Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Transkript

1 Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

2 Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet egen oplevelse af hvor det fungerer godt og hvor det er vanskeligt Formulere ønsker til, hvordan vi kan styrke forældresamarbejdet (Måske kan nogle af ønskerne blive til beslutninger der træffes på dagen, det vil afhænge af indhold).

3 Program for i dag (Kl ) 9.00 Morgenmad Dorte byder velkommen, formål med i dag og i morgen Formål med i dag, rammeprogram, præsentationsrunde Drøftelser af gode og vanskelige erfaringer med forældresamarbejdet (Pointer indsnævres gennem og fremligges afslutningsvist) Frokost Oplæg: Pejlemærker for et godt forældresamarbejde og mentaliseringsevnen/lykke Hvad ligger der er formulerede forventninger til forældrene? Formulere ønsker til, hvordan vi kan styrke forældresamarbejdet Afrunding på dagen Slut Pointer fra drøftelser fremlægges for alle.

4 Spilleregler 1. Vi er her for at lære 2. Vi siger til nu, ikke bagefter 3. Vi tilstræber en klar kontekst, så alle ved, hvad der foregår. Fx: Er opgave, roller, tid, mål/succeskriterier kendt for alle? 4. Vi øver os i at mentalisere, mens vi lærer om det: I at være nysgerrig, være gennemsigtig, sætte egne grænser

5 Oplevelse af hvor det fungerer godt og hvor det er vanskeligt. Drøftelser af gode og vanskelige erfaringer med forældresamarbejdet Individuel refleksions opgave: Find et konkret eksempel, hvor du synes forældresamarbejdet fungerede godt. Find et konkret eksempel, hvor du synes forældresamarbejdet var vanskeligt. To &To præsenter, og formuler én af hver Fire & fire - præsenter, og formuler én af hver.

6 Oplæg: Pejlemærker for et godt forældresamarbejde og mentaliseringsevnen Lad os stille skarpt på den gode dialog

7 Oplæg: Mentalisering Def. af At mentalisere At forstå den andens intentioner, forestillinger og følelser, og kende sine egne, og samtidig holde sig for øje, hvordan man påvirker hinanden. Dvs. man har opmærksomheden 3 steder på én gang. Mentalisering Selvfornemmelse, selvindsigt, selvafgrænsning ect. Empati, anerkendelse, indlevelse ect. Det, der foregår imellem os

8 Hvorfor er mentalisering vigtigt for os? En go mentalisering: - Fremmer psykisk og fysisk sundhed. - Fremmer evnen til - at mærke sig selv(følelser, behov, tanker, ønsker) - at lytte og forstå andres behov/tanker/ønsker/følelser - at være tydelig omkring, hvad man tænker ect. - at hjælpe andre til at forstå, hvad de tænker ect. - at finde på, være kreativ og samarbejde - at udgå stress og konflikter

9 Tilknytningscirklen og tilknytningssystemet Tryg base Ud at opdage Hjem og mærke Når barnet er trygt, har det en iboende motivation til at gå på opdagelse og være nysgerrig. Det gælder livet igennem. Derfor er tryghed en forudsætning for en god mentalisering. Tryg Nysgerrig Mentalisering Tryghed hænger tit sammen med at være tilpas/rolig.

10 Hvordan lærer vi at mentalisere? Vi lærer at mentalisere i den primære tilknytningsrelation (lærer følelser, spejling, turtagning, fælles perspektiv ect.) Vi kan udvikle vores evne til at mentalisere livet igennem i relationer (primært i tætte & længerevarende relationer, fx en kollega, sin partner, en go ven ). Det trænes ved at gøre det, og ved at kende til fænomenet, og få øje det, på når man mentalisere.

11 Mentaliseringen kan svinge i kvalitet Nogle gange er mentaliseringen god : Fx når man griner, ved hvad den anden skal lige til at sige, når samarbejdet kører godt, når man er kreative sammen. Nogle gange er mentaliseringen dårlig: Når man ikke forstår den anden eller misforstår hinanden og når vi bliver rigtig sure. Mentaliseringshuller Man taler om mentaliserings-huller, når vi slet ikke har den samme oplevelse af, hvad der foregår (tit i konflikter) Når vi skal Op af hullet : Vi kan kigge fremad eller vi kan gå helt tilbage til før vi faldt i hullet.

12 Klar kontekst En klar kontekst: Når vi ved, hvad der foregår, hvorfor det foregår og hvad vores rolle er ect. Vi har et medfødt behov for mening. Derfor tilstræber mennesker at danne mening. Vi har et medfødt behov for tryghed. Derfor tilstræber vi at opnå tryghed. Når konteksten er uklar er der større risiko for mangel på mening og for utryghed. Derfor bruger vi ofte vores energi på at skabe en klar kontekst, hvis konteksten ikke er klar. Uklar kontekst = Dårligere forudsætning for mentalisering.

13 Mentalisering i konflikter

14 Mentaliseringshuller - konflikter Man taler om mentaliseringshuller, når vi slet ikke har den samme oplevelse af, hvad der foregår (tit i konflikter). Når vi skal Op af hullet : 1) Vi kan kigge fremad 2) Vi kan gå helt tilbage til før vi faldt i hullet. NB. Undgå at snakke neden i hullet eller om hvad der skete nede i hullet.

15 Ledelse i forældresamarbejdet: Medarbejderne har det faglige ansvar i forældrerelationen Fokus på kerneopgaven (Børnenes/De unges trivsel og læring) Styrende: Målsættende Rammesættende Informerende Udredende Forklarende/begrundende Besluttende Ansvarstagende Undersøgende Stille spørgsmål Lytte Forstå Spejle Opsummere

16 Ledelse i forældresamarbejdet: Medarbejderne har det faglige ansvar i forældrerelationen Styrende: Det fungerer ikke godt i undervisningen, når Peter og du kommer ind for sent og begynder at snakke med mig Vi har en aftale om at man lister ind, hvis man kommer for sent. Hvad aftaler vi så fremover? Fokus på kerneopgaven Det er vanskeligt at samle fokus på undervisningen, når forældre går med ind, og afleverer børn, der kommer for sent og forældrene så begynder at snakke med mig eller andre børn Undersøgende Hvad tænker du om det, jeg fortæller? Kender du reglen? Hvorfor følger du den ikke? Hvad har du af idéer til hvordan vi løser det her?

17 Ledelse i forældresamarbejdet: Medarbejderne har det faglige ansvar i forældrerelationen Styrende: Fokus på kerneopgaven Det er vanskeligt at lykkes med undervisningen, når eleven ikke har udstyret i orden. Det er ofte Alma ikke har penalhus, hæfter og gymnastiktøj med. Det er vigtigt fordi hun mangler tingene og hun bruger meget tid på at låne og hun synes ikke det er sjovt Undersøgende Hvad tænker du om det, jeg fortæller? Vidste du det godt? Hvad har du af idéer til hvordan vi løser det her? Det er jer, der skal hjælpe hende med det. Hvad aftaler vi så fremover?

18 Ønsker til, hvordan vi kan styrke forældresamarbejdet: Drøft og formuler i mindre grupper: a) Hvad skal vi (som medarbejdere) blive ved med/gøre mere af? b) Hvad skal vi (som medarbejdere) begynde på/ øve os I? c) Hvad skal Dorte (evt. Bestyrelsen) gøre, for at styrke forældresamarbejdet? (En er tovholder, laver skriftelig fastholdelse af indhold, Alle har ansvar for opgaven).

19 Drøft og formuler i mindre grupper: A)Hvad skal vi (som medarbejdere) blive ved med/gøre mere af? 1. Hvad fungerer allerede godt? Forældre er gode til at støtte op om børnene som fælles gruppe (lave legeaftaler for dem, skaffe praktikpladser til andres børn i klassen) 2. Hvorfor fungerer det godt? Vi har brugt tid på at beskrive, hvordan vi i praksis forestiller os,de kan støtte klassen som fællesskab 3. Hvis vi skal udbrede succesen til andre områder/ andre medarbejdere/ andre forældre, hvad kan vi så gøre? Når nogle børn er uvenner i klassen, så kunne det være fedt, at forældrene også har blik for fællesskabet. 4. Hvad kan være det første skridt efter i dag? Næste gang der er forældremøde deler jeg klassen, at hvad der er godt at gøre, hvis ens barn er i konflikt med en anden fra klassen.

20 Drøft og formuler i mindre grupper: B) Hvad skal vi (som medarbejdere) begynde på/ øve os I? 1. Hvad skal vi (som medarbejdere) begynde på/øve os I? Blive bedre til at ringe og snakke med en forældre, om noget træls (fx at barnet har slået eller andet.) 2. Hvorfor fungerer det ikke godt nok? Vi får ikke altid sagt, hvad der egentligt et vigtigt de snakker med deres barn om, fordi de blive en diskussion om, hvorvidt det er barnets skyld. 3. Hvis vi skal øve os og forbedre vores forældresamarbejde i den sammenhæng, hvad kan vi så gøre? Bruge hinanden kollegaer imellem til lige at sparre om, hvad der er vigtigt at få sagt. Skrive det ned inden man ringer, så man ved hvad der er vigtigt at få sagt 4. Hvad kan være det første skridt efter i dag? At vi aftaler at man i teamet godt må trække på hinanden. At vi faktisk spørger hinanden i de konkrete situationer, og ved at den anden godt vil give 7 min. til sparring. At vi I teamet, kan have et punkt, hvor vi deler, hvis der er en sag, som vi gerne vil have hjælp til, hvordan vi håndterer.

21 Drøft og formuler i mindre grupper: C) Hvad skal Dorte (evt. Bestyrelsen) gøre, for at styrke forældresamarbejdet? 1. Gennem hvilke rammer/handlinger støtter Dorte det gode forældresamarbejde? 2. Hvad skal hun blive med? 3. Hvad skal hun stoppe med? (Formuler i konkrete eksempler/handlinger) 4. Er der noget bestyrelsen eller andre kan gøre for at støtte det gode forældresamarbejde ydereligere? (Formuler i konkrete eksempler/handlinger)

22 Tak for i dag.

23 Forældresamarbejde i teamsne Formål for dag to: Dag 2 At undersøge kvaliteten af mentalisering i vores forældresamarbejde. At drøft og beslutte, hvordan vi i teamsne skal samarbejde, så det muliggør et godt forældresamarbejde. Program Individuel opgave (15 min.) Interviews i teams 1,5-2 timer? (ca. 30 min. til hver person i teamet) Drøftelser i teams: Hvordan samarbejder vi i teamsne om at skabe det bedste forældresamarbejde? (30 min.) Opsamling i plenum, hvor hvert team har 5 min til at dele de mest relevante pointer/beslutninger, fra deres samtale (25 min) (Pauser undervejs ;-)

24 Mentaliseringstræning til teamet Individuel opgave (15 min.): Kom i tanke om en konkret situation, hvor mentaliseringen var god i relationen til en forælder og en hvor den var mindre god. Beskriv den konkrete situation, hvor du oplevede en god mentalisering i relation til en forælder (fx Hvem var det? Hvad blev der sagt? Hvad tænke og følte du? Hvad skete der?): Beskriv den konkrete situation, hvor du oplevede en mindre god mentalisering i relation til en forælder (fx Hvem var det? Hvad blev der sagt? Hvad tænke og følte du? Hvad skete der?):

25 Opsamling på mentaliseringstræning: Fordel roller i teamet: En fortæller, en interviewer, den/de øvrige i teamet er observander : 1. Runde en eposide med god mentalisering (ca. 15. min.) Interviewer til fokusperson: - Fortæl om en situation, hvor du oplevede en god mentalisering i relation til en forælder - Hvad gjorder du for at mentaliseringen blev god? - Hvad gjorde forælderen? Interviewer til observander: - Hvad tror I, at fokuspersonen gjorde, der fremmede en god mentalisering? - Hvis I skal udlede en vigtige pædagogisk kompetence/pointe, fra situationen, hvad er så det for en? 2. Runde en eposide hvor mentaliseringen kunne være bedre (ca. 15. min.) Interviewer til fokusperson: - Fortæl om en situation, hvor du oplevede en mindre god mentalisering i relation til en forælder.: - Hvad tror du gjorde mentaliseringen dårlig? - Hvad kunne du have gjort anerledes? Interviewer til observander: - Hvad tror I, at fokuspersonen kunne have gjort, der kunne fremme en god mentalisering? - Hvis I skal udlede en vigtige pædagogisk kompetence/pointe, fra situationen, hvad er så det for en? Byt roller, så alle når at være fokusperson.

26 Hvordan samarbejder vi i teamsne om at skabe det bedste forældresamarbejde? Drøft spørgsmålene, og fasthold de vigtigste pointer, så I kan dele dem afslutningsvist med jeres kollegaer. (30 min. i alt). 1. Hvilke opgaver ift. forældresamarbejde skal -i udgangspunktet- løses af den enkelte lærer? (Fx Skolehjemsamtaler? Opkald om en dagskonflikt?) 2. Hvilke opgaver ift. forældresamarbejde skal -i udgangspunktet- løses af (flere i) teamet? (Fx Netværksmøder? Udmelding til forældre om opstramning ift. at komme til tiden?) 3. Drøft evt. hvorfor de forskellige opgaver skal løses af henholdsvis den enkelte/teamet? 4. I hvilke situationer, kan/bør den enkelte bede om hjælp fra teamet? 5. I hvilke situationer, kan/bør den enkelte bede om hjælp fra Dorte? 6. I hvilke situationer, bør den enkelte kunne klare det selv? Hvad gør man, hvis man alligevel oplever behov for hjælp?

27 Til print

28 Drøft og formuler i mindre grupper: A)Hvad skal vi (som medarbejdere) blive ved med/gøre mere af? 1. Hvad fungerer allerede godt? 2. Hvorfor fungerer det godt? 3. Hvis vi skal udbrede succesen til andre områder/ andre medarbejdere/ andre forældre, hvad kan vi så gøre? 4. Hvad kan være det første skridt efter i dag?

29 Drøft og formuler i mindre grupper: B) Hvad skal vi (som medarbejdere) begynde på/ øve os I? 1. Hvad skal vi (som medarbejdere) begynde på/øve os I? 2. Hvorfor fungerer det ikke godt nok? 3. Hvis vi skal øve os og forbedre vores forældresamarbejde i den sammenhæng, hvad kan vi så gøre? 4. Hvad kan være det første skridt efter i dag?

30 Drøft og formuler i mindre grupper: C) Hvad skal Dorte (evt. Bestyrelsen) gøre, for at styrke forældresamarbejdet? 1. Gennem hvilke rammer/handlinger støtter Dorte det gode forældresamarbejde? 2. Hvad skal Dorte blive med? (Formuler i konkrete eksempler/handlinger) 3. Hvad skal Dorte stoppe med? (Formuler i konkrete eksempler/handlinger) 4. Er der noget bestyrelsen eller andre kan gøre for at støtte det gode forældresamarbejde ydereligere? (Formuler i konkrete eksempler/handlinger)