1. januar Kvalitetsrapport Præstelundskolen

Transkript

1 1. januar 2011 Kvalitetsrapport

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Side 2 af 58

3 9.7 Indsatsområder SFO 10. Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 3 af 58

4 1. Beskrivelse af skolen er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0 til og med 9. kl. Fra 0-6 kl. er skolen to sporet og i overbygningen er den 5, 4 og 3 sporet. Skolen råder også over en SFO med 210 børn. SFOen er et tilbud for børn fra 0 til 5. kl. Skolen er renoveret i 2005, således den fremstår flot og funktionel på alle områder. Skolen er opdelt i 3 afdelinger (Torve). Lille Torv har ca. 150 elever fra 0. til 3. MellemTorv har ca elever fra 4. til 6. kl. StoreTorv, der er får elever fra to naboskoler i 7. kl., har ca. 300 elever. I overbygningen er desuden 2 kommunale special klasser. Tilknyttet skolen er en modtagerklasse. Der er ansat 44 lærere og 19 pædagoger/medhjælpere samt skoleleder, viceskoleleder og SFOleder Skolen er meget brugt af eksterne brugere, både af Ungdomsskolen, Aftenklubben, diverse foreninger og til store weekend/ferie arrangementer, såsom BIF Cup og Jack & Jones Cup. 1.1 Struktur og fysiske rammer Vi råder over 30 klasselokaler og faglokaler til: Billedkunst/Håndarbejde Natur & Teknik Hjemkundskab Sløjd Biologi To Fysiklokaler Musik To gymnastiksale IT lokale Endvidere har vi et lyst og indbydende læringscenter med tilhørende IT faciliteter. 1.2 Åbningstider Ringetider: Kontoret har åben fra mandag, tirsdag, torsdag onsdag fredag Sfo har åben fra mandag - torsdag fredag Undervisningens organisering Undervisningen er som udgangspunkt organiseret som folkeskoleloven kræver i klasser. Dog bliver der hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til undervisnigen brugt holddeling samt differentieret undervisning. For at afhjælpe faglige vanskeligheder kan elever efter indstilling tilbydes specialundervisning i de første 5 lektioner hver dag. Undervisningen kan foregå enten på fleksible hold, faste hold eller i egen klasse. Side 4 af 58

5 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 58

6 2. Organisation Bestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, skolens ledelse - samt 2 elevrepræsentanter. Skolebetyrelsen er valgt efter principper om forskudte valg, således, at halvdelen er på valg efter 2 år. 2.1 Skolebestyrelse Holger Nissen - formand Hanne Ulbriksen - næstformand Mikael Lund Kirsten Jensen Tina Skovgård Bettina Birkemose Brian Hansen Kirsten Helms medarb.rep. Lisbet Andersen med arb.rep Suppleanter: Steen Tøttrup Bjarne Eriksen 2.2 Forældreråd Der vælges klasseforældreråd i hver klasse. På nogle årgange samarbejder forældrerådene omkring forskellige initiativer. I SFO bliver der valgt et samlet forældreråd. 2.3 Ledelsen Skolens ledelse består af: Skoleleder Michael Wester Viceskoleskoleleder Klaus Toft Høg SFO-leder Karin Hvelplund Teknisk serviceleder Freddy Pedersen Uheldigvis har ledelsen været ramt af sygdom i dette skoleår. Fra midt august til sidst i oktober var Klaus sygemeldt med en diskos i ryggen, og fra 1. marts 2011, blev Michael Wester sygemeldt, pga. behandling for kræft. Klaus Toft Høg blev fra 1. marts og skoleåret ud, konstitueret som skoleleder, sammen med viceskoleleder Bodil Schulz fra Dalgas skolen. 2.4 Pædagogisk råd Mødeleder : Anne Maja Christiansen Medlemmer : Alle pædagogiske medarbejdere. Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. 2.5 Elevråd Skolen har et opdelt elevråd. Medlemmerne vælges i klasserne. Elevråd 1 er fra Mellem Torvet og Elevråd 2 er fra Store Torv. Elevrådet fra Store Torv sender 2 repræsentanter til skolebestyrelsesmøderne. Elevrådet er meget aktiv, og har altid flere forslag til behandling, både i skolebestyrelsen og hos skolens ledelse. På det seneste er de gået meget aktivt ind i et projekt omkring sund skole, som især arbejdes med på StoreTorv. Elevrådet har selv ført forhandlinger med cafeteria bestyreren i Brande Hallerne, omkring Side 6 af 58

7 levering af sund mad, som en del af indsatsen mod bedre sundhed på StoreTorvet. Der har været gennemført en forsøgsordning, som skal tages op igen i det næste skoleår. Side 7 af 58

8 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen får tildelt en timeramme samt en økonomisk ramme fra byrådet. Ud fra timerammen skal skolen overholde undervisningsministeriets mindste timekrav, og opfylde de af byrådet besluttede initiativer for skolevæsenet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Skolens eksterne indsatsområder er de, som er beskrevet i børne- og Unge politikken i Ikast- Brande Kommune. De interne indsatsområder har været: Sundhed : Bevægedage, bevægebånd, sund kost og trivsel. Vi har et samarbejde med Peter Thyboe og Dorthe Quist. BIF bane 7, har vi længe ønsket at inddrage til skolens område, og få den indrettet til et indbydende bevægelses område for udskolingens elever. Samarbejde med Naturstyrelsen: Alle klasser har 2 gange om året ture ud til et af Naturstyrelsens områder. Der er lavet en plan for hvilke temaer/områder de enkelte klassetrin skal arbejde med, på de planlagte projekter. Diverse entreprenørskabs projekter, hvor vi bla. er meget stolte af 8. årgangs præmiering med en af Innovapriserne! Venskabsklasser: hele skoleforløbet igennem. Entreprenørskabsskole: I skole samt SFO Intensivt SSP samarbejde, med ugentlige møder mellem skole, Ungdomsskolen og UU-vejleder. Ydermere kan vi forudse at vi bliver nødt til at se på vores fysiske rammer igen. Skolen er nyrenoveret og fremstår lys og indbydende. Men indretningen af skolen har sit udgangspunkt i klasser placeret rundt om et fælles torv, som alternativ undervisnings arena, tæt på klassen. Alt efter de erfaringer vi kommer til at gøre os, vil vi blive nødt til at omtænke en del af skolens indretning, i forhold til mere fleksibel organisering af undervisningen. Skolens nuværende organisering er baseret på optimal udnyttelse af ressourcerne, hvilket bevirker en meget høj grad af udnyttelse af de bestående ressourcer/muligheder. Det gør at der er begrænsede muligheder for at udnytte bygningsmassen på en anden måde, uden at der skal investeres i om- eller tilbygninger. 3.3 Specialpædagogisk bistand Der er etableret specialklasser for unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne er alle tilknyttet til en stamklasse i overbygningen. Klassens lærere samarbejder tæt med Special centret på Dalgasskolen, da de fleste nye elever til vores specialklasser kommer herfra. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 8 af 58

9 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog er modtagerskole for børn af anden etnisk oprindelse i distrikt Brande. Skolens modtagerklasse har 4 lærere tilknyttet og tilbyder undervisning, både på eget hold i Modtageklassen, samt opfølgnings kurser til de elever, der er udsluset til de almindelige klasser. Aldersmæssigt, drejer det sig om elever i alle aldersgrupper. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 SFO SFO og skole har et udbytterigt samarbejde omkring indskolingen, som desværre er reduceret en del i dette skoleår. Dette samarbejde har været til stor udbytte og gavn for børnenes trivsel og udvikling, og vi håber meget det igen bliver prioriteret. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer Lærerne anvender 38,45% af deres tid til undervisning, som i den nye arbejdstidsaftale er defineret som lektioner i grundskemaet. Lejrskoleaktiviteter, elevsamtaler og andre arrangementer med elever defineres ikke som undervisning, men andre opgaver i forbindelse med undervisningen. Den procentvise andel af lærernes undervisning er derfor på papiret faldet, men aktivitetsniveauet sammen med eleverne er uændret Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Den procentvise del af lærere med liniefagskompetence kan give et skævt billede af lærernes kompetencer indenfor fagene. Hvis en lærer ikke har linjefag i f.eks. natur/teknik varetages Side 9 af 58

10 undervisningen af en lærer med beslægtede linjefag indenfor de naturvidenskabelige fag. F.eks. biologi eller fysik/kemi. Vi tilstræber ligeledes at i et fagteam omkring en årgang er der videndeling blandt lærerne, således at der altid er linjefags uddannede lærere i et årgangsteam omkring et fag. Desuden er læreren normal vis uddannet i et beslægtet fag, i forhold til den undervisning i det fag man udfører og ikke har linjefag i. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Vi har prioriteret efteruddannelse af lærerne meget højt i år. Alle lærere var indkaldt til kursus i uge 31 (ugen før eleverne startede), til 2 typer af kurser. Det ene kursus drejede sig om det kommunale indsatsområde at der skal arbejdes entreprenant i undervisningen. To team var sammen med alle lærerne fra Dalgasskolen på kursus på Dalgasskolen hele ugen. Det andet kursus drejede sig om klassrums ledelse, som er skolens eget indsatsområde. Alle resterende team deltog i dette kursus. Herudover har skolen fået færdiguddannet både endnu en skolebibliotekar og en læsevejleder, så vi er oppe på både to skolebibliotekarer og to læsevejledere. Se appendix Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Vi har en stigning i det ulovlige fravær, som især skyldes stort fravær af enkelte elever i udskolingen. Der er arbejdet meget på at ændre dette, i samarbejde med både UU-vejledningen, Familieafdelingen, Ungdomsskolen og SPIT. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 10 af 58

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer gennemfører 99,91% af de planlagte timer Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Se appendix Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Økonomi: 12,91% af skolens rammemidler blev brugt på efteruddannelse/kompetenceudvikling Timer: 3,06% af skolens timeramme blev brugt på efteruddannelse/kompetenceudvikling Alle skolens lærere brugte uge 31 (ugen før elever startede på skolen) på fælles kursus forløb. To årgangsteam var på Dalgasskolen på kursus i entreprenørskab. Alle resterende team deltog i kursus i klasseledelse på. En del af økonomien omkring disse kurser blev dækket af SVU midler, så den reelle økonomiske forbrugsprocent af skolens rammemidler ligger på 12% Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 11 af 58

12 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Vi har profiteret af flere fag har afprøvet synopse prøveformen til de afsluttende prøver. Det er vores teori at det er en bedre prøveform for alle elever, for der er flere elever end forventet der har fået højere karakterer til de afsluttende prøver. Vi er især stolte af resultatet for vores 2. sprogede elever, som traditionelt har en tendens til at score lavere. Men de har klaret sig overordentligt godt til dette års prøver. Generelt kan vi konkludere at vi kan være stolte af skolens faglige niveau! Se appendix Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Se appendix Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Helt som vanligt, har vi en større procentdel af vores elever der fortsætter i 10.klasse og på STX ; og dermed har vi færre der søger på HHX og HTX, end det kommunale gennemsnit. Vi har dog færre der går ud til "andet", og dette år drejer det sig kun om 1 elev. Se appendix Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.4 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultatet fra Nationale test, dansk læsning i 2. klasse, viser at de ligger bedre end landsgennemsnittet. En enkelt elev præsterer under gennemsnittet på landsplan. 50% af eleverne præsterer enten over eller væsentligt over landsgennemsnittet, og resten præsterer det der svarer til landsgennemsnittet. 5.5 Resultater af den specialpædagogiske bistand 5.6 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Se appendix Side 12 af 58

13 6. Pædagogiske processer Elevplaner - Det er 4. år skolen har elevplaner. Igennem disse år er systemet blevet passet til, så vi i dag har et velfungerende system, hvor teamet, eleven og forældrene er involveret. Skole/hjemsamarbejdet - Er et indsatsområde, hvor vi har hjemmebesøg på 1. årgang, samtaler i forbindelse med elevplaner, forældremøder samt sociale arrangementer. Kommunal besluttede indsatsområder. Entreprenørskab - Flere årgange og SFO arbejder med entreprenørskab. Idræt og sundhedsprofil - Alternative bevægelsesdage, bevægelsesbånd samt en kiosk med frugt og grovbrød. Skolebestyrelsen har valgt at have de kommunale områder som indsats. Iværksatte handlinger Selvstyrende team, et fremadrettet arbejde med inklusion og sundhed som bredt begreb især i overbygningen. Milepæle - Rekreative områder Sund mad Side 13 af 58

14 7. Iværksatte handlinger Projekt omkring selvstyrende team er i fortsat udvikling Skolens sundhedsprofil med sund kost - bevægelsesbånd samt bevægelsesdage. Arbejde omkring adfærd er på udvalgs niveau. Side 14 af 58

15 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Der bliver undervist målrettet med mulighed for fordybelse. Det selvstyrende team bruger de muligheder de har for samarbejde på tværs af klasserne, for at udnytte de muligheder det giver for anderledes faglighed. 8.2 Områder med behov for forbedringer Vi har vores udfordringer med at gøre det godt nok, for elever med særlige behov, som er integreret i klasserne. Vi deltager i det kommunale projekt omkring større inklusion, samt samarbejder med PPR og AKT om at blive bedre til at løfte denne opgave Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen finder sted i modtagerklassen. I starten er man meget i modtagerklassen, senere bliver eleverne sluset ud til normalklasserne. Men vender tilbage til "kurser" i modtagerklassen med jævne mellemrum. Nogle af undervisningsaktiviteterne finder sted ude i "normalklasserne" En meget målrettet indsats mod det enkelte barn. Vi oplever en god integration af vores to-sprogede elever, de fungerer godt i klasserne og er aktive i mange sammenhæng Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Vi har et meget tilfredsstillende fagligt niveau, men står på tærsklen til en anden måde at løfte den samlede opgave, hvor inklusion kommer til at betyde en større forandring for os. Side 15 af 58

16 9. SFO SFO Præstelundsolen Et fedt sted at være for både børn, forældre og personale. Se bl.a. mål- og indholdsbeskrivelsen på vores hjemmeside Børnetal og fordeling på moduler I SFO 1 har langt de fleste børn (85 %) 5 dagsmodul og derefter er der en ligelig fordeling mellem 3 dagsmodull og 15 timers modul. I SFO er der hovedsagelig deltids moduler. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Vi har valgt at opprioritere en højere pædagognormering frem for pædagogmedhjælpere for at højne den pædaogiske kvalitet i SFOen. 9.3 Personalesammensætning 1 pædagog studerende helårlig 1 PAU studerende ca. ½ årlig 7 Pædagogmedhjælpere. hvoraf 3 har PGU uddannelsen 10 Pædagoger 1 Souschef 1 SFO leder Medhjælpere har lavere time antal end pædagogerne. 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 (Skal ikke besvares) 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO SFOen prioriterer personalets faglig pædagogiske udvikling højt og vil gerne tilgodese og udvikle den enkelte medarbejders faglighed og behov. I var følgende kurser: - Entreprenørskabskusus - Foredrag om mobning m. Lars Boom - Opfølgning i førstehjælp - Supervision for skilsmisse- / trivselgruppe personalet - Hygiejne kursus - Pædagogisk dag med Trine Ankerstjerne - Foredrag med Ann E. Knudsen om børns hjerner. Side 16 af 58

17 - Tema vedr. Trivsel m. Peter Thyboe - Inklusionskursus Aftenklubber Den udvikling vi satte i gang sammen med Dalgasskolens SFO sidste år nu tilendebragt. Aftenklubben Brande er samlet fysisk på i klubafdelingen Asgård. 9.7 Indsatsområder SFO Vi har fokus på børn, som ikke trives og som har det svært i forhold til fællesskabet. Vi har fokus på fysisk og psykisk trivsel. Vi har bl.a. skilsmisse og trivselsgrupper. Den pædagogiske vægt er, at personalet skal have mange forskellige pædagogiske metoder for at kunne arbejde med bl.a. det inkluderende fællesskab. Vi bruger bl.a. SMITTE model, mange intilligenser, anerkendende pædagogik, KAT kasse, entreprenøsskab m.m. i forhold til børns innovative, kreative og selvstændige udvikling. Side 17 af 58

18 10. Skolebestyrelsens høringssvar Bestyrelsen har på skolebestyrelsesmøder hhv. d. 14. september & d. 11. oktober 2010 fået fremlagt rapporten af skolens ledelse. Specielt for skoleåret var, at Præstelundsskolen fik ny leder. Vores viceskoleleder gennem en del år, Michael Wester, blev forfremmet til skoleleder, mens vores relativ nye afdelingsleder, Klaus Høg, fik titel af viceskoleleder. Valget af begge personer er til stor til-fredshed i bestyrelsen. I foråret 2010 fik der foretaget valg til skolebestyrelsen med start 1. august Der var desværre ikke den store interesse, men da 3 valgte at genopstille, havde vi relativt nemt ved at besætte pladserne. Bestyrelsen blev suppleret med 2 nyvalgte. Vi ser et godt engagement i bestyrelsen, hvor der generelt er et godt fremmøde. Ligeledes bydes der godt ind, når der er opgaver, som skal fordeles. Der er ingen tvivl om, at skolens økonomiske situation fylder mere på bestyrelsesmøderne, da også Præstelundsskolen er ramt af besparelser. Såvel skolens elevtal samt klasseantal ligger stabilt i forhold til de foregående år. 2 klas-ser/årgang fra 0. til 6. klasse samt 4 til 5 klasser på 7. og 8. klassetrin, mens der er 3 klasser på 9. årgang. Præstelundsskolen har ligeledes fortsat høje klassekvotienter gennemsnitlig 22,0. Skolen har en gennemførelsesprocent på 99,8% af timerne, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Præstelundsskolen har dynamiske og dygtige lærere, som er med til at udvikle skolen i en positiv retning. I langt de fleste undervisningslektioner dækkes undervisningen af en lærer, som har linjefag i det pågældende fag. Ligeledes er skolen inde i en periode, hvor vi har nemt ved at tiltrække og fastholde de kvalificerede medarbejdere. Præstelundsskolen har et godt og velfungerende elevråd. Elevrådet fungerer både internt, hvor der skabes mange ideer og eksternt, bl.a. i skolebestyrelsen. Eleverne har gode og realistiske ønsker til skolens nutid og fremtid. Præstelundsskolen nyder stadig gavn at de renoveringer/tilbygninger, som blev foretaget 5 6 år tilbage. Dog begynder der at komme udbedringer på bygninger og inventar. Skolen tekniske personale klarer fint småreparationer, men skal skolen være vedligeholdt, også i fremtiden, skal der løbende tilføres midler. Kommunale indsatsområder. Vi arbejder forsat med udviklingen af de kommunale indsats områder. Vi er på nuværende tidspunkt godt med og ser flere muligheder for spændende løsninger. Er blandt andet gået i samarbejde med idrætsbørnehaven Tumlehøj og Brande idrætsforening omkring brugen af udeområder. SFO-en ved er en velfungerende SFO med mange børn i SFO 1. I SFO 2 og SFO 3 færre børn, men meget velfungerende. Aftenklub hører også med til aktivivterne. Samlet set mener skolebestyrelsen ved Præstelundsskolen, at vi har såvel en elevgruppe, en medarbejderstab, en ledelse samt fysiske rammer, som er gearet til fremtiden. Side 18 af 58

19 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Side 19 af 58

20 Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 20 af 58

21 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 21 af 58

22 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Kommentarer til nøgletallet Oasaen er startet op dette skoleår. Side 22 af 58

23 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum Side 23 af 58

24 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 24 af 58

25 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 25 af 58

26 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 22,0 20,8 Side 26 af 58

27 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser 7,0 6,5 Side 27 af 58

28 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser 3,0 4,0 Kommentarer til nøgletallet Tallet er gennemsnitlig idet der kommer elever til og elever blver "udsluset". Side 28 af 58

29 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 29 af 58

30 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i elever Ikast-Brande Kommune havde i : 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret Skoleåret Elever Antal to-sprogede elever i alt Side 30 af 58

31 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret Skoleåret Elever Elever, der modtager timer i DAS 39 7 Kommentarer til nøgletallet 56 Side 31 af 58

32 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret Skoleåret Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Kommentarer til nøgletallet Støttecenter 1274 Enkeltintegration 360 Timerne til specialklasserne var i skoleåret 1800 timer, disse er registreret under specialklasser Side 32 af 58

33 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 3,02 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 12,00 Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret Skoleåret Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 14,2 3,2 2,7 13,3 13,1 4,4 4,6 12,3 Side 33 af 58

34 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Det kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,3% Årsag til fraværet - sygdom: 63,5% Årsag til fraværet - lovligt: 27,8 % Årsag til fraværet - ulovligt: 8,8% et kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,5% Årsag til fraværet - sygdom: 65,2% Årsag til fraværet - lovligt: 27,3% Årsag til fraværet - ulovligt: 7,5% Elevfravær Skoleåret Skoleåret Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 5,2 65,3 30,6 4,0 5,5 61,2 28,8 10,0 Side 34 af 58

35 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Det kommunale gennemsnit i året i nettoårnorm var 40,1 Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårnorm var 33,8 Det kommunale gennemsnit i året i nettoårsnorm var 41,49% Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårsnorm var 36,33% Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret Skoleåret Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm 53,7 46,6 38,5 33,4 Side 35 af 58

36 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i : 31,9% Det kommunale gennemsnit i : 30,65% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret Skoleåret Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 31,3 27,4 Side 36 af 58

37 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr. Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2009 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret Skoleåret Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Side 37 af 58

38 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret Skoleåret Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 4,0 3,6 Kommentarer til nøgletallet Vi har i samarbejde med skoleafdelingen fulgt de nøgletal som er udstukket i Ikast-brande kommune. Vi arbejder forsat videre med at opgradere computer standarden. Side 38 af 58

39 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i året 2009 var 99,4% Det kommunale gennemsnit i året 2010 var 99,57% Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret Skoleåret Procent Andel gennemførte timer 99,8 99,9 Kommentarer til nøgletallet har vi bevidst arbejdet med at vi ikke aflyser timer. Vi prioriterer som følger: Vikar Opsyn Klassen arbejder selv Fri Side 39 af 58

40 8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for I året var det samlede procenttal for kommunen 75,00% Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning i dansk som andetsprog 50,0 40,0 Side 40 af 58

41 8.2 Nøgletal: Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnint for I året var det kommunale gennemsnit: 49,48% Nøgletalselement Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov 40,0 50,0 Side 41 af 58

42 8.3 Nøgletal: Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Alle fag er medtaget for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for Fordelingen kommunalt var i skoleåret : Dansk 96,67%, Matematik: 94,76% Natur/teknik: 71,83% Fysik/kemi: 100% Engelsk: 96,34% Historie: 58,6% Idræt: 88,35% Biologi: 68,33% Kristendom: 46,45% Samfundsfag; 74,42% Tysk: 100% Håndarbejde: 100% Sløjd: 96,77% Hjemmekundskab: 96,55% Musik: 94,37% Billedkunst: 84,43% Nøgletalselement Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Beskrivelse Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk 91,3 91,3 100,0 100,0 94,7 52,6 78,3 100,0 9,1 26,3 54,6 100,0 95,8 79,2 16,7 71,4 95,0 55,0 83,3 41,7 75,0 55,0 87,5 83,3 0,0 Side 42 af 58

43 Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst 100,0 100,0 100,0 83,3 50,0 100,0 75,0 50,0 80,0 30,0 Side 43 af 58

44 9. Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 9.1 Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af timer anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 2,7% I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af kroner anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 11,6% I var det kommunale gennemsnit i procent i andel af timer anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 2,21% I var det kommunale gennemsnint i procent i andel af kroner anvendt til efterudd./kompetanceudvikling: 11,4% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvikl ing. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvikl ing Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Antal kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skoleåret Skoleåret Procent Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvik ling. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvik ling 1,7 4,9 3,1 12,9 Side 44 af 58

45 10. Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 10.1 Nøgletal: Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk Det kommunale gennemsnit i var: Engelsk - skriftlig: 6,52 Tysk- mundtlig: 5,92 Samfundsfag - mundtlig: 7,25 Kristendom - mundtlig: 6,57 Biologi - skriftlig: 6,7 Geografi - skriftlig: 6,94 Det kommunale gennemsnit i var: Engelsk - skriftlig: 5,16 Tysk- mundtlig: 4,9 Samfundsfag - mundtlig: 8,52 Kristendom - mundtlig: 5,76 Biologi - skriftlig: 8,4 Geografi - skriftlig: 7,54 Nøgletalselement Beskrivelse Engelsk - slkriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Skoleåret Skoleåret Karakter gns. Engelsk - slkriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig 5,3 5,1 5,0 8,7 7,2 2,8 6,0 5,5 6,9 7,3 Side 45 af 58

46 10.2 Nøgletal: Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse. De kommunale gennemsnit i : Dansk - mundtlig fremstilling: 6,89 Dansk - skriftlig fremstilling: 5,29 Dansk - læsning: 5,14 Dansk - retstavning: 5,19 Engelsk - mundtlig: 6,20 Matematik - matematiske færdigheder: 7,99 Matematik - problemløsning: 6,84 Fysik/kemi praktisk-mundtlig: 5,92 De kommunale gennemsnit i : Dansk - mundtlig fremstilling: 6,55 Dansk - skriftlig fremstilling: 6,17 Dansk - læsning: 5,75 Dansk - retstavning: 5,70 Engelsk - mundtlig: 6,6 Matematik - matematiske færdigheder: 7,06 Matematik - problemløsning: 6,13 Fysik/kemi praktisk-mundtlig: 5,81 Nøgletalselement Beskrivelse Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Skoleåret Skoleåret Karakter gns. Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning 6,2 5,6 5,5 5,9 7,2 7,9 6,3 6,5 7,1 4,6 5,2 5,1 6,5 6,1 5,0 4,2 Side 46 af 58

47 11. Nøgletalssamling: SFO 11.1 Nøgletal: Andel af målgruppe i aftenklubben Antallet af børn i 6. og 7. årgang delt med antallet af brugere i gennemsnit Det kommunale gennemsnit i året var 36,7% Det kommunale gennemsnit i året var 39,67% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af målgruppen i % Andel af målgruppe i aftenklubben Skoleåret Skoleåret Procent Andel af målgruppen i % 29,4 Kommentarer til nøgletallet Der er tilfjøjet antallet af børn i 5 årgang, da de også kommer i aftenklub i Brande, : Det samleded antal er børn (T-drev) på årgang i Brande distrikt. Samlet antal medlemmer i distriktet er 71, 27.5 % : Det samlede antal er 197 børn på årgang. har ca. 100 medlemmer i aftenklubben : Det samlede antal er 177 børn i årgamg har ca. 100 medlemmer i aftenklubben. Side 47 af 58

48 11.2 Nøgletal: Antal børn i aftenklubber Der findes 8 aftenklubber, hvor målgruppen primært er 6. og 7. årgang, men hvor 5. årgang har mulighed for at blive medlem af aftenklubben. Gennemsnit pr. måned er aftenklubbens samlede antal registrerede fremmødte/medlemmer delt med antal måneder klubben har haft åbent. Andel af målgruppen er beregnet som det samlede antal børn i 6. og 7. årgang i det område aftenklub-ben dækker delt med det antal børn, der i gennemsnit har brugt aftenklubben. Aftenklubben i Ikast Nord afholder desuden åbne diskoteksaftener, hvor målgruppen er de pågælden-de årgange i hele kommunen. I året var det samlede tal for Ikast-Brande Kommune 423 børn I året var det samlede tal for Ikast-Brande Kommune 550,8 Nøgletalselement Beskrivelse Antal børn i gennemsnit pr. måned Antal børn i aftenklubber Skoleåret Skoleåret Børn Antal børn i gennemsnit pr. måned 76 Side 48 af 58