RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking"

Transkript

1 RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

2 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan f.eks. bestå i, at en person, som du ikke ønsker kontakt med, følger efter dig, overvåger dig eller gentagne gange henvender sig til dig personligt, mundtligt eller skriftligt. Pjecen gennemgår, hvad du selv kan gøre for at standse forfølgelsen eller chikanen, og hvilke muligheder politiet har for at hjælpe dig. Pjecen indeholder også en liste over organisationer, der vil kunne hjælpe dig. Hvad kan du selv gøre for at standse forfølgelse eller chikane? Hvordan kan politiet hjælpe dig? Vejledning, konfliktråd og formaning Tilhold Opholdsforbud Bortvisning Hvis forfølgelsen eller chikanen fortsætter Klage over tilhold, opholdsforbud og bortvisning Erstatning Andre muligheder for at få hjælp og støtte *Stalking vil normalt være systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane. 2

3 Hvad kan du selv gøre for at standse forfølgelsen eller chikanen? Det kan opleves meget ubehageligt, hvis en person, som man ikke ønsker kontakt med, bliver ved med at kontakte en. Det er naturligvis særligt ubehageligt, hvis henvendelserne er truende eller på anden måde strafbare. Men også henvendelser, der ikke i sig selv er strafbare, kan opleves som ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal eller indhold. Det gælder, uanset om der er tale om personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser. Og det gælder, uanset om der er tale om direkte henvendelser, som f.eks. telefonopkald, s eller breve, eller indirekte henvendelser, som f.eks. hvis en person følger efter dig uden at kontakte dig. Der er en række ting, du selv kan gøre, hvis du oplever, at en person forfølger eller chikanerer dig med hyppige uønskede henvendelser. 3

4 UNDGÅ DIALOG Det er vigtigt, at du ikke går i dialog med den person, der forfølger eller chikanerer dig. Dialog kan nemlig give indtryk af, at du accepterer henvendelser fra ham eller hende. Og det kan have betydning for politiets muligheder for at give ham eller hende et forbud mod at opsøge eller kontakte dig (et tilhold). Du skal derfor lade være med at besvare henvendelser fra den person, der forfølger eller chikanerer dig. På den måde undgår du også at optrappe en eventuel konflikt. Hvis du alligevel vælger at svare på personens henvendelser, skal du nøjes med at gøre det klart for ham eller hende, at du ikke vil kontaktes mere. NYT TELEFONNUMMER, NY OG NYE RUTINER Hvis du modtager chikanerende telefonopkald, s, sms er eller lignende, bør du ændre dine kontaktdata. Du kan f.eks. skifte adresse eller få nyt telefonnummer, som er hemmeligt. Du kan også ændre rutiner. Du kan f.eks. tage en anden vej på arbejde eller købe ind andre steder, end du plejer. 4

5 REGISTRÉR HENVENDELSERNE Hvis du oplever, at en person forfølger eller chikanerer dig, er det en god idé at skrive dine oplevelser ned. Skriv ned, hvor og hvornår du er blevet udsat for uønskede henvendelser, og hvad henvendelserne nærmere gik ud på. Hvis der har været vidner til personens henvendelser eller forfølgelse, er det en god ide at få vidnernes navne og telefonnumre. Og hvis du modtager breve, s, telefonbeskeder, sms er eller andre henvendelser, skal du gemme dem. Hvis du går til politiet, vil de oplysninger om henvendelserne eller forfølgelsen, som du har samlet, indgå i politiets vurdering af sagen. BRUG DIT EGET NETVÆRK Det er vigtigt, at du får hjælp og støtte fra dine omgivelser. Tal med dit eget netværk f.eks. familie, venner eller arbejdskollegaer om det, du oplever. 5

6 Hvordan kan politiet hjælpe dig? Hvis du kontakter politiet for at få hjælp til at standse forfølgelsen eller chikanen, vil du blive bedt om at fortælle om de henvendelser, som du har været udsat for. Du vil også blive bedt om at give politiet dine notater og de henvendelser, som du har gemt. Oplysningerne vil indgå i politiets vurdering af sagen. Når politiet har set på sagen, vil politiet normalt kontakte den person, der forfølger eller chikanerer dig. Politiet vil fortælle ham eller hende, hvad du har forklaret til politiet. Når personen har haft mulighed for at komme med sin version af det, der er sket, beslutter politiet, hvad der skal gøres i sagen. 6

7 Vejledning, konfliktråd og formaning I nogle tilfælde, f.eks. hvis betingelserne for at give et tilhold (endnu) ikke er opfyldt, vil politiet vejlede dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig, om reglerne på området og prøve at løse en eventuel konflikt. Politiet kan også vurdere, at sagen er egnet til at blive behandlet i et konfliktråd. Det er et møde mellem dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig. Det er frivilligt for jer begge at deltage i mødet. Der vil være en mægler til stede under mødet, og her vil du under trygge forhold kunne tale med ham eller hende, der forfølger eller chikanerer dig. Læs mere på eller spørg politiet om mulighederne. I andre tilfælde vurderer politiet, at en formaning vil kunne standse forfølgelsen eller chikanen. En formaning betyder, at politiet advarer den person, der forfølger eller chikanerer dig, om, at politiet kan give et tilhold, hvis forfølgelsen eller chikanen fortsætter. Hvis formaningen ikke får personen til at holde op med at forfølge eller chikanere dig, eller hvis han eller hun begynder at chikanere dig igen efter noget tid, skal du kontakte politiet, der så vil vurdere sagen igen. 7

8 Tilhold Et af de skridt, som politiet kan tage for at standse forfølgelsen eller chikanen, er at give et tilhold. HVAD ER ET TILHOLD? Et tilhold betyder, at den person, der forfølger eller chikanerer dig, ikke må kontakte dig eller følge efter dig. Det betyder, at han eller hun hverken må henvende sig til dig personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved s, sms er, beskeder via sociale netværk mv. Det er ligegyldigt, om henvendelserne er fredelige eller uvenlige. Personen må altså heller ikke sende dig blomster eller gaver eller indtale venlige telefonbeskeder. Personen må heller ikke kontakte dig indirekte via sociale netværk f.eks. ved at udtale sig om dig via sociale netværk eller i debatfora på internettet. Når der er givet et tilhold, skal du ikke kontakte den person, der har fået tilholdet, eller besvare henvendelser fra ham eller hende. Hvis du frivilligt har kontakt med personen, kan det føre til, at tilholdet bortfalder. I særlige situationer fører kontakt ikke til, at tilholdet bortfalder. Det kan f.eks. være, hvis et fællesbarn pludselig bliver alvorligt sygt, og forælderen derfor er nødt til at tage kontakt. 8

9 HVORNÅR KAN POLITIET GIVE ET TILHOLD? Politiet kan give et tilhold, hvis der er en begrundet mistanke om, at en person har krænket din fred ved at forfølge eller genere dig med f.eks. personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser. Politiet kan også give et tilhold til en person, hvis der er en begrundet mistanke om, at han eller hun har begået et strafbart forhold, som krænker din fred. Det kan f.eks. være, hvis han eller hun har skaffet sig adgang til din bolig, har fremsat strafbare trusler over for dig eller har begået hærværk mod dine ting. I begge tilfælde er det en betingelse, at der er grund til at tro, at personen vil fortsætte med at krænke din fred. Det vil der f.eks. være, hvis han eller hun igennem et stykke tid har krænket din fred, eller hvis politiet har givet ham eller hende en formaning, uden at forfølgelsen eller chikanen er standset. Politiet kan også give et tilhold til en person, som er mistænkt for at have begået eller forsøgt at begå en grov personfarlig forbrydelse mod dig. Det vil f.eks. være aktuelt ved forbrydelser som drabsforsøg, røveri, frihedsberøvelse, grovere vold, brandstiftelse eller voldtægt. Det er en betingelse, at politiet vurderer, at du eller dine nærmeste på grund af forbrydelsens grovhed ikke skal udsættes for henvendelser fra den mistænkte. 9

10 Der kan ikke gives et tilhold, hvis du bor sammen med den person, der forfølger eller chikanerer dig. I behøver ikke at være skilt eller separeret, men samlivet skal være ophørt. Tilholdet bortfalder, hvis I finder sammen igen. Det gælder også i tilfælde, hvor I kort tid efter, at I har fundet sammen, går fra hinanden igen. Hvis den person, der forfølger eller chikanerer dig, har samværsret med jeres fælles barn, vil tilholdet være udformet sådan, at han eller hun stadig kan gennemføre sin samværsret. Hvis du har spørgsmål om samværsretten, kan du kontakte statsforvaltningen. Et tilhold kan udvides til at omfatte andre medlemmer af din husstand, hvis det er nødvendigt for at stoppe forfølgelsen eller chikanen. Hvis du f.eks. bliver kontaktet gennem dit barn eller din ægtefælle, kan tilholdet udvides, så personen, der forfølger eller chikanerer dig, heller ikke må kontakte dem. Hvis du har været udsat for et strafbart forhold, f.eks. vold, kan gerningsmanden blive straffet, uanset om der bliver givet et tilhold eller ej. HVOR LÆNGE KAN ET TILHOLD VARE? Et tilhold kan gives for en periode på op til 5 år. Når tilholdet udløber, kan der gives et nyt tilhold, hvis betingelserne stadig er opfyldt. 10

11 Opholdsforbud Politiet kan også give et opholdsforbud til den person, der forfølger eller chikanerer dig. HVAD ER ET OPHOLDSFORBUD? Et opholdsforbud betyder, at personen, der forfølger eller chikanerer dig, får et forbud mod at opholde sig eller færdes i et bestemt område. Det kan f.eks. være et forbud mod at opholde sig i nærheden af din bolig, dit arbejds- eller uddannelsessted og andre steder, hvor du ofte kommer, f.eks. et idrætsanlæg eller et bestemt supermarked. HVORNÅR KAN POLITIET GIVE ET OPHOLDSFORBUD? Politiet kan give et opholdsforbud til en person, der er mistænkt for at have begået en grov personfarlig forbrydelse mod dig. Politiet kan også give et opholdsforbud til en person, der gentagne gange har krænket din fred, f.eks. ved at forfølge eller genere dig med uønskede henvendelser eller ved at begå hærværk mod dine ting. Herudover kan politiet give et opholdsforbud til en person, som har overtrådt et tilhold. Politiet kan give et opholdsforbud, hvis politiet vurderer, at betingelserne for at give et tilhold er opfyldt, men samtidig vurderer, at et tilhold ikke er tilstrækkeligt til at beskytte dig mod den person, der forfølger eller chikanerer dig. I nogle tilfælde kan der ikke gives opholdsforbud. Det gælder f.eks., hvis den person, der forfølger eller 11

12 chikanerer dig, er din nabo og derfor ikke kan undgå at opholde sig i nærheden af din bopæl. Et opholdsforbud kan på samme måde som et tilhold udvides til at omfatte andre medlemmer af din husstand, hvis det er nødvendigt for at stoppe forfølgelsen eller chikanen. Et opholdsforbud kan kombineres med et tilhold og/ eller en bortvisning. HVOR LÆNGE KAN ET OPHOLDSFORBUD VARE? Et opholdsforbud kan gives for en periode på op til 1 år. Når fristen udløber, kan der gives et nyt opholdsforbud, hvis betingelserne stadig er opfyldt. 12

13 Bortvisning I særlige tilfælde kan politiet bortvise en person, som bor sammen med dig. HVAD ER BORTVISNING? En bortvisning betyder, at personen ikke må opholde sig i jeres fælles hjem. Politiet kan tilbageholde personen i op til 24 timer, mens sagen om bortvisning bliver behandlet. Det betyder, at han eller hun bliver fjernet fra jeres fælles hjem, selv om politiet endnu ikke har besluttet, om der skal ske bortvisning. HVORNÅR KAN POLITIET BORTVISE EN PERSON? Hvis du bor sammen med en person på over 18 år, som er mistænkt for at have udsat dig eller et andet medlem af husstanden for en seksualforbrydelse, ulovlig tvang, vold, trusler om vold eller anden personfarlig kriminalitet, kan politiet bortvise den mistænkte fra jeres fælles hjem. Bortvisning kan kun ske, hvis der er bestemte grunde til at tro, at den mistænkte vil begå en lignende forbrydelse, hvis han eller hun bliver i hjemmet. 13

14 Bortvisning kan kombineres med et tilhold og/eller et opholdsforbud. HVOR LÆNGE KAN EN BORTVISNING VARE? Bortvisning kan ske for en periode på op til 4 uger. Når fristen udløber, kan bortvisningen forlænges, hvis betingelserne stadig er opfyldt. 14

15 Hvis forfølgelsen eller chikanen fortsætter Hvis den person, der har fået et tilhold eller et opholdsforbud eller er blevet bortvist, kontakter dig, skal du skrive ned, hvad der er sket. Du skal også gemme de breve, s, sms er eller andre henvendelser, som du eventuelt har fået. Du skal lade være med at svare på henvendelser eller på anden måde kontakte personen. Giv i stedet politiet de henvendelser, du har fået. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at det kan bevises, at personen har overtrådt tilholdet, opholdsforbuddet eller bortvisningen, bliver han eller hun tiltalt. Det betyder, at sagen bliver sendt i retten. Hvis du skal møde i retten og vidne, får du et brev om, hvor og hvornår det foregår. Du kan i visse tilfælde få en gratis bistandsadvokat, der kan støtte dig, hvis du skal afgive forklaring i retten. Politiet vil vejlede dig om mulighederne for at få en bistandsadvokat. Overtrædelser af et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning kan straffes med bøde eller fængsel. 15

16 Klage over tilhold, opholdsforbud og bortvisning Det er politiet, der afgør, om betingelserne for at give et tilhold eller et opholdsforbud er opfyldt. Det er også politiet, der afgør, om betingelserne for at bortvise en person fra den fælles bopæl er opfyldt. KLAGE Den person, der har fået et tilhold eller et opholdsforbud eller er blevet bortvist, kan klage over politiets beslutning. Klagen behandles af statsadvokaten. Du kan også klage til statsadvokaten, hvis politiet afviser at give et tilhold eller et opholdsforbud eller at bortvise en person. INDBRINGELSE FOR RETTEN En person, som har fået et opholdsforbud eller er blevet bortvist, kan også kræve, at afgørelsen bliver indbragt for retten. Retten vil normalt afgøre en klagesag, uden at du skal afgive forklaring i retten. Hvis du undtagelsesvis skal afgive forklaring i retten som vidne, kan du få en bistandsadvokat. 16

17 Erstatning Du kan få erstatning fra staten for personskade, der forvoldes ved, at en person overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning. Politiet kan fortælle dig, hvordan du bærer dig ad med at søge om erstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, kan han eller hun hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Du kan læse mere på 17

18 Andre muligheder for at få hjælp og støtte Der er en række organisationer, der kan give dig hjælp og støtte, hvis du bliver udsat for forfølgelse eller chikane, eller hvis du bliver udsat for en forbrydelse. DANSK ANTI-STALKING FORENING Dansk Anti-Stalking Forening tilbyder anonym rådgivning til ofre for stalking. Læs mere på DANNER Danner er en organisation, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn. Her kan du også få hjælp, råd og vejledning også anonymt hvis du er udsat for vold eller stalking mv. Læs mere på LOKK LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE LOKK tilbyder hjælp og rådgivning til kvinder, der er udsat for vold eller trusler om vold. Her kan du også få hjælp, hvis du på grund af vold har brug for at bo på et krisecenter. Du kan henvende dig anonymt til LOKK. Læs mere på OFFERRÅDGIVNINGEN Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med bl.a. kriminalitet. Offerrådgivningen yder personlig eller telefonisk rådgivning og kan hjælpe dig med at få kontakt til professionelle, som kan tilbyde forskellige former for råd og vejledning. 18

19 Offerrådgivningen samarbejder med alle landets politikredse. Find adresser og læs mere på HJÆLP VOLDSOFRE Du kan også kontakte foreningen Hjælp Voldsofre, der tilbyder forskellige former for hjælp, råd og vejledning, f.eks. hvis du lever i et voldeligt parforhold. Læs mere på DIALOG MOD VOLD Dialog Mod Vold er et behandlingstilbud til mænd, der udøver vold mod en nuværende eller tidligere partner. Voldsudøveren bliver tilbudt individuelle samtaler og gruppeterapi. Behandlingstilbudet omfatter også støttesamtaler til partneren og eventuelle børn. Find adresser og læs mere på ANKLAGEMYNDIGHEDEN På kan du bl.a. finde råd og vejledning, hvis du er offer for en forbrydelse eller bliver udsat for forfølgelse eller chikane. 19

20 Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K REDAKTØR: MIKKEL THASTUM DESIGN OG PRODUKTION: KAREN CHRISTENSEN DESIGN TRYK: PRINFOHOLBÆK-HEDEHUSENE-KØGE

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Når I skal separeres eller skilles

Når I skal separeres eller skilles Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når vi skal skilles Pjece om skilsmisse og separation

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere