Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne

Transkript

1 Årsberetning Døvblindekonsulenterne Døvekonsulenterne Familiekonsulenterne Ældrevejlederne 2007

2 Indhold Indledning 3 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver 4 Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen 6 Kunsten at bøje sig uden at knække 9 Et arbejdsliv på nye betingelser 11 Statistik vedr. døvblindekonsulentordningen 13 Døvekonsulenterne Generelt om døvekonsulentordningen 16 Døvekonsulenten er både den døve borgers og kommunens rådgiver 19 Døvekonsulentordningen før nu og i fremtiden 21 Statistik vedr. døvekonsulentordningen 24 Familiekonsulenterne Generelt om familiekonsulentordningen 28 To sprog og to verdener 30 Psykiatriske problemstillinger fra familiekonsulenternes dagbog 32 Ældrevejlederne Generelt om ældrevejlederordningen 34 Ældre døve skal have lige ret til støtte og samvær i alderdommen 37 Statistik vedrørende projekt ældrevejledning 39 2

3 Indledning Vi er glade for i år at kunne præsentere en samlet årsberetning omhandlende alle Center for Døves konsulenttilbud, efter at vi ved årsskiftet har foretaget en intern omorganisering og samlet konsulenttilbuddene i hele landet under en fælles ledelse. Som for mange andre offentlige arbejdspladser har 2007 været et år med mange udfordringer for Center for Døve, idet kommunalreformen, som trådte i kraft ved årets begyndelse betød store omlægninger med hensyn til finansiering af vores konsulentydelser. Især på døvblindeområdet, som før blev finansieret af amterne, har ændringerne været store. Vi har skullet etablere et samarbejde med landets 98 kommuner om videreførelse af de fleste ydelser og desuden indgå i et tæt samarbejde med VISO om den mest specialiserede del. For døvekonsulentordningen er det gået mere smertefrit, idet det allerede i 2006 blev besluttet at videreføre denne ordning med kommunal betaling efter objektive kriterier. Familiekonsulentordningen fortsætter som hidtil som indtægtsdækket virksomhed, således at der indgås kontrakt med den døve families opholdskommune, når denne har besluttet at bevilge konsulentbistand. Endelig skal nævnes ældrevejledningen, som er et projektsamarbejde mellem Danske Døves Landsforbund og Center for Døve. Projektperioden slutter ved udgangen af 2008 og ordningen videreføres af Center for Døve i det omfang, der foreligger kommunale betalingstilsagn. Summa summarum anstrengelserne af et års hårdt arbejde har båret frugt, og i Center for Døve er vi i stand til at videreføre vores konsulenttilbud i uændret form, således at vi fortsat kan tilbyde en højt specialiseret rådgivning til både døve og døvblinde i hele landet og til de professionelle, der er i kontakt med disse. Vi håber med denne samlede årsberetning at kunne give sagsbehandlere i landets kommuner et godt overblik over vores tilbud. For overskuelighedens skyld har hvert konsulenttilbud fået sin egen farve og indledes med et afsnit, der beskriver ordningen generelt, konsulenternes arbejdsopgaver, målgrupper m.v. Herefter følger et par faglige artikler, hvor nogle af konsulenterne giver konkrete eksempler på indholdet i deres arbejde. Endelig bringer vi de statistiske oplysninger, som er udarbejdet for de enkelte konsulenttilbud. God fornøjelse med læsningen. Helle Brøgger Chef for konsulentområdet 3

4 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver Det er nu et år siden, vi fejrede den nye kommunalreform en strukturreform af en lang række offentlige tjenester og ydelser. Som ansatte i den sociale sektor har vi naturligvis været meget optaget af forandringen på dette område. Reformerne har påvirket en lang række, ja vel nærmest alle områder i den offentlige service. Af Bruno Madsen, centerchef Samlet set er specialrådgivningen på Center for Døve sluppet godt igennem det første år efter kommunalreformen. Vi har været godt og tidligt forberedte på konsekvenserne af reformen. Vigtigt har det været, at vi har kunnet holde sammen på ekspertisen og fortsat have fokus på udviklingsmulighederne. Center for Døves forberedelse I Center for Døves konsulentordning var vi tidligt klar over, at kommunalreformen ville betyde store udfordringer og forandringer for specialrådgivningen i Danmark. Både for døvblindblevne- og døveområdet er der tale om en meget specialiseret specialrådgivning til relativt små handicapgrupper. Det er også en specialrådgivning, hvor der er et tæt forhold mellem rådgiveren og brugeren i et ofte kontinuerligt rådgivningsforløb. Vi fandt, det var en specialrådgivning, der ikke ville kunne implementeres i 98 kommuner. Center for Døve tog tidligt initiativ til et tæt samarbejde med Danske Døves Landsforbund (DDL), Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB) og Høreforeningen med henblik på information og opbakning omkring bevarelsen af den bedst mulige specialrådgivning i den fremtidige struktur. DDL, FDDB og Center for Døve var enige om, at der skulle arbejdes for en objektiv finansiering af døvblinde- og døvekonsulentordningen. Ellers var der bekymring for, at ikke alle ville få den specialrådgivning, der er behov for, samtidig med at der ville være fare for, at ekspertisen ville gå tabt. Det lykkedes at få døvekonsulenterne med i bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, jf. Servicelovens 174. Men i Socialministeriet og i Kommunernes Landsforening var der ikke vilje til at udvide de objektivt finansierede ordninger. Derfor lykkedes det ikke, trods klare udmeldinger fra FDDB, at få døvblindekonsulentordningen ind i den samme bekendtgørelse. 4

5 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver Center for Døve tog fat i den udfordring, der dermed lå foran os, for at sikre det bedst mulige grundlag for en fortsat sammenhængende døvblindekonsulentordning. I maj 2006 var vi på banen med vores forslag i form af et katalog over ydelser, der forventeligt ville være kommunale, og ydelser, der forventeligt ville være VISO-ydelser. At vi med ydelseskataloget ramte de visioner, man sad og arbejdede med i Socialministeriet, blev bekræftet ved, at de på deres informationsmøder rundt om i landet i løbet af sommeren brugte Center for Døves ydelseskatalog som eksempel på ydelsesbeskrivelser. Forhandlingerne med Socialministeriet blev til en aftale med VISO, der lå helt på linie med ydelseskataloget. VISO Handicaporganisationerne var bekymrede for, at den specialrådgivning, der lå i amterne og i de amtslige institutioner hurtigt ville gå tabt i forbindelse med en kommunalreform, hvis ansvaret for specialrådgivningen udelukkende blev kommunalt. Et centralt tilbud for handicapområdet med en statslig forankring skulle være garantien mod de forringelser og tab af ekspertise, som organisationerne frygtede. Derfor etablerede man under Servicestyrelsen i Socialministeriet VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. Der har i det første år fra mange sider været kritik af VISO. Jeg tror dog, at uden en konstruktion som VISO, ville alle midler til handicappede være blevet lagt ud til kommunerne, og det ville have givet anledning til endnu mere kritik. VISO gav mulighed for at fortsætte aktiviteterne Med VISO-konstruktionen fik specialrådgivningstilbud som Center for Døves døvblindekonsulentordning ro og tid til at finde ind i den nye struktur. Ganske vist levede vi en usikker tid i 2006, da kontrakten med VISO kom sent på plads, men vi havde en god fornemmelse af, at vi ville kunne fortsætte en væsentlig del af aktiviteterne som VISO-finansierede ydelser. Jeg mener derfor, at det skabte et grundlag for medarbejdertryghed omkring fremtiden, så vi kunne fastholde aktivitetsniveauet gennem 2006 med klare signaler om, at det ville kunne fortsættes i Det er også værd at bemærke, at VISOkontrakten gjorde det muligt at fortsætte arbejdet i Center for Døves højt specialiserede udrednings- og diagnosticeringsteam for døvblindblevne og døvblindfødte. Teamet er et samarbejde med Døvblindecentret og videnscentrene på området og inddrager en række højt specialiserede medicinske ekspertiser. Kommunerne Hovedansvaret for specialrådgivningen blev, som al anden social service til borgerne, placeret i kommunerne med kommunalreformen. Den objektive finansiering af døvekonsulentordningen blev en kommunal finansiering efter indbyggertal. Der er ikke knyttet nogen visitation til ordningen, og der er således mulighed for, at den enkelte døve, den kommunale sagsbehandler eller andre kan rette direkte henvendelse til døvekonsulentordningen. Enkelte særligt specielle ydelser til døve kan også være VISO- ydelser. Den samlede specialrådgivningstilbud til døvblindblevne er finansieringsmæssigt blevet splittet op imellem to betalere, og den kommunale ydelse er delt op i to adskilte finansieringsgrundlag, en for kontaktpersonordningen og en for service til ældre døvblindblevne. Enkelte kommuner har ikke ønsket at indgå kontrakt med Center for Døve, og de har dermed afskåret kommunens borgere for den specialrådgivning, som de før kommunalreformen havde adgang til. Fremtiden Samlet set er specialrådgivningen på Center for Døve sluppet godt igennem det første år efter kommunalreformen. Vi har været godt og tidligt forberedte på konsekvenserne af reformen. Vigtigt har det været, at vi har kunnet holde sammen på ekspertisen og fortsat have fokus på udviklingsmulighederne. Vi må dog også konstatere, at de administrative opgaver omkring administration af ydelseskataloget har været meget tidkrævende, og i særdeleshed har VISO-delen krævet en uforholdsmæssig stor administrativ indsats. En indsats, der har belastet den faglige specialrådgivningsydelse hårdt. Vi har løbende haft dialog med VISO om problemstillingerne, og der er sket tilpasninger. Men der er fortsat behov for ændringer, så ressourcerne kan bruges til specialrådgivning til gavn for den enkelte døvblinde og ikke til administrative opgaver. Vi vil derfor fortsat sammen med FDDB arbejde for at få genetableret alle døvblindes ret til, at uanset hvor de bor i Danmark, og uanset om de er yngre eller ældre, så kan de gøre brug af et sammenhængende specialrådgivningstilbud. Fakta VISO: VISO blev pr. 1. januar 2007 oprettet som en støttefunktion til kommunerne, som ved kommunalreformen overtog det fulde myndighedsansvar både på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan efter anmodning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager supplere den kommunale udredning og/eller specialrådgivning samt bidrage med landets bedste specialviden på de felter, hvor den er mest sparsom. Det er tre adskilte dele, der tilsammen udgør VISO, den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation nemlig den centrale enhed, leverandørnetværket og vidensdelen. KILDE: VISO s hjemmeside: 5

6 Døvblindekonsulenterne Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen Allerede i 1991 fik døvblindblevne deres egen konsulentordning. Ordningen blev oprettet under den landsdækkende, selvejende institution Center for Døve som indtægtsdækket virksomhed, finansieret af amterne. Dette skete i erkendelsen af, at døvblindhed er et forholdsvist sjældent handicap, hvorfor det var vanskeligt for både amter og kommuner at have den fornødne specialviden. I forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007 blev finansieringen delt mellem kommunerne og staten (VISO). Både VISO og de fleste af landets kommuner har indgået aftale med Center for Døve om en samlet videreførelse af døvblindekonsulentordningen. Om erhvervet døvblindhed Uanset årsagen til syns- og hørenedsættelsen er døvblindhed et særdeles alvorligt handicap, idet begge de to vigtigste fjernsanser er ramt. Normalt kompenserer man for tabet af den ene sans ved brug af den anden, men når både syns- og høresans er reduceret, er denne mulighed ikke tilstede. Døvblindhed er derfor et selvstændigt, specifikt handicap, som medfører særlige vanskeligheder i forhold til: Kommunikation og socialt samspil Muligheder for informationstilegnelse Evne til orientering i omgivelserne For gruppen af døvblindblevne, som er født døve og opvokset med tegnsprog er situationen yderligere kompliceret, jf. afsnittet om døvhed side 16. Det er særdeles vigtigt, at alle mennesker med erhvervet døvblindhed tilbydes kompensation og særlige foranstaltninger, da de ellers meget nemt rammes af isolation. 6

7 Generelt om Døvblindekonsulentordningen n Lovgrundlag for døvblindekonsulentordningen Lovgrundlaget for døvblindekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens 12 og 13. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Efter denne bestemmelse er der indgået aftale med landets kommuner om betaling af specialrådgivning til og om ældre med alvorlige aldersbetingede syns- og hørenedsættelser, dvs. ældre med erhvervet døvblindhed. Efter samme bestemmelse betaler kommunerne for supervision til døvblindes kontaktpersoner og rådgivning til sagsbehandlere om kontaktpersonordningen. Servicelovens 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager i via Den Nationale Vidensog Specialrådgivningsorganisation, VISO. På det sociale område skal VISO desuden tilbyde kommunerne gratis, vejledende udredning i de få, mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune. Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning for personer med erhvervet døvblindhed. De brugere, som er omfattet af VISO s ydelser er først og fremmest mennesker som er blevet døvblinde på grund af sjældent forekommende diagnoser eller som benytter sig af alternative kommunikationsformer. n Døvblindekonsulenternes arbejdsopgaver Specialrådgivning til andre professionelle, som er i kontakt med mennesker med erhvervet døvblindhed om konsekvenserne af at have et dobbelt sansetab og behov og muligheder for kompensation og rehabiliteringstilbud Udredning i de få mest komplicerede og specialiserede enkeltsager Specialrådgivning i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning efter Servicelovens 98, herunder rådgivning til de kommunale sagsbehandlere i forbindelse med rekruttering og instruktion af nye kontaktpersoner. Desuden fungerer døvblindekonsulenterne som faglig baggrundsstøtte for kontaktpersoner og sagsbehandlere i forhold til kontaktpersonordningen Supervision og afholdelse af kurser for døvblindes kontaktpersoner Specialrådgivning direkte til mennesker med erhvervet døvblindhed i spørgsmål, som har relation til handicappet og de muligheder, som eksisterer for kompensation i form af hjælpemidler, kontaktpersonordning og beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Rådgivningen foregår uden tolk, og tilpasses den enkelte døvblindes behov for kommunikationsmetode Deltagelse i udviklingsarbejde således at mennesker med erhvervet døvblindhed i hele landet kan få bedre tilbud om rehabilitering n Målgrupper for døvblindekonsulenternes rådgivning Døvblindekonsulenterne ved Center for Døve yder specialrådgivning til og om voksne med erhvervet døvblindhed. Tilbuddet retter sig således både mod andre professionelle og mod døvblinde og deres netværk. Man skelner imellem døvblindblevne og døvblindfødte. Døvblindblevne, også kaldet mennesker med erhvervet døvblindhed, er personer, som først er blevet døvblinde i barne-, ungdoms- eller voksen årene, dvs. efter at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog, enten dansk eller tegnsprog. Gruppen af mennesker med erhvervet døvblindhed udgør en bred og heterogen gruppe og omfatter: Primært døve og hørehæmmede, hvoraf en stor del er tegnsprogsbrugere. Enkelte er helt døve og blinde og benytter sig af taktilt tegnsprog dvs. tegnsprog som aflæses med hænderne. Primært blinde og svagtsynede, som udgør få personer på landsplan. 7

8 Døvblindekonsulenterne Primært seende og hørende, som især er ældre med aldersbetingede funktionsnedsættelser. Denne gruppe udgør det største antal med erhvervet døvblindhed. Enkelte af disse mister syn og hørelse fuldstændigt og må derfor indlære alternative kommunikationsformer. n Visitation og finansiering Der skelnes imellem de ydelser som finansieres af kommunerne og de ydelser som finansieres af VISO. aftale er døvblindekonsulenterne behjælpelige med at søge kommunen om betaling. For døvblindblevne omfattet af VISO s tilbud: Når det drejer sig om de særligt komplicerede sager, som hører under VISO, skal der ske en visitation, idet VISO altid skal godkende, at Center for Døves konsulenter går ind i sagen. Henvendelse til VISO kan ske fra: Borgeren selv eller dennes pårørende Den kommunale sagsbehandler Døvblindekonsulenten i samarbejde med borgeren n Hvor findes Døvblindekonsulenterne Center for Døve har ansat 10 døvblindekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Århus, Fredericia, Odense og København. n Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Tove Geert Larsen, afdelingsleder i København (fra 1. januar 2008 Grete Jensen) For døvblindblevne omfattet af den kommunale finansiering: Når en kommune har indgået aftale med Center for Døve om specialrådgivning til ældre eller om rådgivning i.f.m. kontaktpersonordningen kan kommunens ansatte, deres borgere og disses pårørende frit trække på døvblindekonsulenternes ydelser uden forudgående visitation. Har kommunen ikke indgået en sådan Når det drejer sig om udredning skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen. Når VISO har godkendt visitationen er både specialrådgivning og udredning gratis for både borgere og kommunale medarbejdere. 8

9 Udsnit af sager fra familiekonsulenternes arbejde i 2007 til illustration for ydelsen Kunsten at bøje sig uden at knække På trods af at mennesker med erhvervet døvblindhed udsættes for ekstreme belastninger, knækker de færreste. Af psykolog Tove Geert Larsen I kølvandet på det dobbelte sansetab, som erhvervet døvblindhed er, følger en stor risiko for stress. Endda en overordentlig voldsom grad af stress. Nogle døvblindblevne mennesker lever i en permanent stresstilstand, og andre oplever stress i kortere eller længere perioder ofte i forbindelse med ændringer i deres tilstand eller i omgivelserne. Andre bliver passive og socialt isolerede. Dobbelt sansetab en mangedoblet stressfaktor Døvblindhed rammer menneskets fjernsanser, de sanser der har betydning for orientering og tryghed. Når fjernsanserne rammes, påvirker det væsentlige områder som kommunikation, informationstilegnelse og mobilitet. Denne påvirkning får betydning for samværet med andre mennesker, og den medfører risiko for begrænsning i tilegnelse af viden. Herudover bliver graden af selvstændighed truet, afhængigheden af andre mennesker øges, og kravene til omgivelsernes tilrettelæggelse bliver store. Mulighederne for aktiv deltagelse i både det nære og i det større samfund bliver reduceret. Mestringen af en lang række aktiviteter begrænses, bl.a. aktiviteter, som man tidligere klarede nemt og naturligt. Og listen fortsætter. Hele tiden er der begrænsninger og særlige udfordringer, som den enkelte døvblindblevne må forholde sig til. Igen og igen. Mennesker med erhvervet døvblindhed kommer derfor ofte ud for situationer og begivenheder, der kan være stressende. Det tapper ekstra energi at tackle hverdagens udfordringer. Stress i hverdagen En yngre studerende og døv mand, der har synsnedsættelse, fortæller f.eks., at det stresser ham, når møder og under- 9

10 Døvblindekonsulenterne visning varer for længe. Jeg er meget, meget træt af at koncentrere mig om at få det hele med og bliver ofte meget irritabel og altid usikker på, om jeg har forstået alt. Måske tror de andre, at jeg er dum, for det er ofte svært for mig at nå at reflektere og stille spørgsmål. I pauserne slapper jeg af for mig selv, mens de andre snakker videre, måske om emnet, måske om noget andet. En døvblindbleven kvinde beskriver en anden stor stressfaktor, der handler om, at hun er så afhængig af andres hjælp og altid skal planlægge. Når jeg skal til noget vigtigt, kan jeg ikke være sikker på at få tolk eller kontaktperson, for selv om jeg bestiller i god tid, sidder usikkerheden der altid, om de nu kommer. Jeg kan ingenting foretage mig spontant, jeg skal planlægge alt i god tid. En ældre døvblind mand supplerer med, at det stresser ham, at der kommer så mange forskellige i hans hjem (hjemmehjælpere, sygeplejersker, visitatorer, kontaktpersoner, m.fl.) Jeg skal forklare det samme mange gange, og bagefter er jeg utryg ved, om mine ting er placeret på de steder, hvor jeg ved, de plejer at være. Somme tider synes jeg ikke, at jeg bestemmer selv. Tiltagende sansetab og hyppig omstilling Ofte sker der løbende ændringer i synsog høretabet hos en person, der har erhvervet døvblindhed. Det er noget, som den enkelte igen og igen må forholde sig til og indstille sig på. Erhvervet døvblindhed indebærer ofte et syns- og høretab, der er progressivt og tiltagende. Det er i sig selv en belastning, at graden af døvblindhed ikke er konstant, men at den forandrer sig livet igennem. Det har været meget stressende for mig at miste min synsrest, men faktisk var det værst, mens jeg fortsat så lidt, fortæller en døvblind mand, der har været døv siden barndommen. Jeg har været nødt til at lære punktskrift, og det er også stressende for mig at være afhængig af taktilt tegnsprog eller rettere mennesker, der kan taktilt tegnsprog, fordi der er så få, der kan det. Begrænsningerne og den hyppige omstilling stiller store krav til mental fleksibilitet og omstillingsevne hos den enkelte med erhvervet døvblindhed. Det er en omstillingsevne, som ikke blot har med løsningen af nogle bestemte opgaver og et afgrænset arbejdsfelt at gøre, men en omstilling af hele livssituationen, af forventninger, forhåbninger og mål i livet. Fleksibilitet og kompetence til forandring At reagere med magtesløshed og angst er ganske naturligt, når man bliver mødt med trusler mod de daglige handle- og bevægelsesmuligheder, og når man er ude af stand til at ændre det uundgåelige. Men trods de svære livsomstændigheder er det imidlertid ikke min erfaring, at døvblindblevne mennesker fremtræder som patologisk stressede. Selv om de bliver ramt på stort set alle vitale livsområder og bliver tvunget til at omstille sig igen og igen, så finder langt de fleste frem til nye værdier og en mening med livet. De finder nye strategier og tilpasser sig nye livsvilkår. De fortsætter deres personlige udvikling svarende til de potentialer og muligheder, der opstår. De lærer sig at se fordele og muligheder og ikke kun begrænsninger i deres stræben efter at genvinde kontrol. Livskvalitet defineres af den enkelte ud fra egne værdier og altid i samspil med omgivelserne. Evnen til hele tiden at finde nye ressourcer kræver stor fleksibilitet ikke blot hos den enkelte men også i samfundet. Fakta Døvblindblevne en meget heterogen gruppe Der er væsentlig forskel på, hvordan det enkelte menneske med erhvervet døvblindhed håndterer psykiske belastninger. Det er bl.a. afhængigt af, hvornår i et livsforløb man bliver ramt, og hvilken sans der rammes først og i hvilken grad. Der er f.eks. forskel på at blive ramt i voksenalderen eller i de tidlige ungdomsår, ligesom det har betydning, om man er vokset op med normal hørelse og dermed talesprog, eller om man siden barnealderen har været døv og dermed er vokset op med tegnsprog som det primære sprog. Over erkendelsens kløft For mange mennesker med erhvervet døvblindhed opleves det som et meget stort og vigtigt skridt at erkende døvblindheden. Dvs. at betragte sig som en del af gruppen og at komme over den brede kløft, hvor der ikke er nogen vej tilbage. 10

11 Et arbejdsliv på nye betingelser En samarbejdsøvelse fra undervisningen. Et arbejdsliv på nye betingelser Mit syn var efterhånden så dårligt, at jeg måtte opgive mit arbejde. Til sidst var arbejdet en enorm belastning for mig. Det tappede mig for al min energi. I dag tænker jeg, at jeg ikke blot mistede mit arbejde, men også alt det, som jeg værdsatte ved at have et arbejde: socialt samvær med gode kolleger, anerkendelse, identitet og ikke mindst variation i hverdagen. Tabet af mit arbejde har været en kæmpe omvæltning i mit liv med en psykisk nedtur som følge. Af døvblindekonsulent Anette Rud Jørgensen Så åbenhjertet beskriver en mand med erhvervet døvblindhed sit farvel til arbejds-markedet. Siden august 2007 har han sammen med fire andre personer, som i lighed med ham selv har Usher syndrom og kommunikerer via tegnsprog, deltaget i projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne. Med dette projekt har Center for Døve iværksat et rehabiliteringsforløb, det første af sin art i Danmark, med fokus på beskæftigelsesmuligheder for døvblindblevne. Deltagerne skal i foråret 2008 i praktik og er dermed allerede nået et skridt nærmere deres mål om at udføre meningsfuld beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Balance mellem arbejdsliv og det andet liv Flere af deltagerne i projektet kan ud fra egne oplevelser nikke genkendende til problematikkerne i det indledende citat. Hovedparten af deltagerne har erhvervserfaring - for enkelte er det tre år siden, mens det for andre er næsten ti år siden, de sidst havde et arbejde. De sidste fem måneder har alle personerne med stort engagement fulgt et undervisningsforløb på Center for Døve, som skal ruste dem bedst muligt til at kunne bestride et job på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Vi har i undervisningen haft fokus på det gode liv. Hvordan prioriterer man sine ressourcer bedst muligt, så arbejdslivet kan blive forenet med et andet liv, hvor det andet liv omfatter et familieliv, et fritidsliv m.m. Det er hårdt arbejde at skulle arbejde, når man samtidig har et alvorligt kombineret syns- og høretab. Deltagerne bruger i forvejen megen energi i hverdagen på grund af deres nedsatte syn og hørelse. Flere har oplevet, at arbejdet giver nederlag. Det hænger bl.a. sammen med, at de har været overbelastede og ikke har haft den 11

12 Døvblindekonsulenterne fornødne energi til andre vigtige ting i tilværelsen. I forhold til det fremtidige job er det derfor vigtigt, at deltagerne er opmærksomme på, hvad det betyder både at se og høre dårligt. At de er bevidste om den ekstra indsats, det kræver af dem i alle livets aspekter. Fakta Usher syndrom og retinitis pigmentosa Fire deltagere har Usher syndrom type 1, som betyder, at de er født døve og har den progredierende øjensygdom retinitis pigmentosa, rp. Rp medfører en række symptomer, fx indskrænket synsfelt, mørkeblindhed og blændingsproblemer. Herudover er der balanceproblemer. En deltager har Usher syndrom type 2. Der er hér tale om et medfødt høretab i moderat til svær grad samt øjensygdommen rp. Praktikpladsen det absolutte højdepunkt På nuværende tidspunkt ytrer nogle deltagere ønske om at arbejde 20 timer om ugen, mens timer om ugen er tilstrækkeligt for andre deltagere. Praktikophold skal skabe en nærmere afklaring omkring dette. Ud fra deltagerens interesseområde og kompetencer er projektets leder ansvarlig for at finde et relevant praktiksted tæt på deltagerens bolig. I takt med at arbejdspladserne giver tilsagn om at ville etablere et praktikophold, er det tydeligt at dømme ud fra den glæde, personen viser, hvor meget det ligger den enkelte døvblindblevne på sinde at komme i arbejde. Et nyt kapitel i deres tilværelse starter. Faglige og sociale input Før deltagerne er nået så langt, har det været vigtigt at øge deres selvværd og give den enkelte person troen på at være god nok. Troen på at man dels kan tilføre en virksomhed relevant arbejdskraft, dels kan bibringe virksomheden værdi ud fra sine personlige egenskaber. For at deltagerne kan honorere arbejdsmarkedets krav, er der i undervisningen lagt vægt på at udvikle både faglige og sociale kompetencer. Temaerne har været konflikthåndtering, skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen, organisationsteori/-kultur og samarbejde. Herudover har der været arbejdet med at udforme et CV og en jobansøgning, og deltagerne har lavet rollespil i forbindelse med at øve jobsamtaler. Foruden de mange faglige udfordringer, som nu i en længere periode har været et fast omdrejningspunkt i deltagernes tilværelse, er det værd at bemærke den sociale sidegevinst, som deltagerne oplever ved at være sammen med ligestillede. Dette er absolut også en motiverende faktor for deltagelse i projektet. nister uden beskæftigelse, mens kun 9 personer har job på almindelige vilkår. 21 personer er enten i fleksjob, job med løntilskud eller i beskyttet beskæftigelse. Den resterende gruppe er skoleelever, personer under uddannelse eller andet. Med disse dystre tal in mente er det dejligt at kunne fortælle, at projekt Meningsfuld beskæftigelse for alvor er i gang. Socialministeriet udbød i slutningen af 2006 projektmidler for at fremme indsatsen omkring beskæftigelse til handicappede. Center for Døve ansøgte om midler og fik en toårig bevilling til gennemførelse af omtalte projekt. Nyt undervisningsforløb nye deltagere Maj 2008 starter endnu et undervisningsforløb for nye interesserede personer. Denne gang er målgruppen døvblindblevne talebrugere. Der er hér tale om en gruppe, som i en langt senere alder får kontakt med døvblindekonsulenternes specialrådgivning på Center for Døve. Personerne har ofte været integreret i en almindelige skole i modsætning til tegnsprogsgruppen, som har haft deres skolegang på døveskoler. Erfaringsmæssigt ved vi, at talebrugergruppen også har brug for støtte til at finde alternativ beskæftigelse, og det er vigtigt at også mennesker fra denne gruppe får mulighed for at deltage i særligt tilrettelagte undervisningsforløb som det her beskrevne. Deltagerne i projektet Yngste deltager i projektet er 21 år, mens den ældste er 47 år. To af deltagerne har en korterevarende uddannelse, mens de resterende er uden uddannelse. Projektets opståen Center for Døve har kontakt med 130 personer med erhvervet døvblindhed i den erhvervsaktive alder. En opgørelse fra tegner et negativt billede for gruppens beskæftigelsessituation. Ud af de 130 personer er 79 førtidspensio- 1) Tallene stammer fra døvblindekonsulenternes årsrapport 2006 på Center for Døve. 12

13 Statistik vedrørende døvblindekonsulenterne Statistik vedrørende døvblindekonsulenterne 1. Antal kendte døvblinde i konsulentordningen år år år 80 år I alt og derover Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I alt I 2007 havde døvblindekonsulenterne kendskab til 694 borgere med et kombineret syns- og høretab. Antallet er nøjagtig det samme som i Også i fordelingen af aldersgrupper er der kun små variationer. 2. Kommunikationsform Region Dansktalende Tegnsprogsbruger I alt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I alt af borgerne havde talesprog som kommunikationsform, mens 104 havde tegnsprog som deres primære kommunikationsform 13

14 3. Social status 2007 Døvblindekonsulenterne Social status fordelt på alder år år år 80 år - I alt Folkepension Førtidspensionist uden beskæftigelse Førtidspensionist med ansættelse m. løntilskud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51. (tidligere skånejob) Førtidspensionist med beskyttet beskæftigelse efter serviceloven Kontanthjælpsmodtager Har fleksjob efter Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats Har beskæftigelse på almindelige vilkår Får hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven Skoleelev (folkeskole, døveskole eller Nyborgskolen) Andet I alt Statistikken her viser et billede af beskæftigelsessituationen. I den yngste gruppe har nogle (7) beskæftigelse på almindelige vilkår, mens det for gruppen fra 40 til 65 år kun er 3 der har dette. Langt den største del af gruppen under 65 år er førtidspensionister uden beskæftigelse, og der skal en særlig målrettet indsats til at få denne gruppe mennesker ud på arbejdsmarkedet. Annette Rud Jørgensen beskriver i beskæftigelsesprojektet hvorledes en gruppe døvblinde mænd har brug for træning og forberedelse for at komme ud på arbejdsmarkedet, men beskriver også hvor vigtigt det er, at arbejdsgiverne får viden om erhvervet døvblindhed og indser, hvilke værdier mennesker med erhvervet døvblindhed kan bibringe arbejdspladsen 4. Kontakter 2007 Hele landet år år år 80 år og derover I alt 1 kontakt kontakter Over 10 kontakter I alt Døvblindekonsulenterne har i 2007 haft kontakt med 578 borgere, 5% stigning i forhold til året før. 14

15 Statistik vedrørende døvblindekonsulenterne 5. Betalingsaftaler med kommuner i.f.m. kontaktpersonordningen Region Antal betalings - aftaler primo 2007 Opsagte aftaler i løbet af 2007 Nye betalingsaftaler 2007 Antal betalingsaftaler ultimo 2007 Antal betalingsaftaler vedr. døvblinde tegnsprogsbrugere Antal kontrakter vedr. døvblinde dansktalende Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I alt I alt Med den ændrede finansiering af døvblindekonsulentordningen har der i årets løb været meget dialog med kommunerne om betaling af indsats i forbindelse med kontaktpersonordning. 85 af landets kommuner har indgået kontrakt med Center for Døve fortsat bistand til ældre døvblinde borgere og om undervisning og supervision af kontaktpersoner. I alt er der indgået 263 kontrakter vedr. kontaktpersonordningen, en stigning på 22, hvor vi i 2006 havde indgået 241 kontrakter med amterne. 6. Førstegangsbesøg i løbet af 2007 og henvisende instans Region Henvist fra syns- og hørerådgivninger/ kommunikationscentre Henvist fra kommunal medarbejder (fx hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen, forebyggende medarbejder eller sagsbehandler) Fra læge- eller sygehusregi (fx egen læge, speciallæge, audiologisk afdeling eller synsafdelingen) Pårørende Brugerorganisationerne (fx FDDB eller Dansk Blindesamfund) Andre I alt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Døvblindekonsulenterne har i 2007 været på besøg hos 126 nyhenviste borgere. I 2006 var der 181 nyhenviste borgere, og i 2005 var der 131 mennesker, der for første gang fik besøg af en døvblindekonsulent. Der er flere årsager til disse udsving. I 2006 havde Danmarks Radio i udsendelsen Lægens bord fokus på ældre med kombineret syns- og hørenedsættelse, flere aviser bragte artikler om emnet, og mange ældre og deres pårørende henvendte sig efterfølgende. I 2007 har der været store forandringer i kommunerne og måske også usikkerhed, om det stadig var muligt at benytte døvblindekonsulentordningen. Når vi ser på de henvisende instanser, kan vi konstatere en markant nedgang i henvisninger fra syns- og hørerådgivninger, som tidligere var i amterne, og som nu dels er i kommunerne og dels er i regionerne. Til gengæld er der en kraftig stigning i henvisninger direkte fra kommunerne, men færre henvisninger fra pårørende og brugerorganisationer end tidligere år. 15

16 Døvekonsulenterne Døvekonsulenterne Generelt om døvekonsulentordningen Døvekonsulentordningen har eksisteret som et landsdækkende, gratis rådgivningstilbud til døve og til offentlige myndigheder siden I forbindelse med Servicelovens indførelse blev ordningen i 1997 flyttet fra Socialministeriet til den landsdækkende selvejende institution, Center for Døve, som indtil 1. januar 2007 havde driftsoverenskomst med Københavns Amt. I forbindelse med kommunalreformen, 1. januar 2007, overgik driftsoverenskomsten til Gladsaxe Kommune. Det blev samtidig besluttet at videreføre døvekonsulentordningen som en samlet ordning under Center for Døve, nu hovedsagelig finansieret af kommunerne efter objektive kriterier. Dog har staten (VISO) ansvaret for rådgivning og udredning i de få mest specielle og særligt komplicerede sager. Om døve og døvhed Man regner med, at der i Danmark er ca voksne døve, som benytter sig af tegnsprog i kommunikationen. Det drejer sig om en lille gruppe mennesker, som er født med en alvorlig hørenedsættelse, eller har fået denne så tidligt i barndommen, at de ikke har nået at udvikle et talesprog eller har fået en auditiv referenceramme. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som betyder at personen også har et kommunikations- og videnshandicap. Det er svært for døve at tilegne sig den samme viden og få de samme informationer, som andre mennesker i samfundet. Døves videns- og funktionsniveau svarer derfor ikke altid til deres begavelse. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er dansk at betragte som det første fremmedsprog. Grammatikalsk er dansk meget forskelligt fra tegnsprog, og mange døve har derfor problemer med det danske skriftsprog. Dette gælder både evnen til selv at udtrykke sig skriftligt og evnen til at indholdslæse. I dag får de fleste døve børn foretaget en CI - operation (cochlear implant, som er et avanceret elektronisk høreapparat). Det betyder, at mange kommer til at kunne klare sig med det danske sprog og derfor kan integreres i normalskolerne. Denne operation skal dog foretages meget tidligt i barndommen for at give det optimale udbytte, og de fleste, der opereres som voksne, vil kun i begrænset omfang kunne profitere af CI. 16

17 Generelt om døve KOnsulenT Ordningen n Lovgrundlag for døvekonsulentordningen Lovgrundlaget for døvekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens 12 og 13. Desuden bekendtgørelserne nr. 781 af om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Servicelovens 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager via Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation, VISO. På det sociale område skal VISO desuden tilbyde kommunerne gratis, vejledende udredning i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune. Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning for personer, som er døve. De brugere, som er omfattet af VISO s ydelser, er først og fremmest mennesker med andre funktionsnedsættelser eller problemer end døvheden. Det kan f.eks. være alvorlige psykiatriske eller sociale problemstillinger eller døve, hvor anden etnisk baggrund komplicerer situationen. n Døvekonsulenternes arbejdsopgaver Døvekonsulenterne yder specialrådgivning, som skal sikre døve lige rettigheder og handlemuligheder i forhold til dansk lovgivning. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan kommunikere direkte med døve uden brug af tegnsprogstolk. Rådgivningen omfatter: Generel rådgivning og vejledning til professionelle, som kommer i kontakt med døve om spørgsmål i relation til døvheden, tegnsprogskommunikation og de særlige behov, som det alvorlige hørehandicap medfører, herunder om de lovgivningsmæssige muligheder for at kompensere for handicappet. Rådgivningen kan også gives i form af undervisning eller supervision. Udredning og specialrådgivning i de mest sjældent forekommende og særligt komplicerede sager, som er henvist til VISO Rådgivning og vejledning direkte til døve om forhold, som har relation til handicappet, særligt på følgende områder: Rådgivning til unge døve, som forlader skolesystemet om muligheder for revalidering og uddannelse Rådgivning til alle voksne døve om hjælpemidler og andre kompenserende muligheder efter lovgivningen Rådgivning i relation til arbejdsmarkedet Generel rådgivning og vejledning til døve forældre med hørende børn, herunder rådgivning om støttemuligheder til familier med behov for en særlig indsats Generel rådgivning om eksisterende støttemuligheder til andre voksne døve med særlige behov, fx døve med behov for særlig pædagogisk indsats, ældre døve og døve med anden etnisk baggrund end dansk n Målgrupper for døvekonsulenternes rådgivning Døvekonsulenternes rådgivningstilbud retter sig både mod andre professionelle og mod døve og deres netværk. Målgrupperne for ydelsen er især: Kommunale sagsbehandlere Andre professionelle der kommer i kontakt med døve eller mennesker med et svært hørehandicap Unge og voksne døve eller svært hørehandicappede, der benytter sig af tegnsproglig kommunikation eller har behov for døvekonsulenternes særlige ekspertise Døves familie og netværk. 17

18 Døvekonsulenterne n Visitation og finansiering Der er fri adgang til, uden visitation, at benytte sig af døvekonsulenternes generelle rådgivningstilbud for både døve borgere, deres netværk og for andre professionelle. Ydelsen er gratis. n VISO s tilbud: Når det drejer sig om de særligt komplicerede sager, som hører under VISO, skal der ske en visitation, idet VISO altid skal godkende, at Center for Døves konsulenter går ind i sagen. Henvendelse til VISO kan ske fra: Borgeren selv eller dennes pårørende Når det drejer sig om udredning, skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen. Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivning og udredning gratis for både borgere og kommunale medarbejdere. n Hvor findes døvekonsulenterne Center for Døve har ansat 15 døvekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. n Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelings leder i Fredericia Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Grete Jensen, afdelingsleder i København Den kommunale sagsbehandler Døvekonsulenten i samarbejde med borgeren 18

19 Udsnit af sager fra familiekonsulenternes arbejde i 2007 til illustration for ydelsen Døvekonsulenten er både den døve borgers og kommunens rådgiver Døvekonsulenterne har hvert år kontakt med en stor procentdel af de døve borgere i Danmark. Den viden, de på denne måde tilegner sig om døvhed og døves livsvilkår, giver rigtig gode forudsætninger for også at kunne rådgive andre professionelle, først og fremmest kommunale sagsbehandlere, som ikke så ofte kommer i kontakt med døve og derfor har behov for at informationer om funktionsnedsættelsen og de muligheder, der eksisterer i samfundet. Af døvekonsulent Charlotte Orthmann Mange døve borgere opsøger døvekonsulenterne for at få individuel rådgivning om, hvilke muligheder der er i samfundet for at kompensere for deres hørehandicap i forhold til uddannelse, arbejde og familieliv. De vælger at bruge døvekonsulenten, fordi de her kan få en rådgivning på tegnsprog af en fagperson, som både har kendskab til funktionsnedsættelsen og desuden har viden om lovgivningen og kompenserende foranstaltninger. Sagsbehandlere møder sjældent døve borgere For professionelle drejer rådgivningen sig bl.a. om at bistå med generel og individuel rådgivning om de særlige behov, der kan opstår, når borgeren er døv, herunder hvad der kan gøres for at kompensere den døve borger i et hørende samfund. Desuden kan der være behov for, at professionelle får kendskab til tilbud, der er direkte målrettet døve med særlige behov. Døvekonsulenten rådgiver ofte den kommunale sagsbehandler i forbindelse med et møde, hvor den døve borger, kommunens sagsbehandler samt en tegnsprogstolk også er til stede. Da der i Danmark i alt kun er ca voksne døve, møder mange sagsbehandlere i kommunerne sjældent døve borgere. De har derfor ikke mulighed for at opbygge den faglige erfaring og viden, der er nødvendig og har heller ikke kendskab til de muligheder og begrænsninger, handicappet medfører. Dansk er et fremmedsprog for døve Døvhed er en usynlig men kompliceret funktionsnedsættelse, som betyder, at personen ofte både har et videns- og kommunikationshandicap. Dansk er døves første fremmedsprog, der skal læres med udgangspunkt i det danske skriftsprog, som er meget forskelligt fra tegnsprog. Det betyder, at mange døve har vanskeligt ved at tilegne sig et dansk, 19

20 Døvekonsulenterne så de kan indholdslæse. Når man har et hørehandicap, er der også mange informationer, man ikke får - informationer som hørende får via TV, radio, aviser og i det offentlige rum. Viden som kan være vigtig for at kunne guide sig igennem i et samfund, der er baseret på mange love og regler. Derfor kan mødet med det offentlige system ofte være vanskeligt for den døve borger, der kan have svært ved selv at formidle den viden om sit handicap, der er nødvendig for at sagsbehandleren kan træffe den rette beslutning. Døvekonsulenten som brobygger I mødet med kommunen og den døve borger er det for os som døvekonsulenter vigtigt, at kommunens sagsbehandler ser os som en faglig sparringspartner, der kan bygge bro mellem den døve borgers behov, de lovgivningsmæssige rammer og bistå med at fortolke lovgivningen ud fra en faglig vurdering af borgernes problemstilling og hørehandicappet. Afhængig af den enkelte døves egne ressourcer og evner til at formidle sine behov - aftaler døvekonsulenten og den døve borger, hvilken rolle, døvekonsulenten skal have ved samtalen med sagsbehandleren. Det personlige kendskab letter aflæsningen Både kommunens sagsbehandler og den døve borger kan bede døvekonsulenten om at være til stede i forbindelse med møder. Det er vigtigt, at det i sådanne sammenhænge er tydeliggjort, hvad døvekonsulentens rolle er, og med hvilken faglig viden, hun kan bidrage. Også forskellen mellem tegnsprogstolkens rolle og døvekonsulentens rolle skal være defineret fra begyndelsen, idet tolken ses som en neutral person, som alene formidler kommunikationen mellem døve og hørende. Det betyder, at tolken ikke formidler viden og ikke fortolker, hvad den døve borger siger. Undertiden er vi som døvekonsulenter tolken behjælpelig med aflæsning af den døve borgers tegnsprog, idet vi ofte har et godt kendskab til borgeren og også kender baggrunden for henvendelsen. Dette kendskab betyder også, at vi under samtalen har en vigtig rolle i forhold til at gribe ind, når vi kan se, at selv om tolken tolker alt, hvad der bliver sagt, bliver budskabet i samtalen ikke forstået af den døve, fordi der kan være begreber, som kan være vanskelige at forstå, eller formuleringer, som skal eksemplificeres, for at det giver mening for den døve borger. En svær balance Under mødet ser vi det som en vigtig funktion at bistå sagsbehandleren med at få belyst sagen så godt så muligt. Når man som sagsbehandler ikke har kendskab til hørehandicappet, er der også spørgsmål, man ikke tænker på at stille. Eksempelvis kan det være vigtigt for sagsbehandleren ikke bare at få afdækket, men også nuanceret de begrænsninger, der kan være. Der kan i mødet mellem sagsbehandler og borger være modstridende interesser. Som konsulent for begge parter er det derfor væsentligt, at døvekonsulenten forinden, sammen med den døve borger, åbent har afklaret, hvad døvekonsulenten ud fra sin faglige ekspertise kan støtte i forhold til, hvad der er lovgivningsmæssigt muligt, og hvad der er realistisk i forhold til borgerens egne ressourcer og samfundets krav. Lovgivningen sætter rammerne Væsentligt er det også, at døvekonsulenterne er opmærksomme på, at selv om kommunerne har forståelse for, at det at være døv er at have et handicap, har sagsbehandlerne en lovgivning, der ofte skal baseres på et individuelt skøn, som måske ikke altid helt tager højde for alle handicappets konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at den faglige argumentation er meget nuanceret og troværdig, således at kommunerne ikke ser døvekonsulenten som en modspiller i samarbejdet omkring den døve borger, men som en betydningsfuld samarbejdspartner. Fakta 10 råd til professionelle der har kontakt med døve Brug altid professionel tegnsprogstolk til alle møder og samtaler. Overvej antallet af deltagere til mødet jo flere hørende, der deltager i mødet, jo sværere bliver det for den/de døve deltagere at komme til orde. Tilstræb at mødet ikke varer mere end 1½ time, selvom der er pauser koncentrationen daler for alle. Udarbejd en dagsorden med prioriteret rækkefølge. Præciser hvorfor vi er her i dag, og hvor lang tid vi har? Sig tingene lige ud vær konkret giv gerne eksempler Gentag gerne budskabet Stil kontrolspørgsmål så du sikrer dig at budskabet er forstået For mange døve vil det være en fordel, at skriftligt materiale - fx handleplaner o.l. gennemgås mundtligt og tolkes til tegnsprog. Ved mødets slutning opsummeres hvad der er talt om, og hvad der er aftalt. 20

21 Døvekonsulentordningen før nu og i fremtiden Der er de seneste år stillet skærpede krav til alle indenfor den offentlige sektor med hensyn til at dokumentere og synliggøre arbejdsindsatsen. En sådan dokumentation har imidlertid fundet sted i mange år for døvekonsulentordningens vedkommende, idet vi hvert år i januar har foretaget grundige opgørelser og analyser over indsatsen det foregående år. De sidste 14 år er opgørelserne sammenlignelige, og tallene giver bl.a. nogle gode fingerpeg om, i hvilket omfang døve benytter sig af konsulenternes rådgivningstilbud, og hvilke problemstillinger de henvender sig med. Af døvekonsulent Hanne Meibom og afdelingsleder Grete Jensen I slutningen af 1990 erne blev statens konsulentordninger for blinde, hørehæmmede, bevægelseshandicappede og udviklingshæmmede nedlagt som landsdækkende konsulentordninger, og alene Døvekonsulentordningen fortsatte i uændret form som en landdækkende, objektiv finansieret ordning i Center for Døve og under Københavns Amt. Strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, ændrede som bekendt hele det sociale landkort amterne blev nedlagt, og med dette blev amternes specialrådgivning udlagt til kommunerne, men Døvekonsulentordningen blev fortsat bibeholdt som en af kommunerne i fællesskab objektivt finansieret landsdækkende ordning. Døvekonsulentordningen et specialiseret rådgivningstilbud Det er ikke så underligt, at netop Døvekonsulentordningen blev videreført som et samlet specialiseret rådgivningstilbud, for det er langt mere kompliceret at være født døv, end mange forestiller sig. Kommunikationshandicappet betyder, at døve generelt har vanskeligt ved at få den samme viden og de samme informationer som andre mennesker i samfundet. Døve, som er født døve eller tidligt i livet blevet døve, tilhører en lille minoritetsgruppe i det danske samfund. En minoritetsgruppe med egen kultur og eget sprog, tegnsprog. 21