UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
|
|
- Robert Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDKAST Dok. nr Forslag til Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Brug af folkekirkens kirker til ikke kirkelige formål og nedsættelse af udvalg om kirkegårde m.v.) 1 I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 24. juni 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Med biskoppens tilladelse kan menighedsrådet stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Det er en forudsætning for biskoppens tilladelse, at den påtænkte aktivitet ikke strider mod kirkerummets karakter. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og I 19, stk. 3, ændres 13 og 14 til 5, stk. 2, og 13 og I 24, stk. 2, ændres 5, stk. 2 til 5, stk. 3. I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009, foretages følgende ændring: 1. Efter 18 indsættes: 2 18 a. Ministeren for ligestilling og kirke nedsætter et udvalg bestående af repræsentanter fra Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt en person med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Stk. 2. Forinden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget. Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse på baggrund af en kategorisering af folkekirkens kirkegårde i: 1. Umistelige kirkegårde 2. Bevaringsværdige kirkegårde 3. Mindre bevaringsværdige kirkegårde 4. Andre kirkegårde Stk. 4. En kirkegård, som er umistelig, jf. stk. 3, nr. 1, må ikke nedlægges.
2 Stk. 5. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed. Udvalget sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Ligestilling og kirke. 3 Loven træder i kraft den 1. april Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2
3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget har til formål at skabe mulighed for, at et menighedsråd med biskoppens tilladelse kan beslutte at stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Det er endvidere et formål med lovforslaget, at der ikke sker nedlæggelse af kirkegårde, der anses for at være umistelige. 2. Baggrund I efteråret 2011 nedsatte kirkeministeren en arbejdsgruppe (arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug), som blandt andet fik til opgave at beskrive de forskellige problemstillinger i forbindelse med lukning af kirker og foretage en grundig belysning af de særlige omstændigheder, som knytter sig til folkekirkens kirkebygninger. Arbejdsgruppen har i den forbindelse set på, om et alternativ til en kirkelukning kan være, at der åbnes for muligheden for, at kirkerummet kan anvendes til andre aktiviteter end de rent kirkelige samtidig med, at kirken stadig anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Arbejdsgruppen anbefalede en lovændring således, at der åbnes for, at folkekirkens kirker fremover også kan anvendes til ikke kirkelige formål. Endvidere har arbejdsgruppen set nærmere på, hvad der skal ske med kirkegården, hvis en kirke nedlægges. Arbejdsgruppen har overvejet, hvordan det kan sikres, at de kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning, kan sikres mod nedlæggelse. Arbejdsgruppen anbefalede, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg bestående af repræsentanter fra Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt repræsentanter, der besidder særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Endvidere anbefalede arbejdsgruppen, at det sagkyndige udvalg skal høres i forbindelse med en påtænkt nedlæggelse af en kirkegård, og det sagkyndige udvalg skal kunne erklære en kirkegård for umistelig med den konsekvens, at kirkegården ikke kan nedlægges. Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort i april 2013 og offentliggørelsen blev markeret ved en konference på Nationalmuseet den 22. april Lovforslaget er en udmøntning af de ovenfor omtalte anbefalinger i arbejdsgruppens rapport. 3. Lovforslagets udformning 3.1 Brug af folkekirkens kirker Gældende ret Af 5, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. fremgår det, at kirken af menighedsrådet eller med dettes samtykke kan anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og 3
4 kirkelige handlinger. Til afholdelse af kirkekoncerter, opførelse af kirkespil og lignende kræves dog tillige tilladelse fra biskoppen, såfremt et mindretal i menighedsrådet forlanger dette. Kirkerummet må således kun anvendes til kirkelige formål. Andre af kirkens lokaler kan anvendes til arrangementer af såvel kirkelig som ikke kirkelig karakter under forudsætning af, at der tages tilbørligt hensyn til, at det drejer sig om lokaler i en kirkebygning. I kirkerummet kan der afholdes gudstjenester, herunder ekstraordinære gudstjenester som fx særlige altergangsgudstjenester, dåbsgudstjenester, liturgiske gudtjenester og lignende. Endvidere danner kirkerummet rammen om de kirkelige handlinger, det vil sige dåb, konfirmation, vielse, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og begravelse/bisættelse. Ifølge lovens 16, stk. 2, bestemmer menighedsrådet, i hvilket omfang der er adgang til kirken uden for de tider, hvor kirken er i brug, og hvorvidt der skal betales for adgangen. Menighedsrådet kan således beslutte at holde åbent for fx andagtssøgende eller turister. Betaling for brug af kirken ved særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v. fastsættes i en vedtægt, der udfærdiges af menighedsrådet og godkendes af provstiudvalget, jf. lovens 19, stk. 1, 1. pkt. Herudover indeholder bestyrelses- og brugsloven forskellige bestemmelser om brug af folkekirkens kirker, herunder om valgmenigheders adgang til at benytte kirken, om medlemmer af kristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne samt om evangelisk-lutherske frimenigheders og andre kristne trossamfunds faste brug af kirkerne. Adgangen omfatter alene afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger. Valgmenigheder betaler for brug af kirken et beløb svarende til den merudgift til kirkens opvarmning, belysning, rengøring m.m., som valgmenighedens brug af kirken medfører. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet og valgmenighedens bestyrelse, jf. lovens 19, stk. 2. Medlemmer af kristne trossamfund, evangelisk-lutherske frimenigheder og andre kristne trossamfund betaler for brug af kirken. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet, jf. lovens 19, stk. 3. Da folkekirkens kirker ifølge lovgivningen kun må anvendes til kirkelige formål, er det således udelukket at anvende en kirke til andre formål, herunder rent kulturelle formål. Kirken må heller ikke anvendes til ikke kirkelige handlinger som fx borgerlige begravelser eller borgerlige vielser. Herudover indeholder bestyrelses- og brugsloven særlige bestemmelser vedrørende brug af kirkerne. Det fremgår således af 17, at kirkesproget er dansk. Biskoppen kan tillade anvendelse af fremmede sprog ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Af lovens 18, stk. 1, fremgår, at i kirken skal almindelig sømmelighed iagttages, og der må intet foretages, som strider mod rummets særlige karakter. Af 18, stk. 2, fremgår, at ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag I rapporten om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug, konstaterer arbejdsgruppen, at bestyrelses- og brugslovens bestemmelser om kirkerummets anvendelse ikke giver menighedsrådet mulighed for at anvende en kirke til andet end kirkelige formål. Arbejdsgruppen anfører, at kompetencen til at foretage en vurdering af, hvilke aktiviteter der ud over gudstjenester og kirkelige handlinger falder ind under begrebet kirkelige formål, som udgangs- 4
5 punkt er menighedsrådets, medmindre et mindretal i menighedsrådet forlanger biskoppens tilladelse indhentet. Da vurderingen af, hvorvidt der er tale om et kirkeligt formål, således sker på lokalt niveau, antager arbejdsgruppen, at der er en betydelig variation i karakteren af og indholdet i de kirkelige arrangementer, som afholdes, og arbejdsgruppen formoder, at der i et vist omfang afholdes arrangementer, som ud fra en nærmere undersøgelse vil vise sig at mangle elementet af kirkeligt formål. I rapporten drøfter arbejdsgruppen, om et alternativ til en kirkelukning kan være, at der åbnes op for muligheden for, at kirkerummet kan anvendes til andre aktiviteter end alene de rent kirkelige. I disse drøftelser har arbejdsgruppen forudsat, at kirken i et eller andet omfang fortsat anvendes til kirkelige formål og dermed vedbliver at være omfattet af den kirkelige lovgivning. Er der tale om en kirkebygning, hvor det konstateres, at det kirkelige aktivitetsniveau er for nedadgående, kan udleje til andre formål eventuelt være med til at bære en del af de faste driftsomkostninger ved bygningsdriften. Det kan heller ikke udelukkes, at en ændret anvendelse af kirkebygningen omvendt kan medvirke til at øge interessen for de kirkelige aktiviteter. På den baggrund har arbejdsgruppen anbefalet en lovændring således, at biskoppen kan tillade, at menighedsrådet stiller kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. I tilslutning til anbefalingen har arbejdsgruppen præciseret følgende: For det første er der forholdet til bygningsfredningsloven. Mellem Kulturministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke er der enighed om, at så længe en kirke er i anvendelse som kirke, det vil sige bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, vil kirken være omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og dermed undtaget fra bygningsfredning. Der er således ikke fastsat en nedre grænse for den folkekirkelige brug. Kun hvis kirkebygningen alene anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger, kan den eventuelt blive omfattet af bygningsfredningsloven, såfremt bygningen har fredningsværdi. I relation til bygningsfredningsloven er det uden betydning, hvem der ejer bygningen. Derfor kan en kirkebygning, som bliver bygningsfredet, fortsat være under bestyrelse af et menighedsråd. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at en bygningsfredet kirke, hvis den igen ønskes taget i brug som kirke, overgår til at blive omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. For det andet kan det ikke udelukkes, at et menighedsråd, som benytter sig af muligheden for at udleje eller udlåne kirkebygningen til ikke kirkelige formål, efterhånden må konstatere, at kirkebygningen i overvejende grad anvendes til ikke kirkelige formål og kun sjældent anvendes til gudtjenester og kirkelige handlinger. I den situation bør menighedsrådet overveje situationen, jf. menighedsrådslovens 1, stk. 1 og 2: 1. Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Stk. 2. Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Arbejdsgruppen finder, at brugen af en kirke til ikke kirkelige aktiviteter ikke må blive af et sådant omfang, at hovedformålet at danne rammen om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter - med kirkebygningen forsvinder. For det tredje skal de indtægter, som kirkekassen får ved udleje af kirkebygningen, afspejle de omkostninger, som menighedsrådet har ved udlejningen. 5
6 Endelig må det være en forudsætning for biskoppens tilladelse, at en ændret anvendelse må ske med respekt for kirkerummets karakter og inventar, ligesom en ændret anvendelse må respektere, at kirkens aktiviteter, som de fastlægges af menighedsrådet, må have første prioritet. Den endelige afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål skal henhøre under biskoppen. Ministeriet for Ligestilling og Kirke kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag med arbejdsgruppens præciseringer. Lovforslagets 1 er udformet i overensstemmelse hermed Nedlæggelse af kirkegårde Gældende ret Ifølge 9, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde sørger menighedsrådet for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere. En kirkegård indvies, før den tages i brug, jf. lovens 9, stk. 4. Ifølge 9, stk. 2, fastsætter ministeren for ligestilling og kirke nærmere regler om anlæggelse, udvidelse, nedlæggelse, indhegning, indretning, beplantning og vedligeholdelse af kirkegårde samt om opførelse, ombygning, nedrivning og istandsættelse af bygninger til brug for kirken eller kirkegården. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Af bekendtgørelsens 14 fremgår det, at anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor, jf. lovens 14, stk. 1. Denne ret omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode til et gravsted med en gravplads, hvis der er en efterlevende ægtefælle dog med to gravpladser, jf. lovens 15, stk. 1, 1. pkt. Af lovens 13 fremgår det, at fredningsperioden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges, jf. lovens 17, stk. 1, hvoraf fremgår, at et gravsted ikke kan nedlægges, forinden fredningsperioden efter den seneste begravelse i gravstedet er udløbet. Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den kræves fornyet mod et i vedtægten herfor fastsat vederlag, jf. lovens 17, stk. 3. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan kan et gravsted dog inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet, jf. 18, stk. stk. 1. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum, jf. 18, stk. 2. Lovens kapitel IV indeholder bestemmelser om registrering af gravminder. Når et gravminde er registreret må det ikke af menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen fjernes fra kirkegården, jf. 22, stk. 1. Ministeren for ligestilling og kirke kan tillade, at registrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegården, jf. 22, stk. 2. Der er andre gravsteder, som nyder særlig beskyttelse. Det gælder de danske frihedskæmpergrave, som ikke må nedlægges uden samtykke fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Endvidere er der mellem den danske stat og det britiske statssamfund indgået en overenskomst om fredning af og tilsyn med krigsgrave. Endelig er der mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland indgået en overenskomst om tyske krigsgrave i Danmark fra anden verdenskrig. 6
7 Når en kirkegård nedlægges, sker der ingen særlig markering heraf. En nedlagt kirkegård er ikke længere omfattet af den kirkelige lovgivning, og arealet kan overgå til anden anvendelse. Hvis en kirke nedlægges, vil bygningen, hvis den er opført før 1536, være automatisk fredet efter bygningsfredningslovens 4. Nedlægges en kirke, som er opført efter 1536, kan kirkebygningen fredes ved beslutning, jf. bygningsfredningslovens 3, hvorefter bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle, kan fredes. Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En bygningsfredning kan omfatte bygningens umiddelbare omgivelser i form af blandt andet pladser, haver, parkanlæg og lignende i det omfang, det er en del af den beskyttelsesværdige helhed, jf. bygningsfredningslovens 3, stk. 2. En kirkegård, som ligger i umiddelbar tilknytning til en kirke, kan, hvis den nedlagte kirkebygning bygningsfredes, blive omfattet af bygningsfredningen, såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed. Hvis kirkebygningen bygningsfredes uanset om dette sker automatisk, fordi bygningen er fra før 1536 eller ved beslutning fredes kirkegården ikke automatisk. Det kræver en særlig beslutning. Kirkegården kan enten fredes i tilknytning til fredning af kirkebygningen eller som et solitært landskabsarkitektonisk værk, såfremt der ikke længere gennemføres begravelser på stedet eller påhviler øvrige forpligtelser i relation til gravsteder. Krigergrave mv. kan beskyttes efter bestemmelserne i museumsloven. Herudover indeholder bygningsfredningsloven og museumsloven forskellige beskyttelsesbestemmelser, som kan være relevante i forbindelse med nedlæggelse af en kirkegård. Det kan være i relation til eventuelle sten- og jorddiger, konkrete gravminder og eventuelle fortidsminder, som befinder sig på kirkegården Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag I rapporten om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug, konstaterer arbejdsgruppen, at der på grund af fredningstider og erhvervede gravstedsrettigheder samt andre omstændigheder som fx registrerede gravminder er et langt tidsperspektiv, hvis en kirkegård skal nedlægges helt. Arbejdsgruppen anfører blandt andet, at nedlæggelse af kirkegårde er et følsomt emne. Der er derfor god grund til at udvise de nødvendige hensyn, når en kirkegård skal nedlægges. Det anføres, at de senere års fokus på folkekirkens lokale økonomi blandt andet har indebåret, at alle kirkegårdstakster er blevet genberegnet således, at taksterne nu afspejler de faktiske omkostninger, som kirkegårdene har ved at producere ydelserne. Den øgede opmærksomhed på kirkegårdsøkonomien sammenholdt med, at danskerne foretrækker kremering fremfor begravelse i kiste, indebærer, at mange kirkegårde har for meget plads. Disse udfordringer betyder, at der allerede i dag sker en vis tilpasning af kirkegårdsanlæggene. Selvom reguleringer på kirkegårdene sker over længere tid, er der tale om dynamiske anlæg. Derfor kan man overveje, om der fortsat er grund til at opretholde en kirkegård, hvis der ikke længere - eller kun med mange års mellemrum - bliver foretaget begravelser eller urnenedsættelser på kirkegården. En kirkegård, hvor ingen længere bliver begravet, risikerer at have mere karakter af en kulisse end et anlæg i brug. Dette vil i særlig grad gøre sig gældende, hvis kirken også er taget helt ud af brug. 7
8 Hertil kommer, at sognets beboere altid har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor. Det kan nogle gange føre til det paradoks, at en kirkegård i et provsti med mange små sogne må ansøge om en kirkegårdsudvidelse, uanset at der er rigeligt med begravelsesplads på de øvrige kirkegårde i provstiet. Problemstillingen knytter sig til den folkekirkelige struktur og er ikke drøftet nærmere i arbejdsgruppen, da overvejelser om strukturforhold ikke indgår i arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen finder, at det er vigtigt, at der fortsat værnes om de kulturhistoriske værdier, som er knyttet til folkekirkens kirkegårde. Samtidig er det et faktum, at kirkegårdsanlæggene til stadighed er under forandring, og at det derfor som hidtil kan være nødvendigt at nedlægge kirkegårde. Arbejdsgruppen har derfor overvejet, hvordan det fremadrettet kan sikres, at de kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning og dermed kan karakteriseres som umistelige, kan sikres mod nedlæggelse. Arbejdsgruppen finder, at det kan ske ved, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal inddrages i beslutninger om nedlæggelse af kirkegårde, og anbefaler, at der nedsættes et sådant udvalg, hvis opgave det bliver at formulere nogle kriterier, der skal danne grundlag for udvalgets kategorisering af kirkegårdene i fire grupper: 1. Umistelige kirkegårde 2. Bevaringsværdige kirkegårde 3. Mindre bevaringsværdige kirkegårde 4. Andre kirkegårde. Det sagkyndige udvalg skal bestå af repræsentanter fra Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt en person, der besidder særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Ønsker om at nedlægge en folkekirkeligt bestyret kirkegård skal af stiftsøvrigheden forelægges det sagkyndige udvalg, som skal udtale sig i den enkelte sag herunder foretage en vurdering af, i hvilken kategori den konkrete kirkegård skal placeres. Betydningen af, at en kirkegård vurderes at være umistelig, skal være, at kirkegården ikke kan nedlægges, selv om kirken nedlægges. Konsekvensen heraf bliver, at kirkegården fremdeles skal vedligeholdes af folkekirken. Arbejdsgruppen har vurderet, at det alene vil være et relativt beskedent antal kirkegårde fx 10-15, der vil blive vurderet som umistelige, da bevaringskriterierne forudsættes at ligge på et højt niveau. Bevaringskriterierne kan tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Verdensarvkonventionen. Arbejdsgruppen forudsætter, at det sagkyndige udvalg også er opmærksom på eventuelle bygninger på kirkegården, fx ligkapeller, gravkapeller, kirkelader m.v., der indgår som en del af kirkegårdsanlægget. Arbejdsgruppen forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af at en kirkegård udpeges som umistelig, kan indgå i udligningsordningen under folkekirkens fællesfond. Det indebærer, at umistelige kirkegårde indgår som et kriterium ved fastlæggelsen af udligningstilskuddets størrelse. Ministeriet for Ligestilling og Kirke kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag med følgende bemærkninger: Bestemmelsens anvendelsesområde bør ikke alene gælde for kirkegårde, der ligger ved kirker, som planlægges nedlagt. Ministeriet finder således, at bestemmelsens anvendelsesområde skal gælde alle sager om nedlæggelse af folkekirkeligt bestyrede kirkegårde. 8
9 Ministeriet finder endvidere, at det sagkyndige udvalgs sekretariatsfunktion skal varetages af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Lovforslagets 2 er udformet i overensstemmelse hermed. Udvalget skal formulere nogle kriterier, der skal danne grundlag for udvalgets kategorisering af kirkegårdene i fire grupper. Herefter vil udvalget afholde møder efter behov, når der skal afgives udtalelser i sager om nedlæggelse af kirkegårde. Udgifterne til udvalgets virksomhed, som skønnes at udgøre maksimalt kr. årligt, afholdes af fællesfonden. Arbejdsgruppen har foreslået, at eventuelle merudgifter, som følge af at en kirkegård udpeges som umistelig, kan indgå i udligningsordningen således, at umistelige kirkegårde indgår som et kriterium ved fastlæggelse af udligningstilskuddets størrelse. I følge 13, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi kan der efter ministerens bestemmelse af fællesfonden ydes et udligningstilskud til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommunen. Det samlede beløb, der anvendes på denne måde, må ikke overstige 120 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt fra og med 2007 efter pris- og lønudviklingen. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter bestemmelser om, hvordan beløbet fordeles blandt kommunerne. Formålet med udligningsordninger er at yde tilskud til økonomisk svage ligningsområder. Aktuelt udgør udligningstilskuddet 105 mio. kr. Udligningstilskuddet beregnes ud fra følgende kriterier: Såfremt udskrivningsgrundlaget pr. kirke opgjort på kommunerne udgør mindre end 60 pct. af landsgennemsnittet, udbetales et tilskud svarende til 35 pct. af differencen mellem på den ene side kommunens udskrivningsgrundlag i procent af landsgennemsnittet for udskrivningsgrundlag pr. kirker og på den anden side grænsen på de 60 pct. af landsgennemsnittet. Der er fastsat en bagatelgrænse, således at der ikke udbetales tilskud under kr. Hvis umistelige kirkegårde skal indgå som et kriterium i fordelingen af udligningstilskuddet, indebærer det, at tilskuddet forlods skal reduceres med merudgiften hertil. Konsekvensen heraf vil være, at der, da det ikke vides i hvilke ligningsområder, de umistelige kirkegårde er beliggende, kan ydes tilskud til ligningsområder, som ikke vil være omfattet af udligningsordningens kriterier, jf. ovenfor. Under hensyntagen til formålet med udligningsordningen kan ministeriet derfor ikke gå ind for arbejdsgruppens forslag om finansiering af merudgifterne. I 2011 udgjorde folkekirkens udgifter til kirkegårdsdrift ca. 1,7 mia. kr. ekskl. andele af fællesudgifter og indtægterne ca. 0,7 mia. kr. Hvis underskuddet på ca. 1 mia. kr. fordeles på landets ca kirkegårde, kan det ud fra et konservativt skøn lægges til grund, at en gennemsnitspris for at drive en kirkegård er ca. 0,5-1 mio. kr. Det forudsættes, at antallet af umistelige kirkegårde bliver relativt beskedent stk. Da de umistelige kirkegårde ikke kan nedlægges, vil disse kirkegårde fortsat være i drift og således kunne oppebære indtægter ved driften. Størrelsen af driftsunderskuddet for den enkelte kirkegård vil bero på konkrete regnskabsoplysninger for den pågældende kirkegård. Ud fra den ovenfor skønnede beregning vil det samlede beløb for 15 kirkegårde udgøre ca. 7,5-15 mio. kr. Ud fra ønsket om at menighedsråd med umistelige kirkegårde holdes skadesløse og ud fra en betragtning om, at dette er en fælles folkekirkelig opgave, finder ministeriet, at udgiften hertil kan afholdes af folkekirkens fællesfond, jf. 11, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi. 9
10 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer en ændring på et mindre sagsområde. Derfor vurderes det, at lovforslaget ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, region eller kommuner. For folkekirken indebærer lovforslaget, at udgifter til det sagkyndige udvalgs virksomhed samt udgifter vedrørende umistelige kirkegårde afholdes af fællesfonden. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.: [xx] 10
11 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgere Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1. Ifølge gældende ret kan folkekirkens kirkebygninger alene anvendes til kirkelige formål. Kirken kan af menighedsrådet eller med dettes samtykke anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger. Til afholdelse af kirkekoncerter, opførelse af kirkespil og lignende kræves dog tillige tilladelse fra biskoppen, såfremt et mindretal i menighedsrådet forlanger dette. Ifølge gældende ret er det således udelukket at anvende en kirke til andre formål, herunder rent kulturelle formål. Det forslås, at der i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. 5 indsættes et nyt stk. 2, således at et menighedsråd med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Det er en forudsætning for biskoppens tilladelse, at den påtænkte aktivitet ikke strider mod kirkerummets karakter. Så længe kirken er i anvendelse som kirke, det vil sige bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, vil kirken være omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og dermed undtaget fra bygningsfredningslovgivningen. 11
12 Den foreslåede ændring indebærer, at der åbnes for, at kirkerummet kan anvendes til andre aktiviteter end de rent kirkelige samtidig med, at kirken stadig anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det forudsættes, at brugen af kirken til ikke kirkelige aktiviteter ikke bliver af et sådant omfang, at hovedformålet at danne rammen om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter med kirkebygningen forsvinder. Det vil være en forudsætning for biskoppens tilladelse, at en ændret anvendelse af kirken sker med respekt for kirkerummets karakter og inventar, ligesom en ændret anvendelse må respektere, at kirkens aktiviteter, som de fastlægges af menighedsrådet, må have første prioritet. Den endelige afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål henhører under biskoppen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt Til nr. 2. I følge gældende ret fastsættes betaling for brug af kirken ved særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v. i en vedtægt, der udfærdiges af menighedsrådet og godkendes af provstiudvalget. Herudover indeholder bestyrelses- og brugsloven forskellige bestemmelser om brug af folkekirkens kirker, herunder om valgmenigheders adgang til at benytte kirken, om medlemmer af kristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne samt om evangelisk-lutherske frimenigheders og andre kristne trossamfunds faste brug af kirkerne. Adgangen omfatter alene afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger. Valgmenigheder betaler for brug af kirken et beløb svarende til den merudgift til kirkens opvarmning, belysning, rengøring m.m., som valgmenighedens brug af kirken medfører. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet og valgmenighedens bestyrelse, jf. lovens 19, stk. 2. Medlemmer af kristne trossamfund, evangelisk-lutherske frimenigheder og andre kristne trossamfund betaler for brug af kirken. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet, jf. lovens 19, stk. 3. Den foreslåede ændring indebærer, at der skabes hjemmel til, at der for brug af kirken til ikke kirkelige formål ydes en betaling, som fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet. Til nr. 3. Forslaget er en konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i bestyrelses- og brugslovens 5. Til nr. 1. Til 2 I følge gældende ret fastsætter ministeren for ligestilling og kirke nærmere regler om anlæggelse, udvidelse, nedlæggelse, indhegning, indretning, beplantning og vedligeholdelse af kirkegårde samt om opførelse, ombygning, nedrivning og istandsættelse af bygninger til brug for kirken eller kirkegården, jf. lovens 9, stk. 2. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Af bekendtgørelsens 14 fremgår det, at anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af 12
13 kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden. Hvis en kirke nedlægges, vil bygningen, hvis den er opført før 1536, være automatisk fredet efter bygningsfredningslovens 4. Nedlægges en kirke, som er opført efter 1536, kan kirkebygningen fredes ved beslutning, jf. bygningsfredningslovens 3, hvorefter bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle, kan fredes. Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En bygningsfredning kan omfatte bygningens umiddelbare omgivelser i form af blandt andet pladser, haver parkanlæg og lignende i det omfang, det er en del af en beskyttelsesværdig helhed, jf. bygningsfredningslovens 3, stk. 2. En kirkegård, som ligger i umiddelbar tilknytning til en kirke, kan, hvis den nedlagte kirkebygning bygningsfredes, blive omfattet af bygningsfredningen, såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed. Hvis kirkebygningen bygningsfredes uanset om dette sker automatisk, fordi bygningen er fra før 1536 eller ved beslutning fredes kirkegården ikke automatisk. Det kræver en særlig beslutning. Med henblik på at sikre at de kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning, kan sikres mod nedlæggelse, foreslås det, at der indsættes en ny 18 a i loven. Forslaget til 18 a, stk. 1 indebærer, at ministeren for ligestilling og kirke skal nedsætte et sagkyndigt udvalg bestående af repræsentanter fra Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt en person med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. I bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at forinden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget. Bestemmelsen finder anvendelse for alle folkekirkens kirkegårde, der planlægges nedlagt. I bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at det sagkyndige udvalg afgiver udtalelse på baggrund af en kategorisering af folkekirkens kirkegårde i fire grupper: 1. Umistelige kirkegårde 2. Bevaringsværdige kirkegårde 3. Mindre bevaringsværdige kirkegårde 4. Andre kirkegårde Betydningen af, at en kirkegård vurderes at være umistelig, er, at kirkegården ikke kan nedlægges, jf. bestemmelsens stk. 4. Konsekvensen heraf bliver, at kirkegården fremdeles skal vedligeholdes. Dette vil også gælde, selv om kirken nedlægges. Det forudsættes, at det er et relativt beskedent antal kirkegårde stk., der vil blive vurderet som umistelige, da bevaringskriterierne vil tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Verdensarvkonventionen, og dermed forudsættes at ligge på et højt niveau. Endelig foreslås det i bestemmelsens stk. 5, at ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed, og at det sagkyndige udvalg skal sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt
14 Til 3 I bestemmelsen foreslås det, at loven træder i kraft den 1. april Til 4 Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. 14
15 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 24. juni 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Med biskoppens tilladelse kan menighedsrådet stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Det er en forudsætning for biskoppens tilladelse, at den påtænkte aktivitet ikke strider mod kirkerummets karakter. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. Stk. 3. For brug af kirken efter 13 og 14 ydes en betaling, som fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet. 2. I 19, stk. 3, ændres 13 og 14 til 5, stk. 2, og 13 og I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009, foretages følgende ændring: 1. Efter 18 indsættes: 18 a. Ministeren for ligestilling og kirke nedsætter et udvalg bestående af repræsentanter fra Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt en person med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Stk. 2. Forinden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget. Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse på baggrund af en kategorisering af folkekirkens kirkegårde i: 1. Umistelige kirkegårde 15
16 2. Bevaringsværdige kirkegårde 3. Mindre bevaringsværdige kirkegårde 4. Andre kirkegårde Stk. 4. En kirkegård, som er umistelig, jf. stk. 3, nr. 1, må ikke nedlægges. Stk. 5. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed. Udvalget sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. 3 Loven træder i kraft den 1. april Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 16
Forslag. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. november 2013 af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
Læs mereFørst tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer
Læs mereBekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse
Læs mereBekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
LBK nr 1156 af 01/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. oktober 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 102143/16 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse
Læs mereNotat. Ubemidlede betaling for gravsted
Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2011/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 16362/12 Fremsat den 22. februar 2012
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres
Læs mereForslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)
Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991
Læs mereFORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294
FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.
Læs mereBekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding
LBK nr 1148 af 11/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 2018-2713 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereVedtægt og takstregulativ
Vedtægt og takstregulativ for kirke, Holbæk provsti Holbæk kommune, Roskilde stift VEDTÆGT for KIRKEN Kirkens bestyrelsesforhold Kirken, der er selvejende, bestyres af 1 Sogns menighedsråd. 2 Kirkens drift
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil
Læs mereVedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift
Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af
Læs mereInatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald
Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted i Grønland eller
Læs mereVEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift
Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes
Læs mereUdkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi
Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,
Læs mere2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.
2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til
Læs mereVEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION
VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indankes for Kirkeministeriet. 1 Den daglige drift samt ekspeditioner vedrørende kirkegårdene
Læs mereVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens
Læs mereI lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008, foretages følgende ændringer:
UDKAST TIL Forslag til Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejde om krematoriedrift mv.) I lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereVEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE
VEDTÆGT for Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE Kirkegården ejes af Bramdrup kirke og bestyres af Bramdrup menighedsråd. 1. Kirkegårdens
Læs mereA. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af Gudme Brudager kirker og bestyres af Gudme Brudager menighedsråd.
A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegårdene ejes af Gudme Brudager kirker og bestyres af Gudme Brudager menighedsråd. 2 Kirkegårdens daglige drift varetages af den ved kirken ansatte graver under
Læs mereV E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd
V E D T Æ G T for Bredballe kirkegård Vejle provsti, Vejle kommune i Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi. Lovforslag nr. L 105 Folketinget
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2009-10 Fremsat den 14. januar 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejde
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereVEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift
VEDTÆGT for Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern Provsti: Viborg Østre Provsti Kommune: Viborg kommune Stift: Viborg stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Lee kirke og bestyres
Læs mereKIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.
KIRKEGÅRDSVEDTÆGT for Kirkegård: Ørbæk Kommune: Nyborg Provsti: Nyborg Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. 2 Kirkegårdens
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mere2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.
2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-2816 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren
Læs mereTAKSTER 1.1 31.12 2012
Frederikshavn Provsti AALBORG STIFT TAKSTER 1.1 31.12 2012 for kirkegårdene i Frederikshavn provsti Frederikshavn kommune, Aalborg Stift D. TAKSTER 30 De i 31-40 anførte takster reguleres årligt af provstiudvalget
Læs mereMERN MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT. for. Kirkegård: Mern. Provsti: Stege-Vordingborg. Stift: Roskilde. Kommune: Vordingborg
MERN MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT for Kirkegård: Mern Provsti: Stege-Vordingborg Kommune: Vordingborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1. Kirkegården ejes af Mern kirke og bestyres af Mern menighedsråd.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 180 Folketinget
Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2015-16 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres af Sahl Gullev menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Sahl og Gullev Kommune: Bjerringbro Provsti: Bjerringbro Stift: Viborg Østre Stift A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres
Læs mereVEDTÆGT. for. Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.
VEDTÆGT Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift for A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Taastrup Nykirke Sogn og bestyres af Taastrup
Læs mereVedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
Vedtægt for Kirkegård: Draaby Kommune: Frederikssund Provsti: Frederikssund Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Draaby Kirke og bestyres af Gerlev-Draaby menighedsråd.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.
Læs mereBevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?
Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den
Læs mereVedtægter for Nøvling Kirkegård.
Vedtægter for Nøvling Kirkegård. Aalborg østre provsti. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Nøvling kirke og bestyres af Nøvling menighedsråd. Kirkegårdens drift forestås af det af menighedsrådet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)
Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov
Læs mere2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til
2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Ølby-Asp-Fousing Provsti: Struer Kommune: Struer Stift: Viborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing
Læs mereVEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Haraldsted og Allindemagle Kirkegårde Kommune: Ringsted Provsti: Ringsted-Sorø Stift: Roskilde A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug
Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Ministeriet for Ligestilling og Kirke april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Kommissorium 2 1.2 Arbejdsgruppens
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
2011/1 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 6. december 2011 af ministeren
Læs mereNotat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning
Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Kirkegård: Vejby Kommune: Gribskov Provsti: Frederiksværk Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vejby kirke og bestyres af Vejby menighedsråd. 2 Kirkegårdens
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Læs mereVEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Odden Kirkegård Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift 2013 A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Odden kirke og bestyres af Odden menighedsråd. 1 2 Kirkegårdens
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Lendum kirke og bestyres af Lendum menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.
VEDTÆGT for Kirkegård: Lendum Kirke Provsti: Hjørring Nordre Kommune: Hjørring Stift: Aalborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Lendum kirke og bestyres af Lendum menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd
VEDTÆGT for Kirkegårdene i: Tolstrup Stenum Thise og Ø. Hjermitslev Provsti: Brønderslev Dronninglund Kommune: Brønderslev - Dronninglund Stift: Aalborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene
Læs mere2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.
2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-24647-22. Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)
Læs mereKIRKEGÅRDSVEDTÆGT Vedlagt særlige bestemmelser
KIRKEGÅRDSVEDTÆGT Vedlagt særlige bestemmelser for Kirkegård: VEJLØ Næstved Provsti, Næstved Kommune, Roskilde Stift Udarbejdet 8/1 2013 A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Vejlø Kirke
Læs merePræsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereVester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift
Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke
Læs mereA: Kirkegårdens bestyrelsesforhold
Vedtægt For Norddjurs kommune Norddjurs provsti Århus stift Vivild kirkegård A: Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1. Kirkegården ejes af Vivild kirke og bestyres af Vivild menighedsråd. 2. Kirkegården drift
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereForslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis
Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov
Læs mereVEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD
Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke
Læs mereOMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel
Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet
Læs mereBekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)
LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVEDTÆGT. for Fårevejle Kirkes Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Fårevejle Kirkes Kirkegård Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift 2013 A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Fårevejle kirke og bestyres af Fårevejle menighedsråd.
Læs mereVEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Kirkegård: Vorgod Provsti: Skjern Kommune: Ringkøbing-Skjern Stift: Ribe A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vorgod kirke og bestyres af Vorgod menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.
Læs mereHøring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)
Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
2013/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs mereVEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Kirkegård: Bregninge -Bjergsted- Alleshave Provsti: Kalundborg Kommune: Kalundborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres
Læs mereVEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Odden Kirkegård Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift 2013 A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Odden kirke og bestyres af Odden menighedsråd. 1 2 Kirkegårdens
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Borbjerg kirke og bestyres af Borbjerg menighedsråd.
VEDTÆGT for Borbjerg Kirkegård Holstebro Provsti Holstebro Kommune Viborg Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Borbjerg kirke og bestyres af Borbjerg menighedsråd. 1 2 Kirkegårdens
Læs mereVEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
VEDTÆGT for Bregninge -Bjergsted- Alleshave Kirkegård Kalundborg Kommune Kalundborg Provsti Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1. Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres
Læs mereVEDTÆGT MÅLØV KIRKEGÅRD
VEDTÆGT for MÅLØV KIRKEGÅRD Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Måløv kirke og bestyres af Måløv Sogns Menighedsråd. 1. 1. Kirkegårdens drift forestås
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014
Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 152 Folketinget 2011-12 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Sekretariatsbetjening af Klagenævnet
Læs mereVedtægt for Herlev og Birkholm kirkegårde
Vedtægt for Herlev og Birkholm kirkegårde Gladsaxe-Herlev Provsti, Herlev Kommune, Helsingør stift A. KIRKEGÅRDENES BESTYRELSESFORHOLD 1 l. Herlev og Birkholm kirkegårde ejes af Herlev kirke. Birkholm
Læs mereLov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs
Læs mereBudgetsamråd i Tryggevælde provsti. Dagsorden
1. Velkomst og sang 2. Præsentationsrunde Budgetsamråd i Tryggevælde provsti Dagsorden 3. Udskrivningsgrundlag og budgetgrundlag for 2014 4. Økonomi 5. Vikarer 6. Ny ansættelser 7. GIAS kurser 8. Fælles
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld
Læs mereBilag IV VEDTÆGT. for. Provsti: Ribe domprovsti. Kirkegård : Ribe kirkegårde. Kommune: Esbjerg kommune. Stift: Ribe Stift
Bilag IV VEDTÆGT for Kirkegård : Ribe kirkegårde Kommune: Esbjerg kommune Provsti: Ribe domprovsti Stift: Ribe Stift A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Ribe domsogn og Sct. Catharinæ
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om film
Forslag til Lov om ændring af lov om film (Kommunalt tilskud til biografvirksomhed) 1 I lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film, som ændret ved 11, stk. 3, i lov nr. 423 af 10. juni 1997, 4 i lov nr. 1156
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sengeløse kirke og bestyres af Sengeløse Kirkes menighedsråd.
VEDTÆGT for Sengeløse Kirkes Kirkegård Høje Taastrup provsti Høje Taastrup Kommune Helsingør stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Sengeløse kirke og bestyres af Sengeløse Kirkes
Læs mereVEDTÆGT. for. Villerslev kirkegård, Sydthy provsti. Thisted kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD
Sydthy Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Villerslev kirkegård, Sydthy provsti Thisted kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Villerslev kirke og bestyres af Visby-Villerslev
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling UDKAST September 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) I lov om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 92 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2018-19 Fremsat den 13. november 2018 af beskæftigelsesminister (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af
Læs mereVEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD
VEDTÆGTER for MÅLØV KIRKEGÅRD Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Måløv kirke og bestyres af Måløv Sogns Menighedsråd 1. Kirkegårdens drift forestås
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Læs mereLov om trossamfund uden for folkekirken
LOV nr 1533 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkeministeriet, j.nr. 116318/17 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om trossamfund
Læs mereVEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE
VEDTÆGT for NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården med tilhørende parkeringsplads ejes af Ryslinge Frimenighed og Ryslinge Valgmenighed. 2 Kirkegårdens drift varetages
Læs mere