COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH"

Transkript

1 EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne er store hos nogle og meget små hos andre - afhængigt af, hvem man snakker med. Men de fleste deler en fornemmelse af, at det er nu, der skal tages nogle store beslutninger, hvis ikke jordens klima skal komme helt ud af balance. Men hvad drejer mødet sig egentlig om, og hvorfor går så mange op i netop denne konference? Klimatilpasningsfonde I denne folder forsøger vi at svare på de spørgsmål. Folderen fortæller også noget om, hvordan Danmark og EU indgår i forhandlingerne, og hvordan Danmarks rolle er i forhold til EU og EU s klimapolitik. Folderen giver også et kort historisk overblik over FN s klimaforhandlinger. Du kan også læse meget mere om klima og klimaforhandlinger på NOAH s store klimasite: COP 15 NOAH

2 De internationale klimaforhandlinger Det er rigtig mange år siden, de første forskere fandt ud af, at vores udledninger af CO 2 fra afbrændingen af fossile brændsler kunne ændre jordens klima. I 1990 fremlagde forskere ved FN s Klimapanel, IPCC, den første klimarapport, som konkluderede, at udledningen af drivhusgasser havde forandret jordens energibalance, og at det ville give en global opvarmning. Det førte til, at man i 1992 ved FN s konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro vedtog den såkaldte Klimakonvention. Konventionens mål er at hindre farlige, menneskeskabte påvirkninger af klimaet. Konventionen omtales som UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change), og er underskrevet af 192 lande, som i FN s sprogbrug benævnes parties. Da klimakonventionen kun er en såkaldt rammeaftale, skal den følges op af konkrete og bindende aftaler om, hvordan man når de mål, der er besluttet. Disse aftaler forhandles på de såkaldte COP er, som står for Conference of the Parties, dvs. forhandlingerne mellem landene i klimakonventionen. Forhandlingerne i København i december 2009 er den 15. i rækken af disse forhandlinger, COP 15. Kyoto protokollen Kyoto-protokollen er den første juridisk bindende internationale aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. Den blev vedtaget på et COP møde i Kyoto i Japan i Protokollen pålægger 38 industrilande (i-lande) en gennemsnitlig reduktion på 5,2 % i år 2012 set i forhold til udledningerne i Den gennemsnitlige reduktion på 5,2 % dækker over store forskelle i de enkelte landes forpligtelser. På trods af de meget begrænsede mål er de fleste i-lande langt bagud, og de får svært ved at opfylde deres mål. Det gælder også for Danmark. Kyoto protokollen udløber i Ved forhandlingerne i København skal der fastsættes bindende mål for at reducere udledninger af drivhusgasser efter år Der er endnu ikke fastsat nogen mål eller lavet aftaler om, hvad der skal ske efter 2012, hverken for de rige lande, som er de største udledere af drivhusgasser, eller for resten af de lande, der er omfattet af Klimakonventionen. Hvis man skal nå at gøre det før Kyoto protokollen udløber, skal det ske under COP 15 i København. Sker det senere, bliver det meget svært at nå at få en ny aftale til at træde i funktion, før den gamle, dvs. Kyoto protokollen, udløber. Klimakonventionen Klimakonventionens langsigtede mål er: at opnå... en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som vil forhindre en farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet.... På Rio-konferencen aftalte parterne, at i-landene skal stabilisere udslippene af drivhusgasser på 1990-niveauet inden år Ingen lande har overholdt denne aftale. IPCC - FN s Klimapanel IPCC er et internationalt panel af klimaforskere, som udarbejder det videnskabelige grundlag, som de internationale klimaforhandlinger hviler på. IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change blev nedsat i 1988 af FN. IPCC har til formål at sammenstille, analysere og vurdere forskningsresultater på klimaområdet. Resultaterne af dette arbejde bliver publiceret i IPCC s statusrapporter. Der er indtil nu kommet fire af disse statusrapporter.

3 Fleksible mekanismer hvad er det De såkaldte fleksible mekanismer (på engelsk: offsetting) indgår i Kyoto protokollen, som et system, der gør det muligt for de industrialiserede lande at købe sig til billige reduktioner i andre lande. På den måde kan de rigeste lande slippe lettere af sted med at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Der er tre forskellige fleksible mekanismer: Handel med udledningskvoter. EU landene har vedtaget et system, hvor landenes ca største kraftværker og virksomheder får tildelt kvoter for, hvor store mængder CO 2, de må udlede. I Danmark drejer det sig om 372 kraftværker og virksomheder. De virksomheder, der ikke bruger deres kvoter, kan sælge til virksomheder, der udleder for meget. CDM (Clean Development Mechanism) går ud på, at i-lande, der har forpligtet sig til at reducere deres udledning, betaler for projekter i udviklingslande (u-lande), der ikke har forpligtet sig til at reducere. De opnåede reduktioner kan i-landene så trække fra i deres eget regnskab. Det er attraktivt, fordi det oftest er billigere at lave reduktionsprojekter i u-lande end i i-lande. JI (Joint Implementation). JI projekter svarer til CDM projekter, men gennemføres i andre i-lande, der også har reduktionsforpligtelser. Typisk i Østeuropa. De, der betaler for et projekt, må trække CO 2 -reduktionerne fra i deres eget regnskab. I øjeblikket diskuteres det, om atomkraft og lagring af CO 2 i undergrunden skal omfattes af de fleksible mekanismer. EU i klimaforhandlingerne EU forhandler på vegne af alle EU s 27 medlemslande ved de internationale klimaforhandlinger. Det betyder, at Danmark ikke er repræsenteret som et selvstændigt land, men må følge de holdninger, der er vedtaget af alle EU-lande i fællesskab. Før de internationale klimamøder vedtager EU s medlemslande en fælles position, som det land, der har EU-formandskabet, forhandler ud fra. Denne position er godkendt af Ministerråd og Parlament. Det besluttes f.eks., hvor meget EU-landene samlet vil forpligte sig til at reducere udledningen af drivhusgasser. I Kyoto protokollen har EU forpligtet de 15 daværende medlemslandene (i 1997) til en samlet reduktion på 8 % af udledningerne set i forhold til udledningerne i De 12 lande, som er blevet medlemmer af EU efter 1997, har individuelle reduktionsmål ifølge Kyoto protokollen. 2-graders målet EU s målsætning er, at den globale opvarmning ikke må overstige 2 grader celsius. Denne grænse er valgt, fordi den af de fleste klimaforskere anses for at være en kritisk grænse for klimaændringerne. Over denne grænse kan der ske helt uforudsigelige og måske hurtige ændringer i jordens klima. De naturlige økosystemer vil lide voldsomt under det ændrede klima, og vores civilisation vil blive udsat for et meget stort pres på grund af oversvømmelser, tørke, fødevarekrise og miljøflygtninge. Et pres, som i værste fald kan true hele samfundet. Den globale temperaturstigning er allerede steget ca. 0,8 grader i forhold til tiden før indu-

4 strialiseringen. Man kunne altså tro, at vi har tid nok til at holde os under de 2 grader. Men virkeligheden ser anderledes ud. Det varer et stykke tid, før klimaet reagerer på ændringer. Det betyder, at den mængde drivhusgasser, vi allerede har ledt ud i atmosfæren, uundgåeligt vil føre til en temperaturstigning på ca. 1,4 grader. Derfor skal vi skære ned hurtigt og drastisk, hvis vi skal holde os under de 2 grader. HVad siger EU? Hvad gør EU? 2 graders målsætningen er altså en tvingende nødvendighed, hvis ikke konsekvenserne skal blive uoverskuelige. Spørgsmålet er, om EU vil gøre det, der kræves, for at nå dette mål. Desværre ser det ikke sådan ud lige øjeblikket. Foreløbig har EU s ledere kun besluttet at reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 1990, og ud af de 20 procent skal landene have lov til at købe sig til langt over halvdelen i form af CDM-projekter i udviklingslandene. Da de andre industrilande under ingen omstændigheder vil skære mere ned på deres udledninger end EU landene, betyder det, at den globale temperaturstigning bliver langt over de krævede 2 grader. Hvad skal der ske? Skal vi have en chance for at nå 2 graders målet, skal EU-landene og de øvrige i-lande skære ned på deres hjemlige udledninger med mindst 40 procent i Samtidig skal EU på lige fod med de andre i-lande finansiere tilsvarende reduktioner uden for EU, dvs. primært i udviklingslandene. Det gælder også Danmark. Hvis vi blot venter på, at en fantastisk teknologi skal redde os, vil vi næsten med sikkerhed overskride 2 graders global temperaturstigning. De reduktioner, EU lige nu lægger op til, bringer os på katastrofekurs. Drivhusgasser og CO 2 -ækvivalens En drivhusgas er en luftart med mindst 3 molekyler. Drivhusgasser har den egenskab, at de kan holde på den varmestråling, som udsendes fra jorden, så den ikke stråler direkte ud i verdensrummet. De vigtigste, menneskeskabte drivhusgasser er kuldioxid (CO 2), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Når man udregner den samlede koncentration af drivhusgasser, regner man i CO 2 -ækvivalent. Det vil sige en samlet koncentration omsat til en tilsvarende CO 2 -koncentration for alle drivhusgasser (CO 2, metan, lattergas mm). Drivhusgaskoncentrationen i luften regnes i milliontedele eller parts per million, der forkortes ppm. 2-graders målet Den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren ligger lige nu på, hvad der svarer til lidt under 400 ppm CO 2 -ækvivalent, hvis vi medregner den afkølende effekt fra aerosoler fra bl.a. kulkraftværker. Hvis koncentrationen af drivhusgasser kommer op på 450 ppm CO 2 -ækvivalent vil det betyde, at risikoen for at få en højere temperaturstigning end 2 grader bliver ca. 50 procent. Vil man ned på en risiko på 25 procent for at overskride de 2 grader skal man stabilisere på ca. 400 ppm. Ønsker vi en større garanti for ikke at overskride de 2 grader, skal vi endnu længere ned. Ønsker vi en risiko på under 25 procent for at overskride de 2 grader, skal vi altså standse alle udledninger af drivhusgasser meget hurtigt.

5 EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke, som blev vedtaget i 2008 indeholder to overordnede mål: Udledningerne af drivhusgasser skal reduceres med 20 procent i 2020 i forhold til 1990, og mængden af vedvarende energi i energiforsyningen skal øges til 20 procent senest Klimapakken består af fire direktiver der omfatter: 1) Vedvarende energi 2) Handel med CO 2 -kvoter 3) Transport, husholdninger og landbrug, der ikke er med i kvotehandelen 4) Lagring af CO 2 i undergrunden (CCS) Derudover har EU vedtaget en målsætning om en 20% energieffektivisering til Hvis der etableres en efterfølger til Kyoto protokollen i København i 2009, vil EU i 2010 beslutte, om man vil øge den samlede reduktionsindsats fra 20% til 30% under 1990 niveau. Det vil altså ikke ske automatisk, som der ellers var lagt op til i klimapakken. Yderligere information findes på : Energistyrelsens hjemmeside: Pressemeddelelse fra NOAH Energi og Klima: NOAH s kommentering mm.: Rige og fattige lande Der er meget stor forskel på, hvor store mængder drivhusgasser, de forskellige lande udleder til atmosfæren. De ca. 22 procent af jordens befolkning, som bor i de industrialiserede lande, står for næsten 70 procent af den samlede menneskeskabte udledning af CO 2. Udledningerne per indbygger i udviklingslandene ligger langt under i-landenes, også i et land som Kina. Hvis man lægger udledninger til fra produktionen af de mange varer, der produceres i udviklingslandene, men som eksporteres til de rige lande, bliver forskellen endnu større. Historisk set er forskellen mellem i-landene og resten af verden endnu større. Stort set hele den mængde CO 2, der er blevet udledt siden industrialiseringen startede, stammer fra de rige i-lande. Men det er de fattige lande, der kommer til at lide mest under klimaændringerne, og de har færrest midler til at tilpasse sig. Mange u-lande kommer til at lide under mangel på ferskvand, problemer med fødevareforsyningen, voksende sundhedsproblemer og større risiko for oversvømmelser og tørke på grund af klimaforandringerne. Retfærdighed i forhandlingerne Derfor forlanger de fattige lande, at de rige lande skal skære langt mere ned på deres udledninger, før de vil forpligte sig til også at skære ned på deres egne meget mindre udledninger. Samtidig kræver de, at de rige lande skal afsætte væsentlige midler til klimatilpasning i udsatte lande, og til at opbygge en energiforsyning med vedvarende energi i u-landene. Ingen af delene har de fattigste lande selv råd til, og de mener selvfølgelig, at de også har krav på at kunne ud-

6 vikle deres samfund på linje med i-landene. De rige lande kræver til gengæld, at specielt de udviklingslande, som har en stor vækst og voksende befolkningstal skal påtage sig forpligtende reduktioner. Det drejer sig specielt om Kina og Indien. EU og udviklingslandene Skal der opnås enighed om en ny klimaaftale i København, skal der bygges bro over den nuværende kløft mellem de rige og de fattige. Men det kræver, at EU såvel som de øvrige i-lande forpligter sig til at reducere egne udledninger langt mere og afsætte langt flere penge til u- landene, end vi har set hidtil. De rige lande har ikke villet bevæge sig på det punkt. Det har betydet, at mange u-lande med høj vækst og stigende udledninger, heriblandt Brasilien, Kina og Indien, nu kræver, at de kommende reduktionsmål baseres på historiske udledninger snarere end på de nuværende udledninger. Der er også et voksende krav om, at der skal sættes mål for udledninger per indbygger i stedet for som nu per land. Dette vil stille endnu større krav til de gamle industrinationer. de andre i-lande har foreløbig været meget henholdende med at komme med løfter på dette område. De mest udsatte lande En gruppe lande, som bliver specielt hårdt ramt af klimaændringer, er de små ø-nationer. Disse har samlet sig i The Allience of Small Island Nations (AOSIS). De kræver en endnu lavere maksimal temperaturstigning end de 2 grader, som det i forvejen bliver mere end svært at leve op til. Mange af disse ø-nationer er nemlig allerede nu hårdt ramt af klimaforandringerne, og mange af dem risikerer at forsvinde, efterhånden som havet stiger. Derfor kræver de reduktioner, som kan holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader celsius. Skal det krav imødekommes, kræver det ekstremt hurtige og kraftige reduktioner i i- landenes udledninger og massive investeringer i omlægning af u-landenes energiforsyning. En anden af de store udfordringer i klimaforhandlingerne er u-landenes krav om tilførsel af økonomiske midler til de såkaldte udviklings- og tilpasningsfonde. Disse fonde, som skal hjælpe de fattigste lande med at udvikle sig og med at tilpasse sig til konsekvenserne af de uundgåelige klimaændringer, blev besluttet i Kyoto protokollen. Men fondene er først lige begyndt at fungere. U-landene ønsker langt større midler tilført til disse fonde fra de rige lande, og de ønsker mere kontrol med dem, end de har i dag. Både EU og

7 Hvad vil gøre klimaforhandlingerne til en succes? NOAH mener, at en ny international klimaaftale mindst skal opfylde følgende krav, hvis man skal kalde resultatet af forhandlingerne for tilfredsstillende: 1. Klimaaftalen skal anerkende de rige, industrialiserede landes historiske ansvar for de udledninger af drivhusgasser, i-landenes økonomiske vækst har forårsaget i de seneste 100 år. 2. Klimaaftalen skal anerkende, at der kun kan udledes en begrænset mængde drivhugasser i fremtiden, og at det er denne begrænsning, der bestemmer, hvor store reduktioner, der er behov for. 3. De rige i-lande skal skære deres udledninger af drivhusgasser ned med mindst 40 procent i år 2020 i forhold til deres udledninger i Nedskæringerne skal være reelle, hjemlige nedskæringer. Projekter, som reducerer udledninger i andre lande (CDM- og JI-projekter), skal ikke tælle med. Det samme gælder global handel med udledningskvoter. 4. De rige i-lande skal ikke kræve bindende reduktionsmål af udviklingslandene på kort sigt, dvs. indtil år De rige landes klimagæld skal tilbagebetales. Det skal gøres ved at hjælpe udviklingslandene til en fossilfri udvikling gennem finansiering og teknologioverførsel. Dette skal ikke ske i spredte, tilfældige projekter som i CDM, men i sammenhængende regionale eller nationale programmer for omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi. Der skal desuden tilvejebringes tilstrækkelige midler til finansiering af klimatilpasning i u-landene. Fonde til teknologiudvikling og klimatilpasning skal administreres under FN s Klimakonvention, ikke af Verdensbanken. 6. Der skal skabes mekanismer til at bevare de eksisterende skove over alt i verden. Bevarelse af skove og nyplantning af skov kan ikke erstatte reelle udledningsreduktioner, og skovene må ikke på nogen måde gøres til genstand for handel på det eksisterende eller et fremtidigt CO 2 - marked. En aftale, som ikke opfylder disse minimumskrav, vil ikke leve op til kravet om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og den vil dermed bringe verden på katastrofekurs. De 40 procent reduktion i 2020 er det første og helt nødvendige skridt. Men på længere sigt skal der meget større reduktioner til. Faktisk er det nødvendigt, at de rige lande skærer deres udledninger ned til nul inden 2050 og at alle andre lande følger efter meget hurtigt. Klimaforhandlingerne handler om vores fælles fremtid.

8 Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi og Klima NOAH er aktiv på klimaområdet før, under og efter COP 15. NOAH er medlem af netværket Friends of the Earth international, FoEI, og deltager sammen med FoEI på selve konferencen i Bella Centret. NOAH står sammen med FoEI også for aktionen, Flood for Climate Justice, d. 12. december fra Halmtorvet til Chrisitansborg. Slotsplads. Mail: flood(at)noah.dk NOAH er med til at arrangere Klimaforum09, hvor mennesker og folkelige bevægelser fra hele verden kommer sammen for at diskutere, hvad vi skal gøre for at standse klimaændringerne. Klimaforum09 finder sted i DGI-byen fra den 7. til den 20. december. Læs mere på klimaforum09.org/ NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalov i Danmark. Mail kontakt(at)klima-sos.dk Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: , Fax: Giro: noah@noah.dk Websted: Denne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet og OAK Foundation NOAH, oktober 2009

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg 1972: FN s miljøkonference Første skridt til en international politik for bæredygtig udvikling var FN s miljøkonference i

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den juni 2008 og den december 2008,

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den juni 2008 og den december 2008, P6_TA-PROV(2009)0121 Bekæmpelse af klimaændringer Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om en EU-strategi for en global klimaaftale i København og passende tilvejebringelse af finansiering for

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 11.9.2009 B7-0000/2009 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-0000/2009 og B7-0000/2009 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor

Læs mere

EU s klimapolitik NOAHs Forlag

EU s klimapolitik NOAHs Forlag EU s klimapolitik EU s klimapolitik er gradvis udviklet siden 1990. I starten var der forslag om en CO 2 -skat, men Storbritannien og andre lande forhindrede det. Der kom standarder for apparater og isolering

Læs mere

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

KLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Præsident Emmanuel Macron Jeg er Frankrigs præsident. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Frankrig har vi stor fokus på klimaet, og vi arbejder på at reducere vores

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere