Børne- og Familieudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Familieudvalget kl. 13:00 Mødelokale 1.01, Fjerritslev administrationsbygning Jammerbugt

2 Børne- og Familieudvalget Punkter på åbent møde: 110. Etablering af kommunikationscenter samt hjemtagelse af opgaver som hidtil har været varetaget af regionen Rammeaftale for specialundervisningsområdet i Godkendelse af rammeaftale for det specialiserede socialområde Udbud af befordring af folkeskoleelever Kriterier for prioritering af renovering og udbygning af folkeskolerne i Jammerbugt 15 Punkter på lukket møde: 115. Orientering fra Børne- og Familieudvalgets medlemmer 116. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren Afbud: Inge Pedersen (A)

3 Børne- og Familieudvalget Etablering af kommunikationscenter samt hjemtagelse af opgaver som hidtil har været varetaget af regionen / Jesper Lykke Christensen Beslutningstema Etablering af kommunikationscenter og hjemtagelse af opgaver fra Taleinstituttet ved region Nordjylland. Sagsbeskrivelse I Udviklingsplan for børne- og Kulturforvaltningen 2009 blev i bilag 3 beskrevet den langsigtede plan for etablering af Kommunikationscenter for børn med kommunikative funktionsvanskeligheder. Grundlaget skulle være opgaver, som hjemtages fra regionen. Jammerbugt hjemtog fire ydelsespakker fra Taleinstituttet i regionen. Evalueringen af denne opgave blev godkendt i Børneog Familieudvalget. På samme møde blev endvidere besluttet, at der i løbet af 2011 skal foregå sagsfremstilling af yderligere hjemtagelse på baggrund af følgende forudsætninger: at opgaven løses med en kvalitet på niveau med det nuværende tilbud i indhold, form og udbytte for børnene. at den tid, børnene bruger til transport, nedbringes væsentligt. at tilbuddet placeres i tilknytning til lokal børnehave - ét sted i kommunen. at PPR udfører de pågældende opgaver i samarbejde med relevante parter i kommunen. at differencen mellem udgifterne til det nuværende og det kommende tilbud er i Jammerbugt s favør. Opgaverne, som foreslås hjemtaget, håndteres i dag på Taleinstituttet og er 1. observation af småbørn med dysfasi (forsinkelse i sprog/taleudvikling), hvor børnene er på Taleinstituttet 4 dage om ugen i 10 uger. 2. undervisning af småbørn med dysfasi, hvor børnene er på Taleinstituttet 4 dage om ugen i 10 uger (heltidsgruppe). 3. undervisning af småbørn med dysfasi, hvor børnene er på Taleinstituttet 2 dage om ugen i 10 uger (deltidsgruppe). PPR anbefaler at sammensætte et tilbud, som dels arbejder målrettet med det enkelte barns udvikling og dels opkvalificerer såvel forældre som det pædagogiske personale i børnenes daginstitutioner. Der bliver her tale om ét sammenhængende tilbud, som integrerer den

4 Børne- og Familieudvalget undersøgende og den pædagogiske del. Børnene vil være 2 dage om ugen i selve tilbuddet og 3 dage om ugen i hjemmeinstitution. Forløbene bliver for 6 børn af gangen i 12 uger. Der vil blive afholdt netværksmøder før, under og efter et forløb. Der vil være tilknyttet 2 pædagoger med observerende og pædagogiske opgaver direkte i forhold til børnene. Disse deltager endvidere 2 dage om ugen i børnenes institutioner med observerende og rådgivende funktioner. I forbindelse med observation/undersøgelse vil der være tilknyttet talepædagog, psykolog og fysio/ergoterapeut. Endvidere vil talepædagogen forestå direkte taleundervisning. Kommunikationscentret etableres i tilknytning til den integrerede institution i Moseby og har udgang til legeplads. Det faglige personale, som tilknyttes, er ansat ved PPR. Dog kommer fysio/ergoterapeuten fra Sundhedsafdelingen. Der har i 2009 og 2010, været en gennemsnitlig årlig udgift på kr ved tilkøb af de nævnte ydelser ved Taleinstituttet. Det beskrevne tilbud vil andrage en kommunal udgift på kr Langt størstedelen af den reducerede udgift udgøres af en direkte besparelse på kørslen. Der vil være en etableringsudgift på anslået kr som finansieres af 1. års reducerede udgift. Samlet set bliver kommunikationscentret et tilbud, hvor børn med massive sproglige vanskeligheder vil få et kvalificeret sprogligt løft. Samtidig arbejder der målrettet - jf. Den sammenhængende børnepolitik - på at kvalificere forældres og nære professionelles møde med barnet. Der vil endvidere blive tale om en væsentlig mindre samlet udgift til opgavens varetagelse. Retsgrundlag Folkeskoleloven 20 stk. 2 Økonomi og finansiering Selve opgaven, som skal løses i Kommunikationscentret, finansieres inden for den nuværende ramme med en marginal reduceret udgift Kørslen af børn til og fra Kommunikationscentret vil give en væsentlig besparelse. Samlet set vurderes der at være en årlig mindre udgift på den samlede drift på godt kr Første år vil kr skulle anvendes til etablering.

5 Børne- og Familieudvalget Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender at opgaven vedr. observation og undervisning af småbørn fra 1. januar 2012 hjemtages fra Taleinstituttet. at Jammerbugtens Kommunikationscenter fokus på sprog og trivsel pr. 1. januar 2012 etableres med udgangspunkt i den tidligere Moseby Skole. at der fra og med 1. januar 2012 ydes et årligt driftstilskud til på (2012-beløb) til kommunikationscentret. at der budgetteres med årlige kørselsudgifter på kr at der ydes et en-gangstilskud til etablering på kr Bilag: Økonomi ved etablering af kommunikationscenter Børne- og Familieudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

6 Børne- og Familieudvalget Rammeaftale for specialundervisningsområdet i / Henning Josefsen Beslutningstema Rammeaftale for specialundervisningsområdet i 2012 Sagsbeskrivelse Senest den 15. oktober skal Regionsrådet og de 11 nordjyske kommunalbestyrelser godkende det kommende års rammeaftale. Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er et centralt planlægningsog udviklingsværktøj, og aftalen indgås årligt imellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland. Aftalen, der kun omfatter regionale tilbud, skal sikre at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Formålet med rammeaftalen er at sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, således at borgerne i Region Nordjylland dels modtager de tilbud, de har behov for og dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Som dialog og planlægningsværktøj er rammeaftalen desuden et centralt instrument til at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, idet aftalen ligeledes har til formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af tilbuddene på rammeaftalens område. De seneste år er flere og flere ydelser blev lagt om fra fri trækningsret til ydelsestakster. Hertil kommer, at flere kommuner løser flere opgaver i eget regi eller hos andre udbydere. Dette vil på sigt kunne medføre, at det kan blive svært, at opretholde meget specialiserede ydelser i de regionalt drevne tilbud. Som oplæg til rammeaftalen for 2012 er der udarbejdet udkast til aftale for ydelsespakker, betalingsmodeller, samt model for henvisning på kommunikationsinstitutterne i Region Nordjylland. Udkastet er udarbejdet efter kommunalt ønske om at forenkle betalingsmodellerne, samt at en større del af ydelserne skulle takstfinansieres. På baggrund af de kommunale indmeldinger for 2012, samt omlægning til 100 procent takstfinansiering, vurderer regionen, at det i forhold til Taleinstituttet vil betyde en kraftig tilpasning af kapaciteten. En tilpasning, som ikke vil kunne effektueres fra 1. januar 2012, ligesom der vil være meget specialiserede tilbud, som ikke kan opretholdes.

7 Børne- og Familieudvalget Rammeaftalen for specialundervisningsområdet i 2012 er den 15. august 2011 blevet behandlet og godkendt i Den administrative Styregruppe for specialundervisningsområdet med henblik på behandling og godkendelse af kommunalbestyrelserne. Rammeaftalen er endnu ikke blevet behandlet i Kontaktudvalget, der forventes at drøfte udkastet til rammeaftale på udvalgets møde i september/oktober Idet der er frist for behandling af rammeaftalen i kommunalbestyrelserne den 15. oktober, skal kommunerne ikke afvente behandlingen af rammeaftalen i Kontaktudvalget inden behandling af rammeaftalen kommunalbestyrelserne. KKR Nordjylland har behandlet udkastet og anbefaler kommunalbestyrelserne at godkende det, herunder: At samarbejdsaftale om fuld takstfinansiering på Taleinstituttet bliver gældende fra 1. januar 2012 At de kommunale planer om hjemtagelse af ydelser først iværksættes fra 1. oktober 2012 At der igangsættes en udredning af de kommende års forventninger til brug af instituttets ydelser, herunder forventninger til Taleinstituttets ydelsesindhold på længere sigt. Retsgrundlag Lov om folkeskolen. Lov om specialundervisning for voksne. Lovbekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til Regionsrådet og rammeaftalen mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Udkastet er sendt til Høring i Handicaprådet. Høringssvar forventes at kunne udleveres på mødet. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler det udarbejdede forslag til rammeaftale for specialundervisningsområdet Bilag: Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 Børne- og Familieudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Børne- og Familieudvalget er opmærksom som på, at der ikke foreligger

8 Børne- og Familieudvalget høringssvar fra Handicaprådet. Fraværende: Tilbage til toppen

9 Børne- og Familieudvalget Godkendelse af rammeaftale for det specialiserede socialområde / Kirstine Kejser Beslutningstema Børne- og Familieudvalget skal behandle udkast til rammeaftale på det specialiserede socialområde 2012 med henblik på en endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen senest 15. oktober Social- og Sundhedsudvalget behandler samtidig udkastet for den del, der omfatter voksenområdet. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelserne i regionen Nordjylland skal indgå en rammeaftale for det specialiserede socialområde og der skal indgås aftale med Regionsrådet for så vidt angår de tilbud, som drives af Region Nordjylland. Den årlige rammeaftale skal omfatte den faglige udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på det specialiserede socialområde. Lovgrundlaget for kommunernes overtagelse af koordineringsopgaven på det specialiserede socialområde blev vedtaget den 3. marts 2011, og opgaven med koordinering af rammeaftalen 2012 overgik dermed til kommunerne. Rammeaftalen for 2012 er drøftet i en række administrative fora, herunder Den administrative styregruppe på socialområdet, socialdirektørkredsen; i kommunaldirektørkredsen den 12. august 2011 (anbefaler Rammeaftalen, herunder forslaget om en takstreduktion på 2 % til godkendelse) og i KKR Nordjylland den 26. august Det overordnede politiske mål med rammeaftalen for 2012 er at sikre borgerne de tilbud, de har behov for inden for rammeaftalens område. Det er ligeledes at sikre og styrke den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænserne, så alle kommuner til stadighed er i stand til at levere de rigtige tilbud af høj kvalitet. Rammeaftalen består af en økonomisk styringsaftale og en faglig udviklingsstrategi. Den økonomiske styringsaftale har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling for de specialiserede tilbud på socialområdet i den nordjyske region, samt øge bevidstheden om de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænser.

10 Børne- og Familieudvalget I forhold til Rammeaftale 2011 er der i udkast til Rammeaftale 2012 lagt op til en styrkelse af den økonomiske styring og incitamenter til styrkelse af budgetoverholdelse i det enkelte tilbud. Rammeaftale for 2012 indeholder således forslag om at taksterne skal reduceres med 2 % af beregningsgrundlaget, fordelt efter eget ønske over de tilbud, som man har driftsansvaret for, at budgetoverskridelser indenfor en ramme på 5 % skal findes i eget budget og derved minimere takststigninger, som følge af overskridelser. Endvidere er der i styringsaftalen udarbejdet aftaler og spilleregler i forhold til oprettelse og lukning af pladser og håndtering af tillægsydelser. Udviklingsstrategien har fokus på de politiske og faglige mål for udvikling af tilbud, nye målgrupper m.v., således at kommuner og Region har et så godt grundlag som muligt til planlægning og tilpasning på det sociale område. Udviklingsaftalen refererer til Handicapkonvektionen og udgør den principielle ramme for aftalen. På baggrund af de kommunale tilbagemeldinger vurderes, at der ikke er større ændringer i efterspørgslen efter tilbud på det specialiserede socialområde. ADHD og børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser nævnes dog af flere kommuner som et område, hvor der forventes stigende efterspørgsel. I udviklingsstrategier er der udpeget 3 fokusområder: enkeltmandsprojekter, hjerneskadeområdet og færdigbehandlede retspsykiatriske patienter. KKR Nordjylland anbefaler kommunalbestyrelserne at godkende rammeaftalen, herunder: At der gennemføres en takstreduktion på 2 pct. af beregningsgrundlaget At der i udviklingsstrategien sættes særligt fokus på tre områder (enkeltmandsprojekter, færdigbehandlede retspsykiatriske patienter og hjerneskadeområdet) At der i 2012 i forhold til projekt for færdigbehandlede psykiatriske patienter, tværfagligt og tværsektorielt, skal arbejdes videre med beskrivelse af et botilbud for færdigbehandlede retspsykiatriske patienter, inden projektet sendes til endelig godkendelse. Retsgrundlag Lov om Social Service og Lov om almene boliger af 3. marts 2011.

11 Børne- og Familieudvalget Bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Udkast til rammeaftalen er i høring i Handicaprådet og det forventes, at der foreligger et høringssvar til udvalgsmødet. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler At rammeaftalen for det sociale område 2012 godkendes At der i 2012 gennemføres en takstreduktion på 2 pct. af beregningsgrundlaget for de samlede rammeaftaletilbud Bilag: Bilag 1 Foreløbige takstindberetninger til Rammeaftalen 2012 (september 2011).xls Udkast til rammeaftale for det specialiserede socialområde 2012 Børne- og Familieudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Børne- og Familieudvalget er opmærksom som på, at der ikke foreligger høringssvar fra Handicaprådet. Fraværende: Tilbage til toppen

12 Børne- og Familieudvalget Udbud af befordring af folkeskoleelever / Lone Engberg Beslutningstema Kontrakterne med de vognmænd, som udfører opgaven med befordring af de folkeskoleelever, som ikke har mulighed for at anvende NT-ruter, udløber med udgangen af indeværende skoleår. Der skal derfor træffes beslutninger angående nyt udbud af kørslen. Sagsbeskrivelse Børne- og Familieforvaltningen har analyseret de nuværende lukkede skolebusruter med henblik på afklaring af, hvilke typer af befordring, der er mest hensigtsmæssig for de enkelte lokalområder. Der er arbejdet med fire typer af befordring Fortsat lukkede ruter både morgen og eftermiddag Lukkede ruter om morgenen og taxakørsel om eftermiddagen Taxakørsel både morgen og eftermiddag. Omlægning til NT-rute. Dvs. åbne ruter, som andre end skoleelever kan benytte. Herunder koordinering med eksisterende NT-ruter De ruter, som er analyseret er følgende ruter: Hjortdal-Fjerritslev Øland-Halvrimmen-Brovst Ulveskov-Aabybro-Biersted Gjøl-Biersted Nørhalne-Aabybro Pandrup Ingstrup-V.Hjermitslev-Saltum Hjortdal-Fjerritslev- og Saltumruten er nye ruter pr. skoleåret 2011/12 på grund af den nye skolestruktur. Konklusionerne omkring åbning af ruterne for offentligheden er draget under hensyn til, hvilken gavn andre end skoleelever kan have af en åben rute afvejet mod de økonomiske konsekvenser af at åbne ruter op for offentligheden. Der er to overordnede beslutningstemaer, som der skal tages politisk stilling til: Udbuddet af de lukkede ruter Serviceniveau i forhold til de elever, som ikke er

13 Børne- og Familieudvalget befordringsberettigede, men som ønsker at tilkøbe sig plads. Problematikken omkring serviceniveau er beskrevet under kørseltype 2. Det serviceniveau, der besluttes, er afgørende for, om det er relevant at vælge kørselstype 2 og 3 1 Fortsat lukkede busruter både morgen og eftermiddag Denne kørselstype vælges, når der både morgen og eftermiddag er mange elever med hver afgang. Der er derfor fortsat behov for en 40 personers bus godkendt med ca. 20 ståpladser både morgen og eftermiddag. 2 Lukkede busruter om morgenen og taxakørsel om eftermiddagen Om morgenen er der kun én afgang fra de enkelte lokalområder. Det betyder, at der er mange elever med og at det de fleste steder er nødvendigt med en 40 personers bus. Om eftermiddagen er der flere afgange og mange af de små kørselsberettigede elever er tilmeldt SFO og skal derfor ikke køres hjem fra skole. Det betyder, at der til de fleste lokalområder ikke er behov for en bus, men at en taxa vil kunne rumme de kørselsberettigede elever. Forvaltningen vil derfor anbefale, at morgenkørslen og eftermiddagskørslen udbydes hver for sig. Eftermiddagskørslen udbydes via NT sammen med øvrig taxakørsel til specialtilbud og planlægges herefter i HD-skole kørselsplanlægningssystemet. Dette udbud finder sted i november Såfremt eftermiddagskørslen udbydes sammen med øvrig taxakørsel opstår dog en udfordring i forbindelse med de ikke kørselsberettigede elevers mulighed for at tilkøbe sig billet. De enkelte ruter og størrelsen på taxaen vil blive planlagt ud fra de kørselsberettigede elever. Der vil dermed være mindre sandsynlighed for, at der er plads i taxaen til tilkøbselever end p.t. hvor der køres med store busser. Forvaltningen har mulighed for at ændre vognstørrelsen hos NT, hvis der opstår behov herfor, således at der kan skabes plads til tilkøbseleverne. Det vil betyde en forhøjet udgift, som dog stadig forventes at være lavere end udgiften p.t. til de store busser. Administrativt vil det dog være vanskeligt at håndtere, hvis eleverne skal have samme frihedsgrad til at vælge til og fra fra tur til tur, som det er tilfældet p.t., hvor eleverne køber et antal billetter på skolen, som de anvender efter behov. Dette er ikke muligt, hvis HD-skole systemet anvendes, idet chaufførerne ikke kan modtage disse billetter som betaling. Det betyder, at hvis det skal være administrativt håndterbart, så skal eleverne bestille et månedskort i Forvaltningen, som de kan anvende, når de har behov. Prisen for månedskortet ligger fast og følger NT s pris for et månedskort. P.t. kan eleverne tage legekammerater med hjem, fordi der er plads i busserne. Med den nævnte løsningsmodel kan der opstå situationer, hvor det ikke er muligt, idet vognstørrelserne planlægges ud fra de kørselsberettigede elever og de elever, som har købt månedskort. Hvis det skal være muligt altid at kunne medtage legekammerater, så vil alle taxaerne på alle ruter og alle

14 Børne- og Familieudvalget ture skulle planlægges til en eller flere elever mere med øgede udgifter til følge. Forvaltningen anbefaler derfor, at taxaerne udelukkende planlægges efter de kørselsberettigede elever, og de elever, som har købt månedskort. Forvaltningen gør opmærksom på, at der er elever i Jammerbugt, som heller ikke p.t. har mulighed for at tilkøbe sig billet, hverken til sig selv eller kammerater, fordi de ikke bor i nærheden af hverken en NT eller en lukket rute. De elever, som befordres til specialtilbud har heller ikke muligheden. Forvaltningen har udarbejdet et regneeksempel på forskellen i pris ved at bevare de nuværende store busser på alle afgange med i stedet kun at anvende stor bus om morgenen og køre eleverne hjem med taxa. På en rute estimeres det, at der vil kunne spares kr. årligt. I dette beløb er der taget højde for, at morgenruten formentlig vil blive dyrere, idet den ikke er så attraktiv for vognmændene med kun en tur pr. dag. Beløbet kan ikke umiddelbart ganges op med det nuværende antal ruter, idet der vil være forskellige kørselsmodeller for hver rute fremover. Det forventes dog, at der vil være tale om en besparelse på alle nuværende ruter. 3 Taxakørsel både morgen og eftermiddag Til nogle skoler er det så få elever, der er befordringsberettigede, at det anbefales, at både morgen og eftermiddagskørsel udbydes som taxakørsel via NT som under 2. Der vil også her skulle tages stilling til serviceniveauet for tilkøbselever og muligheden for at medtage legekammerater. 4 Omlægning til NT-rute Det er et politisk ønske, at offentligheden får glæde af de busser, som befordrer skoleeleverne. Da det kun er trafikselskaberne, som må drive rutekørsel for offentligheden, så er der ingen muligheder for, at andre end skoleelever kan køre med de lukkede ruter heraf navnet lukkede ruter. Forvaltningen har sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen og NT gennemgået ruterne. Gjøl-Biersted Denne rute er ikke velegnet som åben rute, idet der ikke er behov for forbindelse mellem Gjøl og Biersted for andre end skoleelever. Det anbefales derfor, at ruten udbydes som en lukket rute både morgen og eftermiddag. Nørhalne-Aabybro, Ulveskov-Aabybro, Ingstrup-Saltum og Pandrupruten Med det nuværende antal elever vil disse ruter fremover blive betjent med taxa både morgen og eftermiddag, hvorfor omlægning til åben NT rute ikke er relevant. Hjortdal-Fjerritslev Denne rute vil med det nuværende antal elever fremover blive betjent med en bus om morgenen og taxa om eftermiddagen og er ikke velegnet som åben rute, idet der i så fald kun vil være den ene tur om morgenen og ingen

15 Børne- og Familieudvalget mulighed for at komme retur. Øland-Halvrimmen og Langeslund-Halvrimmen-Brovst For disse ruters vedkommende er der er basis for at omlægge den eksisterende åbne NT rute mellem Øland og Brovst således at dele af den lukkede rute evt. omlægges til åben. Forvaltningen arbejder sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen og NT videre med en videre afklaring heraf. Der er dog stadig behov for en morgenrute mellem Øland og Halvrimmen og en morgenrute til at betjene områderne nord for Arentsminde, Halvrimmen og Brovst. Ruterne bliver forholdsvis lange, og kører flere omveje i tyndt befolkede områder for at samle elever op. Det vurderes derfor, at ruterne ikke er egnede som åbne ruter og det anbefales derfor at disse forsat udbydes som lukkede ruter. Udbud af de lukkede ruter Som beskrevet ovenstående, så anbefales det, at der fortsat er lukkede skolebusruter i Jammerbugt, men at eleverne så vidt muligt betjenes med taxa, idet dette er langt billigere end med store busser. Forvaltningen anbefaler derfor, at kørselskontoret planlægger, hvorvidt der skal være tale om busser eller taxa til at betjene de enkelte lokalområder afhængigt af antallet af elever og deres bopæl. Når busruterne er fastlagte udbydes disse via NT. Det betyder, at NT udbyder opgaven og administrerer afregningen med vognmændene. Forvaltningen planlægger selv ruterne og afgangene på samme måde som de seneste to år. Forvaltningen anbefaler, at de krav der stilles til busserne ikke er højere eller anderledes end det angivne i færdselsloven. Det er således udelukkende færdselslovens bestemmelser, der er gældende. NT beregner et administrationsgebyr. Det forventes dog, at der vil være et økonomisk rationale ved at udbyde i NT regi, som overstiger administrationsudgiften. Taxakørslen administreres i NT s system HD skole på samme vis som kørsel til specialtilbud. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi og finansiering Der forventes et økonomisk rationale ved både at omlægge busruter til taxakørsel og ved at udbyde busruterne via NT. Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen at skolebuskørslen fremover udbydes og administreres i NT-regi at kravene til busserne følger færdselslovens bestemmelser

16 Børne- og Familieudvalget at at at at at Børne- og Familieforvaltningen afgør, hvilke typer af skolebuskørsel, der er mest hensigsmæssig til at befordre de kørselsberettigede elever hjem der i tilfælde af, at der ikke er plads til de elever, som ønsker at tilkøbe billet, indsættes en større taxa tilkøbsordningen administreres af kørselskontoret, således at eleverne køber et månedskort, som de kan anvende efter behov prisen for et månedskort følger NT-priser for et månedskort taxaerne udelukkende planlægges ud fra de kørselsberettigede elever og de elever, som har købt månedskort. Børne- og Familieudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Børne- og Familieudvalget Kriterier for prioritering af renovering og udbygning af folkeskolerne i Jammerbugt / Lone Engberg Beslutningstema Godkendelse af principper for prioritering af renovering og nybygning af folkeskoler til brug for langsigtet planlægning af anvendelse af anlægsmidler på området. Sagsbeskrivelse Børne- og Familieudvalget har anmodet forvaltningen om en langsigtet prioriteret plan over behovet for renovering og nybygning af folkeskoler i Jammerbugt. Til brug herfor har forvaltningen udarbejdet et forslag til prioriteringsprincipper, som, udover evt. påbud fra AT og lignende, dels tager udgangspunkt i fremtidige politiske beslutninger, dels udviklingen i elevtallet på hver enkelt skole og dels i udviklingsplan for folkeskolerne, som blev udarbejdet i I forhold til elevtal er der tale om både generelle ændringer og ændringer, som skyldes den nye skolestruktur vedtaget Såfremt der er skoler med ens behov ud fra elevtal og skoleudviklingsplan foreslås det, at udvælgelsen sker ud fra, hvorvidt dele af skolen allerede er renoveret efter tur princip og dernæst geografisk spredning, således at alle lokalområder så vidt muligt tilgodeses. Principperne kan sammenfattes således: AT- påbud og egne screeninger, som viser, at der er forhold, som kan udgøre en fare for personale/elever. Politiske beslutninger med anlægskonsekvenser Elevtalsudvikling i forhold til klasselokalers størrelse Udviklingsplanen bygningsfysiske krav (graden af nedslidthed) Udviklingsplanen pædagogiske krav (graden af behov for fleksible læringsmiljøer) Specifikke områder klasse og faglokaler kommer før eksempelvis gangarealer Efter tur princip Geografisk spredning Retsgrundlag

18 Børne- og Familieudvalget Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Principperne udsendes i høring i skolebestyrelserne i perioden 27. september 11. november Sagen genoptages i Børne- og Familieudvalget d. 28. november 2011 Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalgets godkendelse at forslaget til principper for prioritering af renovering og nybygning af folkeskoler sendes i høring i skolebestyrelserne at sagen genoptages i Børne- og familieudvalget d. 28. november Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Indstillingen godkendes til høring med den tilføjelse, at "energi-renoveringer" prioriteres som punkt 4. Fraværende: Tilbage til toppen

19 Børne- og Familieudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Henrik C. Pedersen (V) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

20 Økonomi ved etablering af kommunikationscenter Opgaven løses ved Taleinstituttet Gennemsnit for 2009 og 2010 Enhedstakst Antal børn Forbrug 2.q.1.a Observationsgruppe - dysfatiske småbørn, Hjørring kr ,7 kr q.1.b Observationsgruppe - dysfatiske småbørn, Aalborg kr ,2 kr r.1 Dysfatiske småbørn - undervisningsgruppe kr ,5 kr r.2 Dysfatiske småbørn - deltidsundervisningsgruppe kr ,0 kr Gennemsnitlig årlig omkostning ved Taleinstituttet (2011-niveau) 23,4 kr Gennemsnitlig årlig omkostning ved Taleinstituttet (2012-niveau) kr Gennemsnitlig årlig omkostning ved kørsel *) kr Samlet udgift (2012-niveau) kr Opgaven løses i "Jammerbugtens Kommunikationscenter - fokus på sprog og trivsel" Personale fra PPR - pædagoger, talepædagog og psykolog kr Fysio/erogterapeut kr Husleje mm (jf. Udviklingsafdelingen) kr Årlig kommunal driftsudgift (2011-niveau) kr Årlig kommunal driftsudgift (2012-niveau) kr Årlig udgift til kørsel (2012-niveau) *) kr Samlet udgift (2012-niveau) kr PPR / *) Prisen tager, jf. budget 2012, udgangspunkt i en gennemsnitlig pris pr. rejse på kr. 96,24. En rejse er antal "hoveder" pr. taxa pr. tur. Her kalkuleres med 2 rejser pr. barn i 2 dage om ugen i 12 uger.

21 KKR NORDJYLLAND UDKAST TIL Rammeaftale Specialundervisning 2012

22 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 INDLEDNING ET SAMMENDRAG AF RAMMEAFTALEN BAGGRUND FOR RAMMEAFTALEN LOVGRUNDLAG ÅRSHJUL FOR INDGÅELSE AF DET KOMMENDE ÅRS RAMMEAFTALE JUSTERING AF RAMMEAFTALEN Permanent ændring af tilbud; jævnfør årshjulet Akut, permanent ændring af tilbud (udenfor aftalte årshjul) Åben og tidlig dialog ved eventuelle ændringer i rammeaftalen SÆRLIGT VEDRØRENDE VISO TILBUDSVIFTEN I NORDJYLLAND TILBUDDENES MÅLGRUPPER OG ORGANISERING FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR RAMMEAFTALE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR BORGERNE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR BRUGER- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE SAMT SAMARBEJDET MED BRUGER ORGANISATIONERNE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR DEN FAGLIGE INDSATS OG UDVIKLING FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG REGION NORDJYLLAND RAMMEAFTALEN PRINCIPPER OG FORPLIGTELSER PRINCIPPER FOR DEN REGIONALE FORSYNINGSPLIGT PRINCIPPER FOR ORGANISERING OG HÅNDTERING AF AKUTTE SAGER Definition af akutbehov Definition af akutte sager Akutberedskab Akutfunktioner fordelt på målgrupper PRINCIPPER FOR HÅNDTERING AF VENTELISTER OG LEDIGE PLADSER TIDSFRISTER OG PROCEDURER FOR VISITATION OG INDSKRIVNING PÅ CENTER FOR DØVBLINDHED OG HØRETAB GENERELLE AFTALER OM ØKONOMI SÆRLIGE AFTALER VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSOMRÅDET VISITATIONS- OG BEVILLINGSPROCEDURER FOR YDELSER PÅ KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE UDVIKLINGSBEHOV OG TENDENSER FOKUSOMRÅDER FOKUSOMRÅDER KOORDINERING AF DE LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET BILAG 1 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ CENTER FOR DØVBLINDHED OG HØRETAB BILAG 2 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE BILAG 3 AFTALEMODEL FOR KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE

23 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 Indledning Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj og aftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland. Aftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud på specialundervisningsområdet til borgerne. Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2012 og omfatter de af Region Nordjylland drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jævnfør lov om folkeskolen 20 stk. 3 og for voksne jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også efter lov om social service (SEL) og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet. Formålet med rammeaftalen er at sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, så borgerne i regionen dels modtager de tilbud de har behov for, dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Som dialog- og planlægningsværktøj er rammeaftalen desuden et centralt værktøj til at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, idet aftalen også har til formål at sikre, at der sker den bedst mulige udnyttelse af tilbuddene på rammeaftalens område. Som led i udarbejdelsen af rammeaftalen skal Region Nordjylland sikre en koordinering med de øvrige regioner og kommuner omkring behov på de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Nordjylland med afsæt i de 11 kommuners tilbagemeldinger om det forventede behov for tilbud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund af de ændringer, som Region Nordjylland som driftsherre har indmeldt til rammeaftalen for I rammeaftalen omtales Nordjyllands geografiske område som regionen, mens Region Nordjylland refererer til organisationen Region Nordjylland. 3

24 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet Et sammendrag af rammeaftalen Kapitlet omfatter en kort sammenfatning af rammeaftalens indhold, samt de principper som kommunerne og Region Nordjylland er enige om, skal være gældende for rammeaftalen I forbindelse med kommunalreformen blev rammeaftalen på specialundervisningsområdet indført som et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj. Rammeaftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland, og har som hovedmål at sikre, at der er en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Et andet hovedformål er at bidrage til et smidigt og tillidsfuldt samarbejde kommunerne imellem og mellem kommuner og Region Nordjylland. Rammeaftalens tilbud Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2012 og omfatter Region Nordjyllands tilbud på specialundervisningsområdet, herunder: Center på Døvblindhed og Høretab Institut for Syn og Hørelse Taleinstituttet Dermed omfatter rammeaftalen de af Region Nordjylland drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jævnfør lov om folkeskolen 20 stk. 3 og for voksne jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også efter lov om social service (SEL) og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet. Mål og visioner rne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret mål og visioner for, hvordan specialundervisningsområdet skal udformes i regionen. Der er formuleret mål og visioner for borgerne, der skal sikre, at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet uanset, om tilbuddet leveres af en kommune eller Region Nordjylland. Der skal tages afsæt i den enkelte borgers ønsker, behov og muligheder. Der er ligeledes udarbejdet mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt for den faglige indsats og udvikling. Endelig er der formuleret visioner for det fremtidige samarbejde mellem kommuner og Region Nordjylland. Udviklingsbehov og forpligtelser Som led i de kommunale redegørelser har kommunerne tilkendegivet forventninger om en uændret efterspørgsel på Center for Døvblindhed og Høretab og Institut for Syn og Hørelse i For Taleinstituttet har kommunerne tilkendegivet forventninger om et reduceret forbrug af enkeltydelser inden for en række målgrupper i

25 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 Region Nordjyllands forsyningspligt fastlægges årligt i den indgåede rammeaftale. Region Nordjylland er forpligtiget til at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens undervisningstilbud på baggrund af kommunernes efterspørgsel. Såfremt en kommune efterspørger et tilbud til en borger med meget specielle behov, har Region Nordjylland mulighed for i samarbejde med den kommune, der efterspørger tilbuddet, at aftale etablering af et konkret specialtilbud. Det kan være i form af et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning, eller ved aftale om særydelser/tillægsydelser i relation til et eksisterende tilbud under rammeaftalen. Begge dele kan etableres indenfor rammeaftalen og kræver således ikke en justering af rammeaftalen. For at opnå den nødvendige smidighed og fleksibilitet i mulighederne for at reagere på ændrede behov hos brugerne af de regionale specialundervisningstilbud, er det aftalt, at Region Nordjylland i rammeaftalens periode kan foretage midlertidige ændringer af tilbud i form af kapacitetstilpasninger. Dette kan ske uden at medføre en justering af rammeaftalen og kan skyldes en øget efterspørgsel efter pladser eller en nedgang i efterspørgsel efter pladser. rne og Region Nordjylland er blevet enige om nogle principper for, hvorledes akutsager skal håndteres. Retningslinjerne skal alene anvendes i de situationer, hvor behovet for en plads på en af Regionens undervisningstilbud er tidsmæssigt akut og hvor det ikke er muligt for en kommune at tilvejebringe et tilbud. Med udgangspunkt i de målgrupper, der er omfattet af rammeaftalen, etableres der et akutberedskab for samtlige målgrupper. Akutberedskabet skal fungere fleksibelt og ubureaukratisk. Beredskabet er opbygget omkring tilbud med en vis kapacitet, som giver grundlag for, at tilbuddet kan rumme en akutfunktion indenfor den almindelige drift. Der kan dog forekomme en ændret takst, hvis der i den konkrete situation skal udvikles et specialtilbud i forbindelse med akuttilbuddet. Region Nordjylland kan oprette nye midlertidige pladser i forbindelse med løsningen af en konkret akutsag, dette selvom pladsen ikke på forhånd er beskrevet i rammeaftalen. Den visiterende kommune er ansvarlig for at sikre sig, at finansieringen af akuttilbuddet er på plads. Generelle aftaler om økonomi Omkostninger på Region Nordjyllands tilbud, der er omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse på specialundervisningsområdet, finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som Region Nordjylland og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen indeholder specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Der er indgået en styringsaftale herfor. Tiltag på specialundervisningsområdet På kommunikationsområdet er der i 2011 foretaget en sammenlægning af Høreinstituttet og Institut for Syn og Teknologi. Efter sammenlægningen hedder instituttet Institut for Syn og Hørelse med undertitlen Rådgivning for personer med nedsat syn, hørelse eller anden kommunikationsfunktion. Sammenlægningen medfører ikke æn- 5

26 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 dringer i udbuddet af ydelser, hvormed instituttet i 2012 varetager de samme ydelser, som hidtil med fokus på syns- og høreområdet. I 2010 er der foretaget en evaluering af aftalemodellen for Taleinstituttet og Institut for Syn og Hørelse. På den baggrund er der udarbejdet en ny aftalemodel, der imødekommer kommunernes behov for fleksibilitet og frihedsgrader. Det er en forudsætning for aftalemodellen, at der fra kommunerne som helhed, er et stabilt efterspørgselsgrundlag efter institutternes ydelser. Den administrative Styregruppe på specialundervisningsområdet har godkendt aftalemodellen, der herefter er blevet indarbejdet i nærværende rammeaftale og fremgår af bilag 3. Derudover har Den administrative Styregruppe på socialområdet godkendt aftalemodellen, idet institutterne ligeledes leverer ydelser efter lovgivningen på socialområdet. 2. Baggrund for rammeaftalen I dette kapitel redegøres der for rammeaftalens lovgrundlag; herunder hvilke parter, der er forpligtet af rammeaftalen og hvilke områder, der er reguleret af rammeaftalen. Der redegøres ligeledes for hvilket materiale, der danner baggrund for udarbejdelse af rammeaftalen og hvorledes kommunal overtagelse af tilbud samt justering af rammeaftalen skal håndteres. Kapitlet afsluttes med en oversigt over tidsplan for indgåelse af rammeaftalen. 2.1 Lovgrundlag Kommunalreformen betyder, at myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret på specialundervisningsområdet er samlet i kommunen. Med dette ansvar har de enkelte kommuner ansvaret for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud samt ansvar for at sikre relevante specialundervisningstilbud til borgerne samt ansvar for at finansiere disse tilbud. Denne rammeaftale indgås i henhold til følgende lovgrundlag: Lov om folkeskolen 47 stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010 (herefter kaldet folkeskoleloven). Lov om specialundervisning for voksne 6h stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 ændret ved lov nr. 592 af 21. juni 2005 Lovbekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til Regionsrådet og rammeaftalen mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet (herefter kaldet bekendtgørelse nr. 354). 6

27 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 Rammeaftalens parter Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen samt Regionsrådet i Region Nordjylland. Aftalen skal være godkendt af parterne senest den 15. oktober Rammeaftalen regulerer Regionsrådets forpligtelse i forhold til kommunalbestyrelserne i regionen er at stille det aftalte antal pladser til rådighed ved de regionale undervisningstilbud i det kommende kalenderår. Rammeaftalens baggrundsmateriale Rammeaftalen udarbejdes på baggrund af de kommunale redegørelsers angivelse af pladsbehov, udviklingstendenser og behov for kvalitetsudvikling på nærmere angivne målgrupper i henhold til folkeskoleloven og bekendtgørelse nr Endelig kan Region Nordjylland ved en særskilt driftsherreindmelding give udtryk for ændringer i forhold til udbud samt kvalitet og indhold i tilbuddene. Kommunal overtagelse af tilbud Kontaktudvalget skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er regionale undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, som bør drives af beliggenhedskommunen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for kommunernes eventuelle overtagelse af disse undervisningstilbud, herunder hvorvidt undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale. 2.2 Årshjul for indgåelse af det kommende års rammeaftale På baggrund af lovændringer (jævnfør lov nr. 201 af 13. marts 2011) overgik ansvaret for koordineringen af rammeaftalen for socialområdet til kommunerne den 13. marts 2011, hvorefter regionen alene har ansvaret for koordineringen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet. På den baggrund er der blevet etableret en administrativ styregruppe for henholdsvis social- og specialundervisningsområdet. Den administrative Styregruppe for specialundervisningsområdet har i 2011 besluttet at nedlægge koordineringsgruppen for specialundervisningsområdet, således at opgaverne overdrages til styregruppen. Styregruppen for specialundervisningsområdet har ansvaret for koordineringen af ydelser på både social- og specialundervisningsområdet i forhold til Institut for Syn og Hørelse og Taleinstituttet. 7

28 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 Årshjulet Det er, som tidligere beskrevet, grundlæggende for udarbejdelsen af kommende års rammeaftaler, at der fremover skelnes endnu tydeligere mellem indmeldinger fra myndigheder som efterspørgere på tilbud (her alene de 11 kommuner i regionen) og fra driftsherren (her alene Region Nordjylland) som udbydere af tilbud. Formålet hermed er, at de to sæt af oplysninger via aftalerne i årshjulet kan sammenholdes og konklusionerne/konsekvenserne kan indarbejdes i det kommende års rammeaftaler med henblik på at skabe yderligere balance mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig kan det ikke udelukkes, at driftsherren, som beskrevet i ovenstående, midt i en aftaleperiode kan få et akut opstået behov for i helt specielle tilfælde at foretage permanente ændringer i rammeaftalen. I erkendelse heraf kræver bekendtgørelsen 1, at rammeaftalen fastlægger procedurer for håndtering af disse justeringsbehov, jævnfør BEK 15. I regionen har kommunerne og Region Nordjylland indgået aftale om følgende årshjul for 2011 og 2012: 15. oktober - december Opfølgning og evaluering af foregående års rammeaftale og samarbejdet mellem kommuner og Region Nordjylland. Januar april Mødeaktivitet i Den administrative Styregruppe. rne udarbejder redegørelser til Region Nordjylland samtidig med opstart af politisk behandling i kommunen. Maj juni 1. maj indsendes de kommunale redegørelser til Region Nordjylland. Driftsherrens forslag til ændringer kobles sammen med resultaterne af de kommunale redegørelser. Resultatet drøftes i Den administrative Styregruppe, der videresender drøftelserne til behandling i Kontaktudvalget med henblik på eventuel indarbejdelse i udkast til rammeaftalerne. Juli Drøftelser mellem kommuner og Region Nordjylland af indhold til det kommende års rammeaftale. 1 Bekendtgørelse nr. 36 af 23/01/2006 8

29 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 August september Region Nordjylland indsender takster for det kommende års aftale primo august. Taksterne drøftes i Den administrative Styregruppe og Kontaktudvalget. Driftsherren tilkendegiver eventuelle forslag til ændringer i førstkommende overslagsår 2, således at kommunerne og Region Nordjylland i deres budgetlægning har mulighed for at indarbejde eventuelle afledte konsekvenser i de respektive budgetter. Kontaktudvalget behandler takster og udkast til rammeaftale til anbefaling om politisk godkendelse i kommuner og Region Nordjylland. 15. oktober Rammeaftalen skal være politiske godkendt af de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Den endelige rammeaftale offentliggøres på kommunernes og Region Nordjyllands hjemmeside inden 1. november, jævnfør 13 i BEK nr. 354 af 24. april Justering af rammeaftalen Rammeaftalerne er i al væsentlighed et styringsinstrument og aftalesystem for kommunerne som myndighed/efterspørgere af tilbud og for Regionen som driftsherre. Rammeaftalerne indgås for 1 år ad gangen. For at sikre, at der skabes balance imellem udbud og efterspørgsel er der på baggrund af lovgivningen udarbejdet et årshjul for udarbejdelse af rammeaftalen imellem de 11 kommuner i regionen og Region Nordjylland. rne som myndighed indmelder således forventede ændringer i behov i forhold til kommunens egne borgere (det vil sige anvendelse og efterspørgsel) i forbindelse med de kommunale redegørelser. Proceduren herfor er fastlagt ved lov og derfor detaljeret beskrevet fra lovgivers side 3. Driftsherren af tilbud omfattet af rammeaftalerne (det vil reelt sige Region Nordjylland på specialundervisningsområdet) indmelder forslag til permanente ændringer, hvis driftsherren ser et behov for at foretage permanente ændringer af et tilbud i form af en varig udvidelse/nedjustering af et pladsantal, ændring af målgruppe eller indhold/kvalitet på et tilbud. 2 Det vil f.eks. sige, at i forbindelse med budgetlægning af 2012 skal ændringer med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalerne i overslagsåret 2013 videreformidles til de øvrige kommuner og Region. 3 BEK 2 og 3 og VEJ nr. 17 af 03/03/2006 kapitel 2. 9

30 Udkast til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 Permanente ændringer skal aftales som en justering af rammeaftalen og skal som udgangspunkt følge proceduren som beskrevet i årshjulet; jævnfør kapitel 2.2. side 7 og og side 10. I helt særlige og specielle tilfælde kan der opstå et akut behov for at ændre i aftalen henover aftaleperioden; jævnfør kapitel side Permanent ændring af tilbud; jævnfør årshjulet Som udgangspunkt skal en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne indgå i det aftalte årshjul, som er nærmere gennemgået i kapitel 2.2. side 7. En driftsherre kan således have ønske om at ændre permanent i et tilbud, hvor årsagen til ændringen er en del af en mere langsigtet strategi og kan f.eks. hænge sammen med driftsherrens strategier i øvrigt, f.eks. som en del af fysiske ændringer i tilbuddet, ændringer i efterspørgslen på sigt, serviceniveau m.v. Permanente ændringer skal meldes ind til Den administrative Styregruppe for specialundervisningsområdet i kvartalet efter budgetvedtagelsen for det kommende budgetår 4, så efterspørgselssiden, det vil sige kommunerne som myndighed, eventuelt kan nå at indarbejde overvejelserne m.v. i det kommende års redegørelser. I maj-juni måned kobles driftsherrernes forslag til permanente ændringer med myndighedernes kommunale redegørelser, således at der videre i processen arbejdes med et mere helhedsorienteret billede af udbud og efterspørgsel. Det antages, at permanente ændringer til tilbud omfattet af rammeaftalerne fra driftsherresiden således indarbejdes som en del af rammeaftalerne og årshjulet herfor via den ovenfor beskrevne proces, idet ændringer af permanent karakter alt andet end lige ofte vil være et produkt af en driftsherrers strategiske og politiske overvejelser. En driftsherre kan ikke træffe afgørelse om en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne, men må lade ændringen indgå som en del af det kommende års rammeaftale, således at der sikres et samlet overblik over ændringerne i forhold til den regionale forsyningspligt (udbuddet) og myndighedernes efterspørgsel. 4 Det vil f.eks. sige, at grundlaget for udkast til rammeaftale 2012 dannes ved at driftsherrerne melder ind til Den administrative Styregruppe for specialundervisningsområdet efter de respektive budgetvedtagelser for 2011 (oktober 2011) i 4. kvt. 2011, således at kommunerne kan inddrage oplysningerne i redegørelserne for 2012, der udarbejdes i foråret