Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Transkript

1 Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning

2 Hvad er fysisk planlægning?

3 Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

4 Fysisk planlægning jf. planloven

5 Kommuneplanlægning Fra Forslag til landsplanredegørelse 2009 KLIMA OG ENERGI:

6 Kommuneplanlægning Fra Forslag til landsplanredegørelse 2009 BYER:

7 Kommuneplanlægning Fra Forslag til landsplanredegørelse 2009 NATUR OG VAND:?

8 Statslige interesser i planlægningen Indtil videre er klima-tilpasning ikke blandt de statslige interesser i planlægningen. Men det bliver helt sikkert anderledes når staten får revideret sin liste. Måske knyttet til oversvømmelsesdirektivets risikoplaner?

9 Planlægningsmæssige udfordringer - tilbageblik

10 Planlægningsmæssige udfordringer Tværkommunalt Natur, vand og forsyning Borgerinddragelse Fysisk planlægning... forsat også forsyning, natur og vand Kulturhistorie, beredskab, vej og park Landskab Byggeri Politik Vej, bane, energi og tele Turisme, sundhed, kultur

11 Et tværfagligt eksempel Grøn blå plan til Kommuneplanen - udgangspunktet var planloven Den beskæftiger sig med traditionelle plantemaer - Stier - Skove - Natur - Rekreative områder Men den kom også til at tage sig af konkrete tiltag - klimatilpasning af Hovedgrøften i det rekreative landskab - klimatilpasset dige koncept - bruge borgerinddragelse til udvikling - iværksætte tværkommunalt samarbejde

12 Et tværfagligt eksempel Resultaterne er blevet indarbejdet i kommuneplanens afsnit om det åbne land Hvor skriver man om Hovedgrøften og dige konceptet? Ikke i kommuneplanen.

13 Planlægning er jo også... Planlægning af konkrete projekter, f.eks. - sikring af en enkelt bygning - klimatilpasning af et helt opland Organisering af projekterne. Er projekterne: - tværkommunale - tværsektorielle - tværinstitionelle Interesse håndtering, f.eks. - Naturinteresser - Byudviklingsinteresser - (Vand-) Landskabsinteresser

14 Kommuneplanen som planlægningsmedie Kommuneplanens indhold er fastsat i planloven og der er mange forhold Kommuneplanen slet ikke må beskrive, fordi de skal behandles i andre planer som statslige og kommunale sektorplaner. Kommuneplanen kan ikke formidle, - Projektplaner - Organisation - Konkrete løsninger og tiltag

15 Masterplaner Alle fagligheder og temaer er ligeværdige i udgangspunktet - Det er meget vigtigt for tværfagligt arbejde. Alle løsninger kan beskrives. - en løsning kan godt være den bedste selv om der ikke er hjemmel i planloven til den - eller selv om den udfordrer vejloven Kommuneplanen bliver én del af planlægningen, projekter, organisation mm. bliver de andre dele.

16 Et eksempel på en masterplan Hedensted klimasikker by i 100 år

17 Klimasikker by i 100 år Kommuneplan - retningslinjer for Klimahåndteringsområder Organisationsplan - Organisation for fremtidens klimatilpasningsarbejde Projekter - bl.a. - Kystplan for Juelsminde Snaptun - Beredskab borgernes sikkerhed - Klimasikring af Tørring og af Hornsyld - Lokale klimatilpasningsinitiativer

18 Klimasikker by i 100 år IPCC s A2 scenarie: 0,5 m havspejlsstigning, dagligt højvande (0,4 m), i alt 0,9 m og 20 års maks. Q i vandløb

19 Klimasikker by i 100 år Juelsminde

20 Hvad kan planlægning? Tværfaglig planlægningen kan: - klimasikre nye investeringer. - skabe sammenhæng mellem selvstændige investeringer - udpege løsninger hvor sektorerne støtter hinanden Planlægning kan IKKE: - prioritere, det skal politikerne! Men planlægningen kan bruges som grundlag for en politisk prioritering, både ved - udarbejdelse af alternativer der kan prioriteres mellem - belysning af konsekvenser af initiativer

21 Udfordringer Vi har tilstrækkeligt med data - (sådan da ) Vi kan lave analyser og opsætte modeller indenfor næsten hvilket som helst område af vandets kredsløb og udpege risiko-områder MEN modeller er ALDRIG bedre end det der puttes ind i dem! Hvordan forbedres datagrundlaget bedst muligt? Mange vil gerne den tværfaglige/sektorielle planlægning MEN... sektorerne i kommunerne er rykket endnu længere fra hinanden med selskabsdannelserne Hvordan sikres forum og beslutningskompetence for den tværsektorielle planlægning? Klimatilpasningstiltag på vandområdet må NØDVENDIGVIS indgå i en form for integreret vandplanlægning. MEN... Integreret vandplanlægning fordrer et hidtil uset samarbejde på tværs af alle faglige og institutionelle skel. Hvem skal sætte sig for bordenden for at den integrerede vandplanlægning bliver integreret?