Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Transkript

1 Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Udgifterne på misbrugsområdet er stærkt stigende. I forbindelse med kommunalreformen pr overtog kommunerne myndighedsansvaret for misbrugsområdet, hvor Hørsholm Kommune analog med andre kommuner i 2007 har betalt for misbrugsbehandling i forhold til en nærmere aftalt abonnementsordning. I 2008 og 2009 har Hørsholm Kommune betalt i forhold til den konkrete indsats målrettet den enkelte borger i form af ambulant, dag- eller døgnbehandling. Side 1/7 Kontaktperson Klaus Poulsen Socialchef Direkte tlf Lovgrundlag og kvalitetsstandarder: Der er politisk vedtaget kvalitetsstandarder for såvel alkoholafhængige som for stofmisbrugere. Derudover fremgår målsætningerne med behandling af misbrugere af henholdsvis Sundhedsloven og Serviceloven. Ifølge sundhedslovens 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri alkoholbehandling. Borgeren har ret til frit at vælge alkoholambulatorium og er således ikke bundet til kommunens ambulatorietilbud. Den ambulante behandling skal - hvis borgeren ønsker det - gennemføres anonymt. Borgeren har ikke ret til frit at vælge mellem et ambulant behandlingstilbud og et dag- eller døgntilbud, idet et dag- eller døgntilbud kræver en faglig vurdering forinden borgeren kan visiteres hertil. Behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter borgeren har henvendt sig med ønske om behandling. Ifølge Servicelovens 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbrug, som ligeledes skal iværksættes senest

2 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Det skal ske en faglig vurdering af borgerens behov forinden der visiteres til et ambulant behandlingstilbud eller et dag- eller døgnbehandlingstilbud. Serviceniveau: Der er tale om et område, hvor ydelserne i meget høj grad er fastsat i lovgivningen, dvs. hvilke krav der skal opfyldes for, at borgerne har ret til at modtage ydelser. Kommunens serviceniveau er derfor primært styret at lovgivningen. Side 2/7 Målgruppe: Alle borgere har ret til at få tilbud om misbrugsbehandling. Aktuelt har Hørsholm Kommune et samarbejde med Nordsjællands Misbrugscenter, der foretager en systematisk kortlægning forud for behandlingen. Kortlægningen har til formål at give et fyldestgørende overblik over misbrugsproblemet. Kortlægningen bør ligeledes omfatte en beskrivelse af borgeren selv og altså screene for problemstillinger, der ikke direkte er en del af misbruget, og som ikke automatisk forsvinder, fordi afhængighedsproblematikken løses. Endelig bør kortlægningen omfatte den afhængiges evt. ægtefælle og børn. En forudsætning for at opnå optimal effektivitet og ressourceudnyttelse ved kortlægningen er, at ambulant, dag- eller døgnbehandling anvendes hensigtsmæssigt som supplerende tilbud. Statsrefusion: Staten finansierer en del af udgifterne til misbrugsområdet via reglerne for den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, der trådte i kraft d I 2008 indtrådte statsrefusionen på 25% ved forbrug over 0,5 mill.kr. årligt og på 50% ved forbrug over 1 mill.kr. årligt. I 2009 indtrådte statsrefusionen på 25% ved forbrug over 0,6 mill.kr. årligt og på 50% ved forbrug over 1,2 mill.kr. årligt. I 2010 indtræder statsrefusionen på 25% ved forbrug over 0,9 mill.kr. årligt og på 50% ved forbrug over 1,69 mill.kr. årligt.

3 Økonomi: Alkoholbehandling Det økonomiske forbrug samt antallet af borgere i alkoholbehandling for 2008 og 2009 fremgår af nedenstående tabel: Side 3/ Aktivitet Udgift personer Udgift personer Ambulant Dagbehandling Døgnbehandling Ialt Som det fremgår, har udviklingen på alkoholområdet har været stærkt stigende i 2009 uden, at det er muligt på det foreliggende grundlag at finde en entydig forklaring herpå. Man må dog konstatere, at udgiftsstigningen udover at kunne begrundes i et stigende antal behandlede alkoholafhængige, også er begrundet i en generel prisstigning af de enkelte foranstaltninger. En del af disse prisstigninger skal dog ses i sammenhæng med, at der også er ændret i de enkelte tilbud i forhold til den efterspørgsel, der har været på misbrugsområdet. Det er således ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af gennemsnitspriserne i 2008 og 2009, men vi kan konstatere, at den gennemsnitlige udgift pr. borger på ambulant behandling er steget fra kr. i 2008 til kr. i 2009, på dagbehandling er steget fra kr. i 2008 til kr. i 2009, og på døgnbehandling er steget fra kr. i 2008 til kr. i Det økonomiske forbrug samt antallet af borgere i alkoholbehandling for 2010 opgjort pr fremgår af nedenstående tabel:

4 2010 Aktivitet Udgift personer Ambulant Dagbehandling Døgnbehandling Ialt Side 4/7 Som det fremgår, er udgiftsstigningen fra 2009 fortsat i Ved en matematisk fremskrivning på nuværende tidspunkt vil der for dag- og døgnbehandlingsområdet være en udgift i 2010 på 1,893 mill.kr. mod en udgift på 1,683 mill.kr. i Den lille udgift til ambulant behandling er begrundet i, at mange ambulatorier endnu ikke har fremsendt regninger for Stofmisbrugsbehandling Det økonomiske forbrug samt antallet af borgere i stofmisbrugsbehandling for 2008 og 2009 fremgår af nedenstående tabel: Aktivitet Udgift personer Udgift personer Dagbehandling Døgnbehandling I alt Som det fremgår, er der også på stofmisbrugsområdet en stor stigning i udgifterne fra 2008 til 2009, som i lighed med alkoholområdet kan begrundes i stigende antal borgere i behandling og i forhøjede gennemsnitsudgifter pr. borger. Det økonomiske forbrug samt antallet af borgere i stofmisbrugsbehandling for 2010 opgjort pr fremgår af nedenstående tabel: 2010

5 Aktivitet Udgift personer Dagbehandling Døgnbehandling Ialt Som det fremgår, er udgifterne i 2010 nogenlunde på niveau med udgifterne i 2009, dog giver en matematisk fremskrivning på nuværende tidspunkt en samlet udgift på 3,575 mill.kr. mod en samlet udgift i 2009 på 3,216 mill.kr. Side 5/7 Handlemuligheder: Alkoholbehandling Sundhedslovens behandlingsgaranti giver os begrænsede muligheder for at iværksætte handleplaner, der kan imødekomme den store stigning på området. Det er ej heller muligt at regulere udgifterne igennem egenbetaling, da sundhedsloven ikke giver mulighed herfor. For ambulant alkoholbehandling gælder det såkaldte selvmøderprincip, og det er derfor ikke nødvendigt at blive visiteret. Derudover er der frit valg til den ambulante behandling, hvilket betyder, at borgere med et alkoholmisbrug kan rette direkte henvendelse til et kommunalt eller privat alkoholambulatorium, der har en aftale med én kommune eller region. Endelig har borgeren mulighed for at være anonym i den ambulante behandling. I forhold til den økonomiske udfordring på misbrugsområdet betyder denne adgang for borgere til behandling på alkoholområdet, at vi ingen indflydelse har på hverken antallet eller indsatsen og har på det grundlag ikke mulighed for at påvirke udviklingen. Samfundsmæssigt er det dog positivt at mange flere borgere i 2009 har været i ambulant behandling for deres misbrug. For at komme i dag- eller døgnbehandling skal borgeren visiteres af kommunen. Derefter har borgeren som følge af det frie valg ret til at vælge mellem de forskellige behandlingstilbud, der har en driftsoverenskomst med en kommune eller region. Men som en naturlig følge af det stigende antal borgere, der har været i ambulant alkoholbehandling, så er antallet af borgere i

6 dagbehandling også stigende. Meget af den ambulante behandling består blandt andet i, hvis misbruget er meget omfattende, at motivere borgeren netop til dag- og/eller døgnbehandling. Socialcentret har på alkoholområdet foreslået en besparelse fra 2011 på kr. Denne besparelse vurderes at kunne imødekommes med følgende servicereduktioner: Socialt udsatte borgere med et mangeårigt alkoholmisbrug, der primært har behov for omsorg, støtte samt god og nærende kost vil som udgangspunkt ikke blive tilbudt døgnbehandling. Hidtil er disse borgere typisk visiteret til omsorgsophold af 3-6 måneders varighed på Blå Kors behandlingshjem. Konsekvensen kan være stærkt reduceret livskvalitet, og formentlig en afkortet livstid. Krav om længerevarende ambulant alkoholbehandling forinden der gives tilsagn om døgnbehandling. Argumentationen for at sige nej til døgnbehandling kan i så fald blive, at vi igennem længerevarende ambulant behandling formoder at borgeren er mere motiveret for døgnbehandlingen. Det skal dog bemærkes, at misbrugskonsulenter og behandlingssteder har den opfattelse, at de fleste borgere først motiveres ved døgnbehandling. Konsekvensen heraf kan være, at vi ikke får behandlet den alkoholafhængige med relevant og nødvendig alkoholbehandling, hvorved risikoen for at blive marginaliseret, udstødt af arbejdsmarkedet og henvist til permanent offentligt forsørgelse forøges. Side 6/7 Socialcentret har som det fremgår af afsnittet om økonomi en stor udfordring med at overholde budgettet for 2010, som på alkoholområdet er kr. efter en udgiftsneutral tilførelse af midler i budgetrevision 2. En matematisk fremskrivning alene på dag- og døgnbehandling giver et forbrug på ca. 1,9 mill.kr. Hertil skal lægges udgifterne for ambulant behandling som endnu ikke kendes, men som i 2009 beløb sig til 1,1 mill.kr. Stofmisbrugsbehandling På stofmisbrugsområdet forventes kun en mindre stigning fra 2009 til 2010 i udgiftsniveauet. Al behandling af stofmisbrugere kræver visitation. Det betyder, at borgeren, for at komme i behandling, er nødt til at henvende sig enten til et misbrugscenter eller til en

7 kommunal forvaltning i hjemkommunen. Når borgerne er visiteret til dag- eller døgnbehandling, har de mulighed for at vælge mellem de institutioner, der har opnået en godkendelse af kommune eller region, og som tilbyder den behandling borgeren er visiteret til. Socialcentret har på stofmisbrugsområdet foreslået en besparelse fra 2011 på kr. Denne besparelse vurderes at kunne imødekommes med følgende servicereduktioner: Side 7/7 Socialt udsatte borgere med stofmisbrugsproblemer tilbydes kun døgnbehandling hvis de er meget motiveret for behandlingen. Konsekvensen kan være stærkt reduceret livskvalitet, og risiko for yderligere marginalisering og udstødning af arbejdsmarkedet. Konklusion og indstilling: Lovgivningen på misbrugsområdet har som i al andet socialt arbejde til formål at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Lovgivningen bygger på borgerens ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal tilrettelægges i tæt samarbejde med borgeren og ud fra den enkeltes forudsætninger. Det betyder, at vi ved hver enkelt visitation foretager en helhedsorienteret myndighedsafgørelse. Udfordringen er at vi får tilpasset denne afgørelse, så den dels imødekommer borgerens behov for hjælp, og dels tager hensyn til behovet for en stram økonomisk styring og overholdelse af budgettet. Det er vores vurdering, at vi både for at kunne tilpasse udgifterne det nuværende budget og for at kunne tilpasse udgifterne en eventuel besparelse fra 2011, i endnu højere grad end i dag er nødt til at anvende ekstra personaleressourcer på at afsøge markedet for at finde de bedst mulige tilbud til prisen. I forhold til at borgeren i.h.t. lovgivningen har mulighed for frit valg, stiller dette skærpede krav til forvaltningens faglige argumentation for det visiterede tilbud. Administrationen indstiller, at Social- og Seniorudvalget

8 godkender, at de foreslåede serviceforringelser fra 2011 på alkoholog stofmisbrugsområdet allerede bringes i anvendelse for sidste ½ år af 2010 med det formål, at tilpasse udgiftsniveauet det afsatte budget. Side 8/7