Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
|
|
- Ernst Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015
2 Danskernes kostvaner Hovedresultater Agnes N. Pedersen Tue Christensen Jeppe Matthiessen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund-Sørensen Anja Biltoft-Jensen Hanne-Jette Hinsch Karin Hess Ygil Karsten Kørup Erling Saxholt Ellen Trolle Anders Budtz Søndergaard Sisse Fagt Colourbox
3 Disposition Vurdering af indtag iflg. NNR 2012 Makronæringsstoffer og energi Vitaminer og mineraler Kostens kvalitet og relation til anbefalinger Fødevaregrupper Colourbox
4 Vurdering af indtag iflg. NNR 2012
5 Vurdering af indtag iflg. NNR 2012 Makronæringsstoffer fokus på kvalitet vs. kvantitet Mikronæringsstoffer sandsynligheden for et tilstrækkeligt indtag anbefalingen (RI) minimal sandsynlighed behov (AR) relativ høj sandsynlighed nedre grænse (LI) meget høj sandsynlighed
6 Makronæringsstoffer i energiprocent (E%) uden alkohol NNR Fedt mættet - mono - poly - < Kulhydrat sukker <10 Protein 10-20
7 Makronæringsstoffer i energiprocent (E%) uden alkohol NNR 4-14 år år Fedt mættet - mono - poly - > , ,8 Kulhydrat sukker > Protein
8 Makronæringsstoffer i energiprocent (E%) uden alkohol NNR 4-14 år år Fedt mættet - mono - poly - > , ,8 Kulhydrat sukker > Protein Kostfiber g/10 MJ 30/
9 Tabel 60: Procent af 4-14-årige børn (n = 758 )og årige voksne (n = 3.188), der opfylder næringsstofanbefalingen. Percent of 4-14 year-old children (n = 758) and year-old adults (n = 3.188) fulfilling the recommendation. Næringsstof Indtag Anbefaling % overholder anbefaling Børn Voksne Mættet fedt 15 E% < 10 E% 3% 3% Tilsat sukker 9 E% < 10 E% 49% 66% Kostfiber 23 g/10mj 30 g/10 MJ 80%* 16% * anbefaling på mindst 20 g kostfiber pr. 10 MJ for 4-9-årige børn
10 Tabel 55a : Relativt indhold fra de energigivende næringsstoffer hos børn (4-14 år) i gennemsnitkosten (n = 903) og (n = 758). Energiprocent (E%) er eksklusiv alcohol. Relative content of children's (4-14 years) food from energy yielding nutrients in the average diet in (n = 903) and (n = 758). Energy percent (E%) is excl. alcohol Næringsstof Fedt (E%) Total Mættede fedtsyrer Monoumættede Polyumættede ,8 34* * 1 5,4* 1 Kulhydrat (E%) Total Tilsat sukker 11* 1 Kostfiber (g/10 MJ) 22 23* 1 Protein (E%) 14 15* 1 1 T-test * 1
11 Tabel 55b : Relativt indhold fra de energigivende næringsstoffer hos voksne (15-75 år) i gennemsnitkosten (n = 3.528) og (n = 3.188). Energiprocent (E%) er eksklusiv alcohol. Relative content of adult's (15-75 years) food from energy yielding nutrients in the average diet in (n = 3.528) og (n = 3.188). Energy percent (E%) is excl. alcohol. Næringsstof Fedt (E%) 38* 1 15,0* 1 Kulhydrat (E%) Total Mættede fedtsyrer Monoumættede Polyumættede Total Tilsat sukker 35 14,6 12 5,1 50 9,4 Kostfiber (g/10 MJ) Protein (E%) 15 16* 1 1 T-test 14* 1 5,8* 1 46* 1 8,8* 1
12 Tabel 57. Energiindtaget i gennemsnitkosten hos 4-14-årige (n = 903) og årige (n = 3.528) sammenlignet med energiindtaget i gennemsnitskosten hos 4-14-årige (n = 758) og årige (n= 3.188). Energy intake in the average diet in of 4-14-year old children (n = 903) and year old adults (n = 3.528) compared to the energy intake in the average diet in of 4-14-year old children (n = 758) and year old adults (n = 3.188). Gruppe Energiindtag (kj) Ændring Ændring (%) Drenge 4-14 år Piger 4-14 år Alle 4-14 år Mænd år * 7* 1 Kvinder år * 6* 1 Alle år * 7* 1 1 T-test
13 Vurdering af indtag iflg. NNR 2012 Makronæringsstoffer fokus på kvalitet vs. kvantitet Mikronæringsstoffer sandsynligheden for et tilstrækkeligt indtag anbefalingen (RI): minimal sandsynlighed behov (AR): relativ høj sandsynlighed nedre grænse (LI): meget høj sandsynlighed
14 Tabel 56a: Næringsstoftæthed i kosten hos børn (4-14 år) (n = 903) og (n = 758. Nutrient density in children's (4-14 years ) diet (n = 903) og (n = 758). Næringsstof pr.10 MJ Ændring (median) median gns median gns % Vitamin A RE * Vitamin D μg 2,2 2,7 2,4 3,2 +9* Vitamin E α-te 7,1 7,3 8,4 8,7 +18* Thiamin mg 1,4 1,4 1,5 1,5 +7* Riboflavin mg 1,9 1,9 1,9 1,9 0 Niacin NE * Vitamin B 6 mg 1,4 1,5 1,5 1,5 +7* Folat μg * Vitamin B 12 μg 5,5 5,7 6,0 6,3 +9* Vitamin C mg Calcium Mg * Fosfor Mg * Magnesium mg * Jern mg 9,9 10,1 11,0 11,0 +11* Zink mg 11,2 11,4 11,7 11,8 +5* Jod μg * Selen μg * Natrium g 3,5 3,6 3,7 3,8 +6* Kalium g 3,2 3,3 3,2 3,2 0
15 Tabel 56b: Næringsstoftæthed i kosten hos voksne (n = 3.528) og (n = 3.188). Nutrient density in adult's (15-75 years ) diet (n = 3.528) and (n = 3.188). Næringsstof pr.10 MJ Ændring (median) median gns median gns % Vitamin A RE * Vitamin D μg 2,6 3,8 3,4 4,9 +31* Vitamin E α-te 7,5 8,0 8,6 9,4 +15* Thiamin mg 1,4 1,4 1,4 1,4 0* Riboflavin mg 1,7 1,8 1,8 1,8 +6* Niacin NE * Vitamin B 6 mg 1,6 1,6 1,7 1,7 +6* Folat μg * Vitamin B 12 μg 5,2 5,8 6,4 6,9 +23* Vitamin C mg Calcium mg Fosfor mg * Magnesium mg Jern mg 11,1 11,2 11,7 11,8 +5* Zink mg 11,6 11,8 12,5 12,7 +8* Jod μg * Selen μg * Natrium g 3,6 3,5 3,7 3,8 +3* Kalium g 3,7 3,8 3,7 3,7 0*
16 Tabel 58: Næringsstoftæthed i kosten hos børn og voksne, 4-75 år (n = 3.946). Nutrient density in the diet of children and adults, aged 4-75 years (n = 3.946). Næringsstof Indtag/MJ Anbefalet/MJ Vitamin A (RE) Vitamin D (µg) 0,5 1,4 Vitamin E (α-te) 0,9 0,9 Thiamin (mg) 0,14 0,12 Riboflavin (mg) 0,19 0,14 Niacin (NE) 3,4 1,6 Vitamin B6 (mg) 0,17 0,13 Folat (µg) Vitamin B12 (µg) 0,7 0,2 Vitamin C (mg) 12 8 Calcium (mg) Fosfor (mg) Magnesium (mg) Jern (mg) 1,1 1,6 Zink (mg) 1,3 1,2 Jod (mg) Selen (µg) 5,4 5,7 Kalium (g) 0,36 0,35 For heterogene grupper af 6-65-årige med indtag af 8-12 MJ
17 Tabel 59: Procentvis andel med indtag under nedre indtag (LI) og gennemsnitsbehovet (AR) for mænd (M), (n = 1.545) og kvinder (K), (n = 1.643). Percent of intake below lower intake limit (LI) and average requirement (AR) for men (n= ) and women (n = ). Næringsstof Andel under LI (%) Andel under AR (%) M K M K Vitamin A (RE) Vitamin D (µg) Vitamin E (α-te) Thiamin (mg) Riboflavin (mg) Niacin (NE) <1 <1 <1 1 Vitamin B6 (mg) Folat (µg) <1-7 - Vitamin B12 (µg) <1 <1 <1 1 Vitamin C (mg) Calcium (mg) Fosfor (mg) <1 Magnesium (mg) Jern (mg) Zink (mg) <1 <1 2 2 Jod (mg) < Selen (µg) < Kalium (g)
18 Mikronæringsstoffer Indholdet i kosten er rigeligt for: niacin, vitamin B 12, calcium, fosfor og jod. Såfremt energibehovet opfyldes, vil indtaget af næringsstofferne være tilstrækkeligt. Kosten har et acceptabelt indhold af: vitamin A, vitamin E, thiamin, riboflavin, folat, vitamin B 6, vitamin C, magnesium, zink og kalium. Såfremt energibehovet opfyldes, vil indtaget af næringsstofferne også være tilstrækkeligt. Kostens indhold af selen ligger lige under anbefalingen for halvdelen af piger/kvinder fra 10-års-alderen, men kun omkring 3% af hele populationen angiver et indtag under nedre grænse
19 Mikronæringsstoffer Kostens indhold af folat anses for acceptabelt for populationen, bortset fra kvinder i den fødedygtige alder Kun for vitamin D og jern er der en reel risiko for, at betydelige dele af befolkningen ikke får opfyldt deres behov, selv om de spiser sundt og får dækket deres energibehov Vitamin D - solskinsvitaminet Børn: 2,7 µg Voksne: 4,7 µg NNR: 10 µg
20 Jern Omkring/lige under anbefalingen for 4-17-årige drenge Piger/kvinder fra 10-årsalderen i underkanten Fertile kvinder (18-35 år) 75% under AR Obs. Status kan kun bedømmes ud fra klinisk-kemiske data. 10% af de årige har et indtag under LI (der gælder for ikke-fertile kvinder)
21 Fødevaregrupper
22 Tabel 54a: Relativt indhold fra fødevaregrupper hos børn ( 4-14 år) i kosten (n = 903) og (n = 758). Relative content of children's (4-14 years) food from different food groups in the diet in (n = 903) and (n = 758). Fødevaregruppe pr.10 MJ Ændring (median) median gns median gns % Mælk g * Ost g Brød & korn g * Kartofler g * Grøntsager g * Frugt ekskl. Juice g * Kød g * Fjerkræ g Fisk g * Æg g * Fedtstoffer g * Sukker & slik g * Drikkevarer g Juice g *
23 Tabel 54b: Relativt indhold fra fødevaregrupper hos voksne (15-75 år) i kosten (n = 3.528) og (n = 3.188). Relative content of adult's (15-75 years) food from different food groups in the diet in (n = 3.528) and (n = 3.188). Fødevaregruppe pr.10 MJ Ændring (median) median gns median gns % Mælk g * Ost g * Brød & korn g * Kartofler g * Grøntsager g * Frugt ekskl. juice g * Kød g * Fjerkræ g Fisk g * Æg g * Fedtstoffer g * Sukker & slik g Drikkevarer g * Juice g *
24 Fødevaregruppers bidrag af næringsstoffer
25 Tabel 53a: Bidrag af energi og makronæringsstoffer fra fødevaregrupper (% af det samlede indtag, n = 3.946). Contribution of energy and macronutrients from food groups (% of total intake ). fedtsyrer mono- poly- kulhydrat, tilsat energi fedt mættede umættede umættede trans- tilgængeligt sukker kostfiber protein Mælk Ost Brød & korn Kartofler Grøntsager Frugt Kød Fjerkræ Fisk Æg Fedtstoffer Sukker & slik Drikkevarer Juice Snacks Diverse bidraget er mindre end 0,5% ; 0 bidraget er mindre end 0,1%
26
27
28
29
30 Tabel 53b: Bidrag af vitaminer fra fødevaregrupper (% af det samlede indtag, n = 3.946). Contribution of vitamins from food groups (% of total intake, n = 3.946). fedtopløselige vitaminer vandopløselige vitaminer vit. A retinol ß-caroten vit. D vit. E thiamin riboflavin niacin vit. B 6 folat vit. B 12 vit. C Mælk Ost Brød & korn Kartofler Grøntsager Frugt Kød Fjerkræ Fisk Æg Fedtstoffer Sukker & slik Drikkevarer Juice Snacks Diverse bidraget er mindre end 0,5%; 0 bidraget er mindre end 0,1%
31 Tabel 53c: Bidrag af mineraler fra fødevaregrupper (% af det samlede indtag, n = 3.946). Contribution of minerals from food groups (% of total intake, n = 3.946). Mineraler calcium fosfor magnesium jern zink Jod selen natrium kalium Mælk Ost Brød & korn Kartofler Grøntsager Frugt Kød Fjerkræ Fisk Æg Fedtstoffer Sukker & slik Drikkevarer Juice Snacks Diverse bidraget er mindre end 0,5%; 0 bidraget er mindre end 0,1%
32 Hovedpointer KOSTENS INDHOLD flere grøntsager, mere fisk, mindre sodavand mindre rugbrød og frugt Mere kød Særligt for voksne mere fuldfed ost og fedtstoffer MAKRONÆRINGSSTOFFER For meget mættet fedt For meget tilsat sukker for visse grupper For lidt kostfiber for visse grupper
33 Hovedpointer MIKRONÆRINGSSTOFFER Øget næringsstoftæthed for vitamin D og jern er der en reel risiko for, at betydelige dele af befolkningen ikke får opfyldt deres behov, selv om de spiser sundt og får dækket deres energibehov SALT Indtaget på 11g/dag for mænd og 8 g/dag for kvinder er over anbefalingen på 6 g/dag
34 Hovedpointer Det stigende indhold af fedt bør give anledning til et øget fokus på fedtsyresammensætningen særligt det mættede fedt som bør nedbringes. Den fremtidige udfordring ligger i at få befolkningen til at følge de officielle kostråd, hvorved kostens kvalitet ville blive forbedret til glæde for folkesundheden.
35
36 Tak for Jeres opmærksomhed!
Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereDanskernes kostvaner 2011-2013
Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Tue Christensen Jeppe Matthiessen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund-Sørensen Anja
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereDanskernes kostvaner 2000-2002
Danskernes kostvaner 2-22 Hovedresultater Udarbejdet af: Niels Lyhne Tue Christensen Margit Velsing Groth Sisse Fagt Anja Biltoft-Jensen Henrik Hartkopp Hanne-Jette Hinsch Jeppe Matthiessen Anders Møller
Læs mereCamilla Hoppe. DTU-Fødevareinstituttet
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Camilla Hoppe MSc, PhD DTU-Fødevareinstituttet Landbrug og Fødevarer 6. og 7. Januar 2011 Vidensgrundlag for rådgivning
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereNordiske næringsstofanbefalinger 2004 med implementering af fysisk aktivitet
Nordiske næringsstofanbefalinger 04 med implementering af fysisk aktivitet Formål og indhold Nordiske næringsstofanbefalinger (NNA) 04 skal tolkes som retningslinier for den ernæringsmæssige sammensætning
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereOkse- og kalvekød; Ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre
Okse- og kalvekød; Ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre DCA DANISH CENTRE FOR FOOD AND AGRICULTURE Forord Følgende notat er en opsamling af resultaterne fra projektet Okse- og Kalvekød; Ernæringsaspekter
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereDanskernes kostvaner 2003-2008
Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Sisse Fagt Margit Velsing Groth Tue Christensen Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen Niels
Læs mereBørns kost på hverdage og weekenddage.
Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereKategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.
Læs mereDanskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007
Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Udarbejdet af: Ellen Trolle Ulla Holmboe Gondolf Majken Ege Karsten Kørup Karin Hess Ygill Tue Christensen
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereNy undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereHvad spiser danske børn og voksne?
VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Spiser danskerne sundt? Danskernes indtag af fødevarer og næringsstoffer kan vurderes på basis af bl.a. den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysisk
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereDanskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007
Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Udarbejdet af: Ellen Trolle Ulla Holmboe Gondolf Majken Ege Karsten Kørup Karin Hess Ygill Tue Christensen
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereKvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet
Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut
Læs mereNæringsstofanbefalinger
ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereDanskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med focus på frugt og grønt samt sukker
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2016 Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med focus på frugt og grønt samt sukker Fagt, Sisse; Biltoft-Jensen, Anja Pia; Matthiessen, Jeppe; Groth,
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereFaglig baggrund for Madpyramiden. Revidering og revitalisering af Madpyramiden. Sundhed, smag og klima
Faglig baggrund for Madpyramiden Revidering og revitalisering af Madpyramiden. Sundhed, smag og klima November 2010 2 Faglig baggrund for Madpyramiden - Revidering og revitalisering af Madpyramiden. Sundhed,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.
Læs mereBekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om slankekostprodukter 1)
BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for
Læs mereKvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet
Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut
Læs mereMaks. ½ liter sodavand og saft om ugen
E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereHvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereFoodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.
0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013
Læs mereDanskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker
Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Udarbejdet af: Sisse
Læs mereBekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)
BEK nr 663 af 11/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-27-2301-01011 Senere ændringer
Læs mereVitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-
VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereAf Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal
Læs mereBekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)
BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere
Læs mereÆg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.
Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35
Læs mere8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler
8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereBekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål til spædbørn 1)
BEK nr 39 af 11/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-29-31-00472 Senere ændringer
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereMadpyramiden. Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima. Marts 2011
Madpyramiden Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima Marts 2011 Madpyramiden ved FDB På baggrund af den faglige baggrund for madpyramiden (appendiks 1) samt kommunikationsmæssige
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKødets. ernæringsmæssige betydning
Kødets ernæringsmæssige betydning Redigeret februar 09 www.ernaeringsfokus.dk Kontakt: Puk Maia Ingemann Holm pmih@lf.dk Kødets ernæringsmæssige betydning Kød indeholder protein af høj kvalitet og en lang
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereFødevareberigelse et tveægget sværd?
Fødevareberigelse et tveægget sværd? Inge Tetens Professor i ernæring DTU Fødevareinstituttet Afdelingen for Ernæring intet@food.dtu.dk Definition 1963 Principper om fødevareberigelse Afhjælpe eller forebygge
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereUDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!
UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været
Læs mereKødets. ernæringsmæssige betydning
Kødets ernæringsmæssige betydning Kødets ernæringsmæssige betydning Kød indeholder protein af høj kvalitet og en lang række vitaminer og mineraler. Forskere mener, at kød har været meget vigtigt i menneskets
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereHvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs mere