Nr årgang Maj 2011 (127) - tidsskrift for vejr og klima

Transkript

1 Nr årgang Maj 2011 (127) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET -tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Lise Lotte Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas, Tlf , [email protected] Næstformand: Sven-Erik Gryning [email protected] Sekretær/ekspedition: Lise Lotte Sørensen, [email protected] Kasserer: Ayoe Buus Hansen Sofus Francks Vænge 22 st tv., 2000 Frederiksberg Tlf , [email protected] Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , [email protected] Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på [email protected] Foreningskontingent: A-medlemmer: 250 kr., B-medlemmer*: 230 kr., C-medlemmer (studerende): 150 kr., D-medlemmer (institutioner): 255 kr. *ikke en mulighed for nyt medlemskab. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2011 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJ- RET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Vejret 127 starter med et tilbageblik på de væsenligste vejrbegivenheder i Herefter følger en dybdegående artikel om isvintre. Du får også en hilsen fra istiden og nogle historiske facts om Jorden set fra rummet. Desuden følges der op på Petermann gletscherens videre skæbne. Du kan også læse om den kolde vinter og om den latente varmes indflydelse på lavtryks uddybning, og sidst men ikke mindst referatet fra generalforsamlingen i God læselyst. Jesper Eriksen Indhold Vejret Isvinteren, der blev væk i kulden En hilsen fra istiden Mennesket 50 år i Rummet Petermann gletscheren Vintervejret Latent varmefrigørelses indvirkning på ekstratropisk cyklogenese Referat af generalforsamlingen Forsidebilledet April endte rekordvarm i Danmark, men på store dele af Grønland, havde kulden bidt sig fast. Billedet er et visuelt satellitbillede taget 26/4 kl. 15utc, overlagt vejrmodellen DMI- HIRLAM s bud på overfladelufttrykket og temperaturen i 500hPa (de blå tal). Lavtrykket mellem Hudsonstrædet og Kap Farvel ligger nord for polarfronten, hvilket normalt betyder at det dør langsomt ud. Men i timerne efter satellitbilledet er taget, faldt temperaturen i 500hPa-fladen over lavtrykket til omkring -40 grader. Havtemperaturen i området ligger på omkring 2 graders varme, og grundet denne øgede instabilitet, blev lavtrykket uddybet til et regulært polart stormlavtryk. Bagsidebilledet Udsigten fra ISS, Den Internationale Rumstation, en dag i Vi bringer billedet for at fejre 50 året for det første menneske i Rummet. Pioneren var russeren Yurij Gagarin. Læs mere om rumalderen på side 33.

3 Hvordan var det nu det var? Vejret i 2010 Af John Cappelen, DMI Denne artikel fokuserer på vejret i 2010, både globalt og lokalt. Først kigges der på det danske Rigsfællesskab og dernæst ud i Verden blev i Danmark en del koldere end normalt med overskud af soltimer og nedbør. I Tórshavn på Færøerne endte 2010 lige under det normale, hvad angår temperatur, og der var overskud af sol og underskud af nedbør. I Nuuk i Grønland blev 2010 rekordvarmt med et lille underskud af nedbør. Rekordvarmen også i enkelte måneder og sæsoner var faktisk det generelle billede for DMI s observationssteder i Grønland, når undtages det nordøstlige Grønland. Kloden havde fortsat hedetur i 2010, og året blev usædvanligt varmt. Læs også om kulde, nedbør, tørke, storme, ozon og isforhold ude i den store Verden med fokus på markante eller ekstreme vejrforhold. Danmark 2010 en del koldere end normalt Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for 2010 opgjort til 7,0 C. Det er 0,7 C under normalgennemsnittet (7,7 C), beregnet over perioden Ikke siden 1996 har årets gennemsnitstemperatur været under normalen. Dengang blev den 6,8 C. Der har været mange varme år i de mellemliggende år, specielt de tre meget varme år 2006, 2007 og 2008, der er de varmeste, vi overhovedet har registreret i Danmark holder rekorden med 9,5 C. På en delt andenplads har vi så 2008 og C , som begge sluttede på 9,4 C. Derefter følger 1990 med 9,3 C. Det koldeste år var 1879 med 5,9 C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i December 2010 var meget tæt på kulderekorden for gennemsnittet af døgnmiddeltemperatur med -3,9 C sammenlignet med rekorden fra december 1981 på -4,0 C. Det blev afgjort på målstregen med en mildning Danmarks årsmiddeltemperatur Korrigerede værdier År Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden Lige som for den globale temperatur ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den fede blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års glidende gennemsnit. Et gauss filter giver en mere jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større vægt end temperaturværdier omkring. Filterværdier er også beregnet for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien er opdateres. Læs mere på: Vejret, 127, maj 2011 side 1

4 omkring årsskiftet. Til gengæld endte gennemsnittet Den højeste temperatur målt -25,6 C. af minimum- og maksimumtemperaturerne for decemmer Odde på Bornholm den på 34,1 C blev målt ved Hamber 2010 på hhv. -7,6 C og 11. juli. 34,1 C er den højeste -1,2 C, hvilket er ny rekord, temperatur i Danmark siden siden disse beregninger startede landsdækkende i tret 34,3 C ved Klitmøller syd Det år nåede termome- Rekorden for gennemsnitlig for Hanstholm den 25. juli om minimumstemperatur Januar Meget kold med overskud af sol og underskud af nedbør. på eftermiddagen i en meget Februar Kold. -7,6 C deles med december varm, tør og solrig juli med Marts Lidt over normal varme og mere sol, men mindre nedbør mange trope-døgn. 34,1 C April Otte måneder Jylland. var Op koldere til 13 C. Blæsende, er desuden mest det fra syd niende og øst. højeste maksimum, målt i en juli end Maj normalt - januar, februar og december sommerdage, 2010 endog hvor temperaturen måned. Den passerede liste 25 C. toppes af meget Juni koldere end normalt. juli 1941, hvor der blev målt Marts, april, juli og august 35,3 C var varmere svag vind, end ca. normalt Juli juli meget varm (tabel 2010 også solrig med et lille C 1). Med 2010 koldere end overskud af nedbør normalt er det en kendsgerning, at ud af de seneste 23 gennemsnit 726 millimeter, Nedbørmæssigt fik landet i år i Danmark, med har vindstød 20 været op til stærk hvilket storm er i den 14 sydvestlige millimeter del. eller varmere end normalt. Siden 2 % over normalen. Specielt 1870 erne er i kategorien temperaturen stærk storm. august blev våd. Det hidtil i Oktober Danmark steget med ca. vådeste år var 1999, hvor 1,5 C (figur 1). til den 12. Den 21. kom der sæsonens faldt 905 første millimeter sne. nedbør, mens af nedbør. det tørreste år var November Den laveste Kold temperatur november med overskud registreret December i Danmark i , hvor der blot faldt 464 blev -23,0 C målt om morgenen den 22. december ved dækkende nedbørmålinger millimeter nedbør. De lands- Holbæk på Sjælland. og -10 C om Senest, dagen. Blæst startede fra nordnordøst. i Årsnedbø- Rekordsolrig og næstkoldeste. Rekorder, hvad angår gennemsnitlig Ingen alvorlige minimum- storme og maksimumtemperaturer og største døgnnedbør. Der var Der landsdækkende var ingen alvorlige storme hvid jul for andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen i Danmark i 2010, men det var trafikalt op til og i juledagene. Julevejret var mest klart og meget koldt, mellem -2 ret blæsende den 23. august. DMI Tabel registrerede 2. Vejret 2010 en i Danmark lavere - måned ren i for Danmark måned - i er stikord. steget Rekorder omkring 100 millimeter siden ling langs den jyske vestkyst, er Der markeret blev registeret med rødt. hård ku- temperatur i Danmark, var i marts 1987, hvor der blev 1870 erne. endog op til stormstyrke med side 2 Vejret, 127, maj 2011 Der blev registreret solskinstimer over Danmark i 2010, hvilket er 174 timer eller 12 % over normalen. Det solrigeste år var 1947 med timer, mens det solfattigste var 1987 med soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i Solskinstimerne har siden 1980 udvist en markant stigende tendens i Danmark. Varm, solrig og forholdsvis tør. Påsken var skyet, perioder med regn, især i Kold med overskud af regn og underskud af sol. Der blev ikke Seks registreret vejrrekorder i december December 2010 blev rekordsolrig (temp. og den over næstkoldeste Koldere end normalt med overskud af sol. Årets første sommerdag 25 C) den 28. Stort regnvejr 7-8. østlige Danmark. Sankthans registreret, aften var tør med rekord i antal frostdøgn. Der var tillige Overskud af varme, nedbør og sol. Kraftigt regnvejr rekorder, ledsaget af lyn hvad og angår gennemsnitlige torden. Den våd og kold weekend på Bornholm. Flere store regnvejr minimum og August Meget våd og solfattig med overskud af varme. Kraftige regnvejr den 8. og 14. maksimumtemperaturer og østlige Sjælland samt på Bornholm, Fyn og Jylland. Blæsevejr den 23. med hård kuling langs den jyske vestkyst, endog op til stormstyrke største på en døgnnedbør. enkelt station Det blev landsdækkende hvid jul ligesom med i enkelte 2009, og vindstød det er første September Normal med overskud af sol. Blæsevejr den 15., op til kuling gang DMI har registeret to Koldere end normalt med overskud af nedbør og sol. Efterårets landsdækkende første frost natten hvide jule i træk. Måned Gennemsnit C maks. C min. C nedbør mm soltimer Januar -3,2 (0,0) 4,9-18,0 29 (57) 62 (43) Februar -2,2 (0,0) 7,2-16,5 41 (38) 52 (69) Marts 2,8 (2,1) 17,7-19,1 33 (46) 127 (110) April 7,0 (5,7) 22,4-4,5 27 (41) 198 (162) Maj 9,4 (10,8) 24,9-3,1 64 (48) 189 (209) Juni 13,9 (14,3) 28,3 2,2 52 (55) 248 (209) Juli 18,7 (15,6) 34,1 5,6 69 (66) 247 (196) August 16,2 (15,7) 26,4 3,6 124 (67) 151 (186) September 12,6 (12,7) 22,2 0,1 73 (73) 146 (128) Oktober 8,7 (9,1) 20,1-4,4 85 (76) 109 (87) November 2,9 (4,7) 13,5-11,8 91 (79) 58 (54) December -3,9 (1,6) 7,6-23,0 40 (66) 81 (43) Året 7,0 (7,7) 34,1-23,0 726 (712) (1.495) Tabel Tabel Landstal Røde Røde tal tal er er rekorder. Tal Tal i parentes i parentes er er normalen for for perioden perioden

5 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Meget kold med overskud af sol og underskud af nedbør. Kold. Lidt over normal varme og mere sol, men mindre nedbør. Varm, solrig og forholdsvis tør. Påsken var skyet, perioder med regn, især i Jylland. Op til 13 C. Blæsende, mest fra syd og øst. Kold med overskud af regn og underskud af sol. Der blev ikke registreret sommerdage, hvor temperaturen passerede 25 C. Koldere end normalt med overskud af sol. Årets første sommerdag (temp. over 25 C) den 28. Stort regnvejr 7-8. østlige Danmark. Sankthans aften var tør med svag vind, ca C Overskud af varme, nedbør og sol. Kraftigt regnvejr ledsaget af lyn og torden. Den våd og kold weekend på Bornholm. Flere store regnvejr August Meget våd og solfattig med overskud af varme. Kraftige regnvejr den 8. og 14. østlige Sjælland samt på Bornholm, Fyn og Jylland. Blæsevejr den 23. med hård kuling langs den jyske vestkyst, endog op til stormstyrke på en enkelt station med vindstød op til stærk storm i den sydvestlige del. September Normal med overskud af sol. Blæsevejr den 15., op til kuling med enkelte vindstød i kategorien stærk storm. Oktober November December Koldere end normalt med overskud af nedbør og sol. Efterårets første frost natten til den 12. Den 21. kom sæsonens første sne. Kold november med overskud af nedbør. Rekordsolrig og næstkoldeste. Rekorder, hvad angår gennemsnitlig minimumog maksimumtemperaturer og største døgnnedbør. Der var landsdækkende hvid jul for andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen trafikalt op til og i juledagene. Julevejret var mest klart og meget koldt, mellem -2 og -10 C om dagen. Blæst fra nordnordøst. Tabel Vejret i Danmark i - måned - måned for måned for måned - i stikord. - i stikord. Rekorder Rekorder er markeret markeret med rødt. med rødt. vindstød op til stærk storm i Kalenderforåret C. Langt de fleste, knap den sydvestlige del. Den 15. (marts, april og maj) var næsten 8 sommerdage, faldt i juli. september blev ligeledes normalt. Der blev ikke Flere spektakulære regnvejr blæsende, op til kuling med registreret sommerdage, huskes fra sommeren enkelte vindstød i kategorien stærk storm. Årstiderne kort Kalendervinteren (december, januar og februar) blev meget kold med underskud af nedbør og overskud hvor temperaturen passerede 25 C. Kalendersommeren 2010 (juni, juli og august) blev lun med overskud af regn og sol. Der blev indimellem både i juni og juli 2010 skruet godt op for varmen. Det udløste De forekom i alle tre sommermåneder, men specielt nogle kraftige regnvejr i august skilte sig ud et der ramte det østlige Sjælland 14. august, og flere, der ramte først Bornholm, dernæst Fyn og senere Jylland august alle af sol. Dermed adskiller den i sidste del af juni lokale med oversvømmelser til sig radikalt fra de sidste varmebølger i det centrale følge. mange års vintre, der bortset Tabel fra 1. vinteren Landstal Røde tal er omkring rekorder. Holbæk, Tal i parentes og i juli er re- normalen (september, for perioden oktober og no- Jylland samt meget lokalt Kalenderefteråret 2010 alle gennemsnitlig har været gulære regionale varme- og vember) var koldere end normalt over 0 grader siden vinteren , der var -2,3 C hedebølger samt tropedøgn. Sommeren 2010 havde 9,5 med overskud af både nedbør og sol. som helhed. Se også tabel 2 sommerdage (normalt 6,8) Kalendervinteren for en karakteristik af de enkelte måneder. for landet som helhed, dvs. hvor temperaturen oversteg 2011 (december, januar, februar) startede med en som Måned Gennemsnit C maks. C min. C nedbør mm soltimer Januar -3,2 (0,0) 4,9-18,0 29 (57) 62 (43) Februar -2,2 (0,0) 7,2-16,5 41 (38) 52 (69) Marts 2,8 (2,1) 17,7-19,1 33 (46) 127 (110) April 7,0 (5,7) 22,4-4,5 27 (41) 198 (162) Maj 9,4 (10,8) 24,9-3,1 64 (48) 189 (209) Juni 13,9 (14,3) 28,3 2,2 52 (55) 248 (209) Juli 18,7 (15,6) 34,1 5,6 69 (66) 247 (196) August 16,2 (15,7) 26,4 3,6 124 (67) 151 (186) September 12,6 (12,7) 22,2 0,1 73 (73) 146 (128) Oktober 8,7 (9,1) 20,1-4,4 85 (76) 109 (87) November 2,9 (4,7) 13,5-11,8 91 (79) 58 (54) December -3,9 (1,6) 7,6-23,0 40 (66) 81 (43) Året 7,0 (7,7) 34,1-23,0 726 (712) (1.495) Vejret, 127, maj 2011 side 3

6 helhed næstkoldeste og rekordsolrig december Der var underskud af nedbør, men rekord mht. største døgnnedbør i en december (74,6 millimeter). Gennemsnitstemperaturen for december 2010 blev så lav som -3,9 C (rekord december 1981 med -4,0 C), og soltimeantallet blev 81 timer. Vinterkulde med en del snefald dominerede hele måneden med en meget kortvarig mildning omkring en tredjedel henne i måneden og igen lige før årsskiftet. Antal frostdøgn blev 30,7 døgn, hvilket er meget over normalen på 15 døgn og ny rekord. Det blev landsdækkende hvid jul i 2010 ligesom i 2009 og det er som nævnt første gang, DMI har registeret to landsdækkende hvide jule i træk. Ozonlaget over Danmark 2010 Ozonlaget over Danmark var i perioden (der eksisterer data fra 1979) udsat for en markant udtynding, som var karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 2). I den periode var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af 1990 erne er ozonlaget over Danmark imidlertid ikke ændret signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 327 DU (middelværdi for ). Middelværdien for 2010 afviger noget fra dette billede, da den er den højeste siden 1981, signifikant højere end middelværdien over årene , Figur 2. Ozonlaget over Danmark I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2010 over Danmark 348 DU, eller lidt over 1 % højere end gennemsnittet for årene (343 DU). Middelværdien for 2010 er den højeste siden 1981, signifikant højere end middelværdien over årene , og den største årlige middelværdi observeret af DMI (målinger fra før 1993 er satellitmålinger). Grafik: Paul Eriksen. DMI. Figur 3. Ozonlaget over København Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne flyttes ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis tyndt i højtryksvejr, og forholdsvis tykt i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI. side 4 Vejret, 127, maj 2011

7 og den største årlige middelværdi observeret af DMI. Målinger fra før 1993 er satellitmålinger. Kurven viser store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i vinter/ forår, hvor en forholdsvis høj temperatur i fx 1998, 1999 og 2004 ikke gav anledning til synderlig ozonnedbrydning, mens en forholdsvis lav temperatur i fx 1995, 1996, 1997 og 2000 gav markant ozonnedbrydning. Der er en generel forventning til, at de næste år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være genoprettet omkring midten af dette århundrede som følge af Montreal-protokollens tiltag. Figur 3 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. Solrigt, men ellers meget normalt år i Tórshavn på Færøerne I Tórshavn på Færøerne endte 2010 temperaturmæssigt lige under normalen. Gennemsnitstemperaturen for året som helhed blev på 6,3 C (normal 6,5 C). Ikke siden 1999 har årsmiddeltemperaturen været under normalen. Dengang blev den 6,4 C. De mellemliggende år gemmer på hele 4 år i top 10. Det varmeste år er fra 2003 med 7,7 C og det næstvarmeste år er 2009 med 7,6 C. Det koldeste år var 1892 med 4,9 C. Tórshavn s officielt anerkendte temperaturmålinger går tilbage til Syv af året måneder i 2010 var varmere end normalt, mens fire var koldere. April var normal. Årets højeste temperatur 16,2 C blev registreret den 4. august om eftermiddagen, mens årets laveste temperatur på -5,7 C blev registreret om dagen den 16. december slutter i øvrigt dekaden , og temperaturtallene for Tórshavn viser, at denne dekade er den varmeste, siden målingerne startede. I 2010 faldt der millimeter nedbør i Tórshavn. Det er 119 millimeter eller 9 % under normalen, der er millimeter. Syv måneder var tørrere end normalt. De resterende måneder var alle vådere end normalt. Det blev et år med overskud af sol i Tórshavn, i alt 977 soltimer (normal 840 timer). Alle måneder på nær de tre sommermåneder lå over normalen. De tre vintermåneder januar, februar og december blev rekordsolrige måneder. Rekordvarmt år i Grønland I Nuuk i Grønland blev 2010 et rekordvarmt år. Årsmiddeltemperaturen blev på 2,6 C, hvilket er hele 4 grader varmere end normalt (normal -1,4 C). Samtlige måneder blev varmere end normalt. Maj, august, september, november og december blev rekordvarme. Årets højeste temperatur på så højt som 22,8 C blev målt den 2. september om eftermiddagen. Det er den højeste temperatur målt i Nuuk i september måned siden de officielle anerkendte målinger startede i På samme tid blev der endda målt hele 24,9 C ved en station i Nuuk Lufthavn og det var ny grønlandsrekord for en september måned. Årets laveste temperatur i Nuuk på -15,6 C blev registreret den 1. marts formiddag. Rekordvarmen i Nuuk i 2010 var slet ikke enestående, idet vejret i 2010 som helhed var rekord-varmt næsten overalt i Grønland, hvor DMI har målinger. Undtagelsen var Nordøstgrønland. Hvad angår de grønlandske stationer, DMI regelmæssigt publicerer, og som grafisk er vist i kapitel 9, endte 2010 med følgende rekord årsmiddeltemperaturer (normal ): Pituffik -7,9 C (-11,1 C), Upernavik -3,1 C (-7,2 C), Ilulissat -0,1 C (-5,0 C), Nuuk 2,6 C (-1,4 C) og Narsarsuaq 5,4 C (0,9 C). Tasiilaq 1,1 C (-1,7 C) endte som den anden varmeste. Danmarkshavn -11,3 C (-12,3 C) og Ittoqqortoormiit -5,4 C (-7,5 C) som ikke er vist på graferne, begge i det nordøstlige Grønland, endte derimod et stykke vej fra rekorden slutter i øvrigt en dekade , og temperaturtallene for de ovenfor nævnte stationer viser, at denne dekade er den varme- Vejret, 127, maj 2011 side 5

8 and sea surface temperatures using a finite number of observation sites, the way estimates are interpod between ste those overalt, sites. siden målingerne Data from 0.6 ECMWF startede. Interim Reanalysis (ERA) Global temperatures in 2010 Note: The analysis is based on three independent datasets, maintained cate that 2010 Nedbørsmængden ranks as the world s i Nuuk by the Hadley Centre of the Meteorological Office, UK, and the Climatic nd warmest blev opgjort year, with til 732 the millimeter differe between mod it normalt and within millimeter, the annual average of 14 C. This makes 2010 Atmospheric 0 20 Administration 40 (NCDC NOAA) in 100 the United 120States, and Average global temperatures were estimated 0.4 Research Unit of the University of East Anglia (HadCRU) in the United to be 0.53 C ± 0.09 C above the Kingdom, the National Climatic Data Center of the National Oceanic and 0.4 Rank tied for warmest year on record in records the Goddard Institute for Space Studies (GISS) operated by the National gin of uncertainty. dvs. 20 millimeter eller 3 % dating back to The 2010 nominal value Aeronautics and Space Administration (NASA) in the United States. under normalen. August var of C ranks just ahead of those of 2005 (+0.52 C) and 1998 (+0.51 C), although the decade meget våd og was februar also særdeles tør. Temperatures I august kom over der statistically significant, due to uncertainties climate in 2010 the differences between the three years are not Major large-scale influences on the global mest on record mainly associated with sampling the Earth s decade averaged 209 millimeter 0.46 C nedbør, above hvilket gjorde den til den fjerde only a finite number of observation sites, well established in the Pacific Ocean. This the land and sea 0.0 surface temperatures using The year 2010 began with an El Niño event mean, 0.21 C Figure warmer 1. Global ranked than and the way estimates are interpolated between those sites. Data from vådeste august surface siden temperatures de officielle anerkendte målinger the ECMWF Interim Reanalysis (ERA) revious record decade for the warmest years. Inset shows 0.2 rn, was warmer than 0.2 indicate that 2010 ranks as the world s global ranked surface 0.2 startede i I februar kom second warmest year, with the difference between it and 2005 within the ious decades, consistent temperatures from with a der kun 1,3 millimeter nedbør, og det gjorde den til den The size of the bars 0.4 Rank -term warming trend. margin of uncertainty. Rank of hottest years to coldest indicates the 95 per cent confidence limits sjette tørreste februar siden The decade Figur De 50 was varmeste also the globale 0.2temperaturanomalier ordnet i rækkefølge. on record. Det lille Temperatures billede viser over samtlige år siden Størrelsen på søj- associated with each year. Values are simple warmest de officielt anerkendte målinger startede i er i øvrigt sådan, at pga. usikkerhederne i bestemmelsen af den globale the decade averaged 0.46 C above the area-weighted averages lerne indikerer usikkerheden for 0.0hvert år (95 % konfidensinterval). Det for the whole year mean, 0.21 C warmer than (Source: Met Office Hadley the previous record decade Centre, UK, and Climatic In turn, temperatur, was der warmer hovedsagligt than beror 0.2 på huller i datadækningen, er det Research Unit, University of previous decades, consistent with a Årsrapport Danmarks Met Office Klima Hadley ikke er Centre muligt statistisk and Climatic skelne nøjagtigt Research 10 mellem 20Unit de 30 varmeste 40 år. 50 East Anglia, United Kingdom) long-term warming trend. Rank of hottest years to coldest Kilde: Datasættet HadCRUT3 er fra Hadley Center, The Met Office og 2010 NOAA National Climatic Climatic Research Data Unit, Center University of East Anglia, begge UK. 0.4 I Danmarks Klima 2010 med Figure NASA 2. Annual global Goddard Institute for Space Studies tillæg af Tórshavn, average temperature Færøerne 0.6 anomalies (relative to Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit og Nuuk, Grønland kan der ) from 1850 NOAA National Climatic Data Center 0.2 læses om vejrets to 2010 from the udvikling Hadley 0.4 NASA Goddard Institute for Space Studies Centre/CRU (HadCRUT3) henover året (black forskellige line and grey area, steder i Danmark, i Tórshavn på representing mean and per cent uncertainty Færøerne 0 og range), i Nuuk the NOAA på Grønland. Rapporten, 0 National Climatic Data Center (red); der and the hedder DMI Teknisk NASA Rapport Goddard Institute for Space Studies (blue) er tilgængelig (Source: på Met DMI s Office Hadley Internetsider ( 0.4 Centre, UK, and Climatic Research Unit, University of dk/dmi/tr11-01.pdf). East Anglia, United Kingdom) var bemærkelsesværdigt 0.8 globalt set Året 2010 var bemærkelsesværdigt, 2da den globale Figur 5. De årlige temperaturanomalier (afvigelser) fra gennemsnittet Year 0.8 overfladetemperatur nåede fra alle tre institutioner HadCRU, NCDC og GISS. Data begynder i 1850 for HadCRU og i 1880 for NCDC og GISS. Det grå område rekordhøjder, værdier på samme 1850 niveau som i 1998 og 1900 repræsenterer usikkerheden 1950 i HadCRU data (95 % konfidensinterval) Kilde: Met Office Hadley Centre, UK, and Climatic Research Unit, University of East Anglia, United Kingdom. 2005, og derved fortsætter Year den accelererende opvarmning, kloden har oplevet i løbet af de sidste 50 år. Året kant i visse regioner, i Nordafrika og Den Arabiske Halvø, lukkede også det varmeste årti der er målt. I dette årti Sydasien og Arktis. var opvarmningen mest mar- Desuden blev mere udtalte Anomaly ( C) relative to side 6 Vejret, 127, maj 2011 Temperature difference ( C) from average Anomaly ( C) relative to The year 2010 began with an El Niño event well established in the Pacific Ocean. This Temperature difference ( C) from average og omfattende klimaekstremer målt i flere dele af verden i 2010 med betydelige socioøkonomiske konsekvenser

9 the iña me the the of se ern hly er, 17. ilar ery as as lso the an iña lly O) n a onere ost rd. se nly Decade globale temperaturudvikling. Det drejer sig om Hadley Centre/Climate Research Unit (HadCRU) ved Hadley Centre, Exeter og University of East Anglia i Storbritannien, National Climatic Data Center (NCDC) i Asheville, USA og NASA Goddard Institute for Space Studies (GISS) i New York, USA. De tre centre Global temperature ( C) Average Figur 6. Tiårs gennemsnit for globale årlige land-ocean temperaturer beregnet ud fra et kombineret datasæt fra a) Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK og slightly b) National less Climatic extreme Data Center than NOAA, those USA. (Kilde: recorded Met Office the Hadley previous Centre, England, winter. og Climatic The Research Antarctic Unit, Oscillation, University of East also Anglia, begge UK) known as the Southern Annular Mode, was in positive Især var oversvømmelserne mode for most i of er, the trods year, minimale reaching forskelle, Pakistan og Australien samt enige om, at 2010 var meget its highest monthly values since 1989 in July den ekstremt varme sommer varmt. Og i det globale billede betyder det ikke noget, and i Rusland August. blandt de mest bemærkelsesværdige klimaekstremer i løbet af året. Kombineret er den gen- at Danmark var koldt. Regional temperatures nemsnitlige globale temperatur for 2010 blevet udreg- Globalt set blev 2010 usædvanlig varm net til 0,53 C ± 0,09 C over For Kloden both havde the igen northern hedetur hemisphere det årlige and gennemsnit Africa, for 2010 i 2010, was og året the blev warmest usædvanligt the varmt. warmest Så langt er year alle on kring record 14 C). for Dette six gør sub year perioden on record It was (om- also regions: enige. Det viser West tal fra Africa, de tre the til det Saharan/Arabian varmeste år i de samlede region, førende institutioner, the Mediterranean, som på South optegnelser, Asia, Central/ der går til- en forskningsmæssig baggrund løbende indsamler data om og beregner den bage til værdien 0,53 C rækker lige foran 2005 (0,52 C) og 1998 (0,51 C), selv om forskellene mellem de tre år ikke er statistisk signifikant. Udregningen af den globale temperatur fra de tre institutter er som sagt ikke helt ens. De meget små forskelle på få hundrededele ºC skyldes først og fremmest, at regioner uden data håndteres forskelligt blandt Figure 3. Decadal global institutterne. Fx mangler der average målinger combined over dele af Afrika, land-ocean i Amazonas-området, surface i ørkener og i Arktis ( C), samt Antarktis. temperature combining Specielt three i Arktis global er der kun få temperature målestationer, datasets fordi der er store områder, hvor der ikke (Source: Met Office Hadley er land. HadCRU vælger ikke Centre, at interpolere UK, and Climatic i regionerne Research uden Unit, data, University og GISS of fylder East disse Anglia, huller United Kingdom) ud med observationer fra de nærmeste landstationer. NCDCs fremgang er en mellemting i forhold til HadCRU og GISS. Alle tre metoder indeholder usikkerheder: Når HadCRU ikke foretager nogen form for interpolering, antager de, at opvarmningen i Arktis er lige så stor som gennemsnittet af, hvor der er stationer. Men satellitobservationer viser tydeligt, at opvarmningen derfor undervurderes på grund af den meget voldsomme tilbagetrækning af arktisk havis de senere år. Modsat HadCRU overvurderer GISS muligvis opvarmningen. At der kigges på alle tre analyser er derfor ikke et tegn på usikkerhed, men hjælper til at vurdere, hvor stor effekten af opvarmningen i de arktiske områder faktisk er. Årtiet var det varmeste nogensinde. I gennemsnit 4. Global var land temperaturerne Figure surface for årtiet and sea 0,46 C surface over temperature 1990 gennemsnittet. anomalies Det er 0,21 C varmere end den forrige varmeste årti ( C) for 2010, relative to Til gengæld var så (Source: varmere Met Office end de Hadley foregående Centre, årtier, UK, and i overensstemmelse Climatic Research med Unit, den University langsigtede of opvarmningstendens (se figur East Anglia, United Kingdom) 6). Vejret, 127, maj 2011 side 7

10 Alaska Third driest January since records began in 1918 Eastern North Pacific hurricane season Below average activity 8 storms, 3 hurricanes Lowest number of named storms and hurricanes since reliable records began in 1971; third lowest Accumulated Cyclone Energy (ACE) on record, behind 2007 and 1977 Hurricane Celia (June) Maximum winds 260 km/h Second strongest June storm on record and second known Category 5 hurricane to develop during June United States of America Coolest winter (December 2009 February 2010) since 1984/1985. Early in the year, a series of strong winter storms brought heavy snow and blizzard conditions to much of the country; several seasonal records were broken. Mexico Wettest July since 1941; driest October since 1948 Tropical Storm Agatha (May) Maximum winds 75 km/h Brought heavy rains to parts of Central America; triggered floods and landslides; responsible for nearly 320 fatalities El Niño Southern Oscillation (ENSO) ENSO began 2010 in a warm phase (El Niño), transitioning to a cold phase (La Niña) by July Tropical cyclone category Canada Warmest year since national records began in 1948; warmest and driest winter (December 2009 February 2010), warmest spring (March May), third warmest summer (June August) and second warmest autumn (September November) on record Peru Heavy rainfall caused floods and landslides, affecting nearly people (January). Hurricane, cyclone and typhoon are different terms for the same weather phenomenon that is accompanied by torrential rain and maximum sustained wind speeds (near centre) exceeding 119 kilometres per hour. Such a weather phenomenon is referred to by the following name depending on the region: Hurricane: Western North Atlantic, central and eastern North Pacific, Caribbean Sea and Gulf of Mexico; Typhoon: Western North Pacific; Cyclone: Bay of Bengal and Arabian Sea; Severe tropical cyclone: Western South Pacific and South-East Indian Ocean; Tropical cyclone: South-West Indian Ocean. Hurricane Alex (June) Maximum winds 175 km/h First June hurricane in the Atlantic basin since 1995; strongest June hurricane since 1966 Caribbean Record drought in several Caribbean countries in late 2009 through early 2010 Coolest winter (December February) since 1962/1963; coolest year since 1986 Cyclonic Depression Xynthia Hurricane force winds and heavy rain in parts of coastal western Europe (February); worst storm in the region since 1999 Atlantic hurricane season Above average activity 19 storms, 12 hurricanes Highest number of named storms and hurricanes since record-setting 2005 season Colombia Heavy rain triggered deadly floods and landslides, affecting nearly 2 million people and claiming 47 lives; heaviest rainfall since records began in 1969 (December) Brazil Worst drought in four decades in north and west Amazonia; Rio Negro dropped to its lowest level of 13.6 m since record-keeping began in Southern South America Frigid polar air affected parts of southern South America (July); minimum temperature of 1.5 C lowest reported in Buenos Aires in a decade; 8 C coolest temperature recorded in Lima in 46 years Arctic Sea-ice Extent Third lowest extent on record during its melt season, behind 2007 (lowest) and 2008 (second lowest); reached its fifth least sea-ice extent during its annual expansion since records began in 1979 Brazil In Rio de Janiero, 279 mm of rain fell in a 24-hour period (4 5 April), the heaviest rainfall event recorded in 48 years. Norway Coolest year since 1985 United Kingdom Coolest winter (December February) since 1978/1979; coolest year since 1986; coolest December in 100 years Ireland Germany Coolest Decembe since 1969; fourth coolest Decembe since national records began in 1881 France Heavy rain from storms in south-east (June), leading to worst floods since 1827 Egypt and Israel Heavy rain led to worst floods in over a decade (January). Western Africa Parts of western Africa were hard hit by heavy rainfall (August), destroying thousands of homes and affecting nearly people. Global tropical cyclone activity Well below average activity 67 storms 34 hurricanes/typhoons/cyclones 22 major hurricanes/typhoons/cyclones Stor skala fænomeners indflydelse på det globale klima i 2010 År 2010 begyndte med El Niño i Stillehavet. Denne klingede hurtigt af i de første måneder af året, og en hurtig overgang til La Niña var en 4 realitet. Denne var etableret i august. Ved udgangen af 2010 bedømtes La Niña en til at være den stærkeste siden midten af 1970 erne, og side 8 Vejret, 127, maj 2011 South-West Asia and Greenland/Arctic Canada, with records broken by nearly a degree in some places. Below-average temperatures on land were limited atmosfæriske in spatial extent, with the most significant areas covering western and central Siberia, northern and central Australia, parts of Northern Europe, the south-eastern United States, and an area centred on Beijing in north-eastern China. blandt de fem stærkeste i det sidste århundrede. Den konsekvens var, at Southern Oscillation Index nåede de højeste månedlige værdier siden 1973 i september og december, og det højeste seks måneders gennemsnit siden El Niño til La Niña overgangen i 2010 svarer til, hvad der skete i 1998, et andet meget varmt året, selvom El Niño var sva- Ocean temperatures were below average in the eastern gere, Pacific, og La associated Niña stærkere with the development 2010, of La end Niña, det but were var tilfældet above average i i in most other regions. The tropical Atlantic was especially warm, with a large part of the Det østlige tropiske Indiske Ocean on record. var Sea også surface sig-temperaturenifikant in the region varmere surrounding end gen- Australia region experiencing its highest sea surface temperatures were also the highest on record. nemsnittet i løbet af andet halvår af 2010, i modsætning til den tidligere La Niña begivenhed i 2007/2008, hvor det generelt var koldere end gennemsnittet. Den Arktiske Oscillation (AO) og Den

11 Finland Finland Coolest Coolest year as year well as well winter as (December winter (December 2009 February 2009 February 2010) since 2010) 1987; since new 1987; new national national temperature temperature record set record on 29 set July on 29 (37.2 C), July (37.2 C), surpassing surpassing previous previous record record set in 1914 set in by C; by warmest 1.3 C; warmest decade decade ( ) ( ) since records since records began in began 1840s in 1840s Russian Russian Federation Federation High temperatures High temperatures in west during west June during and June July; and highest July; highest temperature temperature ever recorded ever recorded (38.2 C) (38.2 C) in Moscow in Moscow (previous (previous record set record 91 years set 91 ago); years extreme ago); extreme warmth warmth exacerbated exacerbated drought drought conditions, conditions, resulting resulting worst in drought worst drought since 1972; since 1972; June August June August warmest warmest such period such over period 130-year over 130-year historical historical record record Mongolia Mongolia Cooler than Cooler average than average temperatures temperatures during first during first Pakistan Pakistan four months four months of the year; of the January April year; January April average average r Heavy monsoon Heavy monsoon rainfall rainfall temperatures temperatures were 2 5 C were below 2 5 C average below average caused caused extreme extreme flooding flooding r Japan Japan across across parts of parts Pakistan of Pakistan Warmest Warmest summer summer (June August) (June August) since since (July); worst (July); floods worst floods China China national national records records began in began 1898 in 1898 since 1929, since affecting 1929, affecting Warmest Warmest summer summer (June August) (June August) 2.5 million 2.5 people million people since 1961; since record 1961; rainfall record during rainfall during Western Western North Pacific North Pacific Pakistan Pakistan August August in south-east, in south-east, causing causing rivers rivers Typhoon Typhoon Kompasu Kompasu (August) (August) typhoon typhoon season season New all-time New all-time temperature temperature record record to breach to breach their banks; their flooding banks; flooding worst worst Maximum Maximum winds 185 winds km/h 185 km/h Below average Below average activity activity of 53.5 C of 53.5 C for Pakistan for Pakistan recorded recorded in region in in region over a in decade over a decade Strongest Strongest typhoon typhoon to hit Seoul to hit Seoul 14 storms, 147 storms, typhoons 7 typhoons at Mohenjo at Mohenjo Daro on Daro 26 May; on 26 May; India in 15 years India in 15 years Bangladesh Bangladesh warmest warmest in Asia since Asia 1942 since 1942 Warmest Warmest year year Driest monsoon Driest monsoon Typhoon Typhoon Megi (October) Megi (October) since national since national season season since 1994 since 1994 Maximum Maximum winds 290 winds km/h 290 km/h records records began began Most powerful Most powerful tropical cyclone tropical cyclone in the world in the since world 2005 since 2005 in 1901in 1901 and strongest and strongest in the Western in the Western North Pacific North since Pacific 1983 since 1983 Tropical Tropical Cyclone Cyclone Phet (May) Phet (May) Tropical Tropical Cyclone Cyclone Giri (October) Giri (October) Maximum Maximum winds 230 winds km/h 230 km/h Maximum Maximum winds 250 winds km/h 250 km/h Second Second strongest strongest storm ever storm ever develop to develop in the in the Most destructive Most destructive cyclone cyclone in terms in of terms wind and of wind storm and surge storm surge Arabian Arabian Sea after Sea Tropical after Tropical Cyclone Cyclone Guno in Guno in damage damage in 2010; in over 2010; 150 over fatalities 150 fatalities in Myanmar Guam in Myanmar Guam 2007, causing 2007, causing major floods major and floods landslides landslides Worst drought Worst drought since 1998 since 1998 Tropical Tropical Cyclone Cyclone Laila (May) Laila (May) Sri Lanka during January May Sri Lanka Maximum during January May Maximum winds 120 winds km/h 120 km/h Monsoonal Monsoonal rains and rains rain and bands rain from bands from First May First storm May to storm affect to south-eastern affect south-eastern India in two India decades in two decades Tropical Tropical Cyclone Cyclone Laila led Laila to the led worst to the worst Kenya Kenya floods in floods 50 years in 50 (May). years Copious (May). Copious rain and rain floods Tropical and floods Tropical cyclones cyclones Australian Australian region region Weeks Tropical Weeks of heavy of heavy For the first time since reliable record-keeping Tropical Cyclone Cyclone Tomas Tomas (March) during December For the first time since reliable record-keeping (March) during December damaged damaged about 8 about 000 homes homes rainfall Maximum rainfall triggered triggered began in began the 1960s, in the no 1960s, tropical no cyclones tropical cyclones were were Maximum winds 215 winds km/h and affected 215 km/h and affected more than more 350 than people. 000 people. floods and Most intense floods and reported reported in the Australian in the Australian region during region February. during February. Most tropical intense cyclone tropical to cyclone make to make mudslides; mudslides; worst worst North North Indian Indian Ocean landfall in Ocean landfall Fiji since Fiji Cyclone since Cyclone Bebe Bebe floods in floods more in more cyclone cyclone season in 1972 season in 1972 than a decade than a decade Above Above average average activity activity 4 storms, 4 storms, 2 cyclones Australia 2 cyclones Australia Wettest Wettest year since year 2000 since and 2000 third Tropical and third Tropical Cyclone Cyclone Ului (March) Ului (March) wettest wettest year since year records since records began in began 1900; in wettest Maximum 1900; wettest Maximum winds 260 winds km/h 260 km/h South South Indian Indian Ocean Ocean Intensified from a tropical storm to an equivalent Tropical Tropical Storm Storm Hubert spring (September November) Hubert spring (September November) on record on across Intensified from a tropical storm to an equivalent record across cyclone cyclone season season Australia Australia as a whole; as a widespread whole; widespread floods across floods the Category across the Category 5 hurricane 5 hurricane within 24 within hours, 24 tying hours, tying (March) (March) Below Below average average activity Hurricane activity Hurricane Wilma (Altantic) Wilma (Altantic) for the fastest for the fastest Maximum Maximum winds 65 winds km/h north-east 65 km/h 11 storms, north-east from weeks from of weeks heavy of rain heavy in December, rain in December, 11 storms, 5 cyclones intensification 5 cyclones intensification of a tropical of a system tropical system Torrential Torrential rain and rain floods the worst and floods the in worst Queensland, in Queensland, where 16 where fatalities 16 fatalities were were caused caused 10 fatalities; reported 10 fatalities; reported and nearly and 200 nearly people 000 were people affected; were affected; people 000 people were left most significant were left most significant floods since floods the since 1970s the 1970s homeless. homeless. Tropical Tropical Cyclone Cyclone Edzani Edzani (January) (January) Maximum South Maximum winds 220 winds km/h 220 km/h South Pacific Pacific tropical tropical One of the four strongest cylones cyclone One of the four strongest cylones cyclone season season to form during 2010 Below average to form during 2010 Below average activity activity 11 storms, 5 cyclones 11 storms, 5 cyclones Antarctic Sea-ice Extent Antarctic Sea-ice Extent Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during its annual expansion since records began in its annual expansion since records began in Africa and the Arabian Peninsula The Nordatlantiske year was exceptionally Oscillation warm in most of Africa (NAO) and var southern i en Asia, negativ as far fase east as the Indian subcontinent. Temperatures averaged over det Africa meste were af 1.29 C året, above specielt the long-term average, gennem breaking den nordlige the previous halvkugle Continental vinter 2009/2010, monthly der anomalies record by 0.35 C. exceeded +1.5 C in each of the five months udviste den stærkeste ne- from December 2009 to April 2010, peaking gative sæsonbestemte AO/ NAO nogensinde registreret. Året sluttede også i en stærkt negativ fase i slutningen af 2010 med december 2010 værdier kun lidt mindre ekstreme end i den foregående at C in February; the previous largest monthly anomaly on record was C in April All twelve months of 2010 were at least 0.7 C above normal. While temperatures were well above average throughout Africa, they were especially exceptional in the northern half of the continent (extending into the Arabian Peninsula), where the Saharan/Arabian region was 2.22 C above vinter. Den antarktiske Oscillation var i en positiv tilstand det meste af året og nåede i juli og august de højeste månedlige værdier siden Signifikante klimaafvigelser og episoder i 2010 På kortet side 8-9 kan de mest signifikante klima-afvigelser og episoder i set med globale briller - aflæses. Figuren er produceret af National Figure 5. Significant climate anomalies and events in 2010 (Source: National Climatic Data Center, NOAA, United States) Climatic Data Center, NOAA, USA. Ifølge eksperterne er det meget sandsynligt, at frekvens og varighed af ekstremt vejr såsom hedebølger, tørke og oversvømmelser er på vej til at ændres på grund klimaændringer. Temperaturen set regionalt For både den nordlige halvkugle og Afrika var 2010 det varmeste år registreret. Det Vejret, 127, maj 2011 side 9 5

12 They returned to a strongly negative phase in late 2010 with December 2010 values only regions: West Africa, the Saharan/Arabian region, the Mediterranean, South Asia, Central/ 90N 60N 30N 0 Figure surfac tempe ( C) fo (Source Centre, Researc East An 30S 60S 90S W 60W 0 60E 120E Figur 7. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden for året Kilde: Datasættet HadCRUT3 fra Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. side 10 Vejret, 127, maj 2011 var også det varmeste år i seks mindre regioner: Vestafrika, Sahara/Arabiske region, Middelhavsområdet, Sydasien, Central/Sydvest Asien og Grønland/Arktisk Canada, med rekorder slået med næsten en grad nogle steder. Områder med temperaturer under gennemsnittet på landjorden var i undertal. Af dem kan nævnes det vestlige og centrale Sibirien, det nordlige og centrale Australien, dele af Nordeuropa, det sydøstlige USA samt et område centreret omkring Peking i nordøstlige Kina som de mest udtalte. Havtemperaturerne lå under gennemsnittet i det østlige Stillehav på grund af udviklingen af La Niña, men var over gennemsnittet de fleste andre steder. Det tropiske Atlanterhav var specielt varmt, og en stor del af denne region oplevede de højeste havoverfladetemperaturer nogensinde registreret. Havoverfladetemperaturerne omkring Australien var også de højeste registreret. Afrika og Den Arabiske Halvø 2010 var usædvanlig varm i det meste af Afrika og Asien. Afrika som helhed havde gennemsnitstemperaturer på 1,29 C over langtidsnormalen, hvilket slår den tidligere rekord med 0,35 C. De månedlige anomalier for Afrika (afvigelse fra middel) var alle over 1,5 C i hver af de fem måneder fra december 2009 til april 2010 med et maksimum på 2,12 C i februar. Den forrige største månedlige anomali var 1,44 C i april Samtidig var alle tolv måneder i 2010 mindst 0,7 C over normalen. Mens temperaturerne var et godt stykke over gennemsnittet i hele Afrika, var de dog specielt usædvanlige i den nordlige halvdel af kontinentet, rækkende ind over den arabiske halvø. Sahara/ arabiske region var således 2,22 C over normal, hele 0,89 C over den tidligere rekord, og den største årlige anomali nogensinde registreret for en mindre region udenfor Arktis. Middelhavsområdet havde også sit varmeste år registreret. I Tunesien tangerede 2010 den tidligere rekord. Den senere tids opvarmning har været særlig udtalt i Afrika. Temperaturer for årtiet årti har i

13 gennemsnit været 0,85 C over normalen. Det er 0,49 C varmere end nogen af de tidligere årtier, og de fem varmeste år for kontinentet har alle optrådt siden Østafrika, som aldrig havde haft et år så meget som 1 C over normalen før 2003, har nu haft det sådan otte år i træk siden! Asien og Stillehavsområdet De meget varme forhold i Afrika og Den Arabiske Halvø fandt man også nordpå og østpå ind i det sydlige og centrale Asien. I Indien og Tyrkiet blev 2010 det varmeste år registreret, ligesom i de sydlige og sydvestlige samt centrale asiatiske regioner. Længere mod syd havde Sydøstasien sit andet varmeste år registreret, efter Temperaturerne i området var mere end en grad over normalen i første halvdel af året, men vendte tilbage tættere på gennemsnittet senere på året, da El Niño en, stærkt forbundet med høje temperaturer i regionen, skiftede til en stærk La Niña. De fleste dele af det nordlige og østlige Asien var varmere end gennemsnittet i 2010, bortset fra dele af det vestlige og centrale Sibirien. Årlige temperaturer her var således for det meste normale, med en meget varm sommer, der delvist blev opvejet af nær gennemsnitlige forhold tidligt og sent på året. Sommeren 2010 var Asiens varmeste registreret, dog kun meget lidt varmere end den tidligere rekord fra Kina, Japan og Rusland havde alle deres varmeste somre registreret, specielt var det meget varmt i den russiske del af Fjernøsten. Australien, der var påvirket af våde forhold gennem det meste af året, havde sit koldeste år siden 2001, med temperaturer under gennemsnittet i store dele af det centrale og østlige indland. De tropiske nordlige kystområder havde dog det varmeste år registreret. New Zealand havde sit femtevarmeste år registreret, og rekorder blev slået lokalt på den sydlige ø og omkring Auckland. Europa Året 2010 var karakteriseret af en bred vifte af forhold i Europa. Temperaturerne var under gennemsnittet i mange dele af det nordlige og vestlige Europa, hvor det ganske udbredt var det koldeste år siden i det mindste Norge havde sit koldeste år siden 1985 og Storbritannien samt Irland siden 1986, mens andre lande som Sverige, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig, Danmark og Letland havde sit koldeste år siden I den anden ende af skalaen havde mange dele af det sydøstlige Europa årsmiddeltemperaturer på 1-3 C over normalen. I Tyrkiet var 2010 det varmeste år registreret, og i Athen, Grækenland var det det varmeste år siden Det var også et varmt år på de høje breddegrader i Nordatlanten. På Svalbard/Norge blev der registreret 2,5 C over normalen og i Reykjavik på Island 1,6 C over normalen, det andet varmeste år registeret. Europa nord for Alperne var koldt både tidligt og sent på året, med udbredt mangel på normale vestlige vindretninger i vinterperioderne (i forbindelse med den ekstreme negative fase af Den Nordatlantiske Oscillation NAO), så kold kontinental luft kunne dominere så langt som til kontinentets vestlige udkant. De mest usædvanlige forhold i vinteren 2009/2010 optrådte i den vestligste del af Europa, hvor både Irland og Skotland oplevede deres koldeste vinter siden 1962/1963. Mange andre dele af det nordlige og centrale Europa havde deres koldeste vinter siden 1978/1979, 1986/1987 eller 1995/1996. Der var dog stadig et stykke ned til mange vintre i 1960 erne og tidligere. Mange af de samme områder oplevede sidst på året i december endda endnu større temperatur anomalier. Sommeren var usædvanlig varm over det meste af Europa og var den varmeste i gennemsnit registreret over kontinentet. Den tidligere rekord sat i 2003 blev slået med 0,62 C. De mest ekstreme forhold optrådte i det vestlige Rusland, men sommertemperaturerne var generelt over gennemsnittet på næsten hele kontinentet. Især juli var varm og slog den tidligere kontinentale rekord med næsten en grad. Temperaturerne i denne måned var Vejret, 127, maj 2011 side 11

14 ean nomalies all occurred The summer since was unusually East Africa, hot over which most had of never Europe had and a year was much the hottest as 1 C on above record Australia, Further influenced south, by temperatures wet conditions were through relatively normal averaged prior to over 2003, the has continent, now reached breaking this the much close of the to year, average had through its coolest most year parts since of the threshold in eight successive years. 2001, with temperatures below average C through much of the central and eastern interior, although they were well above average < Asia and the Pacific C The very < -7.0 warm 5.4 conditions 5.0 in Africa and the near the tropical coast with some northern Arabian 6.4 Peninsula extended northwards and locations having their hottest year on record eastwards into 2.9 aouthern 2.5 and central Asia as New Zealand had its fifth-warmest year on far east 3.9as 3.5 the 1.9 Indian 1.5 subcontinent. India and record and records were set locally in the Turkey had 2.0 their hottest years on record, as South Island and around Auckland did the 1.4 broader south 1.0 and south-west/central Asian regions Europe The year saw a wide range of conditions in Further south, South-East 4.5 Asia had its second hottest year on record, behind many parts of northern and western Europe, Europe. Temperatures were below average in Temperatures in that 6.5 region were more than where it was widely the coldest year since at a degree 6.1 above normal 8.0 in the first half of the least Norway had its coldest year since year but 7.1 returned closer to average later in the 1985 and the United Kingdom and Ireland year as El Niño conditions, strongly associated with high 11.1 temperatures 11.5 in the region, with annual mean temperatures below the their coldest since 1986, while other countries transitioned to 12.1a 12.5 strong La Niña. long-term average (most of them for the first > (left) 9 and (right) 0 egional C C < 4 urope) e Centre itoring, erdienst, > < > > Figur 8. Temperaturens afvigelse fra normal ( ) over Europa. Øverst: December Nederst December 2009 februar Kilde: Deutscher Wetterdienst, Tyskland. mindst 1 C over normalen næsten overalt, undtagen i Storbritannien, Irland og dele af Bulgarien. Nordamerika og Grønland Det var et usædvanligt varmt år i det nordlige Nordamerika, især i Arktis. Det var Canadas varmeste år registreret med temperaturer i gennemsnit 3,0 C over normalen. Både vinter og forår blev også landets varmeste nogensinde. De årlige anomalier blev +5 C omkring den nordlige del af Hudson Bay, og den årlige gennemsnitstemperatur på -4,3 C ved Iqaluit, på Baffin Island, side 12 Vejret, 127, maj 2011 var 2,3 C over den tidligere rekord. Det blev også det varmeste år registreret ved de fleste grønlandske vejrstationer, undtagen i den nordøstlige del, med en årlig anomali på +4,9 C ved Ilulissat og +4,0 C ved Nuuk. For Grønland/Arktiske Canada som helhed, var temperaturer 2,99 C over normalen, 0,75 C over den tidligere rekord. Årtiet har også været særdeles varmt her med gennemsnitstemperaturer for årtiet 1,39 C over normalen, og 0,92 C varmere end den næstvarmeste årti. Længere mod syd var temperaturerne relativt tæt på gennemsnittet i de fleste dele af USA, bortset fra de nordlige randområder og Mellemamerika. Det sydøstlige USA var koldere end gennemsnittet, hovedsagelig grundet usædvanligt koldt vejr om vinteren, hvor Florida oplevede den koldeste januar-marts periode registreret og også den koldeste december USA som helhed havde sin koldeste vinter siden 1984/1985, og de fleste sydlige områder 7 fra Texas og østpå havde en af deres 10 koldeste vintre registreret. De kolde tilstande var ledsaget af store snemængder og et usædvanligt omfattende snedække i nogle af de østlige byer. Herunder blev det til en sne rekordsæson i Washington, DC. Omvendt havde det meste af landet temperaturer over gennemsnittet i sommerperioden, som blev den fjerde varmeste registreret. Sydamerika Temperaturer i Sydamerika var for det meste over gennemsnittet i den nordlige del af kontinentet og tæt på gennemsnittet i syd. I det nordlige Sydamerika, hvor 2010 temperaturerne kom på andenpladsen efter 1998, var den første halvdel af året meget varm, før temperaturerne sank til tættere på gennemsnittet fra juli og fremefter. I syd blev varme forhold tidligt og sent på året adskilt af en temmelig kold vinter/tidligt forår. Den nordlige halvdel af Argentina var meget varm i december.

15 Ekstrem hede og kulde Ekstraordinære hedebølger blev registreret i flere dele af Eurasien under den nordlige halvkugles sommer. Den mest ekstreme varme var centreret over det vestlige Rusland, med maksimumværdier strækkende sig fra begyndelsen af juli til midten af august, selv om temperaturerne også var et godt stykke over gennemsnittet fra maj og fremefter. I Moskva var juli s gennemsnitstemperatur 7,6 C over normalen, hvilket gør den til byens varmeste måned overhovedet registreret med mere end 2 C over den næstvarmeste. Lignende anomalier fortsatte ind i august, indtil køligere forhold satte ind i de sidste 10 dage af august. En ny rekordhøj temperatur i byen på 38,2 C blev målt den 29. juli, og temperaturerne nåede 30 C eller derover 33 dage i træk. Til sammenligning var der ikke én dag med temperaturer over 30 C i sommeren Omkring dødsfald i løbet af sommeren blev tilskrevet den ekstreme varme i Moskva alene. Nogle dele af det centrale Rusland havde gennemsnitlige sommeranomalier, der oversteg 5 C. Varmen var ledsaget af ødelæggende skovbrande, mens alvorlig tørke, især i Volga-regionen, førte til en udbredt misvækst. Nærliggende lande blev også berørt. Hviderusland og Finland registrerede deres højeste temperaturer nogensinde, og en række vejrstationer i Serbien slog rekord med det største antal nætter over 20 C registreret. Tidligere på året oplevede i det sydlige Asien en ekstraordinær varme før monsunsæsonen, der bl.a. gav en temperatur på 53,5 C ved Mohenjo Daro den 26. maj. Det var en national rekord for Pakistan og den højeste temperatur i Asien siden Ekstrem hede påvirkede til tider endvidere Nordafrika, Tyrkiet og Den Arabiske Halvø i løbet af sommeren, med bemærkelsesværdige temperaturmålinger, herunder 52,0 C ved Jeddah (Saudi Arabien), 50,4 C i Doha, 47,7 C ved Taroudant (Marokko) og 46,7 C ved Mut (Tyrkiet). Store dele af det nordlige og vestlige Europa havde unormale kolde tilstande både tidligt og sent i Temperaturen faldt til -57,0 C ved Hoseda-Hard (Rusland) den 19. februar, den anden laveste temperatur registreret i Europa. Udenfor Rusland blev den europæiske vinter 2009/2010 mere karakteriseret som usædvanlig for den langvarige kuldeperiode frem for enkelte ekstreme begivenheder. For eksempel oplevede en række steder i det centrale Sverige deres længste periode nogensinde med temperaturer uafbrudt under 0 C. Ekstrem kulde vendte tilbage til det nordlige og vestlige Europa i slutningen af november og fortsatte gennem det meste af december. Det var den anden koldeste december i mere end 350 års observationer i det centrale England. Månedsmiddeltemperaturer var så meget som 10 C under normal i dele af Norge og Sverige, og var mere end 5 C under det normale over store dele af Nordeuropa. Snefald forstyrrede trafikken alvorligt ved en række lejligheder, endvidere kraftigt isslag i Moskva i sidste uge af december. Castlederg i Nordirland fik en rekord lav temperatur, -18,7 C den 23. december, mens -23,0 C i Holbæk den 22. december var Danmarks laveste temperatur siden Den usædvanlige atmosfæriske cirkulation, som forårsagede ekstrem kulde i det nordlige Europa, gav samtidig usædvanligt meget varme i andre områder, navnlig det canadiske Arktis, Grønland og de sydøstligste dele af Europa. Ved nogle vejrstationer i det nordlige Canada var december s middeltemperaturer så meget som 14 C over normalen. Temperaturen i Vladikavkaz, Rusland nåede 27,1 C den 6. december, hvilket overgår den tidligere rekord for den højeste vintertemperatur i landet (målt i Sochi februar 2010) med 3,3 C. Nedbør Ifølge en analyse fra det amerikanske National Climatic Data Center var den globale gennemsnitlige nedbør over landområder i 2010 den højeste registreret, 52 mm over gennemsnittet af mm. De foregående rekordår, 1956 og 2000, faldt også sammen med en stærk Vejret, 127, maj 2011 side 13

16 La Niña situation. Det var et meget vådt år i det meste af Østasien og Australien. Australien havde sit andet vådeste år (52 % over gennemsnitet), forbundet med den stærke La Niña (der var også en stærk La Niña i rekordåret 1974). Også over det meste af Indonesien, Japan og det sydøstlige Kina var nedbøren et godt stykke over gennemsnit. Det var også vådt i Pakistan, som fik sin fjerde højeste monsunregn nogensinde registreret, og i det vestlige Indien. Det samme gælder for store dele af Central- og Sydøsteuropa og tilstødende områder i Asien, hvor visse dele oplevede 50 % eller mere nedbør over normalen. Ungarn havde sit vådeste år siden En række andre steder var det også det vådeste år, herunder Bursa (Tyrkiet), Novi Sad (Serbien) og flere vejrstationer i Moldavien. I modsætning til de sidste mange år var det også vådt de fleste steder på Den iberiske Halvø. Portugal havde sit vådeste år i de sidste ti år (20 % over normal), mens nedbøren var mere end 50 % over normalen i dele af det sydvestlige Spanien. Nedbøren i 2010 blev over gennemsnittet over store dele af Vestafrika, herunder Sahel. Den var også et godt 90N 60N 30N 0 30S Figure precip for glo 2010; rainga analys depar focusi base p (Sourc Climat Deutsc Germa 60S 90S W 60W 0 60E 120E stykke over gennemsnittet i dele af det nordvestlige Sydamerika og nærliggende områder, især i det nordlige og vestlige Columbia og det nordlige Venezuela. Cartagena, Columbia fik mm (150 % over normalen) mellem maj og december, mens talrige andre steder i Columbia fik deres vådeste år registreret nogensinde. Af andre områder, der var vådere end gennemsnittet, kan nævnes en stor del af den nordlige og vestlige USA, de canadiske prærier og det sydøstlige Brasilien. Der var noget færre regioner, der oplevede tørre forhold i løbet af året som hel- Figur 9. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2010 (1 grid værdier, afvigelser fra perioden i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser områder, der var vådere end normalt for året som helhed, mens normal de forskellige in parts of nuancer Norway fra gul and til Sweden, rød viser områder, and on der record, var mere 52 tørre mm end above normalt. the Gråt repræsenter average of mm. The previous highest years, områder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: Clobal Precipitation Climatology Center, were more than 5 C below normal over large Deutscher Wetterdienst, Tyskland. parts of northern Europe. Snowfalls badly 1956 and 2000, also coincided with strong La disrupted transport on a number of occasions, Niña events. side as did 14 freezing Vejret, rain 127, in maj Moscow 2011in the last week of December. Castlederg set a record low for It was a very wet year over much of East Northern Ireland with 18.7 C on 23 December, Asia and Australia. Australia had its second-

17 hed. Nogle led dog af alvorlig tørke i dele af året. Regioner, der havde en årlig nedbør betydeligt under gennemsnittet i 2010, omfattede Nordvesteuropa, det meste af Argentina og Chile, mange øer i det centrale og østlige Stillehav og det sydvestlige hjørne af Australien. Figure 9. Rainfall (mm) over Pakistan for the Oversvømmelser i mange dele period July 2010 af verden (Source: Pakistan Meteorological Department) Pakistan oplevede de værste oversvømmelser i landets historie som en følge af usædvanlig kraftig monsunregn. Begivenheden, der var hovedansvarlig for oversvømmelserne, indtraf juli, da et fire-dages regnskyl samlet overskred 300 mm over et stort område i det nordlige Pakistan, centreret om Peshawar. Der var yderligere kraftig regn længere sydpå 2-8. august, der gjorde oversvømmelser værre. Mere end menneskeliv gik tabt, og over 20 millioner mennesker blev fordrevet, da store Figure 10. Australian dele af landets landbrugsjord rainfall deciles for the year 2010; deciles are blev oversvømmet. calculated relative Ud to fra the period , antallet af berørte personer based on gridded data. vurderede FN oversvømmelsen som den største huma- (Source: Australian Bureau of Meteorology) nitære krise i nyere historie. Den samlede monsunregn i Pakistan var for øvrigt den fjerde vådeste registreret, og den vådeste siden Sommerens nedbør var også et godt stykke over gennemsnittet i det vestlige Indien og Kina, der oplevede sin mest markante monsunbetingede oversvømmelse 10 siden 1998, med det sydøstlige Kina og dele af det nordøstlige hårdest ramt. Denne oversvømmelse ramte også den koreanske halvø. En række af disse oversvømmelser har ført til betydelige tab af menneskeliv, direkte såvel som gennem jordskred i Kina, der resulterede i mere end døde eller savnede i Gansu-provinsen. Der var også betydelige oversvømmelser senere på året, der ramte dele af Thailand og Vietnam i oktober. På trods af alt dette var sæsonens monsunnedbør i gennemsnit over Indien kun 2 % over normal, og i det nordøstlige Indien og Bangladesh et godt stykke Precipitation under gennemsnittet ja faktisk var det her (mm) >300 den tørreste monsunsæson siden Der var talrige oversvømmelser i det østlige Australien i løbet af andet halvår af 2010 som følge af konstant kraftig regn. De mest alvorlige oversvømmelser fandt sted i det centrale og sydlige Queens- while rainfall was more than 50 per cent above normal in parts of south-western Spain. Rainfall in 2010 was above average over large parts of West Africa, including the Sahel. It was also well above average in parts of north-western South America and nearby areas, especially in northern and western Colombia and northern Bolivarian Republic of Venezuela, with Cartagena receiving mm (150 per cent above normal) between May land i den sidste uge af december, strækkende sig ind begyndelsen af 2011, med hundredvis af oversvømmede bygninger og alvorlige konsekvenser for landbrug, minedrift og transport. Områderne omkring Rockhampton, Emerald, Bundaberg og Brisbane var blandt de hårdest ramte (se også Vejret nr. 126 side 18-27). Der var oversvømmelser ved flere lejligheder i løbet året i Central- og Sydøsteuropa. Centraleuropa havde store oversvømmelser i maj, især i det østlige Tyskland, Polen og Slovakiet. Oversvømmelserne i Rumænien, Ukraine og Moldova fandt sted i slutningen af juni, og Tyskland og Polen måtte holde for igen i august, hvor Tjekkiet også blev ramt. I begyndelsen af december var der atter oversvømmelser i Sydøsteuropa efter omfattende regnskyl over 3 dage på mm i Montene- and December, and numerous Colombian centres having their wettest year on record. Other significant regions that were wetter than average included much of the northern and western United States, the Canadian Prairies and south-east Brazil. There were fewer regions that experienced dry conditions over the year as a whole, although some suffered from severe drought for parts of the year. Regions that had annual rainfall significantly below average in 2010 included north-western Europe, most of Argentina and Chile, many islands in the central and eastern Pacific, and the south-west corner of Australia. Floods in many parts of the world Pakistan experienced the worst flooding in its history as a result of exceptionally heavy monsoon rains. The event principally respons ible for the floods occurred from 26 to 29 July, when four-day rainfall totals exceeded 300 mm over a large area of northern Pakistan centred on Peshawar. There were additional heavy rains further south from 2 to 8 August that reinforced the flooding. More than lives were lost, and over 20 million people were Rainfall decile ranges Highest on record Very much above average Above average Average Below average Very much below average Lowest on record Figur 10. Kort der viser, hvordan nedbørmængderne i 2010 i Australien var i forhold til gennemsnittet for perioden Kilde: Australien Bureau of Meteorology. Vejret, 127, maj 2011 side

18 gro og Bosnien-Hercegovina i slutningen af november. Hårdest ramt var dele af Serbien nedstrøms. Der blev registreret rekorder i floden Drina. En våd sommermonsun sæson i det vestafrikanske Sahel blev ledsaget af oversvømmelser fra tid til anden, hvor Benin og Niger var de lande, der blev hårdest ramt. I Benin blev det den værste oversvømmelse registreret i form af ødelæggelser, der medførte alvorlige tab for landbruget og nedbrud af den offentlige service. Det på trods af, at nedbørsmængden i sig selv ikke var rekord. Betydelige oversvømmelser fandt også sted i Kenya i de første måneder af Gentagne kraftige regnskyl i Columbia resulterede i vedvarende oversvømmelser, mest alvorlige i november og december. Situationen blev beskrevet som den mest alvorlige naturkatastrofe i landets historie, med over 300 dødsfald og alvorlige skader i landbruget, på bygninger og infrastruktur. Venezuela og Panama blev også ramt. Panama kanalen blev lukket på grund af vejret 8-9. december for første gang i sin historie. Mere lokale kraftige oversvømmelser forårsagede omfattende skader og tab af menneskeliv mange andre steder, herunder Rio de Janeiro, Brasilien (april), Madeira (februar), Arkansas, USA (juni), det sydlige Frankrig (juni) og Casablanca, Marokko (november). Tørke i Amazonas og andre steder Dele af Amazonas blev hårdt ramt af tørke i andet halvår af En usædvanlig tør juli-september periode i det nordvestlige Brasilien resulterede i kraftigt reduceret vandføring i store dele af Amazonas opland. Rio Negro, en stor biflod til Amazonfloden, faldt til sit laveste niveau nogensinde. Tidligere på året blev de østlige Caribiske øer hårdt ramt af tørke. Nedbøren i perioden fra oktober 2009 til marts 2010 lå i de tørreste 10 procent af det registrerede historiske materiale. De nordligste dele af Sydamerika s fastland - hvoraf mange dele oplevede alvorlige oversvømmelser senere på året - var også meget tør her først på året. Store dele af Venezuela oplevede den tørreste januar-marts periode i over 100 år. Samtidig blev Columbia og Guyana også hårdt ramt. I Asien var der i dele af det sydvestlige Kina alvorlig tørke i slutningen af 2009 og begyndelsen af Yunnan og Guizhou provinserne havde begge rekord i mindste nedbørmængde i løbet af perioden fra september 2009 til medio marts 2010 med totale mængder % under normalen. De tørre tilstande blev ledsaget af temperaturer over gennemsnittet og talrige skovbrande. Situationen blev først bedre med regnen, der kom i løbet af sommeren. Pakistan oplevede også tørke i de første måneder af 2010, før monsunen startede. Sommerregnen hjalp tillige på tørkelignende tilstande i dele af det vestlige Europa, hvor Storbritannien fik sin tørreste januar-juni periode siden De tørre forhold var særlig markante i kystområder, der normalt er udsat for kraftig nedbør via den vestlige strømning, fx det vestlige Norge, der havde sin tørreste vinter registreret. Andre dele af det sydlige Asien, herunder det nordøstlige Indien, Bangladesh og dele af Thailand og Vietnam, var relativt tørre i monsunsæsonen, selv om Thailand og Vietnam derefter blev ramt af oversvømmelserne i oktober. I store dele af Australien var der udbredt regn over gennemsnittet, der rettede lidt op på den tørke, der har hersket i mange år. Den sydvestlige del var dog en markant undtagelse, da man her oplevede det tørreste år registreret (se figur 10). Tørkelignede tilstande sås i årets sidste halvdel i dele af Østafrika, især i de ækvatoriale områder af Kenya og Tanzania. En række steder i regionen modtog mindre end halvdelen af deres sædvanlige nedbør i septemberdecember perioden. Dette gav problemer for landbruget og vandforsyningen i regionen. Tørt var det også sent på året i nogle meget vigtige afgrødegivende regioner i det østlige Kina, hvor oktober-januar regnen i seks provinser syd for Beijing var den næstlaveste siden side 16 Vejret, 127, maj 2011

19 Endelig var oktober-december regnen i River Plate regionen i Argentina og Uruguay mere end 50 % under det normale. Tropiske cykloner Den globale tropiske cyklonaktivitet i 2010 var den laveste registreret i den moderne satellit æra (fra 1970 til i dag). I alt 67 storme opstod, hvoraf 34 nåede orkan/tyfon intensitet (vedvarende vind på 120 km/t eller derover). Den tidligere rekord var 68 observeret i 1976 og De 67 observerede i 2010 er 21 procent under gennemsnittet på 85. De 34 orkaner/tyfoner er også et godt stykke under gennemsnittet på 44. Nordatlanten var det eneste bassin med over normal aktivitet. Det var en usædvanlig rolig sæson i både det nordvestlige og nordøstlige Stillehav. I alt 14 storme (7 tyfoner) i det nordvestlige Stillehav var det laveste registrerede i satellit æraen, mens det nordøstlige Stillehav (8 storme, 3 orkaner) tangerede bundrekorden. I begge tilfælde var antallet af storme kun omkring halvdelen af normalen. Det nordindiske bassin (4 storme, 2 cykloner) og det sydindiske (11 storme, 5 cykloner) var også et godt stykke under gennemsnittet, mens det sydvestlige Stillehav (11 storme, 5 cykloner) var tæt på gennemsnittet. Som sagt var den atlantiske sæson meget aktiv med 19 storme, et godt stykke over gennemsnittet på 10, svarende til det tredje højeste antal registreret. Af disse nåede 12 orkanintensitet, hvilket rækker til en andenplads efter 2005-sæsonen, da havde 15 orkaner (28 storme). Der var ingen der gik i land i det kontinentale USA i løbet af året. De fire voldsomste cykloner i løbet af året blev Edzani (januar, Sydindien), Ului (marts, sydvestlige Stillehav), Celia (juni, nordøstlige Stillehav) og Megi (oktober, nordvestlige Stillehav). Alle fire havde 10-minutters middelvinde på mindst 215 km/t. Særlig bemærkelsesværdig var tyfonen Megi, som var årets mest intense tropiske cyklon med et minimum center tryk på 885 hpa, hvilket gør den til den dybeste tropiske orkan i verden siden 2005 trykmæssigt, og den dybeste i det nordvestlige Stillehav siden Den havde også en slem landgang, da den ramte øen Luzon i Filippinerne med næsten maksimal intensitet. 19 dødsfald rapporteret var dog forholdsvis beskedent for en sådan intens cyklon, selv om landbruget led alvorlig skade. Årets mest destruktive cyklon, i form af vind- og stormflodsskader, var Giri, der dræbte mindst 150 mennesker i Myanmar i oktober. Andre tropiske cykloner i 2010 med destruktive vinde og ødelæggende oversvømmelser førte til store tab af menneskeliv, især Agatha, Alex og Matthew i Mellemamerika, Conson i Filippinerne og Fanapi i det sydlige Kina. Andre ekstreme vejrforhold i løbet af året En kraftig extratropisk storm (Xynthia) ramte det nordvestlige Europa i slutningen af februar, med omfattende vind- og stormflodsskader til følge. Mere end 60 menneskeliv gik tabt, primært som følge af stormfloder i det vestlige Frankrig, som nåede op på 1,5 m ved La Rochelle. Forsikrede tab i Frankrig og Tyskland overskred 4 milliarder US $, og der var også betydelige skader i Spanien, Belgien, Holland, Schweiz og Østrig. Et vindstød på 238 km/t (66,1 m/s) blev registreret på bjergtoppen Pic du Midi i de franske Pyrenæer, mens vindstød på km/t var almindeligt forekommende i lavere liggende områder både i Frankrig og Schweiz. Israel oplevede de værste skovbrande i historien i begyndelsen af december, hvor mere end 40 menneskeliv gik tabt i en brand i Carmel-bjergene nær Haifa. Dette fulgte en ekstremt tør og varm periode, hvor august-november perioden var den tørreste nogensinde i Haifa-området, og den varmeste nogensinde for Israel som en helhed. Det største hagl nogensinde registreret i USA, 20 cm i diameter, kom fra en tordenbyge ved Vivian, South Dakota, den 23. juli. Der var også to meget skadelige haglvejr i Australien i marts, med hagl på op til 10 cm i diameter i Melbourne den 6. Vejret, 127, maj 2011 side 17

20 Figur 11. Tyfonen Megi nærmer sig Kina 21. oktober :05 UTC. Kilde: MODIS på NASA Aqua satellit. marts og 6 cm i Perth den 22. marts. Begge meget markante haglvejr slog rekord i deres respektive byer både hvad angår haglstørrelse og skader, der oversteg 1 milliard US$ i begge byer. Canada rapporterede også om det mest skadelige haglvejr i historien i Calgary den 12. juli med skader, der beløb sig til over 400 millioner US $. Ozonen over Antarktis Det antarktiske ozonhul var i 2010 både større og mere intenst end det langsigtede gennemsnit, men væsentlig mindre end i de seneste år. Det nåede en maksimal størrelse på 22.2 millioner km2 den 25. september. Dette er 3,6 millioner km2 større end gennemsnit, side 18 Vejret, 127, maj 2011

21 men omkring 8 millioner km2 mindre end rekorden på næsten 30 millioner km2 fra I gennemsnit over hele ozonhulsperioden (7. september-13. oktober) var ozonlaget i 2010 det tolvte mindste, siden satellit optegnelser begyndte i 1979, og det anden mindste siden Minimum på dagligt basis i løbet af 2010 blev registreret den 1. oktober med 118,0 Dobson enheder (DU). Dette er under gennemsnittet på 125,4 DU, men rangerer som den ellevte højeste værdi siden 1979, og den næsthøjeste siden Bundrekorden blev observeret i 1994 med 73,0 DU. Figur 12. Den gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis i september måned Kilde: NSIDC. Den arktiske og antarktiske havis Udbredelsen af den arktiske havis var igen et godt stykke under gennemsnittet i Den gennemsnitlige isudbredelse i september 2010 blev 4,9 millioner km2. Det er 2,14 millioner km2 under gennemsnittet, men km2 over gennemsnittet for september 2007, hvor bundrekorden blev sat. Efter det allermindste omfang 4,6 millioner km2 den 19. september 2010, begyndte en hurtig frysning. Isen plejer at brede sig i løbet af de efterfølgende seks kolde måneder til et areal på omkring 15 millioner km2, men det gennemsnitlige december 2010 isdække (12 millioner km2) var det laveste nogensinde. Det var 0,27 millioner km2 under den tidligere rekord sat i Omfanget af havis i Arktis i september 2010 var det tredje laveste i de sidste 30 år, hvor der har været daglige satellitmålinger (se figur 12). I perioden er den mindste isudbredelse i sommerperioden reduceret med i snit 9 % per tiår. Isudbredelsen i sommerperioden er reduceret mere end udbredelsen om vinteren. Det betyder, at variationerne i løbet af et år er større nu end tidligere. De seneste målinger og modeller viser endvidere, at samlet set er isen også blevet tyndere. Det betyder faktisk, at det mindste samlede isvolumen i de sidste 30 år optrådte i 2010 og altså også mindre end i isudbredelsens bundår Denne bundrekord er i god overensstemmelse med temperaturerne, som var godt over gennemsnittet over det meste af Arktis, og hvor især Grønland/arktisk Canada som helhed har haft et rekordvarmt år med årsmiddeltemperaturer 3-5 C over normalen. Derimod var havisens omfang ved Antarktis generelt lidt højere end normalt i det meste af 2010, med det laveste månedlige gennemsnit på 3.16 millioner km2 i februar, 0,22 million km2 over normalen. Omfanget faldt til nær normalt ved udgangen af året. Gennemsnitlige temperaturer over det antarktiske område var også lidt over normalen. Information om vejret i Verden bygger delvist på rapporten: WMO Statement on the Status of the Global Climate in WMO-No Direkte link: wmo.int/pages/prog/wcp/ wcdmp/documents/1074_ en.pdf Vejret, 127, maj 2011 side 19

22 Isvinteren, der blev væk i kulden, igen igen Af Flemming Vejen, DMI Vinteren 2010/11 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november med etablering af et noget nær landsdækkende snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden. Men der blev aldrig brug for statsisbryderne, kun for de mindre isbrydere i fjorde og sunde, for vejret slog om, og januar og februar blev omtrent normale. I lighed med sidste vinter melder sig spørgsmålet: hvorfor blev det ikke en isvinter? Selvom svaret denne gang ligger lige for, funderes der i artiklen over årsag og virkning og kastes lidt mere lys over, hvad vi forstår ved en isvinter. Der trækkes informationer om tidligere tiders isvintre ind, og den gængse definition på en isvinter tages under kærlig behandling. Men først nogle ord om vinteren, der gik. tilbage til isvinteren 1981/82 for at finde noget tilsvarende. Den globale opvarmning til trods var december på kanten af ny kulderekord, og især huskes den voldsomme snestorm kort før jul, der særskilt ramte Bornholm med rekordstore mængder sne og helt exceptionelt førte til hvid jul nr. to i streg. Frosten startede allerede i november, og kun afbrudt af en kortere mildning fortsatte den gennem hele december (figur 1), der dermed blev den næstkoldeste julemåned med sit gennemsnit på -3,9 C. Grunden burde derfor langt om længe være lagt for en ny isvinter efter mange års venten, og der blev da også varmet godt op i dagspressen til en sådan. Men i lighed med forrige vinter kom vi igen ud i en lige ved og næsten : under påvirkning af juledagenes strenge frost bredte isen sig for alvor i hovedfarvandene, der var så småt problemer for skibsfarten, statsisbryderne var utålmodigt på spring for at gå i aktion, og vejrudsigterne lød på fortsat kulde. Nu måtte den da være der! Den 30/12 lød det, at et fragtskib var løbet ind i problemer med isen i farvandet omkring Læsø, og det blev af Søværnets Operative Kommando (SOK) sendt på en stor omvej for at undgå at sidde fast /1/. Videre lød det, at SOK med slæbebåden Hugin havde hjulpet tre skibe med at sejle fra Hals til Nr. Sundby Is- og vejrforholdene vinteren 2010/11 Det blev den koldeste start på en vinter i mange år, og vi skal Figur 1. Landsgennemsnit af døgnmiddeltemperatur november 2010 til marts Vinterens hårdeste kulde falder primært i 3 perioder, to i vinterens første tredjedel, og en tredje da det lakker mod enden. side 20 Vejret, 127, maj 2011

23 og Aalborg, og ligeledes at samme slæbebåd havde flere opgaver i vente i isen i Mariager og Randers Fjord. Det er nu, isudbredelsen topper i de danske farvande, og et iskort (figur 2) fra den tyske istjeneste under Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie (BSH) tegner situationen. Nyis er ved at brede sig i dele af Storebælt og i hele Øresund, i en stor den af Kattegat er der tæt drivis af en tykkelse på 2-12 cm, i den vestlige del mod Aalborg Bugt endog 5-15 cm, og ved indsejlingen til Randers Fjord er der forekomst af isvolde. Praktisk taget alle fjorde, også hele Limfjorden, har fastis, meget tæt drivis eller kompakt og konsolideret is, og isen er sine steder op til 30 cm tyk. En fortsættelse af kulden ville formentlig inden for en uges tid have sparket en isvinter i gang, men det er på dette tidspunkt vejret skifter: allerede henover årsskiftet slår det om til tø, og i starten af januar er kulden for svag til at udbygge isdækket. Faktisk bliver det for alvor mildere hen gennem januar, og på tærsklen til vinterens næste seriøse frostperiode fra midt i februar (figur 1) er stort set al isen forsvundet fra de danske farvande. Det ses af havtemperaturen for 11/2 (figur 3), at der skulle betydelig afkøling til for en sidste øjebliks kickstart af en isvinter, og der er så vidt vides kun ét kendt fortilfælde for meget sene isproblemer. Det ligger helt tilbage i Dengang kom vinteren med stor strenghed i februar og marts, og april satte kulderekord med 2,5 C i middel. Der blev meldt om isdannelser i Storebælt sidst i februar, Figur 2. Iskort fra den tyske istjeneste under Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie (BSH) for 30/ ved slutningen af vinterens første meget kolde periode, samt for 26/ ved afslutningen af den anden knapt så kolde periode. Signaturforklaringer kan ses i figur 1a. Det har af hensyn til dens læsbarhed været nødvendigt at fjerne signaturforklaringen fra de oprindelige iskort derfor mangler den sydlige del af Vättern. Figur 2a. Signaturforklaring til BSH s iskort i figur 2. Vejret, 127, maj 2011 side 21

24 og fra 14. marts til 1. april var der isbådstransport over bæltet /2/. Den 21. marts var der fastis fra Knudshoved til øst for Sprogø, og i Kattegat var der isfyldt en uge midt i marts. I Øresund sad dampere fast i store isskruninger så sent som 13/3, isen var tiltagende, 17/3 meldtes om forbindelse til Sverige over isen ved Taarbæk, og dagen efter kunne man gå fra Helsingør til Hveen! Det kolde vejr fortsatte, og der var is til langt ind i april - i Sundet sad adskillige dampere fast i isen i midten af april... dengang skulle der nok ikke så meget til. Tilbage i nutiden måtte konstateres, at et sådant scenarie var meget usandsynligt. Selvom vinterens sidste frostperiode afkølede vandene så meget, at der sidst i februar igen var begyndende isdannelser i hovedfarvandene, nu også i Østersøen (figur 2), stod foråret for døren, og det måtte snart konstateres, at dette var historien om isvinteren, der forsvandt igen igen. Vinteren kommer med en middeltemperatur for kalen- Tabel 1. Rangordning af de 30 koldeste vintre siden 1906/07, hvis der sorteres efter kuldesum K max. De to vintre med isvinter i parentes er forklaret nærmere i teksten. år dec jan feb mar dec-mar K max info ,8-6,6-6,3-3,5-3,4 497,5 isvinter ,7-2,7-7,1-2,1-2,8 378,0 isvinter ,6-4,4-6,8-0,3-2,7 368,5 isvinter ,6-5,3-4,5-0,2-2,7 300,3 isvinter ,3-6,2-3,3 0,6-2,2 290,7 isvinter ,7-5,1-4,2 1,0-1,4 273,4 isvinter ,1-2,6-7,0 1,8-1,7 266,7 isvinter ,5-4,7-0,5-1,8-1,1 266,3 isvinter ,3-1,9-2,2-0,8-1,6 238,8 isvinter ,9 0,2-6,2 1,1-0,8 226,0 isvinter ,0-3,6-0,7 3,3-1,3 218,7 isvinter ,3-3,7-3,7 1,0-1,7 215,2 isvinter ,1-2,7-3,6 0,3-2,0 208,4 isvinter ,6-1,3-5,2 1,1-0,7 193,3 isvinter ,2-1,8-2,9 0,0-1,7 183,2 isvinter ,1-1,7-1,9-1,5-0,8 169,5 isvinter ,4-1,7-2,2 1,7 0,0 165,4 isvinter ,5-2,2-1,7 2,7-0,2 163,0 (isvinter) ,9-3,2-2,2 2,8-0,4 162, ,4 0,3-1,5-0,6-0,1 151,6 isvinter ,9 0,3-0,1 3,1-0,2 151, ,8-0,8-3,0-0,8-0,2 139, ,8-0,8-1,2-1,4-0,4 135, ,1 3,4 1,0 1,6 2,0 131, ,4-0,4-3,3 1,5 0,3 129,3 (isvinter) ,2-2,1-1,3 3,9 0,9 128,6 isvinter ,7 0,1-0,9 2,2 0,2 121,1 isvinter ,5 0,4-2,5-0,5-0,8 116, ,8 0,7 1,9 1,2 0,3 110,3 isvinter ,2 0,4-1,1 3,5 0,8 105,0 Tabel Tabel Rangordning De svensk-finske af de 30 betegnelser koldeste vintre for siden isklasser. 1906/07, Kilde:/12/. hvis der sorteres efter kuldesum Kmax. De to vintre med isvinter i parentes er forklaret Isklasse nærmere For i trafik teksten. i Istykkelser 1A Super Ekstreme isforhold > 100 cm side 1A 22 Vejret, Svære 127, isforhold maj 2011 > 50 cm 1B Middelsvære isforhold cm 1C Lette isforhold cm dervinteren på -1,2 C ind som den 22. koldeste siden 1874, og hvis den rangeres blandt vintre med isobservationer og oplysninger om status som isvinter, dvs. siden vinteren 1906/07, kommer den ind på en 13. plads. Da der ofte opleves decideret vintervejr i marts, er marts regnet med i oversigten i tabel 1 over de koldeste vintre siden 1906/07, og da den såkaldte kuldesum (se lidt senere) ofte benyttes til at sammenligne vintre efter deres strenghed, er vintrene sorteret efter værdien af denne. Opgjort sådan overhaler 2010/11 på en 21. plads flere af de historiske isvintre fra den første del af forrige århundrede. Dengang skulle der dog mindre til end i dag for, at skibe gav op overfor isen. Den gængse definition: hvornår kalder vi det en isvinter? Som omtalt i en tidligere artikel i Vejret /3/ er den oftest benyttede definition på en isvinter her i landet, at mindst én af statsisbryderne skal have været ude at bryde is i mindst et af hovedfarvandene (de åbne farvande) i mindst én dag. Denne definition er af indlysende grunde noget utilstrækkelig, primært fordi den er historisk inkonsistent: for det første duer den ikke i den historiske periode op til bygningen af den første statsisbryder i 1923, for det andet er skibstonnagen i dag langt bedre rustet til sejlads i isfyldte farvande end i tidligere tider, hvilket af gode

25 Figur 3. Havets overfladetemperatur fra DMI s havmodel BSHcmod for Nordsø-Østersø regionen, som beregner prognoser for havets fysiske tilstand i 3 dimensioner. Her er vist startbetingelserne (link: bshcmod.php). grunde har betydning for den historiske udvikling i behovet for isbryderassistance, og for det tredje er definitionen kun brugbar inden for tidsrum, hvor isbryderressourcer, skibstrafik og tonnage har været nogenlunde Figur 4. Iskort 22/ /4/. konstant. Sammenligning med ældre tider kræver en mere objektiv metode. Opgørelse af en vinters strenghed efter kuldesum Sædvanligvis benyttes den såkaldte kuldesum til at kategorisere vintre i Danmark efter deres strenghed, som siden 1906/07 er opgjort årligt af Statens Istjeneste. Kuldesummen Kmax beregnes som summen af negative døgnmiddeltemperaturer i hele vinterperioden, også november, marts og april, ved 6 udvalgte kystnære stationer, og aktuelt er Skagen Fyr, Gniben, Rømø/Juvre, Gedser Odde, Københavns Lufthavn og Hammer Odde Fyr stationer, som antages at være repræsentative for forholdene til havs. Det følger af definitionen for Kmax, at det altid er et negativt tal, men til en del beregningsmæssige og grafiske formål er det mere praktisk at benytte den numeriske værdi, hvilket derfor gøres i resten af artiklen. Metoden er forholdsvis objektiv, om end den ikke tager højde for varmetab fra havet som følge af vindens påvirkning, betydningen af havets varmereserve, strålingseffekter eller kuldens tidslige forløb, hvor dårligt timede pauser i kulden kan afværge en tilsyneladende sikker isvinter. Hvis vinterens kulde ligger tidligt som i den forgangne, fås måske ikke samme problemer, som samme mængde kulde kan give i januar og februar, perioder med tø indregnes ikke, og kortvarig stærk kulde giver samme bidrag til kuldesummen som langvarig moderat frost. Egentlig burde der i kuldesummen tages højde for den udjævnende og efterslæbende effekt af havet overfor kortvarig ekstrem kulde... Kraftig vind giver større varmetab fra havet end stille vejr, hvilket isvinteren 1986/87 gav et glimrende eksempel på: efter nogle ugers vintervejr førte ekstreme temperaturfald, adskillige dage med under -10 C hele døgnet og op til kuling fra nordøst til uhørt hastig afkøling og is i hovedfarvandene, og snart måtte statsisbryderne i aktion. Selvom kuldesum trods alt er et rimeligt godt kriterium til kategorisering af vintre efter deres strenghed, er der problemer, når det kommer Vejret, 127, maj 2011 side 23

26 Figur 5. Skib sidder fast i Øresund. Se også artiklen Isvinteren der forsvandt i /3/. til at skelne mellem isvintre og ikke-isvintre, for hvor går grænsen, og hvad er det for parametre, der helt præcist karakteriserer en isvinter? Causerier over definitionen på en isvinter Siden 1906/07, hvor systematiske observationer af havis i de danske farvande startede, regnes der officielt med 21 Figur 6. Iskort fra 17/ /5/. isvintre, som er kategoriseret som sådanne pga. væsentlige problemer for skibsfarten. De første 5 isvintre regnes med netop af denne årsag, selvom den første statsisbryder endnu ikke var bygget, blot forestod private selskaber brydningen af is såsom DFDS og DSB. Flere af disse private isbrydere kombinerede i øvrigt det praktiske med det økonomiske: de kunne medtage passagerer! Den første statsisbryder blev indsat i Andre vintre har også haft visse problemer med havis, selvom de ikke regnes med blandt isvintrene. Her skal som eksempel nævnes to vintre. I 1953/54 indtrådte en langvarig frostperiode fra 22/1 til sidst i februar, som trods forholdsvis moderate kuldegrader førte til omfattende isdannelser med kulmination efter en måneds kulde (figur 4). Af årsskriftet fra Statens Istjeneste i 1954 /4/ fremgår, at samtlige fem statsisbrydere kom i funktion, om end det ikke fremgår hvorvidt der blev brudt is i de åbne farvande, hovedfarvandene. Der må dog af figur 4 og 5 formodes et vist behov herfor, hvorfor der godt kunne argumenteres for at opgradere denne vinter til en isvinter. Det samme gælder for vinteren 1965/66. Her satte kulden ind i januar med isdannelser og ispres i de åbne farvande fra midt i måneden. En stilstand i frosten i starten af februar blev snart fulgt af stærkt faldende temperatur og frisk østlig vind, hvorfor der indtraf en hurtig forværring i issituationen med kulmination omkring 17/2 (figur 6). Ifølge Statens Istjeneste /5/ kom samtlige statsisbrydere i funktion i de åbne farvande: Danbjørn i Sundet, Isbjørn, Elbjørn og Lillebjørn tog en tørn i hver deres del af Kattegat, og Storebjørn tog sig af Hals Barre. Det er derfor side 24 Vejret, 127, maj 2011

27 uomtvisteligt, at denne vinter bør og skal opgraderes til en isvinter, hvis den gængse definition skal fastholdes. Men med en kuldesum på 163,0 ligger den næsten side om side med vinteren 2009/10, der ikke blev en isvinter. Som før nævnt er det imidlertid meget svært at sammenligne vintre henover et span på 45 år, da behovet for isbryderassistance i hovedfarvandene ikke er et objektivt kriterium for klassifikation af en vinter. Det står klart efter granskning af isberetninger fra vinteren 1971/72, som ikke regnes for en isvinter, men som egentlig burde opgraderes til en sådan, for ifølge /6/ hejste statsisbryderen Elbjørn kommando den 2. februar for at assistere i Køge Bugt, Smålandsfarvandet og det sydlige Storebælt og var i fart indtil den 17. februar. Eksemplerne sætter tyk streg under begrænsningerne i den traditionelle definition på en isvinter, der netop går på fremkommeligheden i hovedfarvandene for søfarten og behovet for assistance fra statsisbryderne. Isens fremkommelighed er påvirket af flere faktorer såsom vind- og strømforhold. Hvordan isens fremkommelighed opleves er også bestemt af, hvilken type fartøjer der skal gennem isen, og hvor stærke og egnede de er til sejlads i isfyldte farvande. Da fremkommelighed er definitionens omdrejningspunkt, er det i yderste konsekvens skibsbyggerkunsten, der Figur 7. Den maksimale isudbredelse i Østersøen siden vinteren 1719/20. Kilde /11/. afgør, om en vinter har været en isvinter. Og da kunsten udvikler sig, er definitionen inkonsistent. Derfor er der nok ikke nogen vej udenom: den gældende isvinterdefinition bør opgives... Hermed står vi med det egentlig ret udfordrende problem at finde en ny og mere robust definition på en isvinter. I det følgende kastes nogle ideer ind i manegen, der måske kan bruges til formålet. Mod en modificeret definition Udover kuldesummen, som er en af de almindeligste måder at opgøre en isvinters strenghed, er der ifølge /7/ flere andre metoder til at beskrive en vinters sværhedsgrad: en er at benytte den maksimale udbredelse af isen som kriterium, andre mere subjektive er at lægge isens varighed og fremkommelighed for søfarten til grund. Som vi har set, har oplevelsen af fremkommelighed ændret sig i historisk tid og kan ikke stå alene, men vi kommer ikke udenom den, så der må suppleres med andre typer information om isforhold. Det lyder besnærende at benytte oplysninger om isens maksimale udbredelse, men denne kan dog give et falsk billede, da store havoverflader som Kattegat og Skagerrak kortvarigt kan dækkes af nyis, hvis de rette vejrforhold er til stede: svag vind, minusgrader og klart vejr med stor udstråling. En sådan is giver ingen problemer for skibsfarten, og kort tid efter kan isen være forsvundet. Desuden er det vanskeligt at skaffe data, der gør isudbredelsen i de mange vintre siden 1906/07 sammenlignelig. I vore dage kan isens udbredelse kortlægges ganske effektivt vha. satellitdata, hvorimod tidligere tiders kortlægning vha. manuel rapportering er subjektiv og mindre effektiv, hvorfor det vil være lidt af en udfordring at oparbejde et konsistent sammenligneligt datasæt. Opgørelse af strenghed efter isens varighed har noget af den samme Vejret, 127, maj 2011 side 25

28 Figur 8. Kuldesum i forhold til middeltemperatur for de 4 måneder (dec-mar), der oftest har vintervejr. De to parametre er velkorrelerede med en forklaringsgrad på R2=0,9258. Figur 9. Statsisbryderaktivitet i forhold til kuldesum. Antal dage er opgjort som antal døgn mellem første og sidste aktivitet, som ikke er det samme som antal døgn mellem første og sidste isbrydning i hovedfarvandene. Figuren er baseret på data fra /4/, /9/ og /10/. problematik i sig. For de danske vintre med havis findes mange iskort, som viser udbredelsen af forskellige typer isdække, men iskort er gennem tiden tegnet efter forskellige signaturer og kriterier, og det vil være en større opgave at tolke og omsætte disse til arealværdier. Det er dog en mulighed, og figur 7 viser, at det kan lade sig gøre. Her er den maksimale isudbredelse i Østersøen opgjort helt tilbage til Det næste bliver at finde ud af, hvor meget is der går på en isvinter. Isforholdene, herunder isforekomsternes varighed, er siden 1906/07 opgjort for alle farvande i Danmark, såvel indre som åbne, via observationer af isen fra en lang række stationer, og Statens Istjeneste har årligt opgjort iagttagelserne i statistikker, der bl.a. omfatter antal dage med forskellige former for is og påvirket sejlads samt istykkelser. Datamaterialet, der er baseret på meldinger efter den gamle danske iskode, er omfattende og nogenlunde ensartet op til vinteren 1982/83, hvorefter man gik over til Østersøkoden (the Baltic Sea Ice Code). Denne giver flere detaljer end hidtil om isforholdene, og den årlige statistik giver bl.a. antal dage med forskellige koncentrationer af is, istykkelser og art samt data om besejlingsforhold. En tidligere artikel i Vejret /8/ viser, hvordan iskoncentrationen opgjort vha. de to kodesystemer kan opdeles i side 26 Vejret, 127, maj 2011

29 Tabel 1. Rangordning af de melighed. 30 koldeste En modificeret vintre siden definition i på parentes isvinter kunne forklaret nærm 1906/07 K max. De to vintre med isvinter være, at det er en vinter med år dec jan en feb så mar langvarig dec-mar kuldeperiode, K max info ,8-6,6-6,3 at -3,5 de indre -3,4 farvande 497,5 isvin ,7-2,7 fryser -7,1 til -2,1 og giver -2,8 problemer 378,0 isvin ,6-4,4 for -6,8 almindelige -0,3 skibe, -2,7 og 368,5 at isvin ,6-5,3 der -4,5 samlet -0,2 set opnås -2,7 istykkelser -3,3 og 0,6 isudbredelser, -2,2 290,7 der isvin 300,3 isvin ,3-6,2 nødvendiggør klargøring af ,7-5,1-4,2 1,0-1,4 273,4 isvin statsisbryderne til assistance ,1-2,6-7,0 1,8-1,7 266,7 isvin med kort varsel ,5-4,7-0,5 Et sådant -1,8 beredskabsniveau -2,2 blev -0,8 nået sidst -1,6 i decem- 238,8 isvin -1,1 266,3 isvin Figur 10. Havets overfladetemperatur hhv. 925/ og 20/ ,3 For -1,9 baggrundsinformation, se figur ,9 0,2 ber -6,22010: 1,1 den røde -0,8 lampe 226,0 var isvin is i 11 samtlige dage i -4,0 perioden. -3,6 tændt, -0,7 hvorefter 3,3-1,3 isvinteren 218,7 isvin I figuren er vintrene -0,3 1953/54-3,7 blev -3,7 afblæst. 1,0 Hvorfor? -1,7 215,2 isvin og / medregnet -2,1 som -2,7-3,6 0,3-2,0 208,4 isvin isvintre af grunde nævnt 2,6 tidligere 15 i artiklen. Begge -2,2 figu- -1,8 en -2,9 isvinter 0,0-1,7 183,2 isvin -1,3 Om -5,2 hvorfor 1,12010/11-0,7 ikke blev 193,3 isvin rer understøtter artiklen /8/ Svaret på dette spørgsmål ,1-1,7-1,9-1,5-0,8 169,5 isvin i, at kuldesummen skal være ligger lige for, og så på en ,4-1,7-2,2 1,7 0,0 165,4 isvin mindst 100 førend vi kan tale måde alligevel ikke. Kulden om 18 en isvinter med 0,5 svær -2,2 iskondition Af figur 90,9 ses også, -3,2 ske -2,2 tidspunkt 2,8 sidst -0,4 i decem- 162,5 fladede -1,7 ud 2,7 på det -0,2 mest kriti- 163,0 (isvin at 20 der i moderne tid 1,4 og her 0,3 ber, -1,5 hvor -0,6 blot lidt -0,1 flere dage 151,6 isvin er 21 grænsen tilfældigt -3,9 sat ved 0,3 med -0,1 hård 3,1 frost -0,2 ville have 151, skal sværere 3,8 isforhold -0,8 gjort -3,0 udslaget -0,8 og -0,2 sendt statsisbryderne 139,2 til 23 for at få statsisbryderne 1,8 ud: -0,8-1,2-1,4 i aktion, -0,4 og det 135,1 er før er Kmax = 2,1 ca ,4 let 1,0 at indse, 1,6 at 2,0 mildningen 131,1 nok, 25 men at det ikke 3,4 længere -0,4 gjorde -3,3 udslaget. 1,5 0,3 På den 129,3 anden (isvin er 26 sådan, er de sidste 3,2 to vintre -2,1-1,3 side 3,9 ser det umiddelbart 0,9 128,6 isvin tydelige eksempler på. sært ud, at så lang en kuldeperiode med tidvis hård frost ,7 0,1-0,9 2,2 0,2 121,1 isvin En vej frem til en ny definition 28 på en isvinter -0,5 kunne 0,4 gå ikke -2,5 kunne -0,5 gøre -0,8 mere, men 116,2 gennem at sammenholde -2,8 0,7 iskoderne for isudbredelse 0,2 og 0,4 at -1,1 vinteren 3,5 startede 0,8 for 105,0 tid- forklaringen 1,9 1,2 er 0,3 den enkle, 110,3 isvin istykkelser med kuldesum og ligt. Sidst i november ligger Tabel trods 2. alt De isens svensk-finske fremkom- betegnelser havets overfladetemperatur for isklasser. Kilde:/1 hhv. let og svær iskondition og derefter sammenlignes. I artiklen nævnes også, at vintre med en kuldesum på Kmax >/= ca. 100 erfaringsmæssigt kan regnes som en isvinter med svær iskondition og istykkelser på ca. 20 cm eller mere, hvorfor der er grund til at anvende isbrydere. Den svensk-finske opdeling i isklasser i tabel 2 viser, at istykkelserne set i de sidste to vintre på cm regnes for lette isforhold, men det er fra 30 cm og opad, der virkelig er problemer for skibsfarten. De store vintre herhjemme har i hovedfarvandene været oppe i isklasse 1B, under visse forhold også 1A. Figur 8 viser, at kuldesum giver et udmærket indtryk af en vinters strenghed, og af figur 9 ses en vis sammenhæng mellem denne strenghed udtrykt ved kuldesum og antal dage mellem første og sidste dato for mindst én statsisbryder i virksomhed. Med i virksomhed skal forstås, at isbryderne var udkommanderet og i funktion, men ikke nødvendigvis, at der blev brudt Isklasse For trafik i Istykkelser 1A Super Ekstreme isforhold > 100 cm 1A Svære isforhold > 50 cm 1B Middelsvære isforhold cm 1C Lette isforhold cm II Meget lette isforhold cm Tabel 2. De svensk-finske betegnelser for isklasser. Kilde:/12/. Vejret, 127, maj 2011 side 27

30 (SST) normalt omkring 6 C i hovedfarvandene, hvilket også var tilfældet ved denne vinters begyndelse (figur 10 tv.). Følgelig var der en enorm varmereserve i havene, som det tog lang tid at tømme for energi: efter næsten en måneds vintervejr lå SST stadig over saltvands frysepunkt i alle hovedfarvande (figur 10 th.). I figur 11 er for vinteren 2010/11 vist glidende værdier af 5-døgns kuldesum sammen med potentielt maksimal istykkelse emax og middelværdi af daglige værdier af SST ved et antal havnestationer. Til sammenligning er de samme parametre vist for vinteren 1981/82, der også startede med meget koldt vejr i december; den eksisterende kulderekord for julemåneden på -4,0 C er fra dengang. Eksakte målinger af istykkelse er ikke umiddelbart tilgængelige for vinteren, da iskoderne giver hovedfarvande (figur 10 th.). istykkelsen i intervaller, men det er muligt at beregne den potentielt maksimale istykkelse vha. erfaringsformlen /8/, hvilket i figur 11 er gjort for Gniben: e.032 K 50 I I denne enkle enkle metode metode for en tilnærmet for istykkelse, der kan anvendes til orientering, er der en indbygget tilnærmet en vis istykkelse, kompensation der for perioder med tø og aftagende istykkelse. Mange parametre indvirker på isens tykkelsesvækst såsom de lokale oceanografiske forhold og havvandets kan fysiske anvendes egenskaber, til orientering, og overordnet set er kulde- og tøperiodernes antal, varighed og styrke af er betydning. der indbygget Ved beskyttede en vis kompensation for perioder med lokaliteter med lav vanddybde, begrænset strøm, små bølger og vand med lav saltholdighed kommer isdannelsen hurtigt i gang og kan nå store istykkelser i modsætning til de åbne farvande med mere strøm, større bølger og dybere og mere saltholdigt tø havvand. og aftagende istykkelse. Mange Figur 11 parametre viser den afgørende indvirker forskel mellem 1981/82 og 2010/11 vintrene: hvor kulden efter december 2010 blev afløst af en langvarig mildning, som fik næsten al isen til at smelte, på fortsatte isens frosten tykkelsesvækst i januar 1982 såsom Danmarks de lokale kulderekord oceanografi- på -31,2 C bliver Figur sat. 12. Ifølge For en e(max) række beregninger isvintre ses, for hvornår, Gniben er ved der hvilken kuldesum og efter en kort mildning med fornyet styrke. Det er her, potentielt kun mulighed for op til 15 cm is i 2010/11, hvilket passer rimeligt med iskortene ske forhold og havvandets i hvor lang tid statsisbryderne tørner ud og er i aktivitet (punkterne i figur 1, mens isen blev væsentlig tykkere i 1981/82 og derfor også gav isvanskeligheder. fysiske Det er en egenskaber, besnærende og tanke over- hvad det figuren), var blevet i det til, meste hvis vinteren af perioden 2010/11 antagelig var sat for ind at midt bryde i is. januar, hvor udgangspunktet ville have været et andet. På dette tidspunkt ligger SST normalt på 2-3 C i hovedfarvandene, og et tilsvarende kuldefremstød som det i november-december side ville 28 have haft Vejret, en helt 127, anden maj effekt: 2011 kulden ville være stærkere, da det i januar er væsentlig koldere nord og øst for os end sidst i november. Havet plejer også at være koldere, så der ville ikke gå så megen kulde tabt ved energiudvekslingen med havet, og for SST ville der være et ordnet set er kulde- og tøperiodernes antal, varighed og styrke af betydning. Ved beskyttede lokaliteter med lav vanddybde, begrænset strøm, små bølger og vand med lav saltholdighed kommer isdannelsen hurtigt i gang og kan nå store istykkelser i modsætning til de åbne farvande med mere strøm, større bølger og dybere og Figur 11. Glidende værdier af kuldesum henover 5 døgn, potentielt maksimal istykkelse emax ved Gniben, og SST (Sea Surface Temperature) for et antal stationer for vintrene 1981/82 og 2010/11. Ved Sejerø fyr og farvandet mod nord blev der i 1981/82 frem til sidste ismelding 9/2 observeret op til 30 cm tyk is, men omkring Gniben kom der kun akkurat nyis 30/ ifølge figur 1. Da næsten al isen forsvandt i den lange mildning i 2011, er e(max) sat tilbage til start i denne periode. med tidvis hård frost ikke kunne gøre mere, men forklaringen er den enkle, at vinteren startede for tidligt. Sidst i november ligger havets overfladetemperatur (SST) normalt omkring 6 C i hovedfarvandene, hvilket også var tilfældet ved denne vinters begyndelse (figur 10 tv.). Følgelig var der en enorm varmereserve i havene, som det tog lang tid at tømme for energi: efter næsten en måneds vintervejr lå SST stadig over saltvands frysepunkt i alle I figur 11 er for vinteren 2010/11 vist glidende værdier af 5-døgns kuldesum sammen med potentielt maksimal istykkelse e max og middelværdi af daglige værdier af SST ved et antal havnestationer. Til sammenligning er de samme parametre vist for vinteren 1981/82, der også startede med meget koldt vejr i december; den eksisterende kulderekord for julemåneden på - 4,0 C er fra dengang. Eksakte målinger af istykkelse er ikke umiddelbart tilgængelige for vinteren, da iskoderne giver istykkelsen i intervaller, men det er muligt at beregne den potentielt maksimale istykkelse vha. erfaringsformlen /8/, hvilket i figur 11 er gjort for Gniben: max 0 max

31 mere saltholdigt havvand. Figur 11 viser den afgørende forskel mellem 1981/82 og 2010/11 vintrene: hvor kulden efter december 2010 blev afløst af en langvarig mildning, som fik næsten al isen til at smelte, fortsatte frosten i januar 1982 efter en kort mildning med fornyet styrke. Det er her, Danmarks kulderekord på -31,2 C bliver sat. Ifølge e(max) beregninger for Gniben er der potentielt kun mulighed for op til 15 cm is i 2010/11, hvilket passer rimeligt med iskortene figur 1, mens isen blev væsentlig tykkere i 1981/82 og derfor også gav isvanskeligheder. Det er en besnærende tanke hvad det var blevet til, hvis vinteren 2010/11 var sat ind midt i januar, hvor udgangspunktet ville have været et andet. På dette tidspunkt ligger SST normalt på 2-3 C i hovedfarvandene, og et tilsvarende kuldefremstød som det i november-december ville have haft en helt anden effekt: kulden ville være stærkere, da det i januar er væsentlig koldere nord og øst for os end sidst i november. Havet plejer også at være koldere, så der ville ikke gå så megen kulde tabt ved energiudvekslingen med havet, og for SST ville der være et meget kortere stykke vej til det kritiske punkt for isdannelser. En anden timing for det kolde vejr ville derfor med stor sandsynlighed have ført til en isvinter. Dermed bliver det interessant at undersøge de historiske isvintre for, hvornår Figur 13. Kmax pr. døgn i forhold til antal dage fra vinterstart frem til den første statsisbryder bliver sendt ud (eller frem til vinterens afslutning). Vinteren 1965/66 er markeret, da den startede ekstraordinært tidligt med flere perioder med frost fra 14/11 og frem, hvilket stille og roligt tømte havet for varmereserverne, inden den egentlige kulde i januar. kulden satte ind, hvor lang tid kulden varede set i forhold til startdatoen, inden statsisbryderne måtte i gang med arbejdet, hvordan kulde og mildninger vekslede, og hvor længe en isvinter sædvanligvis varer, når kulden først har bidt sig fast. Hvornår starter en isvinter? Figur 12 viser, ved hvilken kuldesum statsisbryderne indleder deres virksomheden for alle isvintre siden den store i 1962/63. Tilsyneladende går starten i stort set alle tilfælde ved en Kmax<100, i nogle tilfælde endog allerede ved knap 60, hvilket er ret overraskende, når nu de to sidste vintre nåede langt over 100, og en før nævnt tommelfingerregel siger svær iskondition ved mindst Kmax = ca. 100 inkl. sandsynligt behov for isbrydning. Alle isvintre har haft Kmax>100, men her taler vi om den samlede kuldesum for vinteren. Fælles for alle isvintrene er, at selvom isbrydningen ofte starter ved Kmax<<100, så fortsætter kulden længe endnu, når først dette kritiske punkt i vinteren er nået: vinteren har med andre ord bidt sig fast, og kuldesummen forøges yderligere - typisk med en faktor 2 til 5. Isvintre siden 1962/63 har været 2,5 til 3,5 måneder lange, og der er gået fra 12 til 63 døgn fra vinterens egentlige start frem til udsendelsen af den første isbryder. Figur 13 viser det næppe Vejret, 127, maj 2011 side 29

32 overraskende faktum, at jo barskere en vinter starter, des hurtigere må isbryderne i gang. I Kmax pr. døgn i figuren er mildningerne regnet med. Det interessante er, at den nys overstående vinter den 30/12 rent faktisk lå til at blive en isvinter (figur 13), men samlet set bestod ca. 2/3 af vinteren af mildninger med betydelig stagnation i islægget. I de klassiske isvintre er sådanne mildninger generelt væsentlig færre og kortere. Det er frostens styrke i en vinters første fase, der sammen med SST ved udgangspunktet er med til at bestemme, hvor lang tid der skal gå inden isbrydning iværksættes, men afkølingen er naturligvis bestemt af et komplekst samspil af mange faktorer, herunder strømforhold, temperaturfordeling i vandsøjlen, saltforhold, isens albedo samt meteorologiske parametre såsom vindhastighed, vindretning, strålingsforhold og nedbør. Ved vestenvind kan varmere overfladevand fra Nordsøen opbløde en ellers anstrengt issituation, mens vindstuvning modsat kan give isskruninger og ispres og nødvendiggøre isbryderhjælp. Vinteren 1981/82 fik en langt koldere start end 2010/11 (figur 13), og også SST var meget lavere i udgangspunktet. Da kulden satte ind den 8/ , var middelværdien af SST ved 9 kyststationer kun 2,8 C, mens SST ved vinterens start 24/ lå på 6,7 C. Selvom vinteren 2010/11 startede 2 uger tidligere end 1981/82, nåede SST akkurat ikke at komme ned på samme lave niveau som sidst i december Afrunding Vi kom således til at se endnu en tilsyneladende isvinter løbe ud i sandet. Statsisbryderne var på spring, de mindre isbrydere var i fuldt sving i fjorde og sunde, og derved blev det. De lange mildninger i januar og februar i år lukkede og slukkede for Kong Vinter. Det er dog ikke første gang, vi har været lige ved og næsten. Vinteren 2002/03 startede med hård frost 29/12, og efter 2 ugers kulde nåede isen netop at brede sig i hovedfarvandene og varsle en ny istid og så ikke mere. Gråzonevintre er egentlig ikke så sjældne... Henvisninger /1/w w w.dr.dk/n yheder/ Indland/2010/12/30/ htm. /2/ Speerschneider, C. I. H., 1927: Om Isforholdene i Danske Farvande, Aarene Publikationer fra det Danske Meteorologiske Institut, Meddelelser nr. 6. /3/ F. Vejen, Isvinteren der forsvandt. Vejret nr. 123, maj /4/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, København /5/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, /6/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, /7/ Torbjörn Grafström, Amund Lindberg, Lisa Lind (SMHI), Ulf Gullne, Sjöfartsverket. Sammenfattning av Isvintern och Isbrytningsverksamheten 2008/09. Sjöfartsverket og SMHI, /8/ R. Zort og M. Hvidberg- Knudsen, 2007: Is i de danske farvande. Havisobservationer og Isprognose. Vejret, /9/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, København /10/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Søværnets Operative Kommando, Istjenesten, /11/ fi/ BSAP_ assessment/ ifs/ ifs2010/en_gb/iceseason/. /12/ ket.se/sv/infrastruktur-amp- Sjotrafik/Vintersjofart/Isklasser--krav/ htm. side 30 Vejret, 127, maj 2011

33 En hilsen fra Istiden: Terra Rossa i kartoffelposen Af Leif Rasmussen rådet. Hvad mere er: tilførslen fandt fortrinsvis sted for mellem og år siden. Det tidsinterval svarer til den sene del af den seneste istid, Weichsel-istiden, der placeres fra ca til år før nutiden. Den gang så verden meget anderledes ud end nu. Store dele af Nordeuropa og Nordamerika lå begravet under iskapper, og havisen i Atlanterhavet rakte antagelig ned til 60 graders bredde, ved kysterne endnu sydligere. Det har indebåret en meget anderledes atmosfærisk cirkulationstype end nutidens. De dybe lavtryk, vi nu kender fra islandsområdet, må have været trængt sydover Hvad kartoffelposen gemte.. Har man besøgt middelhavslandene, vil man muligvis have undret sig over, at jorden på de kanter har en anden farve end den hjemlige den er rødlig. Har man ikke bemærket noget, kan man prøve at kigge i bunden af posen, når de nye kartofler fra Mallorca dukker op på hylderne i supermarkedet. Terra rossa er det, man kan være heldig at finde. Sådan hedder rød jord på italiensk, og betegnelsen har fundet anvendelse internationalt. Farven er den samme, man finder i støvfiltrene, når scirocco en blæser ørkenstøv fra Sahara op over Middelhavet og lejlighedsvis helt til Nordeuropa. Kan det tænkes, at den røde jord er af afrikansk oprindelse..? Et hold af spanske og amerikanske forskere har undersøgt forekomster af terra rossa på Mallorca, og de besvarer spørgsmålet bekræftende. En mineralogisk og kemisk analyse viser, at det helt overvejende har været mineralsk støv fra de afrikanske regioner Sahara og Sahel, der gennem tiderne har været kilden til den rødlige jord i Middelhavsomog har sikkert huseret med stor vildskab vest og sydvest for Den iberiske Halvø, hvor vi nu om dage typisk finder Azorerhøjtrykket. På deres videre færd er de nået ind over Middelhavet. Det sker også i nutiden, dog kun undtagelsesvis. Men når det sker, ser vi skyerne af ørkenstøv brede sig fra Sahara op over middelhavslandene på lavtrykkenes forside. Istiden ophørte på et tidspunkt, og cirkulationstypen ændrede sig drastisk. Det skete øjensynlig ganske brat, nemlig for år siden kunne professor Dorte Dahl-Jensen fortælle os i Dorte Dahl-Jensen er hovedpersonen bag de Vejret, 127,maj 2011 side 31

34 En hilsen fra Istiden: Terra Rossa i kartoffelposen Af Leif Rasmussen Har man besøgt middelhavslandene, vil man muligvis have undret sig over, at jorden på de kanter har en anden farve end den hjemlige den er rødlig. Har man ikke bemærket noget, kan man prøve at kigge i bunden af posen, når de nye kartofler fra Mallorca dukker op på hylderne i supermarkedet. Terra rossa er det, man kan være heldig at finde. Sådan hedder rød jord på italiensk, og betegnelsen har fundet anvendelse internationalt. Farven er den samme, man finder i støvfiltrene, når scirocco en blæser ørkenstøv fra Sahara op over Middelhavet og lejlighedsvis helt til Nordeuropa. Kan det tænkes, at den røde jord er af afrikansk oprindelse..? Et hold af spanske og amerikanske forskere har undersøgt forekomster af terra rossa på Mallorca, og de besvarer spørgsmålet bekræftende. En mineralogisk og kemisk analyse viser, at det helt overvejende har været mineralsk støv fra de afrikanske regioner Sahara og Sahel, der gennem tiderne har været kilden til den rødlige jord i Middelhavsområdet. Hvad mere er: tilførslen fandt fortrinsvis sted for mellem og år siden. Det tidsinterval svarer til den sene del af den seneste istid, Weichsel-istiden, der placeres fra ca til år før nutiden. Den gang så verden meget anderledes ud end nu. Store dele af Nordeuropa og Nordamerika lå begravet under iskapper, og havisen i Atlanterhavet rakte antagelig ned til 60 graders bredde, ved kysterne endnu sydligere. Det har indebåret en meget anderledes atmosfærisk cirkulationstype end nutidens. De dybe lavtryk, vi nu kender fra islandsområdet, må have været trængt Hvad kartoffelposen gemte.. sydover og har sikkert huseret med stor vildskab vest og sydvest for Den iberiske Halvø, hvor vi nu om dage typisk finder Azorerhøjtrykket. På deres videre færd er de nået ind over Middelhavet. Det sker også i nutiden, dog kun undtagelsesvis. Men når det sker, ser vi skyerne af ørkenstøv brede sig fra Sahara op over middelhavslandene på lavtrykkenes forside. Istiden ophørte på et tidspunkt, og cirkulationstypen ændrede sig drastisk. Det skete øjensynlig ganske brat, nemlig for år siden kunne professor Dorte Dahl-Jensen fortælle os i Dorte Dahl-Jensen er hovedpersonen bag de Vejret, 127,maj 2011 side 31

35 Kilden. danske iskerneboringer på den grønlandske indlandsis. Iskernerne udgør et klimaarkiv, som man bliver stadig dygtigere til at tolke. Noget af det, man har fundet i arkivet, er en ganske markant ændring, faktisk fra det ene år til det næste, i de årlag af støvaflejringer, der gemmer sig nede i det kolde dyb. Ændringen var forbundet med en temperaturstigning på op mod 10 grader over bare 50 år. Årsagen til den hurtige ændring kendes ikke. Vi har altså at gøre med en af fortidens indtil videre uopklarede gåder. Tænk på det næste gang, du spiser kartofler fra Mallorca Læs mere her: Daniel R. Muhs, James Bu- dahn, Anna Avila, Gary Skipp, Joshua Freeman and DeAnna Patterson: The role of African dust in the formation of Quaternary soils on Mallorca, Spain and implications for the genesis of Red Mediterranean soils. Quaternary Science Reviews, Volume 29, Issues 19-20, September 2010, Pages Dorthe Dahl-Jensen: Istiden sluttede ekstremt hurtigt. w w.k vant.dk/ upload/kv /kv ddj-istiden.pdf Saharastøv over den østlige del af Middelhavet, 24. februar (NASA/GSFC, MODIS Rapid Response). side 32 Vejret, 127, maj 2011

36 Mennesket 50 år i Rummet Af Leif Rasmussen Billedet på bagsiden af dette nummer viser et eksempel på udsigten fra ISS, Den Internationale Rumstation. Himlen fremtræder sort, og vores planet er omgivet af en tynd, blålig hinde, atmosfæren, indenfor hvilken vejret afvikles i de nederste ca. 10 kilometer. Allernederst i hinden har livet udviklet sig, formentlig over et tidsspænd på 3,8 årmilliarder. Hinden ser lidt sart ud. Måske skulle vi passe bedre på den... Opbygningen af ISS indledtes i 1998 og forventes fuldført næste år. Indtil nu har stationen præsteret mere end omkredsninger af Jorden og har bibragt os en stor viden om menneskets mulighed for overlevelse under frit fald, dvs. i vægtløs tilstand. Omløbet foregår i ca. 354 km s højde, en højde, der sikrer, at atmosfærens opbremsende virkning er yderst beskeden, om end ikke uden betydning. En vandret hastighed på 7,7 km/s (svarende til en omløbstid på 91 minutter) er nødvendig for at bevare højden, og med mellemrum skal stationen derfor have et lille puf. Et stort antal astro- og kosmonauter har gennem årene haft lejlighed til at opleve den exceptionelle udsigt. Den første, Yurij Alexseyevich Gagarin, så den fra den sovjetiske rumkapsel Vostok 1 den 12. april Et enkelt kredsløb på 108 minutter blev det til, men den propagandamæssige effekt blev enorm, også i den frie verden. Den storsmilende Gagarin, der slet ikke lignede en russer, rejste verden rundt, og under et besøg i Danmark 1962 kom han i audiens hos Kong Frederik. På den tid var rumobservatoriet i Rude Skov i sin vorden, men endnu kun på amatørbasis. Satellit-æraen var allerede indledt flere år før, nemlig den 4. oktober 1957, da det under det geofysiske år lykkedes Sovjetunionen at placere Sputnik 1 i kredsløb omkring Jorden. Satellitten var kugleformet og sølvskinnende, og selv om den kun var 58 cm i diameter, kunne den ses fra Jorden, når den var solbelyst, hvilket var en sensation. Magister Asger Lundbak fra MI s geofysiske afdeling leverede køreplaner til aviserne, og at de blev læst var tydeligt nok: når passagen nærmede sig, stod medborgere i flokkevis på gade og vej med tilbagebøjede hoveder. Den, der skriver disse linier, stillede vækkeuret for ikke at gå glip af en passage. Undertiden var satellitten langsomtgående og næsten usynlig, andre gange lysstærk og hurtigtgående. Banehøjden svingede nemlig mellem 939 km og kun 215 km. Når den var lavest, rørte den ved den øverste, tynde del af atmosfæren, og dens levetid blev derfor kun 3 måneder. Et af dens formål var netop at undersøge atmosfærens udstrækning. Lidt over et halvt århundrede har rumalderen varet. Alene for meteorologien har betydningen været enorm. Det samme gælder for mange andre discipliner. Vi har fået nærbilleder af de fleste planeter og deres måner, og vi kan udforske processer på Solen og i fjerne galakser. Opportunity har kørt rundt på Mars siden 2004, og den amerikanske Voyager 1, opsendt i 1977, har med en afstand fra solsystemet på 17,5 milliarder km og en hastighed på 17 km/s for længst passeret Pluto på sin vej ud i intetheden. Signalerne fra den er 16 timer om at nå Jorden. Størst effekt har rumalderen nok haft på det kommunikative område. Satellitter kan medvirke til at vælte regimer og at starte folkevandringer. Verden er for alvor forandret... Vejret, 127, maj 2011 side 33

37 Petermann Gletscher - hvad der videre skete Af Preben Gudmandsen, Professor emeritus, DTU I en tidligere artikel (Vejret nr.124, aug. 2010) beskrev Leif Rasmussen kalvningen af Petermann Gletscher i Nordvestgrønland august 2010, hvor en meget stor del af gletschertungen brød af og efter kort tid delte sig i to isøer af anseelig størrelse. Med lånte fjer skal den efterfølgende drift af den yderste isø beskrives på grundlag af positionsdata fra en beacon, der blev placeret på øen 17. september, hvor den befandt sig i den sydlige del af Kanebassinet (KB). Begge isøer er jævnligt blevet observeret med radar fra satellitterne Envisat og Radarsat-2. De to isøer, der benævnes PII-A og PII-B (Petermann Ice Island), begyndte driften ned gennem Kennedy-kanalen (KK) henholdsvis 10. og 19. september for at mødes 7. oktober lige syd for Smithsundet (SS). Figur 1 viser driftsmønstret for PII-A med korte svinkeærinder ind i Lancaster Sound (LS) og senest i Hudson Strait (HS) syd for Baffin Island (BI). I store træk har isøen fulgt 200- meter dybdekurven langs med kysterne. PII-A har været grundstødt i en kortere periode ud for det sydøstlige hjørne af Ellesmere Island (EI). På nuværende tidspunkt bevæger PII-A sig sydpå med en hastighed på 20 nm (36 km) per dag med forventet aftagende hastighed de følgende dage. Nu, da den har passeret 60 graders bredde, begynder folk, der er ansvarlige for sikkerheden af boreplatforme ved nordkysten af Newfoundland, at blive nervøse. Figur 1. Positioner af PII-A fra time til time i perioden fra 17. september 2010 til den 28. april 2011, i alt 222 dage, bestemt med en beacon, der blev installeret på isøen den første dag. Øen blev opholdt i store strømhvirvler i bugten syd for Smith-sundet (SS) i så lang tid, at den kunne møde PII-B i en afstand af 8.5 km den 7. oktober. En stjerne viser positionen af Petermann Gletscher i nordvest Grønland og en anden positionen af den grundstøtte PII-B ud for kysten af Baffin Island. Data er hentet på adressen phtml?call47555 side 34 Vejret, 127, maj 2011

38 Figur 2. Denne mosaik af Radarsat-2 data optaget i perioden 23. til 25. april 2011 viser positionen af de to isøer PII-A og -B og mange fragmenter, som man har kunnet bestemme. Et fragment af PII-B står stadig fast ud for Coburg Island, nær mundingen af Jones Sound (JS), medens et andet fragment af samme isø driver øst for indgangen til Hudson Strait (HS). Mosaikken er udarbejdet af Luc Desjardins, Canadian Ice Service, Environment Canada, ved at kombinere data med forskellige polarisationsegenskaber (HH, HV, HV). Den er reproduceret med hans tilladelse. Hvor PII-A stort set har holdt sin form igennem tiden, er PII-B brudt op i flere større eller mindre stykker. Et stort stykke, PII-B-a, grundstødte ud for Coburg Island ved mundingen af Jones Sound (JS), hvor det står endnu. Hovedøen er grundstødt flere gange, for nylig ud for Baffin Island (BI), hvor den står endnu per 2. maj. Figur 2 viser situationen ved udgangen af april 2011, hvor man ved at følge driften af de forskellige isøer gennem tiden har kunnet give dem navne, som anført. PII-A s rejse sydpå i gennem de mange måneder har været fulgt af en gruppe forskere på begge siden af Atlanten, hvor især de nævnte grundstødninger har givet anledning til kommentarer. Vi kender ikke den rette tykkelse af isøerne, og en grundstødning lige inden for 200- meter kurven kunne tyde på, at de er meget tykkere end de 100 meter, som er anført tidligere på grundlag af målinger af overfladeprofilen af gletschertungen og radio-ekko målinger af dens tykkelse. På den anden side er de foretagne opmålinger af havbunden ikke særligt detaljerede, så der kan godt være grunde eller rev her og der, som vore isøer opdager. Men tålmodighed: Vi vil få syn for sagn, når data fra en opad rettet sonar, der er placeret i Kennedy-kanalen (KK) ud for Franklin Ø, bliver hentet hjem formentligt i august Således målte en tidligere række bøjer tværs over kanalen, at den isø på 20 kvadratkilometer, der brækkede af Petermann Gletscherens vestlige side i juli 2008, havde en dybdegang på 65 meter. Medlemmer af Polarisekspeditionen drev i vinteren på en isflage i 197 døgn ad næsten samme bane som PII-A. Se Vejret nr. 56, aug Vejret, 127, maj 2011 side 35

39 Vintervejret Af Stig Rosenørn koldt, og der var landsdækkende kring SE. hvid jul den 24. sent Pr. definition indgår vejkring på eftermiddagen. Der har ret i månederne december, således været to hvide jul i januar og februar i vinterens træk, og dette er ikke sket før vejr, og for de enkelte måneder Vinteren 2010/2011 var som i DMI s historie. Vind omkring blev de vigtigste klimabe- Figur helhed 1. Vinterens kold, solrig termogrammer nedbørfattig. fra NE region var Vest- fremherskende, og Sydsjælland hvilket samt Lolland/Falster, skrivende gennemsnitstal hvor periodens for koldeste Meget temperatur af nedbøren på -23,0 C blev er sjældent. målt 22. Januarvejret december ved var Holbæk. landet Den røde som kurve helhed er den som vist i daglige faldt som maksimumtemperatur, sne. Hyppigheden den blå nok minimumtemperaturen så solrigt med underskud og den grå normalen. tabellen, Kurverne idet normalerne baseret af blæst på interpolation var ikke stor, af stationsdata selvom i af et nedbør, finmasket ligesom gridnet over vind regionen. fra Grafik: perioden dmi.dk/vejrarkiv er angivet for det blæste nok så kraftigt den SW var mest fremherskende. i parentes. Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for december 2010 samt for januar 7-8. februar Februarvejret var i store træk og februar 2011 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Decembervejret var rekordsolrigt og næsten rekord- fremherskende af vind om- Det kolde vintervejr, omkring det normale med Vejrforløbet i december Niels Woetmann Nielsen, DMI. der KLIMATAL FOR VINTEREN December Januar Februar Vinteren Døgnmiddeltemperatur -3.9(1.6) 0.3(0.0) -0.1(0.0) -1.3(0.5) Døgnmiddelmax.temp. -1.2(3.7) 2.4(2.0) 1.6(2.2) 0.9(2.6) Døgnmiddelmin.temp. -7.6(-0.7) -2.1(-2.9) -2.2(-2.8) -4.0(-2.1) Abs. højeste temp. 7.6 (10.4) 9.8(8.3) 9.6(9.1) 9.8(11.0) Abs. laveste temp (-14.7) -12.4(-16.3) -16.5(-15.8) -23.0(-19.0) Frostdage (min. >0 C) 30,7(15) 22,3(19) 18,5(19) 71,4(53) Isdøgn (max. <0 C) 19,8(4) 3,7(9) 11,5(8) 35,0(20) Soltimer 81(43) 72(43) 52(69) 205(155) Nedbørmængde (mm) 40(66) 46(57) 40(38) 126(161) Antal nedbørdøgn 19,1(17) 15,4(17) 12,5(13) 47,0(47) Hyppighed i % af blæst 5(15) 2(15) 13(11) 7(14) Fremherskende vindretning i % NE:17(6) SW:29(16) SE: 29(11) Fremhævede tal : helt usædvanlige klimatal Understregede tal : sjældne klimatal side 36 Vejret, 127, maj 2011

40 En rendegraver måtte i julen 2010 grave sig selv fri på Bornholm. Foto: Torben Ager. begyndte omkring den 23. november 2010, fortsætter i december. I forbindelse med højtryk over Mellemskandinavien og Vestrusland strømmer kold luft frem fra E i de første 2-3 dage af december. Højtrykket svækkes derefter over Skandinavien, og en front med sne og temperaturstigning til omkring frysepunktet når ind over landet fra W den 3. Mildning fra W slår først rigtig igennem den 11. med op til 5-6 plusgrader alment. På ny forstærkes der et højtryk over Nordøsteuropa, hvorved kulden igen tager til fra NE omkring den 13. Koldt og solrigt dominerer i et par dage, hvorefter koldt vejr fra NE med nu og da sne og snebyger fortsætter hen over julen. Det sner især ved østvendte kyster og på Bornholm, der nærmest drukner i sne. Det blæser samtidigt meget og kraftigt over Østersø-egnene. Højtrykspræget koldt vejr dominerer mellem jul og nytår med nogen sol. Op til nytåret trænger mild nordsøluft ind over landet med nedbør. Nytårsnat er der plusgrader og regn. December måneds vejr var således totalt domineret af koldt vintervejr med sne. Vejrforløbet i januar I den første uge af januar veksler vejret mellem frost og tø. Svage fronter med nedbør passerer fra W og SW med opklaring ind imellem. Derefter bliver vejret mere ustadigt fra W med mest regn og plusgrader døgnet rundt. Det overvejende milde og ustadige vejr består frem til omkring den 20., hvor et højtryk over Nordsøegnene giver tørt vejr Vejret, 127, maj 2011 side 37

41 Figur 1. Vinterens termogrammer fra region Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster, hvor periodens koldeste temperatur på -23,0 C blev målt den 22. december ved Holbæk. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/vejrarkiv. med udbredt nattefrost. Et frontsystem med mild nordsøluft passerer den 25., og i resten af januar er vejret mest tørt og forholdsvis koldt ved højtryk over Sydskandinavien. Januar måneds vejr var således nok så afvekslende med både frost og mildt vejr. Nytårsvejret var mildt med regn og blæst. Vejrforløbet i februar Ustadigt, mildt vejr med regn side 38 Vejret, 127, maj 2011

42 Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for december 2010, samt januar pg februar 2011,beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. dominerer i de første dage af februar. En østgående lavtrykspassage lige nord om landet den 7-8. giver kuling til stedvis storm ved kysterne fra W. Den 11. passerer en koldfront fra nord, og herefter går vinden i SE og E ved stigende tryk over Skandinavien. Vejret bliver koldt med frost, idet højtrykket består over Vestrusland og Skandinavien. Der falder kun lidt sne. Omkring den 20. er det rigtig koldt med temperaturer ned mellem 10 og 15 frostgrader om natten de fleste steder. I de sidste par dage af februar bliver vejret igen lidt ustadigt fra W med temperaturstigning til omkring frysepunktet. Februar måneds vejr var således mildt i de første 10 dage med en del regn, og siden mest temmelig koldt og for det meste tørt med kun lidt sne. Figur 3. En meget følelig koldfront den 11. februar bringer månedens varme start til afslutning, her ved Sjælsmark i Nordsjælland. Vejret, 127, maj 2011 side 39

43 Latent varmefrigørelses indvirkning på ekstratropisk cyklogenese Af Danny Høgsholt, kandidatstuderende i meteorologi, KU. Et bachelorprojekt afslutter bacheloruddannelsen i meteorologi på Københavns Universitet (KU) og løber normalt over et halvt år, hvor de studerende arbejder med projektet på halv tid. Bachelorprojektet er normeret til en arbejdsbelastning på 15 af de såkaldte ECTS-point, eller hvad der svarer til mellem 350 og 400 timers arbejde. I perioden fra februar til juni 2010 udførte jeg sammen med min medstuderende, Pernille Kirstein Hansen, bachelorprojektet under kyndig vejledning af professor Eigil Kaas fra KU og Niels Woetmann Nielsen fra DMI. Stærkt inspireret af kurset Synoptisk- og Mesoskala Meteorologi, i hvilket undervisningen ligeledes varetages af Niels Woetmann Nielsen, forøgedes interessen i efteråret 2009 for at undersøge, i hvilket omfang den latente varmefrigørelse (kondensationsvarme) påvirker udviklingen af ekstratropiske cykloner de cykloner, vi i daglig tale blot omtaler som lavtryk på mellem- og høje breddegrader. Normalt opfatter vi styrken af den såkaldte baroklinicitet, der kan relateres til den horisontale side 40 Vejret, 127, maj 2011 temperaturgradient, som hovedmekanismen i dannelsen af ekstratropiske lavtryk, men også andre processer spiller ind på udviklingen af disse herunder den latente varmefrigørelse. Denne interesse udmøntede sig i, at vi i februar 2010 påbegyndte et projekt med titlen Case studies of the effect of latent heat release on extratropical cyclogenesis. Tanken var, ved hjælp af DMI s HIRLAM-T15 model, at udføre simuleringer af to ekstratropiske cykloner. Modellen blev perturberet, således at der blev slukket for den latente varmefrigørelse under skydannelse, kondensation og nedbørdannelse. På den måde ville vi kunne se, hvordan de forskellige tryksystemer udviklede sig i tid, hvis denne mekanisme manglede, og dermed få et billede af, hvor stor en rolle den spillede. Vi besluttede at udføre eksperimentet på det kraftige lavtryk, der passerede lige nord om Danmark den 8. januar 2005 (også kendt som januarstormen ) og lavtrykket, der den juni 2009 passerede lige sydøst om Danmark med meget kraftig blæst og enorme mængder regn over især de østlige egne. Årsagen til, at vi ville undersøge netop disse to cykloner var, at der så vidt vi vidste ikke var gjort lignende undersøgelser på netop dem, og naturligvis også, fordi de begge i høj grad påvirkede Danmark. Hele projektet kan nærlæses og studeres på h t t p : / / w w w. f y s. ku.dk/~dannyhoe/bachelor/ fullreport.pdf Ekstratropisk cyklogenese For at få det fulde udbytte af de senere i artiklen fremlagte resultater bør man gøre sig bekendt med de generelle processer, der styrer dannelsen af ekstratropiske lavtryk. I det følgende vil jeg meget kort skitsere de overordnede mekanismer omkring cyklogenesen i relation til en forsimplet, sinus-kurvet Rossby-bølge. En mere detaljeret beskrivelse kan eksempelvis fås i Nielsen (2003). Ekstratropiske cykloner dannes ofte, når et område med positiv, differentiel vorticity-advektion (vorticityadvektion, der vokser med højden) overlapper et område med store, horisontale temperaturgradienter. Dette sker typisk nedstrøms for de øvre (og korte) trug, hvor advektionen af negativ planetær vorticity er lille. Hvis den statiske stabilitet tilmed er relativt lav, kan den differentielle vorticity-

44 Latent varmefrigørelses indvirkning på ekstratropisk cyklogenese Af Danny Høghsholt, kandidatstuderende i meteorologi, KU. Et bachelorprojekt afslutter bacheloruddannelsen i meteorologi på Københavns Universitet (KU) og løber normalt over et halvt år, hvor de studerende arbejder med projektet på halv tid. Bachelorprojektet er normeret til en arbejdsbelastning på 15 af de såkaldte ECTS-point, eller hvad der svarer til mellem 350 og 400 timers arbejde. I perioden fra februar til juni 2010 udførte jeg sammen med min medstuderende, Pernille Kirstein Hansen, bachelorprojektet under kyndig vejledning af professor Eigil Kaas fra KU og Niels Woetmann Nielsen fra DMI. Stærkt inspireret af kurset Synoptisk- og Mesoskala Meteorologi, i hvilket undervisningen ligeledes varetages af Niels Woetmann Nielsen, forøgedes interessen i efteråret 2009 for at undersøge, i hvilket omfang den latente varmefrigørelse (kondensationsvarme) påvirker udviklingen af ekstratropiske cykloner de cykloner, vi i daglig tale blot omtaler som lavtryk på mellem- og høje breddegrader. Normalt opfatter vi styrken af den såkaldte baroklinicitet, der kan relateres til den horisontale side 40 Vejret, 127, maj 2011 temperaturgradient, som hovedmekanismen i dannelsen af ekstratropiske lavtryk, men også andre processer spiller ind på udviklingen af disse herunder den latente varmefrigørelse. Denne interesse udmøntede sig i, at vi i februar 2010 påbegyndte et projekt med titlen Case studies of the effect of latent heat release on extratropical cyclogenesis. Tanken var, ved hjælp af DMI s HIRLAM-T15 model, at udføre simuleringer af to ekstratropiske cykloner. Modellen blev perturberet, således at der blev slukket for den latente varmefrigørelse under skydannelse, kondensation og nedbørdannelse. På den måde ville vi kunne se, hvordan de forskellige tryksystemer udviklede sig i tid, hvis denne mekanisme manglede, og dermed få et billede af, hvor stor en rolle den spillede. Vi besluttede at udføre eksperimentet på det kraftige lavtryk, der passerede lige nord om Danmark den 8. januar 2005 (også kendt som januarstormen ) og lavtrykket, der den juni 2009 passerede lige sydøst om Danmark med meget kraftig blæst og enorme mængder regn over især de østlige egne. Årsagen til, at vi ville undersøge netop disse to cykloner var, at der så vidt vi vidste ikke var gjort lignende undersøgelser på netop dem, og naturligvis også, fordi de begge i høj grad påvirkede Danmark. Hele projektet kan nærlæses og studeres på h t t p : / / w w w. f y s. ku.dk/~dannyhoe/bachelor/ fullreport.pdf Ekstratropisk cyklogenese For at få det fulde udbytte af de senere i artiklen fremlagte resultater bør man gøre sig bekendt med de generelle processer, der styrer dannelsen af ekstratropiske lavtryk. I det følgende vil jeg meget kort skitsere de overordnede mekanismer omkring cyklogenesen i relation til en forsimplet, sinus-kurvet Rossby-bølge. En mere detaljeret beskrivelse kan eksempelvis fås i Nielsen (2003). Ekstratropiske cykloner dannes ofte, når et område med positiv, differentiel vorticity-advektion (vorticityadvektion, der vokser med højden) overlapper et område med store, horisontale temperaturgradienter. Dette sker typisk nedstrøms for de øvre (og korte) trug, hvor advektionen af negativ planetær vorticity er lille. Hvis den statiske stabilitet tilmed er relativt lav, kan den differentielle vorticity-

45 advektion forcere et løft af hele luftsøjlen over området jf. den kvasigeostrofe teori (se eksempelvis omega-ligningen). Opadrettede vertikal-bevægelser vil dernæst skabe divergens i toppen af troposfæren, hvilket vil få lufttrykket ved overfladen til at falde. Ydermere vil den opadrettede bevægelse få vorticiteten (rotationen) af luftsøjlen til at øges, som hos en skøjtedanser, der trækker armene ind til kroppen. Når det sker, vil varmere luft på forsiden af det nybagte overfladelavtryk hurtigere blæse mod nord samtidig med, at koldere luft på bagsiden af lavtrykket blæser mod syd. Det får den geopotentielle højde af trykfladerne til at stige øst for lavtrykket og falde vest for lavtrykket for at opretholde den hydrostatiske balance. Som konsekvens deraf øges vorticiteten i trugaksen, mens den mindskes i rygaksen nedstrøms for lavtrykket. Resultatet bliver, at advektionen af positiv vorticity i højden over overfladelavtrykket øges, hvorved den opadrettede, vertikale bevægelse forstærkes. Processen er således en positiv feedback-proces, der gradvist vil få lavtrykket til at Figur 1. Områder med positiv (PVA) og negativ (NVA) vorticity-advektion i en lineær jetstreak. Gule ellipser er isotacher. Fra Wetter-Server Österreich ( uddybes. Forstærkende mekanismer Der findes dog andre mekanismer, der kan for-stærke den ekstratropiske cyklogenese. Et eksempel er jet streaks, hvor man (forudsat, at jet streaken er lineær) finder områder med positiv, differentiel vorticity-advektion i både højre ind-gangsområde og venstre udgangsområde (figur 1). Især sidstnævnte område bliver ofte skueplads for eksplosive udviklinger, da man her ydermere også har frontogenese ved overfladen, hvilket øger den nedre baroklinicitet. Udviklingen af ekstratropiske lavtryk sker i forbindelse med en kobling mellem øvre og nedre lavtrykssystemer. Denne kobling er helt essentiel, og derfor spiller lav statisk stabilitet en stor rolle i lavtryksudviklingerne, da lav statisk stabilitet letter etableringen af koblingen. En mekanisme, der kan reducere den statiske stabilitet, er frigørelsen af latent varme. På grund af den nedre troposfæres relativt høje indhold af vanddamp, så er frigørelsen af latent varme også størst hér, hvilket er med til at forøge de vertikale temperaturgradienter og dermed mindske den statiske stabilitet. Det er dog ikke den ene- ( 2 p + f σ p 2 )ω = f 0 σ A p [ V g p (ζ g + f) Kζ g ] R σp p 2 ( V g p T C B + 1 C p dq dt D ) (1) Omegaligningen, hvor σ = RT σ= dlnθ - RT/P dlnθ/dp er en positiv stabilitetsparameter, p er lufttrykket, f0 er en konstant coriolisparameter p for dpen er fastholdt en positiv breddegrad, stabilitetsparameter, f=2ωsin Ø er coriolisparameteren p er lufttrykket, (planetær f 0 er vorticitet), en konstant ω coriolisparameter - wρg er den vertikale forhastighed, en fastholdt Vg er den breddegrad, geostrofe vind-vektor, f = 2Ω sinφ ζg er den er coriolisparameteren relative vorticitet, K=K(p) (planetær er en trykafhængig friktionskoefficient, R er gakonstanten for tør luft, vorticitet), ω wρg er den vertikale hastighed, Vg T er temperaturen og 1/Cp dq/dt er den diabatiske opvarmning. er den geostrofiske vind-vektor, ζ g er den relative vorticitet, K = K(p) er en trykafhængig friktionskoefficient, R er gaskonstanten for tør luft, T er temperaturen og 1 dq C p dt er den diabatiske opvarmning. Vejret, 127, maj 2011 side 41

46 ste måde, hvorpå frigørelse af latent varme kan bidrage til mere eksplosive lavtryksudviklinger. Den opadstigende luftmasse i forbindelse med varmfronten kan også frigøre enorme mængder af latent varme. Undersøgelser af Kuo m.fl. (1990) viste, at der i en meget eksplosiv lavtryksudvikling ud for New Foundland i 1978 (centertrykfald på 60 hpa over 24 timer) skete en frigørelse af latent varme i forbindelse med varmfronten på ca. 550 C pr. døgn i 750 hpa-trykfladen. Denne opvarmning inducerede naturligvis en forøget opadstigende luftmasse (og derved adiabatisk afkøling), der var i fase med den allerede eksisterende frontale cirkulation. Opvarmningen blev fundet at være størst i varmsektoren, hvilket forstærkede de nedre, horisontale temperaturgradienter og dermed barokliniciteten. Ikke nok med det, så kan frigørelsen af latent varme i forbindelse med den generelt opadstigende luftmasse omkring ekstratropiske lavtryk få den geopotentielle højde til at stige nedstrøms for trugaksen. Dermed kan den tilhørende øvre bølge forkortes, og resultatet bliver øget krumningsvorticity i trugaksen og deraf forøget vorticty-advektion over overfladelavtrykket. Som det fremgår, er der altså adskillige faktorer, som spiller ind på udviklingen af lavtryk på høj- og mellembreddegrader. Med baggrund i ovenstående mekanismer vil jeg i det følgende relativt kortfattet analysere udviklingen af de tidligere nævnte lavtryk og den effekt, som den latente varmefrigørelse ser ud til at have haft på de respektive udviklinger. I det følgende betegnes modelkørslen uden latent varmefrigørelse som TE2 eller den perturberede kørsel, mens den oprindelige referencekørsel betegnes som TREF eller den uperturberede kørsel. Der ligger ikke noget specielt bag betegnelserne TE2 og TREF, men betegnelserne er valgt af hensyn til konsistens mellem denne artikel og hele projektet, såfremt læseren skulle have lyst til at studere sidstnævnte. Bemærk, at analysen i selve projektet er mere dybdegående end i nedenstående. Analyse af stormen den 8. januar 2005 Studiet af januarstormen starter med analysen fra den 7. januar 2005 kl. 00Z. Til dette tidspunkt er der naturligvis ingen forskel mellem TREF og TE2, men allerede tolv timer senere kan man bemærke en forskel. I den næsten lineære jet streak i Atlanten vest for De Britiske Øer er vindhastigheden over 85 m/s i TREF, mens den er markant svagere i TE2 (figur 2). Samtidig ses det, at den ækvivalent-potentielle temperatur i 850 hpa er mere end Figur 2. Lufttryk reduceret til havniveau (4 hpa intervaller) og 300 hpa vind (farve-skraveret) for TREF (venstre) og TE2 (højre) den 7. januar 2005 kl. 12Z. Bemærk den stærkere jet over Atlanterhavet i TREF sammenlignet med TE2. side 42 Vejret, 127, maj 2011

47 Figur hpa ækvivalent-potentiel temperatur (farve-skraveret, C) og lufttryk reduceret til havniveau (4 hpa intervaller) for TREF (venstre) og TE2 (højre) for den 7. januar 2005 kl. 12Z. Figur 4. Som i figur 2, men for den 7. januar 2005 kl. 18Z. Figur 5. Som i figur 2, men for den 8. januar 2005 kl. 00Z. Vejret, 127, maj 2011 side 43

48 Figur 6. Som i figur 2, men for den 8. januar 2005 kl. 12Z. 5 C lavere i TE2 end i TREF syd for frontzonen (figur 3), der den 7/1 kl. 12Z strækker sig fra Irland over det nordlige England til Sydnorge. Dette kan muligvis forklare den stærkere jet streak i TREF, da den latente varmefrigørelse syd for frontzonen kan få den geopotentielle højde til at stige, og dermed forårsage en forøget gradient af højden af 300 hpa-fladen. Seks timer senere, den 7/1 kl. 18Z, begynder forskellen mellem TREF og TE2 for alvor at vise sig (figur 4). En lukket Figur 7. Lufttrykket reduceret til havniveau i lavtrykscenteret for vintercyklonen som funktion af tid for TREF (blå) og TE2 (rød). cirkulation formes vest for Storbritannien i TREF med et centertryk på 992 hpa, og man ser nu også en tydelig ryg, der skyder op over Nordvesteuropa med rygaksen tæt på Færøerne. Overfladelavtrykket findes nedstrøms for et trug, der (vha. vindfanerne) kan anes længst til venstre (vest) på figuren. I TE2 findes både lavtrykket, ryggen og truget også, men ingen af disse er nær så veludviklede som i den uperturberede kørsel. I løbet af de næste seks timer frem til den 8/1 kl. 00Z undergår lavtrykket i TREF den kraftigste udvikling med et centertrykfald på hele 17 hpa! Det meget markante trug ses tydeligt i Atlanterhavet. Det samme gør ryggen, der skyder op over Norskehavet (figur 5). Forstærkningen af ryggen ser ud til delvist at ske gennem latent varmefrigørelse i forbindelse med varmfronten, eftersom den ækvivalent-potentielle temperatur er bemærkelsesværdigt højere i TREF end i TE2 over Syd- og Mellemskandinavien (ikke vist). Forstærkningen af ryggen er med til at øge den negative vorticity i rygaksen, hvorfor advektionen af positiv vorticity øges i 300 hpa over overfladelavtrykket. De følgende tolv timer intensiveres cyklonen yderligere og når den 8/1 kl. 12Z et centertryk ud over Sydnorges kyst på 949 hpa og 982 hpa i henholdsvis TREF og TE2 (figur 6) en forskel på intet mindre end 33 hpa! Det må dermed stærkt sand- side 44 Vejret, 127, maj 2011

49 Figur 8. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hpa intervaller) og 300 hpa vind (farve-skraveret) for TREF (venstre) og TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z. Figur hpa geopotentialhøjde (isohypser, 60 meter intervaller), vind (sorte vindfaner) og relativ vorticitet (10 5 s -1 ) for TREF (venstre) og TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z. synliggøres, at frigørelsen af latent varme spillede en helt afgørende rolle i udviklingen af den kraftige storm den 8. januar. M i d d e l v i n d h a s t i g h e - derne ved de danske kyster når generelt op mellem 25 og 35 m/s (storm til orkan) mens vindstødene flere steder runder de 40 m/s (orkan). Stormen betegnes som en af de kraftigste og geografisk mest omfattende over Danmark i nyere tid. Eksempelvis registreres både på Als og i Vendsyssel orkan i middelvinden, da uvejret kulminerer. Analyse af sommerlavtrykket den juni 2009 I analysen af sommerlavtryk forekommer effekten af den diabatiske opvarmning gennem latent varmefrigørelse noget nemmere at genkende. Til analysetidspunktet i vores 48-timers kørsel er det pågældende lavtryk allerede dannet, da det udvikles et par dage forud for analysen gennem et sammenspil med en lineær jet streak ud for den franske atlanterhavskyst (Nielsen 2009). Til analysetidspunktet (11. juni kl. 00z) befinder lavtrykket sig over Belgien nedstrøms for et øvre højamplitude-trug hvilket kan ses ud fra vinden i 30 hpa (ikke vist). I løbet af de næste seks timer udvikler lavtrykket sig i TREF fra 1004 hpa til 1002 hpa, mens det i TE2 fyldes lidt op til 1006 hpa (figur 8) og årsagen må nødvendigvis findes Vejret, 127, maj 2011 side 45

50 i latent varmefrigørelse omkring lavtrykscenteret. Kort af 500 hpa højden viser nemlig, at den geopotentielle højde af denne trykflade er højere i TREF end i TE2 (figur 9). I TREF kan man se, at m-isohypsen sniger sig op langs Hollands kyst med lavere værdier mod nordvest. I TE2 er denne isohypse helt inde ved den hollandsk-tyske grænse, selvom lufttrykket i centeret af lavtrykket er højere i denne kørsel end i TREF. Den geopotentielle højde af en trykflade afhænger både af lufttrykket ved overfladen og af temperaturen (og principielt også luftfugtigheden) i den pågældende luftsøjle, da varmere luft fylder mere og så at sige skubber trykfladerne fra hinanden. Dermed ville den geopotentielle højde af eksempelvis 500 hpa fladen være lavere over et område med lavt overfladetryk end over et med højt overfladetryk, såfremt at temperaturen i luftsøjlen var den samme, men i dette tilfælde er højden af 500 hpa højere i kørslen med det laveste centertryk (TREF). Det betyder, at luftsøjlen ganske enkelt må være varmere (og evt. også fugtigere), hvilket med meget stor sandsynlighed skyldes latent varmefrigørelse, der kan hænge sam- Figur 10. Som i figur 9, men for den 11. juni 2009 kl. 18Z. Figur 11. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hpa intervaller) og 300 hpa vind (farve-skraveret) for TREF (venstre) den 12. juni 2009 kl. 06Z og TE2 (højre) den 12. juni 2009 kl. 18Z. På disse tidspunkter opnår de to lavtryk deres respektive laveste lufttryk. side 46 Vejret, 127, maj 2011

51 Der blev for første gang afholdt en egentlig vejrkonference i samarbejde med Vildtvejrsklubben, og den var vellykket. Der er siden indløbet opfordringer til at gentage arrangementet. Nordisk MeteorologMøde (NMM) skal afholdes i Danmark i 2012, og DaMS står som arrangør af mødet. Bestyrelsen går inden længe i gang med planlægningen. Beretningen blev godkendt. ad 3) Ayoe Buus Hansen gennemgik på vegne af kassereren, Gudfinna Adalgeirsdottir, regnskab og budget, som vil blive bragt i næste nummer af Vejret. Regnskabet for 2010 ender i et underskud på ca. kr ,-, hvorved selskabets formue ender på ca. kr ,-. I budgettet for 2011 kalkuleres med en forventet balance på ca. kr ,- - altså igen et underskud. Man bør dog bemærke, at en del udgiftsposter er overbudgetteret for at være på den sikre side. I forbindelse med gennemgangen af regnskab og budget blev der spurgt til DaMS' medlemskab af EMS (European Meteorological Society), og det blev foreslået at gøre medlemskabet lidt mere synligt både i Vejret og på dams.dk. Budget og regnskab blev godkendt. ad 4) Ingen indkomne forslag. ad 5) Formand Eigil Kaas genopstillede og blev valgt uden modkandidater. De tre bestyrelsesmedlemmer, Sven-Erik Gryning, Gudfinna Adalgeirsdottir og Michael Jørgensen var på valg, men kun Sven-Erik Gryning modtog genvalg. I stedet for Gudfinna Adalgeirsdottir valgtes Ayoe Buus Hansen, og i stedet for Michael Jørgensen valgtes Gorm Raabo Larsen. Endvidere godkendtes Lise Lotte Sørensens indtræden i bestyrelsen i stedet for Brian Broe. Slutteligt blev Lars Uldall, erstattet af Brian Sørensen. Nye suppleanter blev Joakim Nielsen og Michael Jørgensen. ad 6) Begge revisorer, Jacob Mann og Erik Wessing, samt revisorsuppleanten, Keld Q. Hansen, accepterede genvalg og blev uden modkandidater genvalgt for en 1-årig periode. ad 7) Under Eventuelt blev det foreslået at gøre noget mere ud af klimastoffet i Vejret, og måske også gøre lidt mere ud af at skildre de grønlandske interesser på området. Referent: Michael Jørgensen 14/

52 Dansk Meteorologisk Selskab c/o Ayoe Buus Hansen Sofus Francks Vænge 22 st tv 2000 Frederiksberg Returneres ved varig adresseændring