TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

Transkript

1 FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på Landbrugsinfo.dk Planteavl 2016 TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER >> MIKKEL GEJL HANSEN SEGES PLANTER & MILJØ I 2015 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var lidt dårligere end i Bruttoudbyttet var ca kr. lavere end i Stykomkostningerne var ca kr. højere, og dækningsbidraget faldt fra 2,2 mio. kr. pr. bedrift til 2,1 mio. kr. pr. bedrift i Kapacitetsomkostningerne faldt med kr. pr. bedrift. Det samlede resultat af primær drift faldt med kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostningerne var kr. højere end i 2014, mens afkoblet EUstøtte steg med kr., og det samlede driftsresultatet faldt dermed med ca kr. pr. bedrift og var i 2015 kun lidt under halvdelen af niveauet i Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2015 er beregnet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være heltidsplanteavlsbedrifter. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 pct. af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. For de mindste bedrifter (under 100 ha) i nærværende analyse er der en større andel af højværdiafgrøder i form af blandt andet bær, frugt med videre i forhold til de større bedrifter. Dette gør, at man ikke direkte kan sammenligne økonomien mellem bedrifter under 100 ha med andre heltidsplanteavlsbedrifter. SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk Bedriftstypedefinition Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne ændret i SEGES økonomidatabase. Tidligere skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen. Den nye definition kræver, at mere end 50 pct. af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter udenfor planteproduktionen, udeladt. I andre analyser, der udarbejdes vedrørende økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne supplerende indtjening, da den er med til at skabe virksomhedernes samlede indtjening. Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle mellem og tidligere år ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Der foretages normalt en vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er der ved vejningen anvendt en anden fordeling end i For 2014 og 2015 har det ikke været muligt at anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen af tallene i 2014 og 2015 i forhold til tidligere skal derfor ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. AUG 2016 Produktionsøkonomi

2 Indeks - Januar 2008 = Indeks for prisudviklingen Figur 1. Indeks for prisudvikling på foderhvede, handelsgødning og dieselolie for perioden 2008 til maj Prisen i januar 2008 var 5,27 kr. pr. liter dieselolie inkl. CO2-afgift og 166 kr. pr. hkg foderhvede ab gård. Data er dels fra Danmarks Statistik og dels fra For gødning er anvendt indeks opgjort pr. kvartal for gødningsstoffer generelt Dieselolie Gns. fakt. salgspris hvede ab gård Gødning DEFINITION AF DRIFTSRESULTAT Bruttoudbytte - stykomkostninger = Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte, minus finansieringsomkostninger landbrug, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering med videre fra Danmarks Statistik kan de anvendte årsrapporter vægtes til at repræsentere alle heltidsplanteavlsbedrifter. Der er ligesom i 2014 blev anvendt uvejede data i stedet for foreløbige vejninger på data. Vejningerne er først endelige efter redaktionens afslutning, så analyser udført senere vil ske på endeligt vejede data, og resultaterne kan derfor afvige fra nærværende lavet på uvejede data. INDTJENINGEN I 2015 Tabel 1 viser resultaterne for planteavlsbedrifter med heltidsbeskæftigelse. I 2015 dyrkede de 844 opgjorte bedrifter 219 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inklusive andre produktionsgrene end planteavl) var i 2015 på godt 3,0 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha., hvilket svarer til et fald på 5 pct. i forhold til TABEL 1. UDVIKLING AF RESULTATERNE PÅ HELTIDSPLANTEAVLSBEDRIFTER. FOR 2014 OG 2015 INDGÅR KUN UVEJEDE REGNSKABER ÅR Antal regnskaber Antal bedrifter (ikke vejet) 844 (ikke vejet) Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger DÆKNINGSBIDRAG Maskinstation Afskrivninger mv Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT

3 TABEL 2. RESULTATER FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER STØRRELSE I 2015 ANTAL HA GNS. ALLE BRUG UNDER 100 HA HA HA HA OVER 400 HA Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet 88,5 11,4 38,3 86,2 156,9 356,4 Areal med lerjord, pct. 57% 65% 57% 64% 54% 50% Areal med højværdiafgrøder, pct. 6% 16% 5% 8% 6% 4% BELØB I KR. BRUTTOUDBYTTE heraf planteavl DÆKNINGSBIDRAG BEDRIFTSNIVEAU Lønomkostninger Maskinstation Afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT Aktiver i alt - i kr Soliditetsgrad 38% 46% 41% 40% 35% 30% Gældsprocent 51% 42% 47% 50% 54% 59% Afkastningsgrad Landbrug 1,35% 0,26% 0,90% 1,53% 1,39% 2,30% Egenkapitalens forrentning 7% 7% 7% 6% 5% 7% Landbrugsaktivernes omsætningshastighed 0,09 0,09 0,07 0,09 0,10 0,13 Kapacitetsgrad 1,38 1,25 1,34 1,41 1,33 1,47 Overskudsgrad 23,72 22,50 28,19 25,73 19,13 20,36 KR. PR. HA I GENNEMSNIT Dækningsbidrag bedriftsniveau Resultat af primær drift Driftsresultat STYKOMKOSTNINGER Stykomkostningerne steg fra 2014 til 2015 med ca kr. og udgør i gennemsnit 0,9 mio. kr. Da bruttoudbyttet faldt med kr., blev dækningsbidraget ca kr. lavere pr. bedrift i 2015 sammenlignet med De primære stigninger i stykomkostningerne skal findes på gødning og planteværn, som er steget med henholdsvis 13 pct. og ti pct. Dækningsbidraget var på 2,1 mio. i gennemsnit pr. bedrift i KAPACITETSOMKOSTNINGER De samlede kapacitetsomkostninger er steget med kr. til 1,5 mio. kr. i I analysen af maskinomkostninger konkluderes det, at disse er på samme niveau i 2015 som i Kapacitetsomkostningerne faldt med to pct. Omkostninger til maskinstationer steg med kr. svarende til 1 pct., mens afskrivninger steg med kr. og dermed 11 pct.. De øvrige kapacitetsomkostninger faldt med 4 pct. og kr. Resultatet af den primære drift blev på kr. pr. bedrift - eller ca kr. pr. ha i gennemsnit. Der er tale om et fald i resultat af primær drift på kr. fra 2014 til Dette kan sammenholdes med, at resultatet fra 2013 til 2014 faldt med ca kr. Over de seneste to år er resultat af primær drift således faldet med over kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostninger er faldet med kr. pr. bedrift fra 2014 til 2015, hvilket svarer til et fald på tre pct. Den afkoblede EU-støtte steg med kr. til kr., som følge af det øgede areal. Samlet er alle omkostningerne i forbindelse med bedrifterne faldet med en pct. i forhold til

4 kr. pr. ha Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser 2015 Figur 2. Resultatopgørelse opdelt efter bedriftsstørrelser. Driftsresultaterne i de forskellige størrelsesgrupper skal vurderes under hensyntagen til, at der er væsentlige forskelle i hvor stor andel planteproduktionen udgør. Særligt er der forskel på, hvor stor andel specialafgrøder udgør i de enkelte grupper. Bedrifter under 100 ha har stor andel af specialafgrøder (over 16 %) Under 100 ha ha ha ha Over 400 ha Dækningsbidrag bedriftsniveau pr. ha Resultat af primær drift pr. ha Driftsresultat pr. ha Driftsresultatet på kr. i 2015 er kr. lavere end i 2014, hvilket svarer til et fald på seks pct. Dette resultat ligger under niveauet for aflønningen af ens egen arbejdsindsats, og dermed kunne gennemsnittet af bedrifterne ikke forrente deres egenkapital. OPDELING EFTER BEDRIFTSSTØRRELSE Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem størrelsesgrupper baseret på det samlede dyrkede areal inklusive forpagtninger. Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem 941 kr. pr. ha og kr. pr. ha - og ligger dermed under resultaterne fra For gennemsnittet af bedrifterne udgør bruttoudbytte fra planteavl 84 pct., mens det for størrelsesgruppen ha kun udgør 71 pct. Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør 36,9 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 51 pct. gæld. Det svarer til en egenkapital på ca. 18,8 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i ,3 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 53 pct., svarende til en egenkapital på knap 17 mio. kr. AFKASTNINGSGRADEN viser afkastet fra driften i forhold til den indsatte kapital. Den gennemsnitlige afkastningsgrad er på 1,35. Dette er ikke et tilfredsstillende niveau, da investorer ikke vil være tilfredse med en forrentning på 1,35 pct. ved en kapitalbinding på 36,9 mio. kr. Egenkapitalens forretning viser, hvor meget ejerne opnår ved at investere i deres bedrift. Egenkapitalforrentningen er i gennemsnit 7 pct., og dermed højere end afkastningsgraden, hvilket betyder at bedrifterne får mere ud af deres fremmedkapital, end det koster at låne den. AKTIVERNES OMSÆTNINGSHASTIGHED, LANDBRUG viser forholdet mellem bruttoudbyttet og landbrugsaktiverne. Det er et udtryk for, hvor stor en aktivitet der er genereret ud fra den investerede kapital. I 2015 er den gennemsnitlige omsætningshastighed på 0,09. Tabel 2 viser, at omsætningshastigheden er større ved de store bedrifter end de mindre, hvilket blandt andet skyldes, at de større bedrifter har en højere andel af forpagtet areal. Generelt må det siges, at niveauet er lavt sammenlignet med andre brancher, men det understreger samtidig planteproduktionen som et erhverv med store kapitalmæssige krav. OVERSKUDSGRADEN viser hvor stor en del af bruttoudbyttet, der er tilbage efter driftsomkostninger er dækket, og hvad der er tilbage til aflønning af kapitalen. I gennemsnit var overskudsgraden på 23,7 men varierede i forhold til bedrifternes størrelse. Bedrifter med ha havde en overskudsgrad på 19,13 kr. tilbage til aflønning af kapitalen for hver 100 kr., de generede i bruttoudbytte, mens bedrifter mellem ha havde 28,19 kr. tilbage. SOLIDITETSGRADEN viser bedrifternes egenkapital i forhold til deres samlede aktiver. I gennemsnit var den på 38 pct. - men varierede fra 30 pct. for bedrifter med over 400 ha til 46 pct. for bedrifter med under 100 ha. Soliditetsgraden for planteavlere ser fornuftig ud og viser, at de er forholdsvis modstandsdygtige overfor tab. 4

5 TABEL 3. INVESTERINGS- OG FINANSIERINGSBEHOV FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER BEDRIFTSSTØRRELSE, 2015 ANTAL HA INVESTERING I GNS. ALLE BRUG UNDER 100 HA HA HA HA Antal ha gns Maskiner Driftsbygninger Inventar husdyrbrug og andet Grundforbedringer LANDBRUGSINVESTERINGER, AFSKRIVNINGSBERETTIGEDE I ALT Afskrivninger mv. landbrug Nettoinvesteringer, produktion Jord Immaterielle aktiver Nettoinvesteringer, landbrug Beboelse og biler samt aktiver udenfor landbrug Samlede investeringer Likviditet efter reg. og privat Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansiering, % 48% 64% 71% 51% 28% 45% NETTOINVESTERING LANDBRUG, KR. PR. HA OVER 400 HA Forskellen i bedrifternes resultater og aktivmasse, gæld med videre mellem årerene skyldes blandt andet, at det ikke er præcis de samme bedrifter, der indgår i analyserne. Derfor kan ændringer i resultater sammenholdt med 2014 og tidligere år ikke opgøres præcist, men nærværende analyser giver en indikation af retning og niveau. Der skal samtidigt gøres opmærksom på, at gruppen under 100 ha har en væsentlig større andel højværdiafgrøder (ca. 16 pct. af arealet i gennemsnit - mod knap 6 pct. af arealet i gennemsnit for alle bedrifter uanset størrelse), således at deres resultat målt i kr. pr. ha vil afvige fra de andre gruppers. Andelen af bedrifter i denne gruppe er imidlertid relativt lille, så det ikke påvirker resultatet af gennemsnitsbedrifterne i væsentlig grad, men der skal tages hensyn til disse, hvis man vil sammenligne økonomien mellem størrelse på bedrifterne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha. INVESTERINGS- OG FINANSIERINGSBEHOV Tabel 3 viser nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehovet er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler vedrørende finansaktiver og gæld samt privat udtræk. Tabel 3 er i modsætning til tidligere opdateret med en mere præcis specifikation af investeringerne, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere analyser ikke er mulig. Det er dog en klar tendens, at der er investeret mindre i 2015 end de tidligere år. Der er en negativ nettoinvestering i alle grupperinger, hvilket betyder at den samlede værdi af produktionsanlæg er blevet mindre efter afskrivninger. Der geninvesteres så at sige for lidt. Til gengæld investeres der i store mængder jord - undtagen i gruppen for bedrifter under 100 ha, der har solgt ud af deres jordbeholdninger. Der er samlet set positive samlede investeringer for alle grupperinger - opvejet af investeringer i jord, øvrige materialer og aktiver uden for landbruget. Der er i gennemsnit et negativt likviditetsoverskud, som betyder, at der investeres mere, end likviditeten stiger. Den gennemsnitlige selvfinansieringsgrad er på 55 pct., men hvor bedrifter mellem ha ligger helt nede på 29 pct. KONTAKT Mikkel Gejl Hansen, konsulent SEGES Planter & Miljø migh@seges.dk /

6 FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på Landbrugsinfo.dk AUG 2016 DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE > > MIKKEL GEJL HANSEN SEGES PLANTER & MILJØ Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentligt afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. KATEGORISERING AF ANALYSEGRUNDLAGET Bedrifter over 25 ha indgår i datagrundlaget og kategoriseres i grupper efter den dominerende jordtype. Jordtyperne er opdelt i fire grupper: JB 1 og JB 3 JB 2 og JB 4 Vandet sandjord JB 5,6,7,8 og 9. DEFINITION AF DÆKNINGSBIDRAG MARK Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense- tørrings- og certificeringsomkostninger. Opdeling af bedrifterne følger nedenstående specifikationer og afviger dermed lidt fra den såkaldte G-type opdeling: Kvægbedrifter har bruttoudbytte fra mælk og kvæg på kr. eller derover. De er ikke medtaget i denne analyse, da de ikke er sammenlignelige med de øvrige grundet en ofte stor andel af grovfoderproduktion, som overføres internt. Bedrifter med hovedproduktion kartofler har mere end kr. i bruttoudbytte fra kartofler og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk

7 TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG MARK (DB) PÅ UDVALGTE BEDRIFTSTYPER I GENNEMSNIT, BEDSTE TREDJEDEL OG PROCENTVIS FORSKEL FRA GENNEMSNITTETS DB TIL BEDSTE TREDJEDELS DB ANTAL BEDRIFTER TIL BEREGNING AF GNS. DB KR. PR. HA, GNS. DB KR. PR. HA, BEDSTE TREDJEDEL FORSKEL FRA GNS. TIL BED- STE TREDJEDELS DB PLANTEAVLSBEDRIFTER JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED SVIN JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION SUKKERROER Alle jordtyper % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION KARTOFLER Alle jordtyper % Bedrifter med hovedproduktion fabriksroer har mere end kr. i bruttoudbytte fra fabriksroer og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter eller kartoffelbedrifter. Bedrifter med svin har mere end kr. i bruttoudbytte fra svin, fjerkræ og mink og er ikke kvægbedrift, kartoffelbedrift eller bedrift med fabriksroer. Planteavlsbedrifter indgår ikke i de ovennævnte kategorier og har et bruttoudbytte fra salg af korn på mere end kr. Kategoriseringen har betydning for resultaterne. Såfremt opdelingen i jordbundstyper var anderledes, eller grænserne for bruttoudbytte for bedriftstyperne var anderledes, ville analyserne give tilsvarende anderledes resultater. RESULTATER FOR 2015 Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel er ikke ændret meget i forhold til 2014 for JB 1+3, 5-9 og med vanding, hvorimod der er sket en stor stigning på forskellen mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel for JB 2+4. Her er der en forskel på 30 pct. - en stigning på 9 pct. point fra Planteavlsbedrifter har et dækningsbidrag på kr. pr. ha på tværs af jordbundstyper. Det dækker over en variation fra kr. på JB 1+3 til kr. på JB 5-9. Svinebedrifter har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha. Det dækker over en variation fra kr. på JB med vanding til kr. på JB 5-9. Fabriksroeavlerne har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha, mens kartoffelavlerne opnår kr. pr. ha i gennemsnit. Forskellen i dækningsbidrag, mellem gennemsnittet og gennemsnittet af den tredjedel med de bedste dækningsbidrag, er på niveau med de foregående år med 16 pct. til 21 pct. for bedrifter med svineproduktion, mens det for sukkerroedyrkerne er 18 pct. For kartoffelavlerne er forskellen noget større med 38 pct. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. 2

8 HØSTUDBYTTE OG DÆKNINGSBIDRAG Som tabel 1 indikerer, er der væsentlige variationer i dækningsbidraget mellem bedrifterne. Figur 1 viser variationerne i udbyttet i vinterhvede for 986 planteavlsbedrifter - alle jordbundstyper. Figur 1 viser blandt andet at: ca. 25 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen avlede 70 hkg eller derunder i vinterhvede i 2015 ca. 50 pct. avlede 80 hkg eller derunder godt 75 pct. avlede 90 hkg eller derunder knap 25 pct. avlede mere end 90 hkg. Afgrødefordelingen og gennemsnitlige udbytter for de 495 planteavlsbedrifter i analysen ses i tabel 2. TABEL 2. UDBYTTER OG AFGRØDEFORDELING FOR PLANTEAVLS- BEDRIFTER I DÆKNINGSBIDRAGSANALYSE, ALLE JB ALLE BEDRIFTER 986 BEDRIFTER BEDSTE 33 PCT. 326 BEDRIFTER AREAL BAG UDBYTTETAL UDBYTTER hkg pr. ha areal hkg pr. ha areal ha Vinterhvede 82 42% 89 39% Vinterbyg 66 6% 74 4% Vinterrug 64 5% 69 4% Triticale 59 1% 63 1% 739 Vårbyg 61 25% 69 19% Havre 62 1% 66 1% Vinterraps 44 15% 45 15% ,0% Udbytte i vinterhvede, alle JB Figur 1. Udbyttefordeling i vinterhvede for 986 planteavlsbedrifter, alle JB. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% < > 90 Udbytte i hkg pr. ha 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, alle JB < >9.000 Kr. pr. ha Figur 2. Dækningsbidrag pr. ha for 986 planteavlsbedrifter, alle JB. 3

9 De ret store variationer i udbytter i vinterhvede ses også i andre afgrøder, ligesom de slår igennem på dækningsbidrag. I figur 2 ses variationen i dækningsbidrag mark for planteavlsbrug i analysen, alle jordbundstyper. Det ses blandt andet, at: 13 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på kr. pr. ha eller derunder 37 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over kr. pr. ha 5 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over kr. pr. ha. Det skal erindres, at planteavlsbedrifter primært har korn og andre salgsafgrøder og ikke har større produktion af græsfrø, roer eller kartofler. Til sammenligning viser figur 3 variationen i udbytter i vinterhvede, og figur 4 viser variationen i dækningsbidrag for de af planteavlsbedrifterne, der har JB 5-9 som den dominerende jordbundstype. 35% Udbytter i vinterhvede, JB 5-9 Figur 3. Udbyttefordeling i vinterhvede for planteavlsbedrifter 2015, JB % 25% 20% 15% 10% 5% 0% > > 90 Hkg pr. ha 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, JB 5-9 < >9.000 Kr. pr. ha Figur 4. Dækningsbidrag mark for 986 planteavlsbedrifter 2015, JB

10 De opnåede dækningsbidrag for 2015 er en anelse højere end for 2014, men stadig under niveauet i Udviklingen i udbytter og dækningsbidrag ses i tabel 3 og figur 5. Generelt er udbytteniveauet stigende for alle afgrøder siden 2011 til 2015, men dette er ikke slået igennem dækningsbidraget. Det ekstra udbytte, som er opnået, bliver opvejet af stigende stykomkostninger samt faldende priser på afgrøder, hvilket ses i figur 6. TABEL 3. UDVIKLING I UDBYTTER OG DÆKNINGSBIDRAG MARK, ALLE PLANTEAVLSBEDRIFTER, 2011 TIL 2015 GNS BEDSTE TREDJEDEL GNS. BEDSTE TREDJEDEL GNS. ANTAL BEDSTE TREDJEDEL GNS. BEDSTE TREDJEDEL GNS. BEDSTE TREDJEDEL Bedrifter KR. PR. HA DÆKNINGSBIDRAG MARK UDBYTTE HKG PR. HA Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Vårbyg Havre Vinterraps Alm rajgræs Dækningsbidrag mark - planteavlsbedrifter Figur 5. Gennemsnitligt dækningsbidrag mark for planteavlsbedrifter på alle JB, 2011 til Kr Dækningsbidrag mark kr. pr. ha 5

11 PRISUDVIKLINGEN I 2015 I figur 6 ses den gennemsnitlige fakturerede pris for vinterhvede ab gård gennem Det kan udledes af figuren, at tidspunktet for handel/afregning er med til at afgøre dækningsbidragets størrelse, idet kornprisen var begrænset stigende frem til juli, hvor den toppede til en pris på 124 kr. pr. hkg ab gård, hvorefter den faldt til samme niveau som ved start 2015, nemlig 113 kr. pr. hkg ab gård. Kornprisen har været støt faldende siden juli Prisudvikling foderhvede April 2013 August 2013 December 2013 Februar 2013 Januar 2013 Juli 2013 Juni 2013 Maj 2013 Marts 2013 November 2013 Oktober 2013 September 2014 April 2014 August 2014 December 2014 Februar 2014 Januar 2014 Juli 2014 Juni 2014 Maj 2014 Marts 2014 November 2014 Oktober 2014 September 2015 April 2015 August 2015 December 2015 Februar 2015 Januar 2015 Juli 2015 Juni 2015 Maj 2015 Marts 2015 November 2015 Oktober 2015 September Figur 6. Prisudviklingen i vinterhvede ab gård fra 2013 til 2015, gennemsnitligt faktureret. Kilde: farmtal.dk KONTAKT Mikkel Gejl Hansen, konsulent SEGES Planter & Miljø migh@seges.dk /

12 FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på Landbrugsinfo.dk AUG 2016 MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG > > MIKKEL GEJL HANSEN SEGES PLANTER & MILJØ Maskinomkostningerne udgør en væsentlig del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Maskinomkostninger for 2015 er analyseret for planteavlsbedrifter med hovedproduktion salgsafgrøder samt for bedrifter med fabriksroer, frø og stivelseskartofler. Desuden præsenteres spredningen i maskinomkostninger for bedrifter med salgsafgrøder. De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive arbejde for 2015 er i sammenligning med 2014 på samme niveau, når der tages hensyn til stigningen i forbrugerindekset. Gennemsnittet dækker over stor spredning i omkostningerne imellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2015 i gennemsnit haft maskinomkostninger, der er 47 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. KARAKTERISERING AF DATAGRUNDLAG Flere karakteristika skal være opfyldt, for at en driftsgrensanalyse kan indgå i analysegrundlaget: Maskinstationsomkostningerne er maksimalt kr. pr. ha. Maskinstationsindtægterne er maksimalt kr. pr. ha. Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha (indeholder både vedligehold markredskaber og vedligehold andet inventar ). Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar ). Data til analyser af maskinomkostninger for 2011 til 2015 er baseret på et andet datagrundlag end de tidligere udførte analyser. Tidligere anvendtes årsrapporter som datagrundlag. Fra 2011 anvendes Økonomidatabasens driftsgrensanalyser. Det betyder, at vurderingen af forskellene mellem 2011 til 2015 og tidligere år må ske med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Kriterierne for udvælgelse af bedrifter ligger så tæt på tidligere definitioner som muligt. Brændstof og diverse er maksimalt kr. pr. ha. Afskrivninger på maskininventar er maksimalt kr. pr. ha. Posten indeholder både afskrivninger markredskaber og afskrivninger andet inventar. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar. Bedrifterne har en positiv maskinsaldo. Bedrifternes areal er minimum 50 ha. Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som bedrifter med overvejende produktion af korn, raps og frø udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk

13 MASKINOMKOSTNINGER (EKSKL. LØN) Maskinstation netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som roeproduktion udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som kartoffelproduktion udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. Bedrifter på primært vandet sandjord er sorteret fra på grund af manglende datagrundlag. Bedrifter med driftsgren salgsafgrøder har primært korn, raps og eventuelt mindre arealer med frø, og der indgår ikke bedrifter med kartofler, fabriksroer eller andre specialafgrøder. Sammenlignes der med tilsvarende analyse for 2012, var analysegrundlaget primært bedrifter med hovedproduktion korn. I 2012 indgik fabriksroer og stivelseskartofler også i definitionen salgsafgrøder. I 2013, 2014 og 2015 er disse produktioner opgjort i selvstændige driftsgrene. Man kan med udgangspunkt i sit regnskab lave en grovanalyse af egne maskinomkostninger, som vist i boksen maskinomkostninger, og sammenligne disse med de efterfølgende resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. For bedre sammenligningsgrundlag kan økonomikonsulenten udarbejde en driftsgrensanalyse for den enkelte bedrift, svarende til det der indgår i nærværende analysegrundlag. MASKINOMKOSTNINGER FOR PLANTEAVLSBEDRIFTER 2015 De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive løn på bedrifter med salgsafgrøder udgør kr. pr. ha i Skal man vurdere de samlede omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Den gennemsnitlige løn til ejer og medarbejdere for de bedrifter med salgsafgrøder, der indgår i analysen, udgør i 2015 omkring kr. pr. ha. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængigt af afgrødevalg og maskiner på bedriften. Maskinomkostningerne er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger, og man skal i øvrigt bemærke, at lønomkostningerne fra driftsgrensanalyserne til dels stammer fra skønnede beløb. Ligeledes viser omkostningerne ikke den ekstra lønomkostning, som det nødvendigvis kræves, hvis bedrifterne har en maskinstationsindtægt. Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter i perioden 2006 til 2010 og driftsgrensanalyser i perioden 2011 til 2015, se tabel 1. UDVIKLING I MASKINOMKOSTNINGER Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet af de seneste ti år. For at kunne lave en sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år er priserne også angivet i 2015-priser. Priserne er korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Fra 2006 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger, og efter ændringen af opgørelsesprincip fra 2011 til 2015 har omkostningerne ligeledes været stabile. TABEL 1. UDVIKLING I MASKINOMKOSTNINGER 2006 TIL 2015, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER Antal ejendomme Areal i gns KR. PR. HA KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT MASKINOMKOSTNINGER I ALT Maskinomkostninger i 2015-priser Indeks 2006 =

14 Maskinomkostninger i 2015-priser Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling (forbrugerprisindekset), bedrifter med salgsafgrøder. Ved vurdering af tallene bør ændringer i datagrundlag for 2011 til 2015 i forhold til tidligere inddrages i vurderingen. Kr. pr. ha Variable omkostninger Afskrivning og forrentning TABEL 2. SPREDNING I MASKINOMKOSTNINGER, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER 2015 LAVESTE TREDJEDEL MELLEMSTE TREDJEDEL HØJESTE TREDJEDEL Antal ejendomme Areal i gennemsnit KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivning Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr Den stigning, der har været fra 2010 til 2011, skyldes øgede variable omkostninger, mens de faste omkostninger er faldet en smule. Fra 2014 til 2015 er de variable omkostninger steget med 107 kr. pr. ha, og faste omkostninger er faldet med 75 kr. pr. ha i årets priser. Der er fald i omkostninger til brændstof og vedligehold, men en stigning i omkostninger til maskinstation, mens der er fald på både afskrivninger og forrentning. Samlet set er maskinomkostningerne steget med 32 kr. pr. ha i årets priser fra 2014 til På den nederste linje i tabellen vises maskinomkostningerne i 2015-priser og en stigning på 11 kr. pr. ha fra 2014 til Det ser derfor ud til at være sket en øgning i brugen af maskinstationer mod at bedrifterne har arbejdet mindre med egne maskiner. Efter ændringen af opgørelsesmetode fra 2011 og frem til og med 2014 ligger omkostningerne på samme indeks, med mindre stigning for 2011 og 2012 og med et lille fald fra 2013 til Dette er også illustreret i figur 1. SPREDNING I MASKINOMKOSTNINGER I tabel 2 ses driftsgrensanalyserne med salgsafgrøder, opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses det, at den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger i 2015, har maskinomkostninger, der er ca. 47 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. I 2014 var spredningen mellem højeste og laveste tredjedel 46 procent. 3

15 bedrifter, med de højeste maskinomkostninger, har de største omkostninger på alle poster. den laveste og højeste tredjedel afskriver med gennemsnitligt samme procent på deres markinventar, men den højeste tredjedel har en bunden kapital, der er dobbelt så stor som den laveste tredjedel, hvorfor deres omkostninger er tilsvarende større. Dette kan skyldes at bedrifterne har en større maskinpark. den højeste tredjedel har i gennemsnit både de højeste maskinstation- og vedligehold- og brændstofsomkostninger. Der er potentiale for besparelse på alle poster. MASKINOMKOSTNINGER JORDBUND OG PRODUKTION I tabel 3 er vist maskinomkostningerne for salgsafgrøder, inddelt afhængigt af fremherskende jordbundstype, og om der er tale om en planteavlsbedrift eller en bedrift med svineproduktion. Samtidig ses maskinomkostningerne for driftsgrensanalyserne for specialiseret frøproduktion, fabriksroer og stivelseskartofler. Bedrifter, der karakteriseres som lerjord, har JB 5-9 på mere end 50 pct. af det dyrkede areal. Driftsgrensanalyser med specialiseret frøproduktion er ejendomme med salgsafgrøder, hvor arealet med frø udgør mindst 15 pct. af det dyrkede areal i driftsgrenen salgsafgrøder. I driftsgrensanalyserne for specialiseret frø, fabriksroer og stivelseskartofler opdeles data ikke på baggrund af jordbund. Det ses i tabellen, at maskinomkostningerne på bedrifter med planteproduktion (mere end 50 pct. af standardomsætningen fra planteproduktion) har lidt større omkostninger på lerjord end på sandjord. Det skyldes primært højere faste omkostninger og vedligeholdsomkostninger. For planteavlsbedrifter med overvejende svineproduktion gælder det også, at maskinomkostningerne er størst hos bedrifter på overvejende lerjord. Maskinstationsomkostningerne ligger generelt højere på overvejende svineproduktionsbedrifter end på overvejende planteavlsbedrifter, hvilket er forventeligt på grund af højere omkostninger til udbringning af husdyrgødning. Det skal nævnes, at datagrundlaget for overvejende planteavlsbedrifter på sandjord er relativt spinkelt med kun 32 bedrifter i analysen. Bedrifter med frøproduktion har samme omkostningsniveau som ejendomme uden væsentlig frøproduktion. Til gengæld er maskinomkostningerne væsentligt større ved fabriksroer og stivelseskartofler bl.a. på grund af væsentligt højere omkostninger til maskinstation. TABEL 3. SPREDNINGEN I MASKINOMKOSTNINGER SALGSAFGRØDER Bedriftstype PLANTEPRODUKTION SVINEPRODUKTION SPECIALISERET STIVELSES- Jordbund/vanding LERJORD SANDJORD LERJORD SANDJORD FRØ FABRIKSROER KARTOFLER Antal ejendomme KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr De første fire kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med salgsafgrøder. De sidste tre kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med specialiseret frø, stivelseskartofler og fabriksroer. Gennemsnitstallene dækker over en stor variation i datagrundlaget 4

16 7.000 Maskinomkostninger i alt pr. ha Figur 2. Maskinomkostninger pr. ha som funktion af arealet for driftsgrensanalyser, bedrifter med salgsafgrøder Kr. pr. ha Hektar med salgsafgrøder Figur 2 illustrerer den store variation i maskinomkostningerne på bedrifter med salgsafgrøder. Figuren viser et plot af maskinomkostninger i kr. pr. ha som funktion af arealet i ha, for bedrifter med salgsafgrøder. Der er i datamaterialet ikke konstateret nogen klar sammenhæng imellem arealtilliggende og størrelsen af maskinomkostninger. Der er dog en tendens til, at maskinomkostningerne på de store bedrifter ligger indenfor et mere snævert interval end på de mindre bedrifter. Dette kan skyldes flere ting, herunder en bedre kapacitetsudnyttelse af maskinparken, bedre muligheder for at opnå gode købspriser på maskiner, og at de store bedrifter har mere fokus på optimering af maskinomkostninger. For yderligere information om variation på driftsgrensanalyserne henvises til Business Check Planteproduktion Sammenlignes der med Business Check Planteproduktion, er der en mindre afvigelse på de beregnede maskinomkostninger. Det skyldes primært, at der er lidt skarpere kriterier for dataudvælgelse i nærværende publikation. Desuden bruges samme kalkulationsrente for alle bedrifter i denne analyse i modsætning til brug af de enkelte bedrifters faktisk betalte rente i Business Check Planteproduktion. KONTAKT Mikkel Gejl Hansen, konsulent SEGES Planter & Miljø migh@seges.dk /

17 FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på Landbrugsinfo.dk AUG 2016 TI ÅRS UDVIKLING I PLANTEAVLEN > > MIKKEL GEJL HANSEN SEGES PLANTER & MILJØ Driftsresultatet i 2015 blev i gennemsnit på kr. pr. heltidsplanteavlsbedrift. Resultatet er knap kr. lavere, end det der blev opnået i 2014, og udgør til sammenligning lidt under halvdelen af driftsresultatet i Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på data fra årsrapporter, der er indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være en heltidsplanteavlsbedrift. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 pct. af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering med videre fra Danmarks Statistik kan de anvendte årsrapporter vægtes til at repræsentere et større antal heltidsplanteavlsbedrifter. Der er, i modsætning til tidligere års analyser, anvendt uvejede data i stedet for foreløbige vejninger på data. Vejningerne er først endelige efter redaktionens afslutning. Analyser udført senere vil således ske på endeligt vejede data, og resultaterne kan derfor afvige fra nærværende lavet på uvejede data. Bedriftstypedefinition Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne ændret i SEGES økonomidatabase. Tidligere skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen. Den nye definition kræver, at mere end 50 pct. af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter udenfor planteproduktionen, udeladt. I andre analyser, der udarbejdes vedrørende økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne supplerende indtjening, da den er med til at skabe virksomhedernes samlede indtjening. Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle mellem og tidligere år ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Der foretages normalt en vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er der ved vejningen anvendt en anden fordeling end i For 2014 og 2015 har det ikke været muligt at anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen af tallene i 2014 og 2015 i forhold til tidligere skal derfor ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Der indgår data fra 844 bedrifter i analysen i SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk

18 TABEL 1. TI ÅRS UDVIKLING I RESULTATERNE FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL Antal bedrifter Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 1) BELØB I KR. BELØB I KR. TOTALØKONOMI Bruttoudbytte heraf mark DÆKNINGSBIDRAG Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf afskrivninger Afkoblet EU-støtte 2) Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT Dækningsgrad, pct. 69% 72% 67% 61% 66% 69% 72% 70% 70% 69% Kapacitetsgrad ekskl. ejerløn, pct. 142% 156% 131% 114% 145% 143% 175% 157% 140% 138% Kapacitetsgrad inkl. ejerløn, pct % 117% 116% 1) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, rug, triticale og havre 2) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet I 2015 udgør dækningsbidraget ca. 69 pct. af bruttoudbyttet, hvilket er stort set det samme som i med et fald på 1 pct.. Denne andel kaldes også for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden i stand til at begrænse stykomkostningerne i forhold til bruttoudbyttet. Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgrad inklusive ejerløn udgør i pct. og er dermed faldet med 1 pct. point fra 117 pct. i DET DYRKEDE AREAL Det dyrkede areal pr. bedrift har været jævnt stigende gennem hele perioden - dog med et mindre fald i I nærværende analyse er det dyrkede areal pr. bedrift på 219 ha i gennemsnit, hvilket er en stigning på 7 ha og på niveau med 2013 efter et fald i BRUTTOUDBYTTE Bruttoudbyttet i 2015 har været ca kr. lavere pr. bedrift end i Den gennemsnitlige pris på foderhvede i 2015 var på 117 kr. pr. hkg ved et simpelt gennemsnit af salgspriser fra januar til december. I 2014 var tilsvarende pris på ca. 126 kr. pr. hkg. I regnskaberne er høstudbyttet i korn opgjort til ca. 1 hkg større end i Det svarer fint til oplysninger fra Danmarks Statstik, hvor det gennemsnitlige høstudbytte i korn var på 69 hkg pr. ha i 2015 mod 68 hkg pr. ha i I 2015 var start- og slutpris begge på samme niveau; nemlig 113 kr. pr. hkg. Da hovedparten af kornet sælges i sidste kvartal, eller sættes til værdi på lager svarende til decemberprisen, vil det udbytte, man opnår i sit regnskab, ligge tættere på prisen i 4. kvartal end et simpelt gennemsnit over året. 2

19 Ti års udvikling, omkostninger Figur 1. Udvikling i kapacitets- og finansieringsomkostninger samt den resulterende samlede omkostning i perioden i årets priser (ikke korrigerede for prisudvikling) kr. pr. bedrift Kapacitets- og finansieringsomkostninger Kapacitetsomkostninger Finansieringsomkostninger Ti års udvikling, driftsresultat Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag inklusive EU-støtte, kapacitets- og finansieringsomkostninger og driftsresultat i perioden i årets priser (ikke korrigeret for prisudvikling) kr. pr. bedrift DB inkl. afkoblet EU-støttte Kapacitets- og finansieringsomkostninger Driftsresultat KAPACITETSOMKOSTNINGERNE STIGER Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år for den gennemsnitlige bedrift. Tages der hensyn til det areal, der dyrkes, så har kapacitetsomkostningerne, efter en top i , udvist et svagt fald frem til 2011, hvorefter de stiger igen. Kapacitetsomkostningerne målt i kr. pr. ha var i 2014 således på kr. pr. ha mod kr. pr. ha i 2013, mens de i 2015 udgjorde kr. pr. ha, hvilket giver et fald på næsten 400 kr. pr. ha, som kan skyldes stigningen i antal ha pr. bedrift. De gennemsnitlige kapacitetsomkostninger faldt med kr. fra 2014 til FINANSIERINGSOMKOSTNINGER Finansieringsomkostningerne faldt med kr. fra 2014 til 2015 til kr. Faldet skyldes primært faldende renteomkostninger - på trods af stigende forpagtningsomkostninger fra de øgede antal forpagtede ha. Finansieringsomkostningerne dækker i højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Driftsresultatet, målt i årets priser, var kr. pr. bedrift i 2006 og kr. i Der har i perioden været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift, hvilket ses i figur 2. 3

20 Dækningsbidrag pr. ha, bedriftsniveau - indeks 2006 = 100 Figur 3. Dækningsbidrag inklusive EU-støtte i kr. pr. ha for årene 2006 til 2015, dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen med forbrugerprisindekset og indekseret med 2006 = indeks Indeks DB korrigeret for prisudvikling (inkl. EU-støtte) For at illustrere udviklingen i dækningsbidragene er der i figur 3 vist dækningsbidrag i kr. pr. ha for årene 2006 til I disse tal er indregnet EU-støtten for at gøre niveauet sammenligneligt. Samtidigt er de enkelte års dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen udtrykt ved forbrugerprisindekset. Dækningsbidragene i de enkelte år er tillagt EU-støtte og indekseret med dækningsbidraget i 2006 til indeks 100. Det ses af figur 3, at dækningsbidrag målt i kr. pr. ha i 2015 er på niveau 2006, hvor der var tale om meget lavt dækningsbidrag. Set over perioden så er dækningsbidraget i 2015 i den laveste ende af det, der er opnået. KONTAKT Mikkel Gejl Hansen, konsulent SEGES Planter & Miljø migh@seges.dk /