet i det koncernforbundne selskab via sambeskatningen 27. Derudover skal et datterselskab holdes ude af sambeskatningen, hvis det er taget under konkursbehandling. I denne situation skal datterselskabet holdes ude fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges jf. SEL 31 C, stk. 8. I forbindelse med ophøret af sambeskatningen finder SEL 31 A, stk. 10 anvendelse Koncerndefinition som følge af selskabslovens 6 og 7 Med vedtagelsen af lov nr. 516 af 12. juni 2009 som følge af den nye selskabslov, lyder koncerndefinitionen jf. SKL 6 således, at et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. sammen med flere datterselskaber udgør en koncern. Et selskab kan kun have et direkte moderselskab. Der er opstillet en række kriterier for hvornår der er tale om et moderselskab og dattervirksomheder. Disse kriterier fremgår af SKL 7. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere disse kriterier er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskabet jf. SKL 6. Ud fra ovenstående ses det, at det afgørende for om der er tale om en koncern, er hvem der rent faktisk udøver den bestemmende indflydelse over et selskab, frem for hvem der formelt besidder stemmerettighederne. Bestemmende indflydelse kan opdeles i 2 hovedgrupper, enten har moderselskabet bestemmende indflydelse og ejer over 50 % af stemmerettighederne i et selskab, moderselskabet kan dog også have bestemmende indflydelse uden, at eje over 50 % af stemmerettighederne, hvis selskabet opfylder et af kriterierne herfor. I de følgende afsnit vil begge situationer blive gennemgået Bestemmende indflydelse ved mere end 50 % af stemmerettighederne Bestemmende indflydelse er beføjelsen til, at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger jf. SEL 7, stk. 1. Der foreligger bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end 50 % af stemmerettighederne, med mindre det i særlige 27 Sambeskatning Dahl Advokatfirma, side 55 Side 16 af 89

21 tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse jf. SKL 7, stk Bestemmende indflydelse uden 50 % af stemmerettighederne I tilfælde hvor et moderselskab ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der alligevel bestemmende indflydelse, hvis moderselskaber opfylder et af følgende kriterier jf. SKL 7, stk. 3, nr. 1-4: 1. har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2. har beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, 3. har beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller 4. har råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den bestemmende indflydelse over virksomheden Kriterierne er sideordnede og i de tilfælde, hvor et selskab opfylder flere af kriterierne og de peger på forskellige moderselskaber, vil det blive tillagt afgørende betydning, hvem der reelt har den bestemmende indflydelse. Det vil således være det moderselskab der udøver den bestemmende indflydelse, der skal medtage datterselskabet i sambeskatningen Selskaber der skal holdes ude af sambeskatningen I afsnit blev beskrevet hvordan nogle datterselskaber kan holdes ude af sambeskatningen jf. SEL 31 C, stk. 6. Den mulighed er fjernet med den nye selskabslov. Der er efter selskabsloven nu kun 2 tilfælde, hvor selskaber skal holdes ude af sambeskatningen. Af SKL 7, stk. 7, fremgår det, at et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter KGL 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab. Denne bestemmelse må siges, at stemme overens med bestemmelsen i SEL 31 C, stk. 6, nr. 3, 2. pkt. Det andet tilfælde er selskaber der tages under konkursbehandling, i denne situation skal selskabet holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet Side 17 af 89

22 afsiges. Denne betingelse fremgår af SEL 31 C, stk. 8 og bliver ikke påvirket af den nye selskabslov Sammenligning af koncerndefinitionerne Den nye koncerndefinition som følge af selskabsloven vil umiddelbart kun i mindre omfang føre til ændringer i hvilke selskaber der omfattes af de nationale sambeskatningsregler. I de nye regler tillægges det afgørende betydning, hvem der reelt har den bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele. At et selskab har ejerskabet til flertallet af stemmerne, vil i fremtiden ikke medføre koncernforbindelse, hvis det kan påvises, at ejerskabet ikke udgør den bestemmende indflydelse, som det gør sig gældende efter bestemmelserne i SEL 31 C, stk. 2, nr. 1. Hensigten med at ændre koncerndefinitionen i selskabslovens 7 var, at bryde materielt med den tidligere koncerndefinition ved, at tillægge det afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse 28. Det er SKAT s opfattelse at den ændrede formulering af koncerndefinitionen som hovedregel ikke vil medføre væsentlige ændringer i, hvilke selskaber der er omfattet af sambeskatningen. Ændringerne vil dog få en betydning i det tilfælde, hvor et selskab ejer flertallet af stemmerne i et andet selskab, men hvor der er indgået en ejeraftale (aktionæroverenskomst) med de øvrige aktionærer, som kræver enighed om alle beslutninger, eller de øvrige aktionærer er tillagt en vetoret. I denne situation vil der efter SEL 31 C, stk. 2, nr. 1 være koncernforbindelse. Efter SKL 7, stk. 2 fremgår det, at ejerskab til flertallet af stemmerne i et selskab ikke fører til koncernforbindelse, hvis det klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør den bestemmende indflydelse. SKAT er af den opfattelse, at eksistensen af en sådan ejeraftale, der kræver enighed mellem aktionærerne i alle beslutninger vil udgøre en sådan påvisning og medfører der ikke er koncernforbindelse Delkonklusion Ud fra ovenstående gennemgang står det klart at selskaber og foreninger der er koncernforbundne efter SEL 31 C skal sambeskattes jf. SEL SKM SR 29 SKM SR Side 18 af 89

23 Det fremgår af SEL 31, at følgende skattesubjekter er omfattet af sambeskatningen jf. SEL 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h, 3a-5, og 5 b, SEL 2. stk. 1, litra a og b eller kulbrinteskattelovens 21, stk. 4. Et selskab eller forening anses for, at være et dansk skattesubjekt, når det modsætningsvis ikke kan anses for hjemmehørende i en fremmed stat. Skattesubjekter, som er kendetegnet ved at de ikke er selskabsbeskattede, er ikke omfattet af de nationale sambeskatningsregler, og fremgår modsætningsvis af SEL 31, stk. 1, 1. pkt. Skattesubjekterne kan godt indgå i en koncern, og på den måde binde selskaber sammen, uden selv at være omfattet af sambeskatningen. Fysiske personer og skattemæssige transparente enheder som f.eks. I/S, K/S og P/S vil ikke indgå i en sambeskatning, da disse enheder ikke er selvstændige skattesubjekter. Af SEL 31 fremgår udover begrænsningen af hvilke skattesubjekter der kan indgå i sambeskatningen, at selskaberne og foreningerne m.v. skal være koncernforbundne. Koncerndefinitionen har derfor en væsentlig betydning i forhold til sambeskatningen, og fremgår af SEL 31 C. En koncern består af et moderselskab og en eller flere datterselskaber. Af SEL 31 C fremgår der en række kriterier der afgør, hvornår et selskab kan betragtes som et moderselskab. Det er nok at et af kriterierne er opfyldt. Den 12. juni 2009 blev selskabsloven vedtaget, heraf fremgår en anden koncerndefinition end den der fremgår af SEL 31 C, og vil medfører en ændring af SEL 31 C. Den nye koncerndefinition har virkning for regnskabsår der påbegyndes efter den 1. marts Efter selskabsloven anses moderselskabet for at være det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Med den nye koncerndefinition lægges der i højere grad vægt på, hvem der reelt har den bestemmende indflydelse i selskabet, snarere end, hvem der formelt besidder stemmerettighederne. SKAT er af den opfattelse at ændringen af koncerndefinitionen ikke umiddelbart vil medføre væsentlige ændringer, i hvilke selskaber der er omfattet af sambeskatningen. Side 19 af 89

24 4. Administrationsselskabet I forbindelse med national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen som administrationsselskab, dette fremgår af SEL 31, stk. 4. Det er obligatorisk, at udpege et administrationsselskab i sambeskatningen og det er kun det øverste moderselskab, som der deltager i sambeskatningen der kan være administrations-selskab 30. Administrationsselskabet er forpligtet til at oplyse til SKAT at det er valgt som administrationsselskab. Besked herom skal være indgivet til SKAT senest i forbindelse med indberetning af rettidig selvangivelse for det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes, dette fremgår af sambeskatningsbekendtgørelsens 2 stk. 3 og 3. I de følgende afsnit vil blive gennemgået administrationsselskabets funktioner, valg af administrationsselskab og reglerne omkring nyt administrationsselskab Administrationsselskabets funktion Administrationsselskabet har mange opgaver, den vigtigste må siges, at være at sørge for afregning af den samlede indkomstskat som sambeskatningen medfører. Dette gælder også for restskat, tillæg og renter for alle de sambeskattede selskaber, hvilket fremgår af SEL 31, stk. 4, pkt. 7 og 8. I tilfælde hvor der udbetales overskydende skat og godtgørelse fra SKAT vil dette ligeledes ske til administrationsselskabet. Sambeskatningsreglerne bygger på, at der sker en fuld fordeling af skatten mellem de sambeskattede selskaber. Det er administrationsselskabets opgave, at opkræve skatten hos de andre selskaber i sambeskatningen. Det er kun for administrationsselskabet der beregnes ordinær acontoskat, der beregnes dermed ikke acontoskat for de enkelte selskaber i sambeskatningen jf. SEL 29 A stk. 3. Det er også hos administrationsselskabet, at den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret opgøres jf. SEL 29 B stk. 2. De selskaber i en sambeskatning, hvor administrationsselskabet betaler indkomstskatten, er hvert enkelt selskab forpligtet til, at betale et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet, hvilket ses af SEL 31, stk. 6, 5 pkt. Dette gælder også for acontoskat, restskat og overskydende skat, samt tillæg og renter. De enkelte selskaber i sambeskatningen er ligeledes forpligtet til at betale deres andel af de ordinære acontoskatterater til administrationsselskabet. Størrelsen heraf for de enkelte 30 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 111 Side 20 af 89

25 selskaber fastsættes på baggrund af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskat 31. I tilfælde hvor der er overskydende skat skal administrationsselskabet tilbageføre den del af den overskydende skat, inkl. godtgørelse, der kan henføres til det enkelte selskab 32. Betalingerne kan enten ske ved kontant betaling, overførsel mellem selskabernes bankkonti eller ved bogføring på en mellemregningskonto, mere herom i afsnit Betalingerne har ingen skattemæssige konsekvenser hverken for betaleren eller modtageren. Udover opgørelse og afregning af skatten i sambeskatningen, har administrationsselskabet også pligt til, at give forskellige oplysninger til SKAT jf. sambeskatningsbekendtgørelsen, det drejer sig om følgende poster, med henvisning til paragraffer i bekendtgørelsen: - Oplyse om hvilket selskab der er administrationsselskab 3 - Ved udpegning af nyt administrationsselskab og dato for indtræden 4 - Meddelelse ved indtræden og udtræden af selskaber i sambeskatningen med oplysning om dato samt indkomstperiode, der medregnes i sambeskatningsindkomsten 5 - Koncernredegørelse, hvoraf det fremgår hvilke selskaber der indgår og ikke indgår i sambeskatningen samt begrundelse for dette 6 - Oplysning om fordeling af overskud og underskud mellem de sambeskattede selskaber, herunder oplysninger om fremførselsberettiget underskud for hvert enkelt selskab Valg af administrationsselskab I enhver national sambeskatning skal der udpeges et administrationsselskab. Som nævnt i starten af afsnit 4. administrationsselskabet vil det være det øverste moderselskab som udpeges til, at være administrationsselskab for koncernen hvilket fremgår af SEL 31, stk. 4. I forbindelse med afgørelse af hvilket selskab der er det øverste moderselskab, skal definitionen på et moderselskab i SEL 31 C, stk. 2 anvendes. Det er som nævnt kun det øverste moderselskab som deltager i sambeskatningen, der kan være administrationsselskab. 31 Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side 114 Side 21 af 89

26 Der kan være tilfælde, hvor der ikke findes et dansk øverst moderselskab, det vil f.eks. være tilfældet hvor det danske moderselskab ikke deltager i sambeskatningen som følge af at selskabet ikke er et selskabsbeskattet skattesubjekt som beskrevet i afsnit skattesubjekter ikke omfattet af sambeskatningen. Det kan også være tilfældet, hvor der er tale om en udenlands kontrolleret koncern, som har flere koncerngrene i Danmark, her vil kunne forekomme tilfælde, hvor der ikke er et øverst dansk moderselskab 34. Hvis det skulle være tilfældet at der ikke findes et øverst dansk moderselskab, men flere sideordnede søsterselskaber, skal et af søsterselskaberne udpeges til administrationsselskab jf. 31, stk. 4, 2. pkt. Det er op til søsterselskaberne selv at vælge, hvilket selskab som skal være administrationsselskab. I tilfælde hvor de ikke kan blive enige herom, vil det være det ultimative moderselskab som vil træffe beslutningen. Det er dog ikke muligt, at vælge et af søsterselskabernes underliggende datterselskaber som administrationsselskab, selvom det f.eks. i en konkret situation ville være det mest hensigtsmæssige 35. Et eksempel herpå ses i figur 2 hvor der er et udenlands moderselskab. Figur 2: Udenlandsmoderselskab Kilde: Sambeskatning i teori og praksis I eksemplet er Datter A ikke et moderselskab i forhold til Datter B, da betingelserne herfor ikke er opfyldt. I forhold til udpegning af administrationsselskab kan der frit vælges mellem Datter A og Datter B. Hvis Datter A havde besiddet mere end 50 % af stemmerne i Datter B, ville Datter A i stedet automatisk være blevet udpeget som administrations- selskab Sambeskatning - Dahl Advokatfirma, side Sambeskatning i teori og praksis, side Sambeskatning i teori og praksis, side 33 Side 22 af 89

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Udarbejdet af: Line Lasman

Udarbejdet af: Line Lasman Udarbejdet af: Line Lasman Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Problemformulering 2 3. Afgrænsning 3 4. Opbygning og metode 4 5. Historisk baggrund for sambeskatningsregler op til i dag 5 5.1 Før 1960

Læs mere

Sambeskatning En redegørelse for de nye danske sambeskatningsregler - lov nr. 426 af 6. juni 2005

Sambeskatning En redegørelse for de nye danske sambeskatningsregler - lov nr. 426 af 6. juni 2005 Kandidatafhandling Juridisk Institut Cand.merc.aud. Forfattere: Line Kjærgaard Mette Kristensen Vejleder: Tommy V. Christiansen Sambeskatning En redegørelse for de nye danske sambeskatningsregler - lov

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Copenhagen Business School Hovedopgave HD (R) Maj 2011. Sambeskatning

Copenhagen Business School Hovedopgave HD (R) Maj 2011. Sambeskatning Copenhagen Business School Hovedopgave HD (R) Maj 2011 Sambeskatning - en dybdegående behandling af koncerndefinitionen i SEL 31 C - en gennemgang af hvordan man opgør sambeskatningsindkomsten samt mulighederne

Læs mere

OBLIGATORISK NATIONAL SAMBESKATNING

OBLIGATORISK NATIONAL SAMBESKATNING Afgangsprojekt HD(R) 2.del Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School OBLIGATORISK NATIONAL SAMBESKATNING Tirsdag den 10. maj 2016 Opgaveløser: Vejleder: Mathias Grimstrup Ikast Pernille Pless

Læs mere

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19.

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19. Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,

Læs mere

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,

Læs mere

Sambeskatningens konsekvenser på omstruktureringer

Sambeskatningens konsekvenser på omstruktureringer Aalborg Universitet Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Sambeskatningens konsekvenser på omstruktureringer Opgaveløsere: Kristina Frederiksen Studienr.: 20001419 Charlotte Uhler Studienr.: 20000557 Vejleder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - Bilag 16 O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

SAMBESKATNING OG AKKORD

SAMBESKATNING OG AKKORD SAMBESKATNING OG AKKORD FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER 30. OKTOBER 2014 Advokat Torben Buur - DAHL Herning Dir. 88 91 92 43 Mobil 30 51 92 45 tbu@dahllaw.dk DISPOSITION 1. Sambeskatning præsentation

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

National sambeskatning

National sambeskatning HD(R) Afgangsprojekt Forfattere: Mathias Thornbull Thomsen Mads Sanderhoff Poulsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen National sambeskatning Copenhagen Business School Handelshøjskolen Institut for

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Obligatorisk National Sambeskatning

Obligatorisk National Sambeskatning HD(R) 2. del Afsluttende projekt Copenhagen Business School, Frederiksberg Obligatorisk National Sambeskatning Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Opgaveløser: Ghazwan Cheikh-Youssef Afleveringsdato

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Obligatorisk National Sambeskatning anno 2012

Obligatorisk National Sambeskatning anno 2012 HD(R) 2.del, Afsluttende projekt Copenhagen Business School, Campus Frederiksberg Obligatorisk National Sambeskatning anno 2012 En teoretisk gennemgang med fokus på den nye koncerndefinition samt belysning

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Tjekliste til brug ved national sambeskatning

Tjekliste til brug ved national sambeskatning Tjekliste til brug ved national sambeskatning Sådan bruger du tjeklisten: I tjeklisten kan du se, hvilke spørgsmål/forhold du bør være opmærksom på i forbindelse med den obligatorisk nationale sambeskatning.

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Jan Guldmand Hansen Nikolaj Vinther Erik Werlauff. Sambeskatning 2013/14

Læs mere om udgivelsen på  Jan Guldmand Hansen Nikolaj Vinther Erik Werlauff. Sambeskatning 2013/14 Jan Guldmand Hansen Nikolaj Vinther Erik Werlauff Sambeskatning 2013/14 Jan Guldmand Hansen, Nikolaj Vinther & Erik Werlauff Sambeskatning 2013/14 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2011-12 L 29 Bilag 8 Offentligt J.nr. 2011-411-0043 Dato: 12-12-2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 29 Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere News & Updates Pligt til registrering af reelle ejere Pligt til registrering af reelle ejere Med henblik på at skabe øget transparens omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur indføres den 23. maj

Læs mere

NATIONAL SAMBESKATNING

NATIONAL SAMBESKATNING Forfatter: Tina Mikkelsen (20090973) Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Dato: 20-03-2013 NATIONAL SAMBESKATNING og de nye regler vedrørende underskudsbegrænsning, underskudsfremførsel ved omstrukturering

Læs mere

Annemarie Løcke Afhandling april 2012 Sambeskatning i Teori og Praksis

Annemarie Løcke Afhandling april 2012 Sambeskatning i Teori og Praksis HD 2.del regnskab og økonomistyring Erhvervsøkonomisk institut Sambeskatning -i teori og praksis Vejleder: Torben Bagge Forfatter: Annemarie Løcke Handelshøjskolen Aarhus Universitet 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KKHL 1 ApS Dybbølvej 27, 8600 Silkeborg. Årsrapport. 10. november december 2017

KKHL 1 ApS Dybbølvej 27, 8600 Silkeborg. Årsrapport. 10. november december 2017 KKHL 1 ApS Dybbølvej 27, 8600 Silkeborg CVR-nr. 38 20 39 75 Årsrapport 10. november 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18. juni 2018.

Læs mere

Spørgsmål vedrørende L 121

Spørgsmål vedrørende L 121 Finansudvalget SAU alm. del - Bilag 74 Offentligt Spørgsmål vedrørende L 121 Efter aftale skal FSR s Skatteudvalg bede Skatteministeriet om at besvare følgende fortolkningsspørgsmål vedrørende L 121 som

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1) LBK nr 1017 af 24/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1842673 Senere ændringer til forskriften LOV nr 652 af 08/06/2016

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 Sag 22/2014 (1. afdeling) GN Store Nord A/S (advokat Hans Severin Hansen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 114 Bilag 9 Offentligt 16. januar 2019 J.nr. 2017-5308 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 114 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 173 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. juni 2012 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1) LBK nr 1120 af 14/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0177762 Senere ændringer til forskriften LOV nr 433 af 16/05/2012

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

FRANDSEN TEKNOLOGI HOLDING ApS

FRANDSEN TEKNOLOGI HOLDING ApS FRANDSEN TEKNOLOGI HOLDING ApS Teglværkssvinget 9 9500 Hobro Årsrapport 1. januar 2018-31. december 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/06/2019 Karin

Læs mere

Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. (Ellen Andersen, Mads Bryde Andersen og Niels Larsen)

Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. (Ellen Andersen, Mads Bryde Andersen og Niels Larsen) Kendelse af 25. april 1996. 95-101.217. Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. Aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 2. Anmeldelsesbekendtgørelsens 1 og 2, nr. 1. (Ellen

Læs mere

Nyhedsbrev. Selskabs- og fondsret

Nyhedsbrev. Selskabs- og fondsret Nyhedsbrev Selskabs- og fondsret 05.07.2017 REVIDERET VEJLEDNING: NYE REGLER OM REELLE EJERE SKAL FORHINDRE HVIDVASK OG TERROR 5.7.2017 Den 23. maj 2017 trådte nye regler om virksomheders pligt til at

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/ REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/10 2018 Lovforslag om implementering af skatteundgåelsesdirektivet mv. Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der skal implementere EU-direktiverne

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

SAMBESKATNING. Kandidatafhandling Cand.Merc.Aud. Forfatter: Rikke Liebetrau. Vejleder: Aage Michelsen

SAMBESKATNING. Kandidatafhandling Cand.Merc.Aud. Forfatter: Rikke Liebetrau. Vejleder: Aage Michelsen Kandidatafhandling Cand.Merc.Aud Forfatter: Rikke Liebetrau Vejleder: Aage Michelsen SAMBESKATNING - en dybdegående behandling af det skatteretlige koncernbegreb - en gennemgang af reglerne for sambeskatning

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 67, 68, 69 og 70 af 17. november (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 67, 68, 69 og 70 af 17. november (Alm. del). /Tina R. Olsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 70 Offentligt j.nr. 06-145593 Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 67, 68, 69 og 70 af 17. november 2006. (Alm. del).

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til Koncernregnskaber Introduktion til koncernregnskaber 13. reviderede udgave Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til koncernregnskaber 13.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget 2004-05 (2. samling) L 121 Svar på Spørgsmål 117 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Sea Albaek Future ApS Rislundvej 7, 8240 Risskov

Sea Albaek Future ApS Rislundvej 7, 8240 Risskov Sea Albaek Future ApS Rislundvej 7, 8240 Risskov CVR-nr. 36 50 18 47 Årsrapport 19. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31. maj

Læs mere

SLOTSHOLMEN 2, 8660 SKANDERBORG 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018

SLOTSHOLMEN 2, 8660 SKANDERBORG 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018 HOLDINGSE Slotsholmen 8660 Skande 32082203 HOLDINGSELSKABET SPE AF 15/1 2009 APS SLOTSHOLMEN 2, 8660 SKANDERBORG ÅRSRAPPORT Års 1. OKTOBER 2017-30. SEPTEMBER 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på

Læs mere

National sambeskatning og omstrukturering

National sambeskatning og omstrukturering Copenhagen Business School 2009 Juridisk institut Cand.merc.aud.-studiet Kandidatafhandling National sambeskatning og omstrukturering Særligt fokus på sambeskatningsmæssige problemstillinger i forbindelse

Læs mere

Jens Jensen Invest A/S Niels Ebbesens Vej 11, 7500 Holstebro

Jens Jensen Invest A/S Niels Ebbesens Vej 11, 7500 Holstebro Jens Jensen Invest A/S Niels Ebbesens Vej 11, 7500 Holstebro CVR-nr. 31 06 78 04 Årsrapport 2016/17 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31. august 2017. Eigil

Læs mere

Møebjerggård ApS Skovkrogen 6, 3660 Stenløse

Møebjerggård ApS Skovkrogen 6, 3660 Stenløse Møebjerggård ApS Skovkrogen 6, 3660 Stenløse CVR-nr. 20 98 92 89 Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21. november 2017

Læs mere

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR - 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret

Læs mere

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 30 71 44 07 I&T Erhvervsobligationer IA/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 1.2 Binavne 1.2.1 Selskabets binavn er Erhvervsopsparing A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sambeskatning med tyske selskaber - aftale om organschaft - overskudsoverførsel og underskudsdækning mellem koncernselskaber efter tyske skatteregler - tilskudsbeskatning efter danske regler - Højesterets

Læs mere

S.C. INVEST ApS. Skovholmvej 7 A 2920 Charlottenlund. Årsrapport 1. oktober september 2017

S.C. INVEST ApS. Skovholmvej 7 A 2920 Charlottenlund. Årsrapport 1. oktober september 2017 S.C. INVEST ApS Skovholmvej 7 A 2920 Charlottenlund Årsrapport 1. oktober 2016-30. september 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/03/2018 Christian

Læs mere

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 34 69 92 24 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune er Herning. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at besidde andele i afdeling I&T

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 25 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

DREJER HOLDING 2014 ApS

DREJER HOLDING 2014 ApS DREJER HOLDING 2014 ApS Vestre Boulevard 3 9600 Aars CVR-nr. 35 81 54 22 Årsrapport for 2017 (4. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 4. april

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S

VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S 8966-001 HJ/SA VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S 1. Selskabets navn. 1.1. Selskabets navn er RoDen Invest A/S. 2. Selskabets hjemsted. 2.1. Selskabets hjemsted er Varde kommune. 3. Selskabets formål. 3.1.

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

National Sambeskatning. National joint taxation

National Sambeskatning. National joint taxation National Sambeskatning En analyse af de gældende sambeskatningsregler. National joint taxation - An analysis of the current joint taxation rules. Udarbejdet af: Suzette Hansen Vejleder: Christen Amby Antal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

MLI Huse Holding ApS Tørveskæret Viborg CVR-nr Årsrapport 2017

MLI Huse Holding ApS Tørveskæret Viborg CVR-nr Årsrapport 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89 20 70 00 Telefax 89 20 70 05 www.deloitte.dk MLI Huse Holding ApS Tørveskæret 15 8800 Viborg

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Alm. Brand A/S CVR-nr

VEDTÆGTER. for. Alm. Brand A/S CVR-nr VEDTÆGTER for Alm. Brand A/S CVR-nr. 77333517 Udgave 2010 1. 1.1. Selskabets navn er Alm. Brand A/S. 2. 2.1. Selskabets formål er - direkte eller indirekte - at eje kapitalandele i forsikringsselskaber

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Læs mere

Indhold. Ledelsespåtegning 2. Den uafhængige revisors erklæringer 3. Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger 4 Beretning 5

Indhold. Ledelsespåtegning 2. Den uafhængige revisors erklæringer 3. Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger 4 Beretning 5 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger 4 Beretning 5 6 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8 Balance 9 Noter 11 1 Ledelsesberetning

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

SLOWPLAY APS C/O POWER MEDIA GROUP, NØRRE VOLDGADE 11 1., 1358 KØBENHAVN K 1. JANUAR DECEMBER 2018

SLOWPLAY APS C/O POWER MEDIA GROUP, NØRRE VOLDGADE 11 1., 1358 KØBENHAVN K 1. JANUAR DECEMBER 2018 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 SLOWPLAY APS C/O POWER MEDIA GROUP, NØRRE VOLDGADE

Læs mere

Territorialbeskatning med fokus på de danske regler og deres forenelighed med EU-retten

Territorialbeskatning med fokus på de danske regler og deres forenelighed med EU-retten Territorialbeskatning med fokus på de danske regler og deres forenelighed med EU-retten Af Kasper Alvin Paulsen. Vejleder: Aage Michelsen Cand.merc. jur. Erhvervsjuridisk Institut Handelshøjskolen Århus

Læs mere

Aarhus School of Business HD(R) - Afhandling

Aarhus School of Business HD(R) - Afhandling Aarhus School of Business HD(R) - Afhandling Udarbejdet af: Kristian Amdi Konradsen Vejleder: Torben Bagge, advokat (H) Afleveringsdato: 28. april 2010 Indholdsfortegnelse 1. EXECUTIVE SUMMARY... 3 2.

Læs mere

FOLKENBERG HOLDING APS OVER BØLGEN 2 C, 2., 2670 GREVE 1. JANUAR DECEMBER 2017

FOLKENBERG HOLDING APS OVER BØLGEN 2 C, 2., 2670 GREVE 1. JANUAR DECEMBER 2017 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 FOLKENBERG HOLDING APS OVER BØLGEN 2 C, 2., 2670

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. april 2013 Sag 164/2009 (1. afdeling) Nielsen & Nielsen Holding A/S og Micro Matic GmbH (advokat Hans Henrik Banke for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Vedtægter for Aktieselskabet Schouw & Co.

Vedtægter for Aktieselskabet Schouw & Co. Udkast til vedtægter med alle ændringer foreslået af bestyrelsen til ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2016 Vedtægter for Aktieselskabet Schouw & Co. CVR-nr. 63 96 58 12 Side 2 1. Selskabets

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering. Kim Wind Andersen

Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering. Kim Wind Andersen Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering Kim Wind Andersen 2 Skattemæssige underskud Overblik - underskudsfremførsel Fremførsel og modregning af skattemæssige underskud Skattemæssige

Læs mere