FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE"

Transkript

1 PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre kræftramte samt deres pårørende 1

2 Forord Dette skema er en hjælp til dig, som har fået stillet diagnosen kræft, samt til dig, som er pårørende. Mange oplever, at det kan være svært at tale om sygdommen selv med sine allernærmeste. Formålet med skemaet er derfor at støtte jer i at få talt sammen om de svære situationer, en sygdom som kræft kan medføre. Skemaet kan være en god hjælp til at få en åben og ærlig snak om de følelser, tanker og udfordringer, som I kan møde i livet med kræft både som patient og pårørende. Det anbefales, at I benytter skemaet, når noget bliver svært at sætte ord på alt afhængig af, hvor I er i forløbet. Det er vigtigt, at den enkelte føler sig klar til den samtale, som skemaet lægger op til. Derfor skal samtalen gennemføres på et tidspunkt, hvor I begge er følelsesmæssigt klar til det og ikke nødvendigvis i den første tid efter diagnosen, hvor I kan befinde jer i en chokfase. Det er helt almindeligt, at der ved nogle af spørgsmålene i skemaet vil være forskel på, hvordan I hver især har det og oplever forskellige situationer. Jeres forskellige oplevelser af, hvordan sygdommen kan fylde og påvirke hverdagen, kan være med til at gøre jer klogere på hinandens følelser og tanker og er udgangspunkt for den gode dialog. I samtaleprocessen kan det ske, at I kommer i kontakt med svære følelser såsom sorg og vrede, hvilket er helt normalt. For nogle vil disse følelser have dybe rødder til fortiden, hvorfor der kan opstå et behov for at få følelserne bearbejdet af en professionel sundhedsfaglig person. Vi håber, at skemaet kan hjælpe jer til at få taget hul på de svære samtaler. Samtaleværktøjet kan også hentes på Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside under fanen samtaleværktøj, hvor du også finder en lille introduktionsvideo. Samtaleværktøjet er udviklet af en patient, der fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft ) i 2010, samt hendes mand i samarbejde med Dansk Myelomatose Forening Konsulentbistand: Par- og psykoterapeut, Susanne Christensen. Gjort muligt med økonomisk støtte fra Janssen-Cilag A/S. 2

3 Om samtaleværktøjet Samtaleværktøjet indeholder en række spørgsmål om: Hvorledes du tror, at modparten oplever en pågældende situation Hvorledes du selv oplever den samme situation Den kræftramte og den pårørende besvarer spørgsmålene i hver sit skema og uddyber i kommentarfelterne, hvor der er brug for det. Den pårørende kan både være ens partner, voksne børn, familie eller venner. Der kan være nogle spørgsmål, som I ikke finder relevante i forhold til jeres relation. Derfor vil der være en afkrydsningsmulighed, der hedder ikke relevant. Når I begge har udfyldt hele skemaet, gennemfører I efterfølgende en samtale med udgangspunkt i jeres svar. SÅDAN UDFYLDER I SKEMAET Hvert spørgsmål er opdelt i et underspørgsmål A og B, hvor der også er gjort plads til, at I kan notere den andens navn. I gennemgår spørgsmålene ét af gangen på følgende måde: 1. Patienten fortæller sit svar i underspørgsmål A uden at uddybe det. 2. Den pårørende fortæller sit svar i underspørgsmål A uden at uddybe det. 3. Når I har sammenlignet jeres svar i underspørgsmål A, kan I starte dialogen og uddybe, hvorfor I hver især har svaret, som I har. 4. Herefter fortæller den pårørende sit svar i underspørgsmål B uden at uddybe det. 5. Patienten fortæller sit svar i underspørgsmål B uden at uddybe det. 6. Når I har sammenlignet jeres svar i underspørgsmål B, kan I starte dialogen og uddybe, hvorfor I hver især har svaret, som I har. 7. På denne måde gennemgår I alle spørgsmål. Hvis dialogen bliver for svær, kan det være en god idé at gemme resten af spørgsmålene, til I begge føler, at I har energi og overskud til at genoptage samtalen. 3

4 DEN GODE SAMTALE En forudsætning for en god samtale er, at alle spørsmålene besvares ærligt. Skemaet besvares derfor uden forudgående dialog med din partner/familiemedlem/ven. Det er vigtigt, at dette overholdes for at få en umiddelbar og ærlig besvarelse. Ved efterfølgende gennemgang af spørgsmålene er det vigtigt, at begge parter gør sit bedste for at lytte aktivt med en positiv og nysgerrig indstilling. I kan opleve, at I reagerer forskelligt på svære situationer, eller at I reagerer forskudt. Den ene reaktion er ikke mere rigtig end den anden. 4

5 SPØRGSMÅL 1 A. I hvor høj grad tror du, at det ramte, da du fik diagnosen? RELATION B. I hvor høj grad ramte det DIG, da du fik diagnosen? SPØRGSMÅL 2 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at jeres fælles liv/relation er forandret? B. I hvor høj grad synes DU, at jeres fælles liv/relation er forandret? SPØRGSMÅL 3 A. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt jer tættere på hinanden? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er DU i, at sygdommen har bragt jer tættere på hinanden? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke 5

6 SPØRGSMÅL 4 A. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt ham/hende tættere på sine børn/ børnebørn? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at sygdommen har bragt DIG tættere på dine børn/børnebørn? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke SPØRGSMÅL 5 A. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt ham/hende tættere på sine venner/slægtninge? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at sygdommen har bragt DIG tættere på dine venner/slægtninge? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke SPØRGSMÅL 6 A. Hvor enig er du i, at har ting/emner omkring sygdommen, som han/hun ikke taler med dig om? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at der er ting/emner omkring sygdommen, som DU ikke taler med om? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke 6

7 SPØRGSMÅL 7 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at han/hun får den omsorg fra dig, som han/hun har brug for? B. I hvor høj grad synes du, at DU får den omsorg fra, som du har brug for? SPØRGSMÅL 8 A. I hvor høj grad tror du, at mængden af fælles oplevelser (fx biograf, rejser, oplevelser med andre etc.) er, som ønsker det? B. I hvor høj grad synes du, at mængden af fælles oplevelser (fx biograf, rejser, oplevelser med andre etc.) er, som DU ønsker det? 7

8 SPØRGSMÅL 9 HVERDAG A. I hvor høj grad tror du, at det er svært for at takle de daglige gøremål i forhold til sygdommen B. I hvor høj grad er det svært for DIG at takle de daglige gøremål i forhold til sygdommen? SPØRGSMÅL 10 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at sygdommen styrer jeres hverdag? B. I hvor høj grad synes DU, at sygdommen styrer jeres hverdag? SPØRGSMÅL 11 A. I hvor høj grad tror du, at det kunne have værdi for at få hjælp udefra (privat/offentlig) til daglige gøremål? B. I hvor høj grad kunne det have værdi for DIG at få hjælp udefra (privat/offentlig) til daglige gøremål? 8

9 SPØRGSMÅL 12 A. I hvor høj grad tror du, at det har værdi for at deltage i netværksmøder? B. I hvor høj grad synes du, at det har værdi for DIG at deltage i netværksmøder? 9

10 SPØRGSMÅL 13 PSYKISK A. I hvor høj grad tror du, at er blevet påvirket psykisk i forhold til sygdommen? B. I hvor høj grad synes du, at DU er blevet påvirket psykisk i forhold til sygdommen? SPØRGSMÅL 14 A. I hvor høj grad tror du, at det kunne have værdi for at tale med en psykolog om ting/ emner omkring sygdommen/situationen? B. I hvor høj grad kunne det have værdi for DIG at tale med en psykolog om ting/emner omkring sygdommen/ situationen? SPØRGSMÅL 15 A. I hvor høj grad tror du, at sygdommen påvirker livskvalitet? B. I hvor høj grad synes du, at sygdommen påvirker DIN livskvalitet? 10

11 SPØRGSMÅL 16 BEHANDLING A. I hvor høj grad tror du, at det er svært for at takle dit behandlingsforløb? B. I hvor høj grad er det svært for DIG at takle dit behandlingsforløb? SPØRGSMÅL 17 A. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for dine kontrolsamtaler på hospitalet? B. I hvor høj grad er DU bekymret for dine kontrolsamtaler på hospitalet? SPØRGSMÅL 18 A. I hvor høj grad tror du, at har følt sig frustreret i forhold til sygehusvæsnet/lægerne? B. I hvor høj grad har DU følt dig frustreret i forhold til sygehusvæsnet/lægerne? 11

12 SPØRGSMÅL 19 A. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for fremtiden? FREMTID B. I hvor høj grad er DU bekymret for fremtiden? SPØRGSMÅL 20 A. I hvor høj grad tror du, at tanken om, at du kan dø af sygdommen, fylder for? B. I hvor høj grad fylder tanken om, at du kan dø af sygdommen for DIG? SPØRGSMÅL 21 A. I hvor høj grad tror du, at er realistisk omkring sygdommen? B. I hvor høj grad er DU realistisk omkring sygdommen? 12

13 SPØRGSMÅL 22 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at I har let ved at tale om, hvor du gerne vil dø (hospice, hospital, hjemme)? B. I hvor høj grad synes DU, at I har let ved at tale om, hvor du gerne vil dø (hospice, hospital, hjemme)? SPØRGSMÅL 23 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at I har let ved at tale om begravelse, testamente og arv? B. I hvor høj grad synes DU, at I har let ved at tale om begravelse, testamente og arv? SPØRGSMÅL 24 A. I hvor høj grad tror du, at har fremtidsdrømme? B. I hvor høj grad har DU fremtidsdrømme? 13

14 SPØRGSMÅL 25 (KUN FOR PAR) SAMLIV A. I hvor høj grad tror du, at synes, at han/hun svigter, hvis han/hun har behov for aktiviteter alene eller sammen med venner? B. I hvor høj grad synes du, at svigter DIG, hvis han/hun har behov for aktiviteter alene eller sammen med venner? SPØRGSMÅL 26 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at sygdommen har påvirket jeres intime samliv? B. I hvor høj grad synes DU, at sygdommen har påvirket jeres intime samliv? SPØRGSMÅL 27 A. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for jeres økonomiske situation/fremtid? B. I hvor høj grad er DU bekymret for jeres økonomiske situation/fremtid? 14

15 SPØRGSMÅL 28 Er der noget, du og mangler at tale om? 15

16 Hvem er vi? Dansk Myelomatose Forening arbejder for at: 1. Udbrede kendskab til sygdommen myelomatose. 2. Repræsentere de danske myelomatosepatienter og deres pårørende vedr. sikring af de bedste behandlingsmuligheder. 3. Afholde aktiviteter om myelomatose, og hvordan man lever med sygdommen både som patient og pårørende. 4. Sikre mulighed for, at myelomatosepatienter og pårørende kan udveksle erfaringer med andre myelomatosepatienter og på rørende. Bliv medlem Du kan blive medlem på hvor du også kan læse meget mere om livet med myelomatose, eller du kan ringe til os på Find os på Facebook: Dansk Myelomatose Forening 16

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Lad os tale om døden

Lad os tale om døden Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et

Læs mere

Hverdagsbekymringer.

Hverdagsbekymringer. Hverdagsbekymringer Hverdagsbekymringer For os kunne de måske se sådan ud: Bare min mand nu ikke bliver syg på ferien. Hvad gør vi så? Jeg er bekymret for mit barn. Bare han nu husker at tage sin medicin.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

PÅRØRENDE OG MYELOMATOSE. Fortællinger fra hverdagen

PÅRØRENDE OG MYELOMATOSE. Fortællinger fra hverdagen PÅRØRENDE OG MYELOMATOSE Fortællinger fra hverdagen INDHOLD INTRODUKTION Håndtering og bearbejdelse af følelser Jeg vænner mig aldrig til følelsen, når hun har det skidt 4 Der kommer noget smukt ud af

Læs mere

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Præsentation. december Ingelise Nordenhof 1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Når din nærmeste har whiplash

Når din nærmeste har whiplash Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Når din nærmeste har en ulykkesskade Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være

Læs mere

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn

Læs mere

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. FIND MERE INFORMATION - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. SUNDHED.DK Sundhed.dk tilbyder en lang række informationer om fx sundhed,

Læs mere

Beredskab for krisehjælp i Viften

Beredskab for krisehjælp i Viften Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen

Læs mere

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA. ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom Når man er forælder og har en psykisk sygdom... Vi ved, at: Forældre ønsker det

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Sorg- og kriseplan 1

Sorg- og kriseplan 1 Sorg- og kriseplan 1 SORG- OG KRISEPLAN VED ASSENS SKOLE Forord Følgende handleplan er tænkt som en vejledning for skolens personale i forhold til skolens børn, hvis et dødsfald eller en ulykke finder

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,

Læs mere

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

Omsorgsplan for Jerne Børnehave Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os

Læs mere

SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN

SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling UNGEUNDERSØGELSE Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

OMSORGSPLAN. Procedure

OMSORGSPLAN. Procedure OMSORGSPLAN et barn dør i institutionen et barn dør hjemme en søskende dør en forældre dør en bedsteforældre dør et andet familiemedlem dør en medarbejder dør en medarbejders barn dør en medarbejders mand/kone

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge

Læs mere

pårørende og myelomatose Fortællinger fra hverdagen

pårørende og myelomatose Fortællinger fra hverdagen pårørende og myelomatose Fortællinger fra hverdagen indhold Introduktion Håndtering og bearbejdelse af følelser Jeg er stadig i alarmberedskab 4 Der kommer noget smukt ud af det, som gør allermest ondt

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Vejen til en effektiv behandling

Vejen til en effektiv behandling Vejen til en effektiv behandling nyt håb for dig med svær psoriasis At jeg er kommet i behandling betyder alt. Jeg har fået mit liv tilbage Søren V. Rasmussen, patient med svær psoriasis, som i dag er

Læs mere

PÅRøRENDE GUIDE. Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI. landsforeningen for pårørende

PÅRøRENDE GUIDE. Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI. landsforeningen for pårørende PÅRøRENDE GUIDE Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende Udgivet af BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende Læderstræde 34,4,

Læs mere

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De

Læs mere