1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob) 1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Lovforslaget er sendt i høring til de interesseorganisationer og myndigheder, der traditionelt høres i forbindelse med ændringer af arbejdsskadesikringsloven. Lovforslaget har endvidere været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen. Æbeløgade 1 Postboks København Ø Tlf Fax ask@ask.dk cvr.nr Man Ons 9-14 Tors 9-16 Fre november 2005 Sag nr ler/pkh Internationalt og Politisk Sekretariat Følgende høringsparter har ikke afgivet høringssvar: Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Håndværksrådet Justitsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Følgende høringsparter havde ikke bemærkninger til lovforslaget: Akademikernes Centralorganisation Amtsrådsforeningen Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Finanstilsynet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Følgende høringsparter tilslutter sig lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening Den Kristelige Fagbevægelse Finanssektorens Arbejdsgiverforening Kommunernes Landsforening Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Følgende høringsparter har bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet Ankestyrelsen Arbejdsskadeforeningen AVS fælles med Landsforeningen af Arbejdsskadede Fagligt Fælles Forbund

2 Forbundet Træ Industri Byg Forsikring & Pension Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Kommuneforsikring (henviser til høringssvar fra Forsikring & Pension) Landsorganisationen i Danmark Skatteministeriet Socialministeriet Tryg Forsikring i fællesskab med Codan Forsikring s. 2/5 2. Justeringer af lovforslaget I det lovforslag, der blev sendt i høring indgik et forslag om at nedsætte den årsløn, der anvendes til beregning af erstatning, med arbejdsmarkedsbidraget. Ved finanslovsaftalen for 2006 er det aftalt, at dette forslag ikke skal gennemføres. Bemærkninger til dette forslag kommenteres derfor ikke i dette notat. Lovforslaget er justeret på baggrund af finanslovsaftalen. Lovforslaget er videre justeret på enkelte områder, der fremgår af de følgende bemærkninger. Nye punkter I punkt 3 præciseres, at erstatninger, der udbetales efter en midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne efter forslagets 17 a, stk. 3, ikke kan kapitaliseres. Det svarer til reglen for andre midlertidige erstatninger. Punkterne 4 og 5 er alene konsekvensændringer som følge af lov om finansiel virksomhed. Konsekvensændringerne er ønsket af Finanstilsynet. Herudover er der ikke ændret i selve lovforslaget. Enkelte høringssvar har givet anledning til justeringer af lovforslagets bemærkninger, jf. nedenfor. 3. Bemærkninger I det følgende gennemgås de enkelte høringssvar. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til kommentarerne fremgår i kursiv. Advokatrådet, Arbejdsskadeforeningen AVS i fællesskab med Landsforeningen af Arbejdsskadede, Fagligt Fælles Forbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark og Forbundet Træ Industri Byg er af den opfattelse, at lovforslaget ikke bør fremsættes, idet forslaget griber ind i Arbejdsskadeudvalg 2005s arbejde og forringer udvalgets muligheder for at finde en samlet løsning i overensstemmelse med udvalgets kommissorium. Der er delvist sammenfald mellem lovforslaget og kommissoriet for Arbejdsskadeudvalget Det udelukker ikke, at regeringen gennemfører nødven-

3 dige justeringer af arbejdsskadesikringsloven inden udvalgsarbejdet er afsluttet. s. 3/5 Arbejdsskadeforeningen AVS fælles med Landsforeningen af Arbejdsskadede, Fagligt Fælles Forbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Landsorganisationen i Danmark peger især på, at omfanget af overkompensation er dårligt belyst, og at det reelle problem snarere er underkompensation. Omfanget af overkompensation i forhold til netop fleksjob er belyst. Lovforslaget har alene til formål at eliminere overkompensation i denne situation. Arbejdsskadeforeningen AVS fælles med Landsforeningen af Arbejdsskadede, Fagligt Fælles Forbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Landsorganisationen i Danmark finder videre, at ledighedsydelse og indtægt i fleksjob er sociale ydelser på lige fod med førtidspension. Ydelserne forudsætter en varig nedsættelse af erhvervsevnen. Sociale ydelser bør kunne modtages sideløbende med erstatning. Advokatrådet peger især på, at forslaget bryder med det gennemgående princip i den erstatningsretlige lovgivning om, at erstatning fastsættes uafhængigt af beskatning heraf og uafhængigt af sociale ydelser. Hvis der er behov for en regulering bør den finde sted i den sociale lovgivning og/eller i skattelovgivningen. Den foreslåede løsning indebærer, at lønnen i fleksjobbet og ledighedsydelsen for personer, der er visiteret til fleksjob, i forhold til vurdering af erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven ligestilles med arbejdsindtægt. Det bemærkes i tilknytning til Advokatrådets høringssvar, at Advokatrådet har ønsket repræsentation i Arbejdsskadeudvalget. Advokatrådet har dog ikke fået en repræsentant i Arbejdsskadeudvalget Arbejdsskadeforeningen AVS fælles med Landsforeningen af Arbejdsskadede foreslår en erstatningsydelse i form af en månedlig løbende ydelse, der skal udligne forskellen mellem sociale ydelser, herunder løn i fleksjob, og hidtidig indtægt, således at tilskadekomne samlet set kan oppebære sin hidtidige indtægt. En sådan løsning ville indebære, at der var indført erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i arbejdsskadesikringsloven. Dette har der ikke tidligere været politisk interesse for. Ankestyrelsen har en række bemærkninger især til lovforslagets bemærkninger. Nogle af disse bemærkninger har karakter af konstateringer, hvilket ikke har givet anledning til justering af lovforslaget eller af bemærkninger. Andre bemærkninger har karakter af præciseringer. Disse bemærkninger er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

4 Skatteministeriets bemærkninger er relateret til de dele af lovforslaget, der er udgået og kommenteres derfor ikke i dette notat. s. 4/5 Socialministeriets kommentarer er indarbejdet i lovforslaget for så vidt angår den del af lovforslaget, der er opretholdt. Forsikring & Pension er kommet med forslag og korrektioner af teknisk karakter, hvilket er udmøntet i præciseringer i lovforslagets bemærkninger. Forslaget fra Forsikring & Pension om at dele 17 a i to dele er ikke imødekommet. Der er ikke indholdsmæssig forskel på de to formuleringer. Forsikring & Pensions formulering skønnes ikke bedre end den foreslåede formulering. Forsikring & Pension peger på, at antallet af og størrelsen af krav efter erstatningsansvarsloven vil stige med øgede udgifter for ansvarsforsikringsselskaberne. Herved vil den anførte besparelse på arbejdsskadesikringen blive kanaliseret over i ansvarsforsikringen. FTF har udtalt sig i samme retning. Der er ikke tvivl om, at kravene efter ansvarsforsikringen (erstatningsansvarsloven) vil stige. Det er ikke muligt at beregne denne stigning. Der kan ikke rejses krav i alle arbejdsskadesager. Krav efter erstatningsansvarsloven forudsætter en ansvarlig skadevolder. Det kan være arbejdsgiveren eller andre (for eksempel ved færdselsskader). Forsikring & Pension peger videre på, at forslaget om erstatning til personer i fleksjob kan medføre overkompensation til personer, der modtager ledighedsydelse set i forhold til en vurdering, der er baseret på, hvad tilskadekomne efter et skøn ville kunne tjene på arbejdsmarkedet. Ved den foreslåede model sikres, at tilskadekomne ikke opnår kompensation ud over indtjeningen i det hidtidige job. Ved en eventuel skønsmæssig fastsættelse af tabet, som foreslået af Forsikring & Pension ville tilskadekomne blive kompenseret under 100 pct. Forsikring & Pension peger endeligt på, at den beregnede besparelse for det private erhvervsliv i form af lavere forsikringspræmier bør nedtones, idet forsikringsbranchen drives i et meget konkurrencepræget marked og idet forslaget som afledt effekt vil føre til fremsættelsen af flere differencekrav efter erstatningsansvarslovens regler i forhold til arbejdsgiverne. Dette vil igen føre til et øget pres på erhvervsansvarsforsikringerne med højere præmier til følge. Der er ikke tvivl om, at kravene efter ansvarsforsikringen (erstatningsansvarsloven) vil stige. Det er ikke muligt at beregne denne stigning. Der kan ikke rejses krav i alle arbejdsskadesager. Krav efter erstatningsansvarsloven forudsætter en ansvarlig skadevolder. Det kan være arbejdsgiveren eller andre (for eksempel ved færdselsskader). Landsorganisationen i Danmark, Advokatrådet, Fagligt Fællesforbund og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd peger ligeledes på, at forslaget kan føre til et øget antal differencekrav.

5 Tryg Forsikring har i fællesskab med Codan Forsikring afgivet separat høringssvar som supplement til høringssvaret fra Forsikring & Pension med forslag til en hurtigere ikrafttrædelse af forslaget. s. 5/5 Det er forslået, at forslaget for så vidt angår personer i fleksjob, anvendes ved afgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere. Disse forsikringsselskaber peger på, at ændringen vil sikre, at intentionen om at hindre overkompensation sker så tidligt som mulig, og peger videre på, at der vil være en yderligere besparelse ved denne ændring En ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse vil give en større besparelse som anført af forsikringsselskaberne. Bemærkningerne fra Tryg og Codan har ikke givet anledning til at ændre lovforslaget, da personer, der er kommet til skade før lovforslaget har en berettiget forventning om at opnå erstatning i overensstemmelse med de regler, der gælder på skadetidspunktet. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd foreslår en regel svarende til reglen, der anvendes ved revalideringsydelse, om at den samlede indtægt i form af løn i fleksjob og løbende erstatningsydelse ikke overstiger hidtidig indtægt. Den foreslåede løsning indebærer netop, at den samlede indtjening ikke overstiger hidtidig indtjening. Den foreslåede løsning indebærer til forskel fra løsningen for så vidt angår samspillet med revalideringsydelse at det er erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven, der nedsættes. Fagligt Fælles Forbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Landsorganisationen i Danmark og Træ-Industri-Byg udtrykker bekymring for det øgede antal genoptagelser, set i lyset af, at Arbejdsskadestyrelsen allerede har lange sagsbehandlingstider i forbindelse med genoptagelse. Det må antages, at flere sager skal genoptages. Da der ikke længere er tale om en skønsmæssig fastsættelse af tabet af erhvervsevne, men en fastsættelse af tabet, der er baseret på en fast lovbestemmelsen, må det antages, at disse sager ikke trækker ud.