Kathrine Fjendbo Jørgensen, Ole Kveiborg

Transkript

1 Kathrine Fjendbo Jørgensen, Ole Kveiborg

2 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs af kommuner OK Opfølgning på flådeanalysen KFJ

3 Rejsehold og flådeanalyse Gratis flådeanalyse til kommuner i hovedstadsregionen, regionen selv og hospitaler Efteråret udgangen af året 2014 Omfatter en-til-en analyse af bilflådens potentiale for omstilling til el TCO og klima Taxikørsel, befordringsudgifter og potentiale for delebiler kan inddrages, hvis kommunen ønsker det. Konsortium med COWI i spidsen vandt udbuddet

4 Rejsehold og flådeanalyser Stor energi lagt i forventningsafstemning ml. COWI og CE Løbende statusmøder og tilpasning af ydelsen Kommunerne har taget godt imod tilbuddet om flådeanalyse 19 kommuner er i gang/afsluttet 3 har sagt nej tak resten er uafklarede eller vil vente. 9 enheder fra regionens hospitaler er også i gang

5 Parathed i organisationen Første kontakt: Nogle har været helt klar og ønsket at være blandt de første Nogle har været ambitiøse fx også på cykler Nogle har allerede selv været i gang og har ønsket lidt andre typer løsninger Nogle er ikke klar til analyse. Grunde: - Har allerede fået foretaget flådeanalyse - Manglende ressourcer til kortlægning - Dårlige timing i forhold til planer på området el. organisationsændringer - Manglende fokus på transportområdet

6 Infomøde Afklaring af kommunens situation (bilpark, planer og eksisterende aktiviteter, opbakning, mandat, ressourcer etc.) Dialog omkring opstart, tidsramme og ansvarsfordeling Forventningsafstemning! Tilpasning af ydelsen

7 Flådeanalyse i kommuner Hvor kommer initiativet fra Embedsværk el. politikere Nemmest med et klart politisk mandat Forskelligt fokus: Økonomi eller Klima (el. begge) Opbakning i organisationen er vigtig for at komme i land med dataindsamlingen

8 Overordnede resultater Mange køretøjer er monteret med særligt udstyr (anhængertræk, lifte mv.), der gør dem uegnede til udskiftning Men det kan dog ofte lade sig gøre at koordinere, så biler med disse funktionaliteter er tilgængelig for dem, der skal bruge dem Også en del minibusser. - Hvis mere end 7 sæder er det p.t. ikke muligt at finde alternativ Brugerne overvurderer det daglige kørselsbehov Mange siger, at de kører 80+ km om dagen, men mange af bilerne kører kun km om året Stadig en del myter om elbiler, der skal aflives selv efter Rejseholdets besøg Billerne kan ikke det vi har brug for. Bilerne er for dyre og ikke tidssvarende Ladeforhold og økonomi

9 Overordnede resultater Der er overraskende fornuftig økonomi i at skifte for de fleste kommuner Tilskuddene fra partnerskabspuljen hjælper jo til, men også uden den Vi sammenligner helt nye biler; beslutningen om at skifte bil er som udgangspunkt en beslutning, der skal tages uafhængigt af vag af brændstof En stor del af el-bilerne har lavere gennemsnitlige omkostninger sammenlignet med nye benzin eller dieselbiler Der er dog mange forhold, der spiller ind - Bilernes størrelse mikrobiler er meget billige - Stort dagligt kørselsomfang peger på behov for hurtigladning Ejerskab - leasing kan umiddelbart give lidt lavere omkostninger for kommunerne, - intet direkte oprettelsesgebyr til Kommuneleasing - gælder selvfølgelig også for konventionelle biler

10 Kommunernes bilpark overraskende mange biler Selv geografisk små kommuner (f.eks Frederiksberg) kan have mange køretøjer Forskelligt hvad biler anvendes til Umiddelbart svært at se systematik i, hvem der har mange biler Antal biler Antal biler per areal og indb Biler pr. km² areal Biler pr indbyggere

11 Hvilke køretøjer har kommunerne Stor forskel på antallet af relevante køretøjer i de enkelte kommuner F.eks. dette eksempel fra Glostrup kommune Fordelingerne svarer meget godt til andre kommuners fordeling af køretøjerne) 2% 7% 4% 7% 5% 20% Uoplyst Ingen 39% Personbiler Varebiler Minibusser 11% Anhængertræk Lift 52% Lastbiler 23% 30% Kran Specielt indrettet f.eks. til madlevering Andet

12 Hvad bruges bilerne til? Primær anvendelse Bil til persontransport 8 timers drift Bil til persontransport flerholdsskift Servicebil 8 timers drift Servicebil flerholdsskift Puljebil Personlig firmabil Bil til passagertransport og buskørsel Tung godskørsel 8 14% 2 4% 4 7% 26 46% Årlig kørsel 1 2% 15 27% Forklaring En bil som benyttes til at transportere køreren selv. Eks: Hjemmesygeplejen, tilsynsfolk etc. Samme som ovenstående men som bruges i 2 eller 3 holdsskift. En varebil som benyttes til transport af gods eller værktøj mm. Eks: Driftsgården, Omsorgshjem, Køkken etc. Samme som ovenstående men som bruges i 2 eller 3 holdsskift. En bil som kan reserveres af alle ansatte og som kan blive brugt til mange formål. En firmabil som er dedikeret til én person. En bil eller bus som primært benyttes til at transportere passagerer. Eks: Ungdomsskolen, Botilbud, Plejehjem etc. Tung godstransport primært i kassevogne eller på lad- og lastbiler. Uoplyst % 4 7% Maksimal daglig kørsel 1 2% 46 82% Uoplyst Mindre end 80 km Mellem km Over 120 km

13 Total cost of ownership Op til halvdelen af bilerne er billigere i gennemsnitlige omkostninger Af de biler, der tekniske set kan udskiftes 23% 15% 50% Elbil billigere Elbil billigere v. tilskud Elbil højst 25 % dyrere Store variationer bl.a. pga. hvilke biler, kommunerne i forvejen har valgt at have 12% Elbil mere end 25 % dyrere Der er indikationer på at økonomiske besparelser kan opnås ved f.eks. at downsize

14 Biler og økonomi Andelen af anbefalede elbiler ligger på 5-40% (af hele flåden) Hvor en elbil umiddelbart er billigere end en tilsvarende konventionel bil Hvor bilerne teknisk set godt kan erstattes af en elbil Samlet giver det ca. 20% af de samlede bilparker (i de analyserede kommuner) Når det skal være billigere Teknisk set er knap 50% af bilerne mulige at omstille til elbiler (variation: 30-70%) Ud fra kørselsomfang, teknisk udstyr, anvendelse mv. Dette vil også give maksimal CO₂ reduktion

15 Hvorfor er der forskel på hvilke muligheder kommunerne har? Meget hænger på udgangspunktet for analyserne Hvilke biler findes allerede nu (f.eks. størrelsen på bilerne) Kørselsomfanget og timer (f.eks. behov for hurtigladning) Anvendelsen af bilerne og behov for biler meget forskelligt Svært at se en generel systematik Mindre kommuner har (måske) en tendens til ikke at have så mange "tekniske" køretøjer -> lidt flere omstillingsparate køretøjer F.eks. Gentofte og Gladsaxe har samme andel af økonomisk og teknisk udskiftningsmulige biler (kommunerne nogenlunde lige store i indb. og areal, men Gentofte har lidt flere biler) Men Ishøj (samme str. som Gladsaxe) har kun halvt så mange omstillingsmulige køretøjer Indtil videre kan vi ikke se at f.eks. centralkommuner har væsentligt andre forhold end andre kommuner kørselsomfanget måske en anelse større udenfor centralkommuner

16 Opfølgning på flådeanalyser Resultat: en handlingsplan. Men hvordan kommer man videre? Formidling af resultater Beslutninger om valg af scenarie Hvor mange biler og hvilke? Ansvar for indkøb og hvornår? Hurtigt i gang med udskiftning Mulighed for support og hjælp til fx events, politisk indstilling, cases og PR

17 Opfølgning på flådeanalyser Demonstrationspakke 4 elbiler i 14 dage Meget positive brugertilbagemeldinger giver parathed til omstilling Før og efter helt anden dialog Virksomheder: alle har ønsket elbiler! Deltagelse i partnerskab 2.0 Interessetilkendegivelse Ansøgningsfrist i november Indkøbssamarbejde Konkurrenceudsættelse er vigtig