Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Rådhusskolen ved Henrik Balle Lauridsen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Ved at se på vore elevers forudsætninger, kan vi være stolte af det vi har nået. Vi har i løbet af sidste skoleår udskrevet to drenge helt og aldeles til en almindelig folkeskole (en i Kolding og en udenfor kolding kommune), vi har enkelte elever der har deltaget i udvalgte fag på almindelig folkeskole, og op til sommerferien har vi skrevet 3 elever ud til efterskole. Vore elever deltager i nationale tests, og har ganske gode resultater, deres vanskeligheder taget i betragtning.to elever gik til eksamen i enkelte fag, og bestod. Vore elever har stor brug for forudsigelighed, struktur og genkendelighed i dagligdagen og vægtningen af indsatsen lægges derfor stadig på social træning og motivationsarbejde, ligesom der også tilbydes familiearbejde/samtaler på forskellige niveauer, alt efter familiernes behov og motivation. Elevernes udvikling, både fagfagligt og socialt følges tæt vha. elevplaner og tæt samarbejde mellem faggrupper, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE År nummer to viste sig, at blive et år, hvor rigtig mange ting faldt på plads, eleverne trives og personalet kan generelt set følge med i udfordringerne. Der er til tider elever der har brug for at være alene med voksne, idet de har det rigtig svært, og andre gange undervises eleverne i små grupper på 2-4 elever af gangen. Når der er basis herfor, prøver lærere og pædagoger om større gruppesammenhænge kan bære, men der planlgges hele tiden med alternative planer for dagens forløb, hvis behovene viser sig at være anderledes en det man havde forventet. Vi har tæt samarbejde med PPR s repræsentant på stedet, ligesom der også gøres brug af vore egne specialister fra læringscentret, læse- og It-vejleder, bibliotekar osv. for at finde de rette materialer og tilgange til undervisningen. Pædagoger og lærere samarbejder om at skabe sammenhæng i elevernes dag, så eksempelvis de sociale fokuspunkter bliver inddraget i såvel aktivitets- som skoledelen. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Vi har haft et rigtig givtigt 2. år på Rådhusskolen. Vi startede med en række nye medarbejdere, en del er blevet overflyttet fra andre af Kolding kommunes enheder, som følge af omstruktureringer eller skolenedlæggelse. Disse medarbejdere har vist sig som en gevinst for stedet, og har kunnet tilføre Rådhusskolen positive indputs i vores bestræbelser på, at skabe en rigtig god specialskole. I forbindelse med kompetenceudvikling har vi lavet intern uddannelse og brugt underviser udefra i forbindelse med professionssamarbejdet med fokus på at få teams til at fungere optimalt i bestræbelserne på at give vore elever bedst muligt tilbud. Der er uddannet en lærer i design, og der skal en pæd. afsted på uddannelsen i Læringscenter er igangsat, og vil i løbet af efteråret 2012 være fuldt indkørt. LOKALE MÅL OG TILTAG Fokus har bl.a. været at få implementeret skoleintra som et internt kommunikationsredskab, hvilket er lykkes, enkelte har også haft overskud til at udvidde med forældreintra, som er fokuspunkt i resten af 2012, for herefter at fungere fuldt ud. Vi har etableret og åbnet vores skolebiliotek i december med bøger og bibliotekar fra den nu nedlagte Stepping skole, en rigtig stor gevinst for Rådhusskolen. I samarbejde med musikskolen, har vi lavet et inklusionsprojekt, hvor lærere fra musikskolen og personale fra Rådhusskolen har arbejdet sammen om at give vore elever en god oplevelse med musikken, et projekt der fortsætter i næste skoleår.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde med og om eleven 10 Ønsket Opnået 8 6 Elevens personlige udvikling 4 2 Undervisning 0 Fagligt niveau Målsætningsarbejdet VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Vi har her efter 2. år på Rådhusskolen opnået en situation, hvor eleverne er ved at skabe en kultur for, at det er ok at gå i skole for at lære. Der er også en begyndende forståelse for at det også er ok, at man nogen gange har det svært. I den forbindelse er det sværeste arbejde at få de ældste og sidst ankomne til at finde sig til rette, men det er der vel megen god mening i, når vi tænker på, at de ældste elever jo også kan reagere som ganske almindelige teenagere, blot kraftigere, idet de har deres vanskeligheder ved siden af. De yngste som skrives ind, lærer meget af den øvrige elevgruppe, hvorfor det selvfølgelig er vigtigt, at pædagoger og lærere er på forkant med organisering og tilrettelæggelse af dagens undervisnings- og aktivitetsforløb. Det faglige niveau er, vores børns vanskeligheder taget i betragtning, ganske godt i mange fag. Det er ofte ligegyldigheden og den manglende motivation der spænder ben for indlæringen, selvom der også er en del eksempler på elever ikke kan forventes, at nå særlig langt, på grund af deres lave IQ eller store vanskeligheder. De elever vi har, viser ofte ingen interesse for at deltage i elevplansarbejdet, ligesom det kan være svært at motivere dem til den almindelige undervisning. Gennem børnemøder og individuelle samtaler prøver lærere og pædagoger at motivere eleverne til at få skabt interesse for egen læring. På dannelsessiden holder vi fast i, at det er en god ide at mødes hver morgen til et par morgensange og lidt snak om dagen i dag. Ved morgensamlingerne har elever og personale igennem dette skoleår også fremvist forskellige resultater fra skolearbejdet og de specialpædagogiske eftermiddagsaktiviteter, eksempelvis har vi set film, hørt musik, set akrobatik osv. Til disse morgensamlinger trænes eleverne dels i at være en del af en stor gruppe, vente på tur, opføre noget for de andre, deltage i samtalen om aktuelt emne, blive hyldet som vinder af en konkurrence på skolen, være i centrum på grund af fødselsdag og mange andre ting. På Rådhusskolen tænker vi at al intervention med eleverne er læring. Der læres til livet, med alle dets facetter, uanset om der laves social træning enkeltvis eller i grupper, eller om der arbejdes med specialpædagogiske aktiviteter, eller klassiske undervisningssituationer. Samarbejde om eleven er således en forudsætning for at tingene kan lykkes, det gælder ikke kun internt, men i høj grad også med andre instanser som sagsbehandlere, familiekonsulenter, psykologer, psykiatere,

4 plejefamilier, døgninstitutioner og ikke mindst forældrene hvor dette er muligt. Nogle elever har fået så meget styr på undervisningen og sig selv (deres vanskelighed) at de har været i stand til at følge undervisningen på Vamdrup skole i enkelte fag, en dreng går fast på Vamdrup skole efter endt ophold på Rådhusskolen, ligesom vi har sluset elever ud til folkeskole i anden kommune og efterskoler. Elevfraværet er faldet fra 17 dage i gennemsnit i skoleåret til 13,47. Elevfraværet følges tæt af såvel kontaktpersoner som af skolens ledelse. Vi kan til tider have en del fravær, men der er altid kontakt til familierne og eleven, således at vi gennem dialog og motivationsarbejde får eleven tilbage på ret køl. Vi vælger også ind imellem at give særlig frihed, dette for at imødekomme elever i deres vanskeligheder. Et eksempel kunne være en dreng, der bare ikke magter 5 skoledage uden at han på et eller andet tidspunkt laver en voldelig reaktion. En sådan dreng prøver vi på at "bygge" langsomt op igen, således at han starter med aktiv tilstedeværelse i 2-3 dage og resten af tiden er hjemme eller i andet tilbud. Herefter kommer de sidste dage på, når motivation og gejst er der. Det er lykkes nogle gange i det forgangne år. Det skal understreges, at det kun er i tilfælde hvor alt andet er prøvet af, og at det altid er i samarbejde med forældremyndighed og/eller opholdssted.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer-pe 0 4,1 4,1 Andelen af elever i specialpædagogisk tilbud uden for 0% undervisningen Gennemsnitligt elevfravær i dage ,47 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer 0 2,5 2,5 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med specialpædagogiske kompetencer Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i fagene (eller tilsvarende kompetence) 0% 0% 75% 0% 0% 75% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere 0 14 timer 35 timer Andelen af elever der gennemførte de nationale test 93,0% Andelsen af elever der fuldt ud gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse Andelsen af elever der delvis gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 0,0% 100,0% Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Vores ramme på Rådhusskolener først og fremmest lagt an på, at vi skal sikre eleverne maksimal tryghed og glæde ved at gå i skole. De har ofte nogle negative erfaringer med sig, mange af de ældste med mange skoleskift til følge. Så vi har en ide om, at vi ved at tilrettelægge og organisere en forudsigelig og genkendelig hverdag i skolen, kan skabe denne tryghed. Det ser ud til at lykkes, for rigtig mange af eleverne udtrykker ligefrem glæde ved at være hos os, selv hjemme hos deres forældre eller plejefamilier. Pædagoger og lærere, og øvrige administrativt og praktisk personale der løser deres opgave på skolen, har en meget stor ære i at eleverne føler sig set, hørt og forstået, vi har som skole været heldige med sammensætningen af personale, som alle har gejst og indstilling til at hjælpe vore elevtyper og deres familier

6 godt på vej. Vi har et velfungerende skolehjemsamarbejde, med både seriøse og indimellem svære samtaler, men også med god opbakning ved skolens forskellige arrangementer. Skolebestyrelsen har efter 1½ år vist sig som et aktiv, den går ind i opgaven med stor iver, og har allerede lavet flere opgaver til glæde for ledelse og medarbejdere. I ledelsen kan vi godt mærke, at der i 2. år er kommet flere personaler, vi er stadig 2 til samlet 35 medarbejdere som ind imellem har brug for at vi er der rent fysisk, for at hjælpe til med eleverne, men også til at debriefe og tale vanskelige arbejdssituationer igennem. Vi har stadig en god fornemmelse, og er begge fortrøstningsfulde i forhold til opgaven. Vi har organiseret os med Pædagogisk råd, lærerteam, pædagogteam, MED-udvalg, AM-gruppe, teams i de tre forskellige faser, samt et team i vores lille førskoleprojekt. Desuden har der i det forløbne år også været gjort brug af forskellige udvalg til at løse navngivne opgaver. I årets løb har vi afholdt interne kurser med ledelsen som instruktører, ligesom der har været afholdt pædagogiske dage med fokus på professionssamarbejdet i de forskellige teams. Til det sidste har vi gjort brug af ekstern underviser. Vi har i dette skoleår haft brug for, at arbejdsmiljøtjenesten og PPR har måttet yde krise- og samtalehjælp til nogle personaler i forbindelse med voldsomme oplevelser på skolen. Dette samarbejde har vi været glade for, og kan konstatere, at diverse beredskab i denne forbindelse fungerer fint i Kolding/BUF. Alle er samlet op og er kommet tilbage til arbejdet, omend det i et par tilfælde har taget en rum tid. Samlet set har også 2. år været præget af stor gejst og interesse blandt personalet, hvilket gør det rart at være leder på skolen.

7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kvalitetsrapporten Videnspredning og faglig sparring Ønsket Opnået Designpædagogik De naturvidenskabelige fag Samarbejde specialcentrets faggrupper imellem Læseresultater i 8. klasse VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA På Rådhusskolen er der fokus på læsning på alle klassetrin, vores læsevejleder har testet alle elever og givet tilbagemeldinger til de respektive lærere/teams om hvilken indsats der skal til, for at forbedre elevens læsning. Desuden har vi i en 8 ugers periode haft en ½ times læsning på alle trin, som blev planlagt af vores læsevejleder, bibliotekar og it-vejleder. Alle elever prøvede kræfter med læsningen, også de helt små i førskoleprojektet, sådan at forstå at der i den halve time blev læst højt for dem. Vi havde endda enkelte elever der prøvede at læse højt for de små. Der er et godt og seriøst samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Som tiden skrider frem, vil vi udvikle det endnu mere, idet der jo også er fokus på det i kommunal sammenhæng i kommende skoleår. Designpædagogikken er så småt ved at finde sin plads, en lærer er blevet uddannet og i det kommende år er der en pædagog der skal uddannes. Der har været arbejdet med designprojekter i en af faserne, og det forventes at blive mere udbredt i løbet af næste skoleår. Vi har i det forløbne skoleår haft natur og tekniklokale sammen med sløjd, men det bliver lavet om i kommende skoleår, således at det kommer i et lokale for sig selv.i det kommende skoleår vil der desuden være en pædagog der videreuddanner sig inden for området.de naturfaglige fag har på rådhusskolen deres plads på den måde, at de integreres i projektdage/arbejde når det giver mening. Vores vægtning ligger stadig på socialtræning, dansk og matematik. Fysiklokale findes ikke på Rådhusskolen, hvilket i øvrigt er meget fornuftigt, for motivationen er ganske lille. Når der har været elever der har kunnet eller har været motiveret for undervisning i fysik, har vi løst opgaven i samarbejde med Vamdrup skole, som en del af vores fælles inklusionsstrategi. Arbejdet med kvallitetsrapporten er hovedsageligt et job for den samlede ledelse på Rådhusskolen. Der trækkes på fageksperter efter behov. Idet ledelsen er tæt på i dagligdagen og deltager i mindst 2-3 teammøder i alle faser pr. måned, samt pæd. råd og MED. Alt i alt synes vi at vi har et godt indblik i alle skolens forhold.

8 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål professionssamarbejde inklusionsstrategi Lokale mål og tiltag beskrivelse af diverse indsatser fokus på bestyrelsesarbejdet Skolens arbejde med egne mål Specialcentret har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 1 Specialcentret har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne 2 1 og/eller eleverne Specialcentrets mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Specialcentret har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i specialcentrets videre udvikling 2 2 inklusionsstrategi Der er en strategi, som er gennemarbejdet i bestyrelse og på pæd. råd 2 2 samarbejde med Vamdrup skole 2 2 samarbejde med musikskolen 2 2 inkludere elever i normalsammenhænge, når det giver mening. 2 2 finde de rigtige tilbud til elever der ikke skal fortsætte på skolen 2 1 fokus på bestyrelsesarbejdet engagere bestyrelsen i arbejdet 2 2 arbejde med bestyrelsesopgaver 2 2 synliggøre bestyrelsesarbejdet 2 2 få gang i diverse principper Delmål / ønsket tilstand e 0 0 beskrivelse af diverse indsatser behandlingsindsatsen 2 2 specialpædagogisk indsats 2 2 specialundervisningsindsatsen 2 1 implementering af intra 2 2 elevplaner på intra 2 2 professionssamarbejde bedre teamsamarbejde 2 1 klare rollefordelinger 2 2 løbende udvikling internt og i kommunal sammenhæng 2 2 kvalificering af elevplaner 2 1 bedre kommunikation 2 1

9 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Vi er godt på vej i skolens arbejde med egne mål. Der er formuleret en mission og en vision, samt et værdigrundlag som danner udgangspunkt for medarbejdere og ledelse. I det kommende skoleår, vil vi desuden i Pædagogisk råd, formulere en 5 årig udviklingsplan, med diverse indsatsområder (kommunale og lokale mål). Professionssamarbejdet har jeg tidligere været inde på. Vi tænker at det er et felt, som konstant kan/skal være i udvikling, derfor er vi også glade for, at det er fokusområde i specialregi i BUF. Vi har lavet vores inklusionsstrategi således at den har været igennem pæd. råd samt bestyrelse. For os er den unik i mere end en forstand, idet vi jo også skal forholde os til, at vi engang imellem må finde et andet og mere egnet tilbud til en elev, der har vi stillet os selv den opgave, at også et sådan udslusningsforløb, skal være med høj kvallitet og stor professionalisme. Desuden har vi, i inklusionspolitikken, indkorporeret en samarbejdsaftale med Vamdrup skole, som vi allerede nu har haft megen glæde af. Som opfølgning på sidste års rapport har bestyrelsen vedtaget en plan: "synlig bestyrelse" for det næste skoleår, som bl.a. omhandler en række arrangementer i samarbejde med skolens ledelse. Der har været arbejdet med en lang række små og store opgaver i det forløbne skoleår, som har betydet at Rådhusskolen er i "god form". Summasumarum er den samlede ledelses vurdering, at det går godt og at vi kan se fortrøstningsfuldt frem til 3. eksistensår, endda med et begrundet håb om at vi, personale, bestyrelse og ledelse, kan få et roligt organisatorisk år, som giver os mulighed for at udvikle endnu mere på det undervisningsmæssige-, pædagogiske og personalemæssige område.