Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog Science 2

3 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700 Esbjerg Telefonnummer Hjemmeside Leder Konstitueret leder Daglig pædagogisk leder Navn Billede Hanne Storgård Gudrun Løkke Lene Gade Petersen Mailadresse Telefon nr. Antal børn 0-2 år 29 børn Antal børn 3-5 år 56 børn 3

4 Indsatsområder 2013 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Primære sanser Få pulsen op Primære sanser Få pulsen op sprog science 4

5 Primære sanser for 3-5 årige Vi er sundheds og idrætsinstitution, vi ønsker at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål inden for krop og bevægelse. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene får en bedre balance. At børnene får større lyst til at lege med rotation. At børnene får sjove oplevelser. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene fortsætter de lege vi har haft gang i. At testen viser, at hvert enkelt barn udvikler sig. At børnene bliver engageret. At børnene har lyst til at være med. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? I Børnehaven Uge 21: Jorden er giftig Op og ned i højder, kravle under noget Turdag: Blokkenes legeplads Uge 22: Lege inden samling: Fisker, fisker, hvor vi kryber, triller, kravler, tager svømmetag. 5

6 Snurre rundt på mange måder: Legeplads: Gynger snurretop Inde: hængekøje snurretop evigheds karrusellen bolde Turdag: Gryden Uge 23: Leg inden samling: Kims leg Vi øver i at gynge selv Uge 24: Leg inden samling: Radio (hvem gemmer 2 Turdage: Hjertingvej (legepladsen) sig under tæppet) Uge 25: Leg inden samling: ændre på et barn På evt. regnvejrsdage leger vi slås-lege Uge 21, 23, 25 kører vi vores skema I skovgruppen Vi vil lave en bane ved hytten med flere niveauer, så vi kan skifte legen i løbet af ugerne. Det skal være en sjov og udfordrende bane, som børnene senere selv vil vælge at lege på. 1. Stå på et ben tæl til 10 Bind for øjnene stå på et ben tæl til Snurre rundt 10 X- gå på en streg Snurre hurtig rundt 10 X gå på en streg 3. hop over en snor hop over en snor med samlede ben 4. gå på en planke på jorden evt. sandkassens kant gå på en planke cirka 30 cm over jorden. 5. En har bind for øjnene og skal føre en der kan se gå en tur. En med bind for øjnene skal føres gennem en bane med forhindringer. 6

7 6. Gå/kravl med ærtepose på kroppen Gå/kravl med ærtepose på kroppen med bind for øjnene. 7. følg en snor, der er bundet mellem træerne følg en snor, der er bundet mellem træerne med bind for øjnene. 8. Slå en koldbøtte Slå 2 koldbøtter Den første linje under punkterne er niveau 1 og næste linje er niveau 2. Tegn de opnår en bedre balance de kan avancerer til niveau 2 de leger selv på banen, når vi stiller det frem. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil dokumenter ved hjælp af billeder, samt beskrivelser af aktiviteterne. Vi bruger i forvejen billeder til dokumentation, og vi arbejder på at beskrive børnenes tegn, men det er nyt for os, og billederne er en god hjælp. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _X_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi havde valgt at fokusere på balancesansen, da vi har en del børn, der kunne have godt af balancetræning. Det var interessant at se børnenes udvikling fra første dag og til det de kunne på sidste dag. Børnene genkendte aktiviteterne og blev bedre for hver gang. De fleste børn lærte at gynge selv. Nogle børn fik en bedre balance, mange blev mere trykke ved bevægelse med rotation. I skovgruppen lavede de forhindringsbanen mange gange, og valgte at børnene selv kunne vælge hvor de ville starte, det var sjovt at se hvad de valgte, det var sikkert også det, de bedst kunne lide. 7

8 Børnene udviklede og aktiviteterne ved selv at finde på noget, f.eks. satte de bind for øjnene, ved nogle af aktiviteterne. Vi fik desværre ikke lavet vores skema, så vi kunne dokumentere forbedringen. Eksempel på dokumentation: Forhindringsbane i skoven Vi havde lavet en forhindringsbane, som vi prøvede flere gange. Efterhånden som børnene kunne aktiviteterne, gik vi over til en anden sværhedsgrad. Børnene elskede at afprøve banen. Vi oplevede en gensynets glæde, så vi fandt tingene frem. Børnene klarede niveau B rigtig flot, det var spændende at følge den udvikling fra niveau A til B. Sidste dag vi lavede banen kunne børnene selv vælge aktiviteten de vill starte ved, der kunne vi se hvad det var for aktiviteter børnene synes var sjovt og hvad de godt kunne lide. Børnene gjorde også nogle af aktiviteterne svære selv, ved at tage bind for øjnene. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Forløbet har været godt, vi vil helt sikkert lave forhindringsbaner igen. Og det at børnene udviklede aktiviteterne og viste hvad der var sjovt. 8

9 Få pulsen op for 3-5 årige Vi er sundheds og idrætsinstitution, vi ønsker at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål inden for krop og bevægelse. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene mærker deres puls. At børnene forstår forskellen mellem høj puls og hvile. At børnene finder glæde ved bevægelse. At børnene opnår større viden om, hvad der sker med kroppen, når vi bevæger os, og hvorfor bevægelse er godt for kroppen. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene få pulsen op og sved på panden. At børnene har lyst til at deltage i aktiviteterne. At børnene har det sjovt og viser glæde. At børnene selv tager initiativ til bevægelse og kommer med forslag. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil lave to aktiviteter og en turdag om ugen. Se ugeplanerne Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? 9

10 Det at beskrive børnenes tegn er ret nyt for os, og vi arbejder stadig på at blive bedre til at beskrive børnenes tegn og dokumentere dem. Vi vil bruge billededokumentation, fordi det giver os et godt grundlag for dialog, både med børnene og forældrene. Ved tre aktiviteter om ugen vil vi lave en beskrivelse af aktiviteten og børnenes tegn, sammen med billeder. En aktivitet om ugen er beskrevet via en SMITTE-model, da den stadig er ret ny for os og vi har brug for at arbejde mere med den for at få den ind under huden. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Mange børn var glade for morgenløbet, det der med lige at få pulsen op. Det har været godt at lave små aktiviteter flere gange om dagen. Vi vil benytte Hjertestien noget mere, den har børnene været glade for og de vil spørge efter den. Børnene elsker og er lette at motivere til et sundere liv. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Børn er glade for bevægelse. Vi fortsætter vores arbejde omkring bevægelse. Vi vil også til næste år have fokus på bevægelse. 10