COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
|
|
- Anton Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne er store hos nogle og meget små hos andre - afhængigt af, hvem man snakker med. Men de fleste deler en fornemmelse af, at det er nu, der skal tages nogle store beslutninger, hvis ikke jordens klima skal komme helt ud af balance. Men hvad drejer mødet sig egentlig om, og hvorfor går så mange op i netop denne konference? Klimatilpasningsfonde I denne folder forsøger vi at svare på de spørgsmål. Folderen fortæller også noget om, hvordan Danmark og EU indgår i forhandlingerne, og hvordan Danmarks rolle er i forhold til EU og EU s klimapolitik. Folderen giver også et kort historisk overblik over FN s klimaforhandlinger. Du kan også læse meget mere om klima og klimaforhandlinger på NOAH s store klimasite: COP 15 NOAH
2 De internationale klimaforhandlinger Det er rigtig mange år siden, de første forskere fandt ud af, at vores udledninger af CO 2 fra afbrændingen af fossile brændsler kunne ændre jordens klima. I 1990 fremlagde forskere ved FN s Klimapanel, IPCC, den første klimarapport, som konkluderede, at udledningen af drivhusgasser havde forandret jordens energibalance, og at det ville give en global opvarmning. Det førte til, at man i 1992 ved FN s konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro vedtog den såkaldte Klimakonvention. Konventionens mål er at hindre farlige, menneskeskabte påvirkninger af klimaet. Konventionen omtales som UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change), og er underskrevet af 192 lande, som i FN s sprogbrug benævnes parties. Da klimakonventionen kun er en såkaldt rammeaftale, skal den følges op af konkrete og bindende aftaler om, hvordan man når de mål, der er besluttet. Disse aftaler forhandles på de såkaldte COP er, som står for Conference of the Parties, dvs. forhandlingerne mellem landene i klimakonventionen. Forhandlingerne i København i december 2009 er den 15. i rækken af disse forhandlinger, COP 15. Kyoto protokollen Kyoto-protokollen er den første juridisk bindende internationale aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. Den blev vedtaget på et COP møde i Kyoto i Japan i Protokollen pålægger 38 industrilande (i-lande) en gennemsnitlig reduktion på 5,2 % i år 2012 set i forhold til udledningerne i Den gennemsnitlige reduktion på 5,2 % dækker over store forskelle i de enkelte landes forpligtelser. På trods af de meget begrænsede mål er de fleste i-lande langt bagud, og de får svært ved at opfylde deres mål. Det gælder også for Danmark. Kyoto protokollen udløber i Ved forhandlingerne i København skal der fastsættes bindende mål for at reducere udledninger af drivhusgasser efter år Der er endnu ikke fastsat nogen mål eller lavet aftaler om, hvad der skal ske efter 2012, hverken for de rige lande, som er de største udledere af drivhusgasser, eller for resten af de lande, der er omfattet af Klimakonventionen. Hvis man skal nå at gøre det før Kyoto protokollen udløber, skal det ske under COP 15 i København. Sker det senere, bliver det meget svært at nå at få en ny aftale til at træde i funktion, før den gamle, dvs. Kyoto protokollen, udløber. Klimakonventionen Klimakonventionens langsigtede mål er: at opnå... en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som vil forhindre en farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet.... På Rio-konferencen aftalte parterne, at i-landene skal stabilisere udslippene af drivhusgasser på 1990-niveauet inden år Ingen lande har overholdt denne aftale. IPCC - FN s Klimapanel IPCC er et internationalt panel af klimaforskere, som udarbejder det videnskabelige grundlag, som de internationale klimaforhandlinger hviler på. IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change blev nedsat i 1988 af FN. IPCC har til formål at sammenstille, analysere og vurdere forskningsresultater på klimaområdet. Resultaterne af dette arbejde bliver publiceret i IPCC s statusrapporter. Der er indtil nu kommet fire af disse statusrapporter.
3 Fleksible mekanismer hvad er det De såkaldte fleksible mekanismer (på engelsk: offsetting) indgår i Kyoto protokollen, som et system, der gør det muligt for de industrialiserede lande at købe sig til billige reduktioner i andre lande. På den måde kan de rigeste lande slippe lettere af sted med at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Der er tre forskellige fleksible mekanismer: Handel med udledningskvoter. EU landene har vedtaget et system, hvor landenes ca største kraftværker og virksomheder får tildelt kvoter for, hvor store mængder CO 2, de må udlede. I Danmark drejer det sig om 372 kraftværker og virksomheder. De virksomheder, der ikke bruger deres kvoter, kan sælge til virksomheder, der udleder for meget. CDM (Clean Development Mechanism) går ud på, at i-lande, der har forpligtet sig til at reducere deres udledning, betaler for projekter i udviklingslande (u-lande), der ikke har forpligtet sig til at reducere. De opnåede reduktioner kan i-landene så trække fra i deres eget regnskab. Det er attraktivt, fordi det oftest er billigere at lave reduktionsprojekter i u-lande end i i-lande. JI (Joint Implementation). JI projekter svarer til CDM projekter, men gennemføres i andre i-lande, der også har reduktionsforpligtelser. Typisk i Østeuropa. De, der betaler for et projekt, må trække CO 2 -reduktionerne fra i deres eget regnskab. I øjeblikket diskuteres det, om atomkraft og lagring af CO 2 i undergrunden skal omfattes af de fleksible mekanismer. EU i klimaforhandlingerne EU forhandler på vegne af alle EU s 27 medlemslande ved de internationale klimaforhandlinger. Det betyder, at Danmark ikke er repræsenteret som et selvstændigt land, men må følge de holdninger, der er vedtaget af alle EU-lande i fællesskab. Før de internationale klimamøder vedtager EU s medlemslande en fælles position, som det land, der har EU-formandskabet, forhandler ud fra. Denne position er godkendt af Ministerråd og Parlament. Det besluttes f.eks., hvor meget EU-landene samlet vil forpligte sig til at reducere udledningen af drivhusgasser. I Kyoto protokollen har EU forpligtet de 15 daværende medlemslandene (i 1997) til en samlet reduktion på 8 % af udledningerne set i forhold til udledningerne i De 12 lande, som er blevet medlemmer af EU efter 1997, har individuelle reduktionsmål ifølge Kyoto protokollen. 2-graders målet EU s målsætning er, at den globale opvarmning ikke må overstige 2 grader celsius. Denne grænse er valgt, fordi den af de fleste klimaforskere anses for at være en kritisk grænse for klimaændringerne. Over denne grænse kan der ske helt uforudsigelige og måske hurtige ændringer i jordens klima. De naturlige økosystemer vil lide voldsomt under det ændrede klima, og vores civilisation vil blive udsat for et meget stort pres på grund af oversvømmelser, tørke, fødevarekrise og miljøflygtninge. Et pres, som i værste fald kan true hele samfundet. Den globale temperaturstigning er allerede steget ca. 0,8 grader i forhold til tiden før indu-
4 strialiseringen. Man kunne altså tro, at vi har tid nok til at holde os under de 2 grader. Men virkeligheden ser anderledes ud. Det varer et stykke tid, før klimaet reagerer på ændringer. Det betyder, at den mængde drivhusgasser, vi allerede har ledt ud i atmosfæren, uundgåeligt vil føre til en temperaturstigning på ca. 1,4 grader. Derfor skal vi skære ned hurtigt og drastisk, hvis vi skal holde os under de 2 grader. HVad siger EU? Hvad gør EU? 2 graders målsætningen er altså en tvingende nødvendighed, hvis ikke konsekvenserne skal blive uoverskuelige. Spørgsmålet er, om EU vil gøre det, der kræves, for at nå dette mål. Desværre ser det ikke sådan ud lige øjeblikket. Foreløbig har EU s ledere kun besluttet at reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 1990, og ud af de 20 procent skal landene have lov til at købe sig til langt over halvdelen i form af CDM-projekter i udviklingslandene. Da de andre industrilande under ingen omstændigheder vil skære mere ned på deres udledninger end EU landene, betyder det, at den globale temperaturstigning bliver langt over de krævede 2 grader. Hvad skal der ske? Skal vi have en chance for at nå 2 graders målet, skal EU-landene og de øvrige i-lande skære ned på deres hjemlige udledninger med mindst 40 procent i Samtidig skal EU på lige fod med de andre i-lande finansiere tilsvarende reduktioner uden for EU, dvs. primært i udviklingslandene. Det gælder også Danmark. Hvis vi blot venter på, at en fantastisk teknologi skal redde os, vil vi næsten med sikkerhed overskride 2 graders global temperaturstigning. De reduktioner, EU lige nu lægger op til, bringer os på katastrofekurs. Drivhusgasser og CO 2 -ækvivalens En drivhusgas er en luftart med mindst 3 molekyler. Drivhusgasser har den egenskab, at de kan holde på den varmestråling, som udsendes fra jorden, så den ikke stråler direkte ud i verdensrummet. De vigtigste, menneskeskabte drivhusgasser er kuldioxid (CO 2), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Når man udregner den samlede koncentration af drivhusgasser, regner man i CO 2 -ækvivalent. Det vil sige en samlet koncentration omsat til en tilsvarende CO 2 -koncentration for alle drivhusgasser (CO 2, metan, lattergas mm). Drivhusgaskoncentrationen i luften regnes i milliontedele eller parts per million, der forkortes ppm. 2-graders målet Den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren ligger lige nu på, hvad der svarer til lidt under 400 ppm CO 2 -ækvivalent, hvis vi medregner den afkølende effekt fra aerosoler fra bl.a. kulkraftværker. Hvis koncentrationen af drivhusgasser kommer op på 450 ppm CO 2 -ækvivalent vil det betyde, at risikoen for at få en højere temperaturstigning end 2 grader bliver ca. 50 procent. Vil man ned på en risiko på 25 procent for at overskride de 2 grader skal man stabilisere på ca. 400 ppm. Ønsker vi en større garanti for ikke at overskride de 2 grader, skal vi endnu længere ned. Ønsker vi en risiko på under 25 procent for at overskride de 2 grader, skal vi altså standse alle udledninger af drivhusgasser meget hurtigt.
5 EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke, som blev vedtaget i 2008 indeholder to overordnede mål: Udledningerne af drivhusgasser skal reduceres med 20 procent i 2020 i forhold til 1990, og mængden af vedvarende energi i energiforsyningen skal øges til 20 procent senest Klimapakken består af fire direktiver der omfatter: 1) Vedvarende energi 2) Handel med CO 2 -kvoter 3) Transport, husholdninger og landbrug, der ikke er med i kvotehandelen 4) Lagring af CO 2 i undergrunden (CCS) Derudover har EU vedtaget en målsætning om en 20% energieffektivisering til Hvis der etableres en efterfølger til Kyoto protokollen i København i 2009, vil EU i 2010 beslutte, om man vil øge den samlede reduktionsindsats fra 20% til 30% under 1990 niveau. Det vil altså ikke ske automatisk, som der ellers var lagt op til i klimapakken. Yderligere information findes på : Energistyrelsens hjemmeside: Pressemeddelelse fra NOAH Energi og Klima: NOAH s kommentering mm.: Rige og fattige lande Der er meget stor forskel på, hvor store mængder drivhusgasser, de forskellige lande udleder til atmosfæren. De ca. 22 procent af jordens befolkning, som bor i de industrialiserede lande, står for næsten 70 procent af den samlede menneskeskabte udledning af CO 2. Udledningerne per indbygger i udviklingslandene ligger langt under i-landenes, også i et land som Kina. Hvis man lægger udledninger til fra produktionen af de mange varer, der produceres i udviklingslandene, men som eksporteres til de rige lande, bliver forskellen endnu større. Historisk set er forskellen mellem i-landene og resten af verden endnu større. Stort set hele den mængde CO 2, der er blevet udledt siden industrialiseringen startede, stammer fra de rige i-lande. Men det er de fattige lande, der kommer til at lide mest under klimaændringerne, og de har færrest midler til at tilpasse sig. Mange u-lande kommer til at lide under mangel på ferskvand, problemer med fødevareforsyningen, voksende sundhedsproblemer og større risiko for oversvømmelser og tørke på grund af klimaforandringerne. Retfærdighed i forhandlingerne Derfor forlanger de fattige lande, at de rige lande skal skære langt mere ned på deres udledninger, før de vil forpligte sig til også at skære ned på deres egne meget mindre udledninger. Samtidig kræver de, at de rige lande skal afsætte væsentlige midler til klimatilpasning i udsatte lande, og til at opbygge en energiforsyning med vedvarende energi i u-landene. Ingen af delene har de fattigste lande selv råd til, og de mener selvfølgelig, at de også har krav på at kunne ud-
6 vikle deres samfund på linje med i-landene. De rige lande kræver til gengæld, at specielt de udviklingslande, som har en stor vækst og voksende befolkningstal skal påtage sig forpligtende reduktioner. Det drejer sig specielt om Kina og Indien. EU og udviklingslandene Skal der opnås enighed om en ny klimaaftale i København, skal der bygges bro over den nuværende kløft mellem de rige og de fattige. Men det kræver, at EU såvel som de øvrige i-lande forpligter sig til at reducere egne udledninger langt mere og afsætte langt flere penge til u- landene, end vi har set hidtil. De rige lande har ikke villet bevæge sig på det punkt. Det har betydet, at mange u-lande med høj vækst og stigende udledninger, heriblandt Brasilien, Kina og Indien, nu kræver, at de kommende reduktionsmål baseres på historiske udledninger snarere end på de nuværende udledninger. Der er også et voksende krav om, at der skal sættes mål for udledninger per indbygger i stedet for som nu per land. Dette vil stille endnu større krav til de gamle industrinationer. de andre i-lande har foreløbig været meget henholdende med at komme med løfter på dette område. De mest udsatte lande En gruppe lande, som bliver specielt hårdt ramt af klimaændringer, er de små ø-nationer. Disse har samlet sig i The Allience of Small Island Nations (AOSIS). De kræver en endnu lavere maksimal temperaturstigning end de 2 grader, som det i forvejen bliver mere end svært at leve op til. Mange af disse ø-nationer er nemlig allerede nu hårdt ramt af klimaforandringerne, og mange af dem risikerer at forsvinde, efterhånden som havet stiger. Derfor kræver de reduktioner, som kan holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader celsius. Skal det krav imødekommes, kræver det ekstremt hurtige og kraftige reduktioner i i- landenes udledninger og massive investeringer i omlægning af u-landenes energiforsyning. En anden af de store udfordringer i klimaforhandlingerne er u-landenes krav om tilførsel af økonomiske midler til de såkaldte udviklings- og tilpasningsfonde. Disse fonde, som skal hjælpe de fattigste lande med at udvikle sig og med at tilpasse sig til konsekvenserne af de uundgåelige klimaændringer, blev besluttet i Kyoto protokollen. Men fondene er først lige begyndt at fungere. U-landene ønsker langt større midler tilført til disse fonde fra de rige lande, og de ønsker mere kontrol med dem, end de har i dag. Både EU og
7 Hvad vil gøre klimaforhandlingerne til en succes? NOAH mener, at en ny international klimaaftale mindst skal opfylde følgende krav, hvis man skal kalde resultatet af forhandlingerne for tilfredsstillende: 1. Klimaaftalen skal anerkende de rige, industrialiserede landes historiske ansvar for de udledninger af drivhusgasser, i-landenes økonomiske vækst har forårsaget i de seneste 100 år. 2. Klimaaftalen skal anerkende, at der kun kan udledes en begrænset mængde drivhugasser i fremtiden, og at det er denne begrænsning, der bestemmer, hvor store reduktioner, der er behov for. 3. De rige i-lande skal skære deres udledninger af drivhusgasser ned med mindst 40 procent i år 2020 i forhold til deres udledninger i Nedskæringerne skal være reelle, hjemlige nedskæringer. Projekter, som reducerer udledninger i andre lande (CDM- og JI-projekter), skal ikke tælle med. Det samme gælder global handel med udledningskvoter. 4. De rige i-lande skal ikke kræve bindende reduktionsmål af udviklingslandene på kort sigt, dvs. indtil år De rige landes klimagæld skal tilbagebetales. Det skal gøres ved at hjælpe udviklingslandene til en fossilfri udvikling gennem finansiering og teknologioverførsel. Dette skal ikke ske i spredte, tilfældige projekter som i CDM, men i sammenhængende regionale eller nationale programmer for omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi. Der skal desuden tilvejebringes tilstrækkelige midler til finansiering af klimatilpasning i u-landene. Fonde til teknologiudvikling og klimatilpasning skal administreres under FN s Klimakonvention, ikke af Verdensbanken. 6. Der skal skabes mekanismer til at bevare de eksisterende skove over alt i verden. Bevarelse af skove og nyplantning af skov kan ikke erstatte reelle udledningsreduktioner, og skovene må ikke på nogen måde gøres til genstand for handel på det eksisterende eller et fremtidigt CO 2 - marked. En aftale, som ikke opfylder disse minimumskrav, vil ikke leve op til kravet om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og den vil dermed bringe verden på katastrofekurs. De 40 procent reduktion i 2020 er det første og helt nødvendige skridt. Men på længere sigt skal der meget større reduktioner til. Faktisk er det nødvendigt, at de rige lande skærer deres udledninger ned til nul inden 2050 og at alle andre lande følger efter meget hurtigt. Klimaforhandlingerne handler om vores fælles fremtid.
8 Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi og Klima NOAH er aktiv på klimaområdet før, under og efter COP 15. NOAH er medlem af netværket Friends of the Earth international, FoEI, og deltager sammen med FoEI på selve konferencen i Bella Centret. NOAH står sammen med FoEI også for aktionen, Flood for Climate Justice, d. 12. december fra Halmtorvet til Chrisitansborg. Slotsplads. Mail: flood(at)noah.dk NOAH er med til at arrangere Klimaforum09, hvor mennesker og folkelige bevægelser fra hele verden kommer sammen for at diskutere, hvad vi skal gøre for at standse klimaændringerne. Klimaforum09 finder sted i DGI-byen fra den 7. til den 20. december. Læs mere på klimaforum09.org/ NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalov i Danmark. Mail kontakt(at)klima-sos.dk Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: , Fax: Giro: noah@noah.dk Websted: Denne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet og OAK Foundation NOAH, oktober 2009
COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereHandel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.
Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2
Læs mereHandel med klimaet. NOAHs Forlag
Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereVerdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg
Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg 1972: FN s miljøkonference Første skridt til en international politik for bæredygtig udvikling var FN s miljøkonference i
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereHuller i Kyotoaftalen
Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mere- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den juni 2008 og den december 2008,
P6_TA-PROV(2009)0121 Bekæmpelse af klimaændringer Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om en EU-strategi for en global klimaaftale i København og passende tilvejebringelse af finansiering for
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 11.9.2009 B7-0000/2009 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-0000/2009 og B7-0000/2009 jf. forretningsordenens artikel
Læs mereEN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT
November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereKlima Hvad skal der til?
Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt
Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor
Læs mereEU s klimapolitik NOAHs Forlag
EU s klimapolitik EU s klimapolitik er gradvis udviklet siden 1990. I starten var der forslag om en CO 2 -skat, men Storbritannien og andre lande forhindrede det. Der kom standarder for apparater og isolering
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereBliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige
Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens
Læs mereKlimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)
Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk
Læs mereKlimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år
Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereSamfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde
Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af
Læs mereKLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012
OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereRådsmøde (miljø) den 18. september 2015
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereKLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Præsident Emmanuel Macron Jeg er Frankrigs præsident. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Frankrig har vi stor fokus på klimaet, og vi arbejder på at reducere vores
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mere