KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. Af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik... 6 uanset social baggrund skal reduceres år for år Undervisning i dansk som andetsprog Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Elevfravær Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion og specialundervisning Oplysning om klager til klagenævnet for specialundervisning Opgørelser med relation til arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Folkeskoleeleverne vil få et højere karaktergennem ved deres 9. Klasseprøve Flere unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse Skolebestyrelsens udtalelse Bilag 1: De enkelte skolerapporter

3 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er det værkstøj kommunen kan bruge til at håndtere mål og resultater med. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og opfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og udvikling af kvaliteten i skolen. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. De krav der er til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, kan man læse om i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014, samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). I sidste del af rapporten vises detaljerede data for hver skole, hvor det har været muligt i forhold til datamaterialet. Den specifikke skolerapport indeholder desuden en udtalelse fra skolebestyrelsen, hvis bestyrelsen har ønsket dette. Ifølge anbefalingerne fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, skal kvalitetsrapporten senest behandles på et møde i kommunalbestyrelsen den 31. marts. Kvalitetsrapport 2014 er forsinket, hvilket skyldes at Undervisningsministeriets egne tidsfrister for levering af data til kvalitetsrapporten, ikke har været overholdt. Efter udsendelse af rapporten til Guldborgsund kommunes folkeskoler til validering og udtalelse, har Undervisningsministeriet frigivet data vedrørende en obligatorisk indikator, samt udsendt opdaterede data vedrørende socioøkonomiske r. Samlet set har Center for Undervisning oplevet store problemer med at få korrekt information til brug for kvalitetsrapporten. 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Under normale omstændigheder skal rapporten indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af niveauet på hver af kommunens folkeskoler. Det sker på baggrund af resultatoplysninger og vurderinger af data i kapitel 3 til 11. Rapporten skal desuden indeholde en vurdering for det samlede skolevæsen, med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Det er første gang kvalitetsrapporten opbygges efter nye forenklede principper for kvalitetsrapporter for skoleområdet. Derfor skal denne rapport danne grundlag (base-line) for fremtidige redegørelser, vurderinger og handlingsplaner. I relation til kapitel 10 om kompetencedækning skal nævnes, at Center for Undervisning er i gang med en opdateret dataindsamling af hensyn til opkvalificering af lærernes undervisningskompetencer på skolerne. Resultatet bliver en plan for et undervisningsforløb, som skal sikre fuld undervisningskompetence på alle skoler i år OPSAMLING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Da denne rapport skal opfattes som en Base-line, sættes der ikke særlige handlingsplaner i gang, på baggrund af kvalitetsrapportens indhold og konklusioner. Se mere under af 3.2, hvor de kommunalt fastsatte mål og resultatmål beskrives. 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Fra centralt hold er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i af 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. De er derfor også retningsgivende for 3

4 kommunalbestyrelsens arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Dvs. at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, samt at folkeskolen understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en årgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i af 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har besluttet følgende... Folkeskoleeleverne vil få et højere karaktergennem ved deres 9. klasseprøve. Succeskriterier: Alle elever tager en 9. klasseprøve Skolernes karaktergennem stiger år for år og svarer som minimum til den socioøkonomiske Mindst 95 % af eleverne får som minimum 2 i både dansk og matematik Indikatorer: Skolernes karaktergennem i bundne prøver Socioøkonomiske r for 9. kl. bundne prøver i alt (dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Bedre læsefærdigheder Succeskriterier: Afhængig af baselinemålingen i efteråret 2014 skal mindst 90 % af eleverne være gode til at læse i de nationale test, hvor god er et kriterium i de nationale test. De nationale test i dansk, læsning gennemføres i 2., 4., 6. og 8. klasse. Indikatorer: Andel elever der er gode til at læse. Det oplyses, hvor mange elever der ligger over eller under 80 % (nationalt krav) samt andel elever, som placerer sig over eller under 90 % (lokalt krav). Flere unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse Succeskriterier: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 (nationalt mål). Indikatorer: Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse 4

5 Uddannelsesstatus 12 måneder efter afslutning af grundskolen Andel af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Succeskriterier: Gennem den åbne skole opnår eleverne en forståelse af omverdenen som en mulighed, hvilket er en central innovativ og entreprenøriel kompetence (fra Fælles Mål). Indikatorer: Inddragelsen af omverdenen i skolen. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på innovation, første gang i efteråret 2016 (i forbindelse med kvalitetsrapporten). Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Succeskriterier: Fagenes teorier og metoder forankres i omverdenen, og eleverne anvender omverdenen som en arena for aktiviteter (fra Fælles Mål). Indikatorer: Meningsfuld inddragelse af foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet, internationalt samarbejde mv. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på samfundets involvering, første gang i efteråret 2016 (i forbindelse med kvalitetsrapporten). 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Obligatorisk indikator i Kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Om data Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014, bliver testresultater beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger MINDST 80 PCT. AF ELEVERNE SKAL VÆRE GODE TIL AT LÆSE OG REGNE I DE NATIONALE TEST Skolerne i Guldborgsund Kommune ligger under landsgennemtet. Det gælder både for dansk læsning, og matematik. Det er et generelt billede, at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større andel af eleverne er gode til dansk læsning og matematik. 5

6 4.2. ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR Resultatet af testene viser, at skolerne i Guldborgsund Kommune ligger under landsgennemtet. Det gælder både for dansk læsning, og matematik. Oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau virker mangelfulde og utilstrækkelige, for denne gruppe elever. Der kan ikke entydigt konstateres en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og elevernes resultater. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Obligatorisk indikator i Kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Om data Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Forældrenes højeste uddannelsesniveau Forældrenes højeste uddannelsesniveau angiver den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene. Hvis eksempelvis moderen har en gymnasial uddannelse, mens faderen ingen uddannelse har udover grundskolen, er højeste forældreuddannelse en gymnasial uddannelse. Forældreuddannelsen opdateres hvert år indtil det år, hvor barnet fylder 13 år. Barnets forældre er de personer, der har den juridiske myndighed over barnet ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR. Skolerne i Guldborgsund Kommune ligger over landsgennemtet. Det gælder både for dansk læsning, og matematik. Det er et generelt billede, at jo lavere uddannelsesniveau forældrene har, jo større andel af eleverne er dårlige til dansk læsning og matematik UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog beskriver, hvor stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever i klasse, hvis det skønnes nødvendigt. Dansk som andetsprog rummer både en sproglig og en kulturel dimension. Som udgangspunkt gives dansk som andetsprog i tilknytning til undervisningen i folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk. 6

7 Formål Indikatorerne kan anvendes som baggrundsoplysninger i forhold til øvrige oplysninger i kvalitetsrapporten. Om data Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af undervisning i dansk som andetsprog baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september i skoleåret. Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Guldborgsund Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Guldborgsund 7

8 Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, opdelt på klassetrin og køn, Guldborgsund Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. skole og køn, Guldborgsund 8

9 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BL.A. ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.1. ELEVERNES TRIVSEL SKAL ØGES DATA ER TILGÆNGELIGE MAJ ELEVFRAVÆR Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatorerne vedrørende elevernes fravær beskriver det gennemlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Om data Den gennemlige fraværsprocent er beregnet som et gennem af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Det er kun skoler med et administrativt system, som kan overføre oplysninger om elevfravær. Gennemligt elevfravær, Guldborgsund 9

10 Gennemligt elevfravær, pr. klassetrin og køn, Guldborgsund 10

11 Gennemligt elevfravær, pr. skole, Guldborgsund 11

12 Gennemligt elevfravær, pr. skole og køn, Guldborgsund (kun som diagram) 12

13 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN KARAKTERGENNEMSNIT Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennem i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Om data Karaktergennemtet beregnes som et gennem af de enkelte elevers gennem i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennem i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Bemærk Både Folkeskoler og Kommunale ungdomsskoler er med i beregningen. Desuden indeholder beregningerne nu data fra både Klasser for tosprogede elever, Normalklasser (fuldt årgangsopdelte) og Normalklasser (ikke fuldt årgangsopdelte) samt Specialklasser. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. OBS! Af diskretionshensyn vises ikke værdier på baggrund af færre end 3 personer, når det drejer sig om karakterdata. Dvs. at der kan være forskel i elevdata mellem to forskellige tabeller. 13

14 Dansk Elevernes karaktergennem i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennem er et gennem af disse elevgennem. Karaktergennem i dansk, 9. klasse, Guldborgsund Karaktergennem i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Guldborgsund 14

15 Karaktergennem i dansk pr. institutionstype og køn, 9. klasse, Guldborgsund Karaktergennem i dansk pr. skole, 9. klasse, Guldborgsund 15

16 Karaktergennem i dansk pr. skole og køn, 9. klasse, Guldborgsund Matematik Elevernes karaktergennem i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennem er et gennem af disse elevgennem. Karaktergennem i matematik, 9. klasse, Guldborgsund 16

17 Karaktergennem i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Guldborgsund Karaktergennem i matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse, Guldborgsund 17

18 Karaktergennem i matematik pr. skole, 9. klasse, Guldborgsund 18

19 Karaktergennem i matematik pr. skole og køn, 9. klasse, Guldborgsund 19

20 Bundne prøvefag Elevernes karaktergennem beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennem er et gennem af disse elevgennem. Karaktergennem i bundne prøvefag, 9. klasse, Guldborgsund Karaktergennem i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Guldborgsund 20

21 Karaktergennem i bundne prøvefag pr. institutionstype og køn, 9. klasse, Guldborgsund Karaktergennem i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Guldborgsund 21

22 Karaktergennem i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse, Guldborgsund SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Det er en obligatorisk indikator at vise den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan, med samme baggrundsforhold som skolens elever, har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund. Reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 22

23 Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag og dels for et gennem af karakterer for de bundne prøvefag. Den socioøkonomiske beregnes på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data, og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. Specialklasser indgår ikke, men elever der modtager specialundervisning i normalklasser indgår i beregningen af de socioøkonomiske r. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som o ikke har taget en afgangsprøve, eller o er blevet fritaget for mere end 4 fag, eller o deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. Ellekildeskolen er ikke med i efterfølgende opgørelser, da socioøkonomisk kun vedrører karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. 23

24 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske r, 9. klasse, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 Sko le Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Eskilstrup Sko le 5,9 6,1-0,2 7,1 6,8 0,3 6,3 6,3 0,0 F jo rdsko len 5,7 6,2-0,5 5,6 6,2-0,6* 7,0 6,9 0,1 Lindesko vsko len 5,4 5,5-0,1 5,7 5,7 0,0 6,3 6,3 0,0 M ø llebakkesko len 4,9 5,7-0,8* 6,6 6,3 0,3 6,3 6,4-0,1 N o rdbysko len 7,3 6,6 0,7* 7,1 6,9 0,2 6,2 6,5-0,3 N r A lslev Sko le 6,0 6,1-0,1 5,7 5,9-0,2 5,8 6,2-0,4 N r Vedby C entralsko le 6,2 6,3-0,1 6,0 6,0 0,0 5,2 5,5-0,3 N ysted Sko le 6,0 6,0 0,0 5,9 6,0-0,1 6,8 6,4 0,4 Sakskø bing Sko le 5,7 5,9-0,2 5,4 5,8-0,4 6,0 6,0 0,0 Stubbekø bing Sko le 5,5 6,1-0,6 5,9 6,1-0,2 6,0 6,0 0,0 SUN D sko len 6,7 6,6 0,1 5,4 6,2-0,8* 5,6 6,4-0,8* Sydfalster Sko le 5,8 6,3-0,5 4,9 5,4-0,5 6,3 6,2 0,1 Østre Sko le 6,2 6,6-0,4 6,1 6,3-0,2 6,6 6,4 0,2 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 24

25 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Guldborgsund Sko leår 2011/ / 2014 Sko le Karakter- So cio ø k. F o rskel Eskilstrup Sko le 6,4 6,4 0,0 F jo rdsko len 6,1 6,4-0,3 Lindesko vsko len 5,9 5,9 0,0 M ø llebakkesko len 6,0 6,1-0,1 N o rdbysko len 6,8 6,6 0,2 N r A lslev Sko le 5,9 6,2-0,3 N r Vedby 5,8 5,9-0,1 C entralsko le N ysted Sko le 6,3 6,1 0,2 Sakskø bing Sko le 5,7 5,8-0,1 Stubbekø bing Sko le 5,8 6,1-0,3 SUN D sko len 5,9 6,4-0,5* Sydfalster Sko le 5,7 6,2-0,5* Østre Sko le 6,2 6,3-0,1 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennem på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennem af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennem i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennem i faget. Bemærk Både Folkeskoler og Kommunale ungdomsskoler er med i beregningen. Desuden indeholder beregningerne nu data fra både Klasser for tosprogede elever, Normalklasser (fuldt årgangsopdelte) og Normalklasser (ikke fuldt årgangsopdelte) samt Specialklasser. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 25

26 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Guldborgsund Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse, Guldborgsund 26

27 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Guldborgsund 27

28 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse, Guldborgsund 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT. MÅLSÆTNINGEN Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Dette kapitel er opdelt i følgende af. Dataindhold og beregninger beskrives under hvert af: Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder dvs. hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder dvs. hvor stor en andel af eleverne, som femten måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. som angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse m.m. Andel af en 9. klasse årgang, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse... Andel af en 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse... 28

29 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE, 3 MÅNEDER Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Indikatoren er obligatorisk, og beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Uddannelsen kan være en erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse eller STU. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse, baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Guldborgsund 29

30 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Guldborgsund 30

31 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. køn, Guldborgsund Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn, Guldborgsund 31

32 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Guldborgsund 32

33 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn, Guldborgsund OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE, 15 MÅNEDER Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Indikatoren er obligatorisk, og beskriver, hvor stor en andel af eleverne som er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse. Uddannelsen kan være en erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse eller STU. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. 33

34 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Guldborgsund Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet 34

35 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Guldborgsund Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. køn, Guldborgsund 35

36 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn, Guldborgsund 36

37 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Guldborgsund 37

38 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn, Guldborgsund UNGDOMSUDDANNELSESSTATUS 9 MDR. Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden Indikatoren er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever, der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) 38

39 I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor, for at lette fortolkningen af resultaterne, valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang, uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis et ungt menneske har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder, efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Guldborgsund 39

40 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Guldborgsund Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn, Guldborgsund 40

41 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn, Guldborgsund Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. ANDEL AF EN 9. KLASSE ÅRGANG, DER HAR FULDFØRT MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE INDEN FOR 6 ÅR EFTER 9. KLASSE At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hfenkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Andel af elever i 9. klasse, som har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er afgrænset på samme måde som i Undervisningsministeriets profilmodel. Oplysninger om elevernes uddannelse, baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Undervisningsministeriets Profilmodel er en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, under bestemte antagelser. Læs mere på Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. 41

42 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Guldborgsund Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Guldborgsund 42

43 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, Guldborgsund Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn og uddannelse, Guldborgsund 43

44 ANDEL AF EN 9. KLASSE ÅRGANG, DER HAR FULDFØRT MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE INDEN FOR 6 ÅR EFTER 9. KLASSE At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Oversigten er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig, og fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Vær opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Profilmodellen er desuden følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Guldborgsund 44

45 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Guldborgsund Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, Guldborgsund 45

46 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn, Guldborgsund 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion (af 10.1 og 10.2), da det vil være de fokuspunkter, der kommer til at gælde i de kommende år. Desuden er der oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning i af KOMPETENCEDÆKNING Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere kaldet for Linjefag ) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Om data Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. 46

47 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Data er indsamlet via skolernes indberetninger i februar 2014 til Undervisningsministeriet. BEMÆRK! Sydfalster Skole og Fjordskolen er ikke med i den samlede vurdering, og der er heller ikke data specielt for skolerne. For Sydfalster Skole gælder, at de har brugt/indberettet data anderledes i Matrix end andre skoler. Fjordskolen havde problemer med både KMD og UNI-C i forbindelse med overførsel af data. Desuden har Stubbekøbing Skole haft problemer med at få registreret de rigtige data. Data for skolen er ikke retvisende i den fælles rapport. I stedet for henvises til den særskilte rapport for Stubbekøbing Skole. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Guldborgsund 47

48 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Guldborgsund 48

49 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Guldborgsund Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Guldborgsund 49

50 10.2. INKLUSION OG SPECIALUNDERVISNING Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatoren vedrørende inklusionsgrad anvendes til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af det samlede elevtal. Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler, og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. INKLUSIONSGRAD Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler (folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud), og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Andel elever af det samlede elevtal, der modtager undervisning i den almene undervisning 50

51 SPECIALUNDERVISNING Indikatoren er ikke obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Data beregnes på baggrund af elever i både kommunale skoler og private skoler (friskoler og private grundskoler samt efterskoler), og opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning, stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Af den årsag kan der også være forskel i elevtallet mellem de forskellige tabeller. Antal elever, der modtager specialundervisning, Guldborgsund 51

52 Antal elever, der modtager specialundervisning pr. institutionstype og køn, Guldborgsund 52

53 Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Guldborgsund 53

54 Antal elever, der modtager specialundervisning pr. skole, Guldborgsund 54

55 Antal elever, der modtager specialundervisning pr. skole og køn, Guldborgsund OPLYSNING OM KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING For skoleåret har der været sendt 4 sager til Klagenævnet for Specialundervisning. Guldborgsund Kommune har fået medhold i alle sager. 55

56 11. OPGØRELSER MED RELATION TIL ARBEJDET MED KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG INDSATSER ALLE ELEVER TAGER EN 9. KLASSESPRØVE. Overskriften henviser til et punkt i den skolepolitik der er vedtaget ved Guldborgsund Kommune. Aftet er struktureret i følgende del-af Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse o Elever fritaget for prøve o Elever i 33 uddannelsesforløb o Elever der ikke har taget en eller flere prøver Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Indikatoren Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der aflægger prøver i alle prøvefag. Om data Populationen består af alle elever, der har aflagt en eller flere prøver, samt elever, der er fritaget/udeblevet/sygemeldt fra prøverne. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Hver elev aflægger 2 udtræksprøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 56

57 Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Andel elever, der har aflagt alle prøver pr institutionstype og køn, 9. klasse 57

58 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse 58

59 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole og køn, 9. klasse Fritaget for prøve Jf. Bekendtgørelse om folkeskolens prøver 32, kan elever fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Skolens leder træffer afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse. Det sker på baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag. Folkeskolelovens 33 uddannelsesforløb Jf. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 33 kan der tilbydes elever et undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Når hensynet til eleven taler for det, kan en elev efter afslutning af 7. klasse opfylde undervisningspligten, ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. 59

60 Ikke taget en 9. klassesprøve Skolerne oplever desværre, at nogle elever udebliver fra én eller flere prøver i 9. klasse. Sygdom er ofte årsagen, og at eleven ikke efterfølgende går til sygeeksamen. Desuden er der få elever som helt udebliver. De fleste elever kan efterfølgende følges på 10. klassecentret enkelte også på gymnasiet. For ganske få gælder, at skolen ikke kender elevens status. Bemærk at INGEN af eleverne fra Centerklasserækken på SUNDskolen tager 9. kl. afgangsprøve. Der er søgt og givet dispensation for prøvebestemmelserne for disse elever og de forlader Centerklasserækken fra 10. klasse, med en tilpasset afgangsprøve, som i stor udstrækning tager udgangspunkt i en projektopgave. Denne afsluttes med en fremlæggelse for et indbudt publikum, hvilket udgør prøven. Denne procedure er aftalt med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen idet eleverne normalt ikke har mulighed for at aflægge hverken Nationale Tests eller Afgangsprøver på normal vis. Er det tilfældet at en enkelt elev er i stand til at tage en del af prøven, så er det en selvfølge at det bliver gjort! Til trods herfor er det p.t. sådan at ALLE går videre til en ungdomsuddannelse, idet de tager en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som oftest i Nykøbing eller Stubbekøbing. Erfaringen er endvidere at alle fuldfører deres ungdomsuddannelse i dette regi FLERE UNGE GÅR I GANG MED OG GENNEMFØRER EN UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus 15 måneder efter afslutning af grundskolen Indikatoren Uddannelsesstatus 15 måneder efter afslutning af grundskolen beskriver, hvor stor en andel af 9. og 10. klasses årgangen fra et givet skoleår, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af grundskolen. Om data Populationen består af alle elever, der har afsluttet grundskolen ved en kommunal folkeskole, ungdomsskolen eller et dagbehandlingstilbud. Data baserer sig på oplysninger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og er dannet med følgende udgangspunkt: - optælling pr. 1. november 2014, for elever der har afsluttet grundskolen 15 mdr. tidligere - fra hvilken institution eleven kommer fra - hvilket afgangsklassetrin - om eleven er i gang med en ungdomsuddannelse - hvilket hovedforløb og aktuelt underforløb er eleven på - og hvilken institution foregår uddannelsen på UU er fælles for både Lolland og Guldborgsund kommuner, samt modtager i øvrigt elever fra andre skoler i landet. Der er sket en selektering i grundlaget, så data kun vedrører folkeskoler og dagbehandlingstilbud i Guldborgsund Kommune samt ungdomsskolen. 60

61 Andel elever i gang / ikke i gang med en ungdomsuddannelse 15. mdr. efter 9. og 10. klasse Andel elever i gang for hhv. 9. og 10 klassetrin 61

62 Andel i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter grundskolen - pr. køn 62

63 Andel i gang pr. institution Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. 63

64 Andel i gang, pr. institution og pr. køn Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. 64

65 Andel elever i gang, fordelt på hoveduddannelsestyper Gymnasiale uddannelser 77,9% Erhvervsuddannelser 22,8% Andet 0,2% Andel elever i gang, fordelt på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, pr. køn 65

66 Andel elever som ikke er i gang med ungdomsuddannelse Midlertidige aktiviteter: Værnepligt, offentlig forsørgelse, foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven eller fritaget for uddannelsespligt iht. Vejledningsloven, afventer start på uddannelse eller status er ukendt (pr. 1/ der følges op på eleven) Grundskolen: 10. klasse Forberedende og udviklende aktiviteter: Produktionsskole, VUC-HF, VUC-AVU, højskole, TAMU, arbejde på deltid, arbejde på fuld tid, ophold i udlandet m.m. 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Der henvises til den specifikke skolerapport for hver skole. 66

67 BILAG 1: DE ENKELTE SKOLERAPPORTER En rapport for hver enkelt skole vises på de efterfølgende sider... 67

68 ELLEKILDESKOLEN Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Ellekildeskolen 68

69 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Ellekildeskolen 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har tirsdag d drøftet Kvalitetsrapporten Realkompetence burde medtages i sådanne opgørelser overkompetencer / fag da skolen lægger vægt på få lærerprincippet i forlængelse af skolepolitikkens mål om relationer og bærerdygtige teams. Skoleledelsen har vurderet at fagene generelt varetages af kompetent personale efter målene i skolepolitikken. Kvalitetsrapporten viser ingen direkte sammenhæng mellem prøvekarakter og linjefagskompetencerne hos personalet 69

70 ESKILSTRUP SKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 70

71 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Eskilstrup Skole, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,8 5,9-0,1 6,6 6,5 0,1 6,0 6,1-0,1 M undtlig 7,4 7,3 0,1 8,4 7,8 0,6 6,6 6,8-0,2 Orden 6,3 5,8 0,5 R etskrivning 5,1 5,5-0,4 7,0 6,7 0,3 4,8 5,5-0,7 Skriftlig 5,9 6,1-0,2 6,8 6,4 0,4 7,6 6,8 0,8 Engelsk M undtlig 6,5 6,8-0,3 8,1 7,8 0,3 7,5 7,2 0,3 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,7 5,9-0,2 6,7 6,3 0,4 5,7 5,7 0,0 M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,8 M atematiske 6,1 færdigheder Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / ,4-0,6 6,0 6,2-0,2 6,3 5,9 0,4 6,0 0,1 7,2 7,2 0,0 5,8 6,0-0,2 Gennem /////////////// 5,9 6,1-0,2 7,1 6,8 0,3 6,3 6,3 0,0 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 71

72 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Eskilstrup Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 Karaktergennem F ag F agdiciplin Karaktergennem So cio ø k. F o rskel Karaktergennem So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 5,9 6,3-0,4 6,8 6,9-0,1 So cio ø k. F o rskel Geo grafi Skriftlig 5,3 5,4-0,1 8,4 7,8 0,6 5,5 5,8-0,3 H isto rie M undtlig 7,3 7,1 0,2 Kristendo ms M undtlig 7,9 7,2 0,7 kundskab Samfundsfag M undtlig 8,0 7,4 0,6 T ysk M undtlig 0,7 3,4-2,7* Skriftlig 6,5 6,8-0,3 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Eskilstrup Skole, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,1 6,1 0,0 M undtlig 7,5 7,3 0,2 R etskrivning 5,6 6,0-0,4 Skriftlig 6,6 6,3 0,3 Engelsk M undtlig 7,3 7,2 0,1 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,1 6,1 0,0 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,5 M atematiske 6,4 færdigheder Sko leår 2011/ / ,7-0,2 6,5-0,1 Gennem /////////////// 6,4 6,4 0,0 72

73 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Eskilstrup Skole, Guldborgsund 73

74 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Eskilstrup Skole, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 74

75 FJORDSKOLEN Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. 75

76 Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Fjordskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 4,9 5,7-0,8* 5,0 5,8-0,8* 6,7 6,7 0,0 M undtlig 7,1 7,3-0,2 7,1 7,1 0,0 8,0 7,6 0,4 Orden 6,7 5,8 0,9* R etskrivning 5,7 5,9-0,2 4,9 6,0-1,1* 6,7 6,7 0,0 Skriftlig 6,0 6,3-0,3 5,8 6,0-0,2 6,9 6,5 0,4 Engelsk M undtlig 6,7 7,2-0,5 6,8 7,1-0,3 7,4 7,5-0,1 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,8 6,1-0,3 4,8 5,7-0,9* 6,4 6,3 0,1 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,0 M atematiske 5,9 færdigheder 2013/ / / ,5-0,5 4,8 5,6-0,8* 6,5 6,4 0,1 6,2-0,3 5,7 6,4-0,7* 7,4 7,2 0,2 Gennem /////////////// 5,7 6,2-0,5 5,6 6,2-0,6* 7,0 6,9 0,1 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Fjordskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 5,5 6,1-0,6 6,9 7,0-0,1 Engelsk Skriftlig 7,0 6,7 0,3 6,8 7,0-0,2 Geo grafi Skriftlig 5,8 6,0-0,2 5,5 6,1-0,6 7,2 7,1 0,1 H isto rie M undtlig 6,6 6,7-0,1 6,6 6,7-0,1 8,5 7,7 0,8 Kristendo ms M undtlig 7,4 7,6-0,2 kundskab M atematik M undtlig 5,7 6,3-0,6 7,5 7,4 0,1 Samfundsfag M undtlig 5,9 6,5-0,6 5,8 6,4-0,6 76

77 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Fjordskolen, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,5 6,1-0,6* M undtlig 7,4 7,3 0,1 R etskrivning 5,7 6,2-0,5* Skriftlig 6,2 6,2 0,0 Engelsk M undtlig 7,0 7,3-0,3 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,6 6,1-0,5 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,4 M atematiske 6,3 færdigheder 2011/ / ,8-0,4 6,6-0,3 Gennem /////////////// 6,1 6,4-0,3 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer KOMPETENCEDÆKNING BEMÆRK! Fjordskolen er ikke med i den samlede vurdering, og der er heller ikke data specielt for skolen. Årsagen er, at skolen pludselig fik problemer med både KMD og UNI-C i forbindelse med overførsel af data tidligere på året. 12. Skolebestyrelsens udtalelse 77

78 LINDESKOVSKOLEN Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

79 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Lindeskovskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 4,1 4,6-0,5 5,0 5,2-0,2 5,5 5,8-0,3 M undtlig 7,1 7,0 0,1 7,6 7,1 0,5 8,3 7,7 0,6 Orden 5,8 5,4 0,4 R etskrivning 4,4 4,8-0,4 5,8 5,4 0,4 5,5 6,0-0,5 Skriftlig 4,7 5,2-0,5 5,0 5,4-0,4 6,0 6,2-0,2 Engelsk M undtlig 6,0 6,3-0,3 7,5 7,1 0,4 7,2 7,1 0,1 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,9 5,8 0,1 5,7 5,7 0,0 7,4 6,4 1,0* M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,8 M atematiske 6,0 færdigheder 2013/ / / ,8 0,0 4,5 4,8-0,3 5,1 5,5-0,4 5,7 0,3 4,5 5,3-0,8 5,0 5,9-0,9* Gennem /////////////// 5,4 5,5-0,1 5,7 5,7 0,0 6,3 6,3 0,0 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 79

80 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Lindeskovskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 5,1 5,5-0,4 5,3 5,7-0,4 5,5 6,0-0,5 Geo grafi Skriftlig 4,6 5,3-0,7 Kristendo ms M undtlig 7,4 7,2 0,2 kundskab Samfundsfag M undtlig 5,4 5,8-0,4 8,5 7,6 0,9 T ysk M undtlig 4,6 4,9-0,3 2013/ / / 2012 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Lindeskovskolen, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,1 5,5-0,4 M undtlig 7,9 7,3 0,6 R etskrivning 5,3 5,5-0,2 Skriftlig 5,4 5,7-0,3 Engelsk M undtlig 7,0 6,9 0,1 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,7 6,1 0,6 M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,9 M atematiske 5,1 færdigheder 2011/ / ,2-0,3 5,8-0,7* Gennem /////////////// 5,9 5,9 0,0 80

81 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Lindeskovskolen, Guldborgsund 81

82 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Lindeskovskolen, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Lindeskovskolens bestyrelse har på mødet den 14. januar 2015 gennemgået kvalitetsrapportens indhold og finder de fremkomme data om Lindeskovskolen retvisende. Bestyrelsen finder at brugen af socioøkonomiske er meget relevant, da det tegner et mere retvisende billede af skolens gode indsats. Bestyrelsen gør opmærksom på at antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog er stærkt stigende på skolen på grund af et øget antal flygtningene og indvandre i efteråret I januar 15 er procentandelen steget med et procentpoint fra 33,6 % til 34,6 %. 82

83 MØLLEBAKKESKOLEN Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

84 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Møllebakkeskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 3,8 4,9-1,1* 5,4 5,6-0,2 6,6 6,4 0,2 M undtlig 6,7 7,0-0,3 7,6 7,2 0,4 6,8 7,0-0,2 Orden 5,2 5,6-0,4 R etskrivning 3,6 5,0-1,4* 5,4 5,6-0,2 5,8 6,1-0,3 Skriftlig 5,0 5,7-0,7 5,2 5,6-0,4 6,4 6,2 0,2 Engelsk M undtlig 4,7 5,7-1,0* 7,9 7,3 0,6 5,8 6,4-0,6 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 8,2 7,0 1,2* 8,0 6,7 1,3* 6,1 6,1 0,0 M atematik M atematisk pro blemlø sning 3,4 M atematiske 4,2 færdigheder 2013/ / / ,0-1,6* 6,2 5,7 0,5 6,4 6,2 0,2 5,4-1,2* 7,3 6,8 0,5 7,2 6,9 0,3 Gennem /////////////// 4,9 5,7-0,8* 6,6 6,3 0,3 6,3 6,4-0,1 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 84

85 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Møllebakkeskolen, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 6,1 6,4-0,3 Engelsk Skriftlig 4,1 5,5-1,4* Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 Geo grafi Skriftlig 7,8 7,3 0,5 7,0 6,7 0,3 H isto rie M undtlig 8,9 8,0 0,9 M atematik M undtlig 6,8 6,7 0,1 6,9 6,7 0,2 Samfundsfag M undtlig 7,0 6,9 0,1 T ysk Skriftlig 6,6 6,6 0,0 5,9 6,7-0,8 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Møllebakkeskolen, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,4 5,8-0,4 M undtlig 7,0 7,0 0,0 R etskrivning 5,0 5,7-0,7* Skriftlig 5,6 5,9-0,3 Engelsk M undtlig 6,1 6,6-0,5 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 7,3 6,3 1,0* M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,5 M atematiske 6,4 færdigheder 2011/ / ,7-0,2 6,5-0,1 Gennem /////////////// 6,0 6,1-0,1 85

86 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Møllebakkeskolen, Guldborgsund 86

87 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Møllebakkeskolen, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skoleleder og SB-formand har gennemgået rapporten, og finder data retvisende Rapporten tages til efterretning 87

88 NORDBYSKOLEN Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

89 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nordbyskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,9 5,8 0,1 6,7 6,7 0,0 6,0 6,3-0,3 M undtlig 9,5 8,2 1,3* 9,2 8,3 0,9* 6,8 7,2-0,4 Orden 5,8 5,7 0,1 R etskrivning 6,2 5,7 0,5 5,5 6,4-0,9* 6,2 6,4-0,2 Skriftlig 7,1 6,4 0,7 7,5 6,7 0,8 5,2 6,0-0,8 Engelsk M undtlig 9,3 8,2 1,1* 9,4 8,3 1,1* 7,4 7,4 0,0 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,8 6,3 0,5 6,0 6,3-0,3 7,6 6,7 0,9 M atematik M atematisk pro blemlø sning 6,2 M atematiske 7,0 færdigheder 2013/ / / ,8 0,4 5,4 6,0-0,6 5,0 5,9-0,9 6,5 0,5 6,7 7,0-0,3 5,2 6,4-1,2* Gennem /////////////// 7,3 6,6 0,7* 7,1 6,9 0,2 6,2 6,5-0,3 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 89

90 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nordbyskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 7,0 6,6 0,4 7,2 7,1 0,1 4,6 5,7-1,1* Engelsk Skriftlig 8,1 7,1 1,0 6,6 6,7-0,1 Geo grafi Skriftlig 5,6 5,8-0,2 6,1 6,5-0,4 Kristendo ms M undtlig 8,9 8,2 0,7 kundskab M atematik M undtlig 8,6 7,8 0,8 Samfundsfag M undtlig 9,5 8,3 1,2* 7,3 7,2 0,1 T ysk Skriftlig 6,2 6,7-0,5 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Nordbyskolen, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,2 6,3-0,1 M undtlig 8,5 7,7 0,8* R etskrivning 5,9 6,2-0,3 Skriftlig 6,7 6,4 0,3 Engelsk M undtlig 8,8 7,8 1,0* F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,8 6,4 0,4 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,5 M atematiske 6,3 færdigheder 2011/ / ,0-0,5 6,7-0,4 Gennem /////////////// 6,8 6,6 0,2 90

91 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Nordbyskolen, Guldborgsund 91

92 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Nordbyskolen, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen mener, at man bør sammenligne skolernes resultater over en længere historisk kontekst (ex 5 år) for at kunne vurdere udviklingen i skolens kvalitet og det enkelte års resultater validt. 92

93 NR. ALSLEV SKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

94 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nr Alslev Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,1 5,9 0,2 5,3 5,5-0,2 5,8 6,1-0,3 M undtlig 7,2 7,1 0,1 6,9 6,9 0,0 7,9 7,6 0,3 Orden 4,0 5,4-1,4* R etskrivning 5,1 5,4-0,3 4,5 5,5-1,0* 5,9 6,1-0,2 Skriftlig 6,4 6,1 0,3 4,7 5,4-0,7 5,5 6,0-0,5 Engelsk M undtlig 6,2 6,6-0,4 7,0 6,9 0,1 5,6 6,3-0,7 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,2 5,8-0,6 6,1 5,8 0,3 5,2 5,8-0,6 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,9 M atematiske 5,9 færdigheder 2013/ / / ,7 0,2 5,3 5,3 0,0 5,6 5,9-0,3 6,0-0,1 6,5 6,4 0,1 5,3 6,1-0,8 Gennem /////////////// 6,0 6,1-0,1 5,7 5,9-0,2 5,8 6,2-0,4 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 94

95 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nr Alslev Skole, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 5,6 6,1-0,5 6,4 6,5-0,1 Engelsk Skriftlig 5,6 6,1-0,5 Geo grafi Skriftlig 6,7 6,1 0,6 6,4 6,5-0,1 6,4 6,3 0,1 H isto rie M undtlig 7,3 6,9 0,4 Kristendo mskundskab M undtlig 7,7 7,3 0,4 M atematik M undtlig 6,2 6,4-0,2 Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 Samfundsfag M undtlig 6,7 6,7 0,0 8,9 7,7 1,2* T ysk Skriftlig 5,6 6,1-0,5 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Nr Alslev Skole, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,8 5,9-0,1 M undtlig 7,3 7,1 0,2 R etskrivning 5,2 5,8-0,6* Skriftlig 5,5 5,9-0,4 Engelsk M undtlig 6,3 6,8-0,5 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,5 5,9-0,4 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,6 M atematiske 5,9 færdigheder 2011/ / ,6 0,0 6,3-0,4 Gennem /////////////// 5,9 6,2-0,3 95

96 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Nr. Alslev Skole, Guldborgsund 96

97 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Nr. Alslev Skole, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 97

98 NR. VEDBY CENTRALSKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

99 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nr Vedby Centralskole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,3 6,2 0,1 6,1 5,9 0,2 5,7 5,7 0,0 M undtlig 8,1 7,8 0,3 8,3 7,4 0,9* 6,3 6,3 0,0 Orden 5,1 5,1 0,0 R etskrivning 6,3 6,0 0,3 5,3 5,7-0,4 5,1 5,4-0,3 Skriftlig 5,6 6,0-0,4 5,7 5,8-0,1 4,9 5,2-0,3 Engelsk M undtlig 7,4 7,4 0,0 7,2 7,0 0,2 5,3 5,8-0,5 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,2 6,2 0,0 5,0 5,5-0,5 5,0 5,3-0,3 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,1 M atematiske 5,0 færdigheder 2013/ / / ,5-0,4 4,6 5,2-0,6 4,2 5,0-0,8 5,7-0,7 6,1 6,2-0,1 5,2 5,8-0,6 Gennem /////////////// 6,2 6,3-0,1 6,0 6,0 0,0 5,2 5,5-0,3 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 99

100 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nr Vedby Centralskole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 6,4 6,4 0,0 6,4 6,2 0,2 H isto rie M undtlig 6,0 6,0 0,0 M atematik M undtlig 5,1 6,2-1,1 5,7 6,1-0,4 Samfundsfag M undtlig 6,7 6,5 0,2 T ysk Skriftlig 6,4 6,1 0,3 5,9 6,4-0,5 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Nr Vedby Centralskole, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,0 5,8 0,2 M undtlig 7,7 7,1 0,6 R etskrivning 5,5 5,6-0,1 Skriftlig 5,4 5,6-0,2 Engelsk M undtlig 6,6 6,6 0,0 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,3 5,6-0,3 M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,6 M atematiske 5,5 færdigheder 2011/ / ,3-0,7* 6,0-0,5 Gennem /////////////// 5,8 5,9-0,1 100

101 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Nr. Vedby Centralskole, Guldborgsund 101

102 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Nr. Vedby Centralskole, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 102

103 NYSTED SKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

104 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nysted Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,2 5,5-0,3 5,4 5,6-0,2 7,0 6,4 0,6 M undtlig 7,5 7,2 0,3 7,1 6,9 0,2 7,8 7,3 0,5 Orden 6,5 5,6 0,9* R etskrivning 5,4 5,4 0,0 5,2 5,6-0,4 7,1 6,3 0,8* Skriftlig 5,7 5,9-0,2 5,8 5,8 0,0 6,9 6,3 0,6 Engelsk M undtlig 7,4 7,2 0,2 6,5 6,7-0,2 6,5 6,7-0,2 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,4 6,0 0,4 7,0 6,1 0,9* 6,4 6,0 0,4 M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,6 M atematiske 5,7 færdigheder 2013/ / / ,2-0,6 5,5 5,5 0,0 6,0 5,7 0,3 5,9-0,2 5,4 6,2-0,8* 6,4 6,3 0,1 Gennem /////////////// 6,0 6,0 0,0 5,9 6,0-0,1 6,8 6,4 0,4 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 104

105 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Nysted Skole, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 6,8 6,7 0,1 7,0 6,5 0,5 Engelsk Skriftlig 5,3 5,7-0,4 Geo grafi Skriftlig 4,7 5,3-0,6 7,2 6,5 0,7 H isto rie M undtlig 9,2 8,0 1,2 Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 Kristendo mskundskab M undtlig 5,4 6,0-0,6 6,0 6,5-0,5 8,2 7,5 0,7 M atematik M undtlig 7,9 7,0 0,9 8,3 7,1 1,2* T ysk M undtlig 2,8 4,3-1,5* Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Nysted Skole, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,9 5,8 0,1 M undtlig 7,4 7,0 0,4 R etskrivning 5,9 5,7 0,2 Skriftlig 6,2 5,9 0,3 Engelsk M undtlig 6,7 6,8-0,1 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,7 6,0 0,7* M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,5 M atematiske 5,8 færdigheder 2011/ / ,5 0,0 6,2-0,4 Gennem /////////////// 6,3 6,1 0,2 105

106 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Nysted Skole, Guldborgsund 106

107 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Nysted Skole, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 107

108 SAKSKØBING SKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

109 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Sakskøbing Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,6 5,6 0,0 5,3 5,6-0,3 5,8 5,9-0,1 M undtlig 6,9 6,9 0,0 5,8 6,6-0,8* 6,5 6,6-0,1 Orden 5,2 5,4-0,2 R etskrivning 4,5 5,1-0,6 4,9 5,5-0,6 6,2 5,8 0,4 Skriftlig 5,9 5,9 0,0 5,3 5,8-0,5 5,7 5,7 0,0 Engelsk M undtlig 7,1 7,0 0,1 7,1 6,7 0,4 6,8 6,6 0,2 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,9 6,1 0,8 6,2 5,7 0,5 6,3 5,7 0,6 M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,4 M atematiske 5,0 færdigheder 2013/ / / ,3-0,9* 4,2 5,0-0,8* 5,2 5,4-0,2 5,9-0,9* 4,9 5,9-1,0* 5,7 6,1-0,4 Gennem /////////////// 5,7 5,9-0,2 5,4 5,8-0,4 6,0 6,0 0,0 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 109

110 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Sakskøbing Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 7,9 7,1 0,8 5,8 6,2-0,4 5,2 5,8-0,6 Geo grafi Skriftlig 5,3 5,5-0,2 5,8 6,1-0,3 6,0 6,0 0,0 H isto rie M undtlig 6,3 6,4-0,1 5,6 6,0-0,4 6,3 6,3 0,0 Kristendo mskundskab M undtlig 7,7 7,0 0,7 7,1 6,7 0,4 M atematik M undtlig 5,2 6,2-1,0 4,2 5,3-1,1* Samfundsfag M undtlig 6,6 6,5 0,1 5,6 5,8-0,2 T ysk M undtlig 4,7 4,6 0,1 3,6 4,6-1,0 Skriftlig 8,6 6,9 1,7* Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Sakskøbing Skole, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,6 5,7-0,1 M undtlig 6,4 6,7-0,3 R etskrivning 5,3 5,5-0,2 Skriftlig 5,6 5,7-0,1 Engelsk M undtlig 7,0 6,7 0,3 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,4 5,7 0,7* M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,6 M atematiske 5,2 færdigheder 2011/ / ,2-0,6* 6,0-0,8* Gennem /////////////// 5,7 5,8-0,1 110

111 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Sakskøbing Skole, Guldborgsund 111

112 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Sakskøbing Skole, Guldborgsund 12. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen på Sakskøbing Skole er meget tilfredse med, at der anvendes socioøkonomiske r, da det giver at godt vurderings- og sammenligningsgrundlag. Vi er placeret tæt på landsgennemtet, men vi er overrasket over, at prøvefaget matematik afviger så kraftigt. Det vil vi naturligvis fokusere nærmere på. Vedrørende kompetencedækningen i fagene er vi fint placeret i forhold til landsgennemtet dog er billedkunst en bemærkelsesværdig undtagelse. Det har vi nogen grad imødekommet ved ansættelse i dette skoleår. Vedrørende kompetencedækning på klassetrin kan vi tilføje, at den i nuværende 6. klasse udgør 71 procent, således at alle klasser er nogenlunde på eller over landsgennem. 112

113 STUBBEKØBING SKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

114 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Stubbekøbing Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,4 5,8-0,4 4,9 5,5-0,6 5,2 5,6-0,4 M undtlig 6,4 7,0-0,6 8,1 7,5 0,6 7,2 7,0 0,2 Orden 5,9 5,4 0,5 R etskrivning 4,7 5,6-0,9* 4,5 5,6-1,1* 6,0 5,9 0,1 Skriftlig 4,6 5,8-1,2* 7,2 6,4 0,8 6,9 6,2 0,7 Engelsk M undtlig 7,0 7,4-0,4 5,1 6,1-1,0* 6,9 6,8 0,1 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 8,2 6,9 1,3* 7,1 6,3 0,8 7,0 6,3 0,7 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,2 M atematiske 5,4 færdigheder 2013/ / / ,7-0,5 4,6 5,2-0,6 3,8 5,0-1,2* 6,1-0,7 5,9 6,2-0,3 5,3 5,9-0,6 Gennem /////////////// 5,5 6,1-0,6 5,9 6,1-0,2 6,0 6,0 0,0 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 114

115 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Stubbekøbing Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 Karaktergennem F ag F agdiciplin Karaktergennem So cio ø k. F o rskel Karaktergennem So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 6,2 6,3-0,1 So cio ø k. F o rskel Geo grafi Skriftlig 5,9 6,1-0,2 6,0 6,2-0,2 H isto rie M undtlig 5,9 6,4-0,5 5,9 6,2-0,3 3,0 3,7-0,7 Kristendo mskundskab M undtlig 8,4 7,6 0,8 M atematik M undtlig 7,4 7,1 0,3 5,6 6,2-0,6 T ysk M undtlig 5,3 5,3 0,0 Skriftlig 6,4 6,5-0,1 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Stubbekøbing Skole, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,1 5,7-0,6* M undtlig 7,3 7,2 0,1 R etskrivning 4,9 5,6-0,7* Skriftlig 6,1 6,0 0,1 Engelsk M undtlig 6,2 6,7-0,5 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 7,5 6,2 1,3* M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,6 M atematiske 5,6 færdigheder 2011/ / ,4-0,8* 6,2-0,6 Gennem /////////////// 5,8 6,1-0,3 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING 115

116 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Stubbekøbing Skole, Guldborgsund 116

117 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Stubbekøbing Skole, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen finder det svært at afgive kommentarer til Stubbekøbings Skoles del af kvalitetsrapporten, da der har været udfordringer med dataudtrækkene, hvor de viste tal i nogle af graferne ikke viser det korrekte billede af skolens virkelighed. 117

118 SUNDSKOLEN Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

119 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, SUNDskolen, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,6 6,3 0,3 6,0 6,2-0,2 5,9 6,4-0,5 M undtlig 7,0 7,3-0,3 6,0 6,9-0,9* 6,2 6,9-0,7 Orden 4,1 5,7-1,6* R etskrivning 6,3 6,1 0,2 5,4 6,2-0,8* 5,3 6,4-1,1* Skriftlig 6,8 6,5 0,3 6,1 6,2-0,1 4,6 6,0-1,4* Engelsk M undtlig 6,3 7,0-0,7 4,8 6,4-1,6* 5,8 6,7-0,9* F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 7,1 6,4 0,7 4,4 5,7-1,3* 6,0 6,1-0,1 M atematik M atematisk pro blemlø sning 6,8 M atematiske 6,5 færdigheder 2013/ / / ,3 0,5 5,0 5,8-0,8* 4,6 6,0-1,4* 6,7-0,2 5,7 6,6-0,9* 6,2 6,8-0,6 Gennem /////////////// 6,7 6,6 0,1 5,4 6,2-0,8* 5,6 6,4-0,8* Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 119

120 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, SUNDskolen, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 6,5 6,8-0,3 5,1 6,2-1,1* Engelsk Skriftlig 6,9 6,8 0,1 7,3 6,8 0,5 Geo grafi Skriftlig 7,9 7,1 0,8 6,4 6,7-0,3 6,3 6,7-0,4 H isto rie M undtlig 6,2 6,6-0,4 Kristendo mskundskab M undtlig 9,0 8,2 0,8 Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 M atematik M undtlig 5,7 6,8-1,1* Samfundsfag M undtlig 7,0 7,2-0,2 T ysk M undtlig 3,5 5,1-1,6* Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, SUNDskolen, Guldborgsund Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,2 6,3-0,1 M undtlig 6,4 7,1-0,7* R etskrivning 5,7 6,2-0,5* Skriftlig 5,8 6,1-0,3 Engelsk M undtlig 5,6 6,9-1,3* F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,8 6,1-0,3 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,5 M atematiske 6,1 færdigheder 2011/ / ,0-0,5 6,7-0,6* Gennem /////////////// 5,9 6,4-0,5* 120

121 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, SUNDskolen, Guldborgsund 121

122 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, SUNDskolen, Guldborgsund 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 122

123 SYDFALSTER SKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

124 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Sydfalster Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,4 5,9-0,5 4,9 5,2-0,3 6,5 6,3 0,2 M undtlig 7,5 7,5 0,0 8,0 7,3 0,7 6,5 6,7-0,2 Orden 4,2 5,2-1,0* R etskrivning 5,4 5,9-0,5 4,2 5,0-0,8 6,5 6,1 0,4 Skriftlig 7,2 6,7 0,5 5,5 5,5 0,0 5,0 5,5-0,5 Engelsk M undtlig 7,3 7,5-0,2 6,7 6,7 0,0 7,5 7,2 0,3 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 3,8 5,7-1,9* 2,6 4,3-1,7* 6,8 6,3 0,5 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,4 M atematiske 5,0 færdigheder 2013/ / / ,0-0,6 3,5 4,5-1,0* 5,1 5,6-0,5 6,1-1,1* 5,2 5,7-0,5 6,6 6,6 0,0 Gennem /////////////// 5,8 6,3-0,5 4,9 5,4-0,5 6,3 6,2 0,1 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 124

125 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Sydfalster Skole, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 6,0 6,6-0,6 6,3 6,4-0,1 5,9 6,2-0,3 Engelsk Skriftlig 6,6 6,3 0,3 Geo grafi Skriftlig 5,5 5,9-0,4 H isto rie M undtlig 5,5 5,8-0,3 Kristendo mskundskab M undtlig 7,3 7,3 0,0 8,1 7,7 0,4 M atematik M undtlig 7,6 7,2 0,4 Samfundsfag M undtlig 6,4 6,7-0,3 Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Sydfalster Skole, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 5,6 6,0-0,4 M undtlig 7,3 7,2 0,1 R etskrivning 5,4 5,9-0,5 Skriftlig 6,0 6,0 0,0 Engelsk M undtlig 7,2 7,2 0,0 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 4,4 5,6-1,2* M atematik M atematisk pro blemlø sning 4,8 M atematiske 5,6 færdigheder Sko leår 2011/ / ,7-0,9* 6,4-0,8* Gennem /////////////// 5,7 6,2-0,5* 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING BEMÆRK! Sydfalster Skole er ikke med i den samlede vurdering, og der er heller ikke data specielt for skolen. Årsagen er, at Sydfalster Skole har brugt/indberettet data anderledes i Matrix end andre skoler. KMD har ikke været i stand til at hjælpe Sydfalster Skole, i forbindelse med dataoverførslen tidligere på året. 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 125

126 ØSTRE SKOLE Data som er specifikke for den enkelte skole vises her. Hvor data for skolen vises i sammenhæng med andre af kommunens skoler, henvises til den samlede kvalitetsrapport. 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN SOCIOØKONOMISK REFERENCE Formål Den socioøkonomiske for gennemtet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske? Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske r er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennem af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske. Den socioøkonomiske for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo Medio 2012 blev den socioøkonomiske beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/

127 Bemærk Gennem af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemtet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som ikke har taget en afgangsprøve, er blevet fritaget for mere end 4 fag eller deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemtet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennem end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. På kan du læse meget mere om den socioøkonomiske for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r, 9. klasse, Østre Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,1 6,2-0,1 5,7 6,0-0,3 6,3 6,2 0,1 M undtlig 8,1 7,7 0,4 7,4 7,2 0,2 8,0 7,4 0,6 Orden 7,6 5,7 1,9* R etskrivning 5,5 5,9-0,4 5,0 5,9-0,9* 7,0 6,3 0,7 Skriftlig 5,8 6,3-0,5 5,2 5,8-0,6 7,6 6,6 1,0* Engelsk M undtlig 6,9 7,3-0,4 6,4 6,9-0,5 7,3 7,0 0,3 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 5,6 6,2-0,6 7,1 6,3 0,8 5,9 5,9 0,0 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,3 M atematiske 5,9 færdigheder 2013/ / / ,1-0,8 5,2 5,7-0,5 4,7 5,4-0,7 6,6-0,7 6,6 6,7-0,1 5,9 6,2-0,3 Gennem /////////////// 6,2 6,6-0,4 6,1 6,3-0,2 6,6 6,4 0,2 Hvis skolens gennemskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. 127

128 Opnået karaktergennem i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske r, 9. klasse, Østre Skole, Guldborgsund Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / 2012 F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel B io lo gi Skriftlig 6,5 6,8-0,3 5,8 6,0-0,2 Engelsk Skriftlig 7,3 7,4-0,1 5,8 6,6-0,8 Geo grafi Skriftlig 6,1 6,2-0,1 7,0 6,7 0,3 H isto rie M undtlig 7,2 6,8 0,4 Kristendo mskundskab M undtlig 6,3 6,7-0,4 M atematik M undtlig 5,4 6,7-1,3* 5,7 6,3-0,6 Samfundsfag M undtlig 6,9 6,9 0,0 6,1 6,3-0,2 Opnået karaktergennem i bundne prøvefag og socioøkonomiske r for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Østre Skole, Guldborgsund F ag F agdiciplin Karakter- So cio ø k. F o rskel D ansk Læsning 6,0 6,1-0,1 M undtlig 7,8 7,3 0,5 R etskrivning 5,8 6,1-0,3 Skriftlig 6,1 6,1 0,0 Engelsk M undtlig 6,8 7,1-0,3 F ysik/ kemi P raktisk/ mundtlig 6,3 6,1 0,2 M atematik M atematisk pro blemlø sning 5,1 M atematiske 6,2 færdigheder Sko leår 2011/ / ,8-0,7* 6,6-0,4 Gennem /////////////// 6,2 6,3-0,1 128

129 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Østre Skole, Guldborgsund 129