Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat på 4. klassetrin på Harte skole ligger over niveau for kolding normen i kategorien hurtige og sikre læsere. Harte skole har 75,8% imod 74,8%. I gruppen af langsomme og sikre læsere har Harte Skole 18,2% mod gennemsnittet på 14,4% i Kolding. I gruppen af usikre læsere ligger Harte Skole under Kolding normen med 6,1% imod 10,4% på kommunalt plan. Generelt er vi tilfredse med resultatet, da vi har en stor gruppe sikre læsere og flere langsomme og sikre end usikre læsere. Skolen har fortsat stort fokus på læseindsatsen. Der er udarbejdet en skriftlig årsoversigt over faste prøver, som viser i hvilke fag, hvilken tid og på hvilke klassetrin disse er placeret. Desuden foretages der løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen samt evaluering af elevens alsidige udvikling. Denne evaluering fremlægges fx til skole-hjemsamtalerne hvor både lærerteam og pædagoger deltager i indskolingen. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Forældrenes engagement og aktive deltagelse i aktiviteterne omkring skolen betyder meget for elevernes læring og trivsel. Der afholdes skole-hjem samtaler årligt for alle skolens elever. Elevplanen, og dokumentation af den løbende evaluering i øvrigt, er grundlag for skole-hjem samtalen. AKT har i deres årsplan fastlagt trivselsforløb på forskellige klassetrin. Der er supervision til klasselærerne i forbindelse med opstart og vedligeholdelse af klassemøder. Skolen er organiseret i fagteam, afdelingsteam, funktionsteam samt klasseteams. Alle Team bliver i større og større grad et fælles anliggende mellem SFO og skoledelen. Skolens vejlederfunktioner er udgangspunktet for den reflekterende praktikers udvikling af egen og fælles praksis.alle lærere er i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen, hvor det er relevant og sikrer elevernes digitale dannelse. Alle lærere har modtaget undervisning i de interaktive tavler, og tavler ne bliver brugt i udstrakt grad. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Harte Skole og SFO arbejder med PALS,som understøtter skolevisionen og gør den til virkelighed på flere punkter. Harte Skole og SFO har i en længere årrække arbejdet intensivt med inklusion. Skolens arbejde er centreret om pædagogisk forum, og der arbejdes tværfagligt både med interne og eksterne ressurser. Det seneste tiltag, som skal hjælpe med at sikre at alle elever føler sig hjemme og værdsat på Harte Skole, er vores arbejde med faglig inklusion. I undervisningen arbejdes der med at integrere designprocesser i den fagfaglige undervisning. Skolens Læringscenter, der består af skolens leder, SFO leder og vejledere, mødes 6 gange om året med det mål at skabe optimale rammer til fremme af motivation, arbejdsglæde og mulighed for udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer hos både elever og lærere.på baggrund af skolens testresultater udarbejdes der en konkret handleplan for læsning Målet med dette er at prioritere en forebyggende undervisning frem for afhjælpende, samt at opnå øget kvalitet i normalundervisningen. LOKALE MÅL OG TILTAG Harte Skole har kontinuerligt fokus på at blive bedre til at lære børnene at læse. Vi forsøger at spænde over alle klasser og alle elever, men har i perioder ekstra fokus på særlige problemfelter. Der er blevet udarbejdet en plan for faglig læsning i matematik. Hovedformålet i matematik inden for faglig læsning er at læse for at lære matematik. Lærere og pædagoger har med stor iver og entusiasme arbejdet med pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer i PALS-projektet. På Harte Skole satser vi på en tidlig indsats overfor fagligt svage elever, så der overordnet skal bruges færre ressurser senere i skoleforløbet. Generelt tager faglig spicealundervisning på Harte Skole udgangspunkt i at understøtte elevens forbliven i stamklassen. Måske undervises eleven fysisk ude fra undervisningen, men i det samme stofområde som i klassen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Usikre læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Sikre, hurtige læsere Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Inklusion VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Det samlede læseresultatpå 4. klassetrin på Harte skole ligger over niveau for kolding normen i kategorien hurtige og sikre læsere. Harte skole har 75,8% imod 74,8%. I gruppen af langsomme og sikre læsere har Harte Skole 18,2% mod gennemsnittet på 14,4% i Kolding. I gruppen af usikre læsere ligger Harte Skole under Kolding normen med 6,1% imod 10,4% på kommunalt plan. Generelt er vi tilfredse med resultatet, da vi har en stor gruppe sikre læsere og flere langsomme og sikre end usikre læsere. Skolens mål er at øge gruppen hurtige sikre læsere. Læseresultatet for TL1-Gedden viser,at vi i gruppen af sikre og hurtige læsere med 4,5% ligger under Koldings gennemsnit på 7,1% I gruppen svingende resultater og tempo ligger vi over gennemsnittet i Kolding med 81,8% mod 73,8%. I gruppen af usikre læsere ligger vi under med 13,6% mod Kolding s 19,1%. På baggrund af resultaterne vil vi sætte øget fokus på skimning, punktlæsning og intensiv læsning på 5. og 6. årgang med det mål, at gruppen af elever med svingende resultater og tempo bliver sikre. Når vi kigger på resultaterne af de nationale test indenfor læsning på 4. og 6 årgang er resultaterne i store linier tilfredsstillende. Skolen har fortsat stort fokus på læseindsatsen.skolen har ikke på nuværende tidspunkt ambitioner om at udarbejde en generel handleplan for læsning, Vi har udarbejdet en plan for faglig læsning på

4 udarbejde en generel handleplan for læsning, Vi har udarbejdet en plan for faglig læsning på mellemtrinnet og bruger energien på at implementere denne i fagene. Den løbende evaluering Der er udarbejdet en skriftlig årsoversigt over faste prøver, som viser i hvilke fag, hvilken tid og på hvilke klassetrin disse er placeret. Oversigten viser også, hvem der er ansvarlig for prøvetagningen. Desuden foretages der løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen samt evaluering af elevens alsidige udvikling. Denne evaluering fremlægges fx til skole-hjemsamtalerne hvor både lærerteam og pædagoger deltager i indskolingen. På mellemtrinnet deltager primære team i skole-hjemsamtalerne. SFO arbejder på at at lave en systematik i forhold til evalueringen af rammer for mål og indhold. Skolens IT-udstyr er af ældre dato. Skolen råder kun over 4 elevcomputere, der er under 5 år gamle. Skoleledelsen har i åretsløb arbejdet med, hvordan dette område skal udvikles. Via en tænketank har ledelse og personale været i dialog om emnet, hvilket konkret har ført til dannelsen af et IT-team. IT-teamet består af personale fra både skole og SFO og varetager hele skolens IT herunder vedligehold, pædagogisk sparring og udvikling. Dette team samarbejder med skolens ledelse om udvikling af IT på skolen. Skolen har pt. ikke midler til storindkøb af elev pc'er men er opmærksom på, at det er et område, der skal arbejdes med. I mellemtiden er skolen meget opmærksom på, at det udstyr vi har virker, og at eleverne har nemt ved at medbringe deres egen PC. Skolen kan derfor opretholde et niveau, som gør, at IT i højgrad er en del af undervisningen på Harte Skole. Inklusion På Harte Skole har vi en kontinuerlig indsats for at udvikle kompetencer, som kan bruges i arbejdet med inklusion. Indsatsen er målrettet lærerteamsamarbejde og lærer-pædagog-samarbejde med fokus på elever med særlige behov, herunder også elever med særlig god begavelse. Specialcenter og læsevejleder giver vejledning, rådgivning og supervision i forhold til elever med faglige indlæringsvanskeligheder. Skolens AKT-team arbejder på tværs af undervisning og SFO med fokus på kompetenceudvikling til den sociale inklusion, og der er et professionelt samarbejde med psykolog og kompetencepersoner fra PPR. Skolen lægger meget vægt på en anerkendende tilgang til elever, forældre samt kollegaer. Det prioriteres højt at finde faglig kompetent støttepædagog til inkluderede elever med særtildelte ressurser. Elevplaner og elevsamtaler Elevplanerne udleveres skriftligt til skole-hjemsamtalerne i forbindelse med efterårets samtaler, der afholdes efter uge 42. Elevplanerne danner udgangspunkt for samtalen med henblik på at aftale nye mål inden for elevens nærmeste udviklingszone -fagligt såvel som trivselsmæssigt. SFO-personalet deltager oftest i udfyldelse af elevplanerne for de elever, der går i SFO, således at det pædagogiske team (lærer og pædagoger) fremstår som en enhed overfor eleven og forældrene. Netop de to forskellige faggruppers observationer af det enkelte barn danner udgangspunkt for at komme omkring hele barnet, idet det enkelte barn kan agere forskelligt i de to sammenhænge det indgår i. Eleven inddrages i et vist omfang i egen målfastsættelse i kraft af, at de altid deltager på alle klassetrin (0.kl undtaget) i skole-hjemsamtalerne. Ved at have eleverne med til skole-hjemsam-talerne er der øget fokus på eleven egne ønsker til mål for den kommende periode. Til forårets samtaler samles der op på efterårets opsatte mål. Skolestart, indskoling og SFO Iforbindelse med skolestarten er der et udmærket samarbejde med dagsinstitutionerne i området. Vi arbejder hele tiden på at give børnene den bedst mulige skolestart. Der er blevet udarbejdet rammer for inklusionspædagogerne arbejde i undervisningen. Disse bliver evalueret løbende, så der er tydelighed i forhold til opgaven. Der tildeles som udgangspunkt altid inklusionstimer til bhv. klassen. I forbindelse med GLO arbejdes der på at overgangen til bhv.klassen bliver den bedst mulige for barnet.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 1,8 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den 1 overvejende - elever der modtager del af undervisningen i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 83% 72% 84% Gennemsnitligt elevfravær i dage 7,5 7,4 5,8 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 5,4 3,9 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,3 1,8 - ulovligt fravær 0,0 0,1 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 91% 84% 87% faget (eller tilsvarende kompetence) 0 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 90% 80% 85% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% - - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 100% - - særskilt for undervisningen i geografi 92% 100% - Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 14,0 14,8 13,9 Antal elever pr. nyere computer 5,2 67,5 67,5 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 100,0% 100,0% - på mellemtrinnet 99,7% 100,0% 100,0% - i udskolingen 99,3% 99,4% - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,0% 38,6% 38,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 982 kr 871 kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejde Der arbejdes med at forældre og skole har en fælles ansvarsfølelse for den enkelte og gruppen, og med sammenhængen mellem forældremøder og skole-hjem samtaler. Udviklingen af skole-hjem samarbejdet sker gennem pædagogiske drøftelser, sparring og den gode historie. Skolen prioriterer,atder er en godt forældresammenhold om klasserne og arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen om at motivere dette. Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Forældrenes engagement og aktive deltagelse i aktiviteterne omkring skolen betyder meget for elevernes læring og trivsel. Der afholdes skole-hjem samtaler årligt for alle skolens elever. Elevplanen og dokumentation af den løbende evaluering i øvrigt er grundlag for skole-hjem samtalen. Trivsel Det vægtes højt at den enkelte elev trives. Trivsel og læring skaber hinandens betingelser og potentialer i det daglige undervisningsmiljø. I forhold til læring handler trivsel både om det personlige afsæt og drive; et inspirerende og konstruktivt fagligt miljø med, forskellige måder at undervise og blive inddraget på; det fysiske miljø; positioner og samvær i de sociale relationer. Der arbejdes kontinuerligt med elevernes trivsel på klassemøder, forældremøder, lærernes teammøder og elevråd. Elevrådet arrangerer hvert år i marts måned en trivselsdag for skolens elever i samarbejde med AKT. AKT har i deres årsplan fastlagt trivselsforløb på forskellige klassetrin. Der er supervision til klasselærerne i forbindelse med opstart og vedligeholdelse af klassemøder. Arbejdet med uv. og arb. miljø er en dynamisk proces som foregår i tæt samarbejde med personalet såvel som personalets repræcentanter og elevrådet. Arb.miljø :Skolen har i det forgangne år arbejdet på at få klarlagt og optimeret samarbejdet mellem ledelsen og personalet. Skolen har deltaget i et sygefraværs arbejde fra centralt hold. Undersøgelsen faldt noget forskelligt ud for henholdsvis skoledelen og SFO'en. Følgelig blev arbejdet delt i to. SFO'en valgte at arbejde med et højt kortidssygefravær og skolen med trivsel. Begge personalegrupper har haft hjælp at ekstern konsulent og den fællesopfattelse er, at der i forløbet er blevet vendt sten som ikke har været vendt før, og at arbejdet har stor nytte. Uv. miljø: I 2011 blev der lavet en undervisningsmiljøvurdering og efter følgende udarbejdet en handleplan. Handleplanen er blevet fulgt op og har bla. resulteret i en trivselsdag, hvor der var fokus på mobning, og hvordan det håndteres. Et andet emne fra handleplanen var elevernes medindflydelse. Her har elevrådet taget initiativ til en dag, som de planlægger, og hvor de har valgt emnet. Eleverne har også arbejdet med udsmykning af klasserne. Organisering Skolener organiseret i fagteam, afdelingsteam, funktionsteam samt klasseteams. Funktionsteamene bliver i større og større grad et fælles anliggende mellem SFO og skoledelen. Afdelingsteamene arbejder med videndeling, faglig optimering samt udvalgte dele af skolens udviklingsområde. Der findes en forventningsafstemning mellem ledelse og team i form af opgavebeskrivelse såvel som en beskrivelse af samarbejdet mellem SFO'en og undervisningsdelen. Funktionsteam og fagteam arbejder med skolens faglige udviklingsonmråder og udvikling og vedligehold af skolens materielsamling og øvrigt udstyr. Klasseteamene er fokuseret om elevernes individuelle trivsel, fagligt såvel som socialt samt klassens trivsel generelt. Klasseteamet sørger for det nødvendige samarbejde med eksterne såvel som interne vejledere for at sikre høj faglighed omkring arbejdet med klassen og eleverne. Skolensvejlederfunktioner er udgangspunktet for den reflekterende praktikers udvikling af egen og fælles praksis. Ledelse Ledelsen har en kompetencefordelingsplan med fordeling af opgaver, ansvar og handlekompetence. Ledelsen tilstræber synlighed gennem bl.a. at være fysisk til stede og tilgængelig, samt gennem såvel mundtlig som skriftlig kommunikation i hverdagen.

7 Ledelsen udøver pædagogisk ledelse gennem møder og sparring. Ledelsen har deltaget i udviklings forløbet " Skolens ledelsesteam i forandring".forløbet har været relateret til dagligdagen, og der har været fokus på bl.a pædagogisk ledelse. Forløbet har styrket ledelsesteamet gennem de fælles drøftelser, vi har haft, så der er en oplevelse af, at vi er et team. Lærerkompetence Lærerne har i det forgangne år udtrykt stor glæde ved de diskussioner, som har foregået i PALS-regi. Der er også tilfredshed med arbejdet i klasseteam, afdelingsteam og funktionsteam, hvor der diskutereslæring, didaktik og udvikling af undervisningen Skolen har formuleret et (pædagogisk) værdigrundlag, som evalueres løbende. Ledelsen samarbejdermed læreren om, hvilke kursustilbud der vil fremme deres professionelle udvikling og samtidig understøtte skolens behov. Allelærereer i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen, hvor det er relevant,og sikrer elevernes digitale dannelse. Alle lærere harmodtaget undervisning i de interaktive tavler, og tavler ne bliver brugt i udstrakt grad. Linjefagsdækningen i natur-teknik er på 85%.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen"Den stolte skole" Harte Skole og SFO arbejder med PALS som understøtter skolevisionen og gør den til virkelighed på flere punkter. Her kan blandt andet nævnes,at skolens forventninger til eleverne bliver gjort meget tydelige, og det giver personalet et forum for pædagogiske og didaktiske overvejelser. Skolen arbejder kontinuerligt på at gøre undervisningen innovativ og spændende ofte i et globalt perspektiv. Harte Skole og SFOhar i en længere årrække arbejdet intensivt med inklusion. Skolens arbejde er centreret om pædagogisk forum, og der arbejdes tværfagligt både med interne og eksterne ressurser. Det seneste tiltag, som skal hjælpe med at sikre, at alle elever følersig hjemme og værdsat på Harte Skole, er vores arbejde med faglig inklusion. HarteSkole er en trationsrig skole, som vægter elevernes kendskab til dansk kultur herunder lokal historie, sang, højtider, demokrati højt. Vi tilstræber at faglighed og dannelse følges ad. Som et eks. på dette er skolens nye tiltag "fortællertimer " Med dette tiltag bliver den levende fortælling, den aktive lytning og faglighed kombineret. Designpædagogik På Harte Skole har vi valgt at have fokus på designproccerfrem for produkt. I SFO har vi de sidste par år arbejdet systematisk med processen frem for produktet. Det er i højere grad end tidligere blevet en naturlig arbejdsmetode. Der tages udgangspunkt i barnets egne ideer, så barnet selv gør sig sine erfaringer via afpøvning / realitetstestning af, hvad der virker og ikke virker. I undervisningen arbejdes der med afprøvning af forskelige pædagogiske arbejdsmetoder. Pædagogisk læringscenter Læringscentret, der består af skolens leder, SFO leder og vejledere, mødes 6 gange om året med det mål at skabe optimale rammer til fremme af motivation, arbejdsglæde og mulighed for udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer hos både elever og lærere. Læseresultater i 8. klasse På baggrund af skolens testresultater udarbejdes der en konkret handleplan for læsning Målet med dette er at prioritere en forebyggende undervisning frem for afhjælpende, samt at opnå øget kvalitet i normalundervisningen.

9 Der arbejdes med følgende tiltag: 1. Læsebånd i indskolingen: Der arbejdes med 2x12 ugers læsebånd med 1 times daglig læsning, hvor eleverne deles ind i grupper på tværs af klasser alt efter, hvor de befinder sig i deres læseudvikling. 2. Faglig læsning på mellemtrinnet: Årgangsteamet udarbejder en årsplan for årgangens arbejde med læsning i fagene. Læsevejlederen holder møde med årgangsteamene og giver sparring og vejledning på teamets arbejde med læsning i fagene. Miniforløb i faglig læsnig. Udvalgte lærere deltager i samarbejde med læsevejlederen i et konkret forløb om faglig læsning. Læsevejlederne vejleder i planlægningsfasen af forløbet, er inde observere i klassen og giver feedback Læsning og forældresamarbejde Deter vigtigt, at forældre inddrages i arbejdet omkring deres barns læseudvikling. Læsevejlederen deltager i forældremøde på 1. og 4. klassetrin. I forhold til de øvrige klassetrin giver læsevejlederensparring til, hvordan lærene kan introducere og samarbejde med forældrene, så de får konkrete redskaber til at kunne understøtte arbejdet med deres barns læseudvikling. Naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur og teknik er på 85% og dermed et godt stykke over kommunalt niveau. Der er udarbejdet en lokal læseplan for den naturvidenskabelige faggruppe fra klassetrin. Lærerne arbejder kontinuerligt på at øge elevernes interesse for fagene. Faget matematik har indkøbt nyt bogsystem, som lægger op til en mere praktisk tilgang til matematik, og det forventes, at der kan drages nytte af den ændrede arbejdsmetode i natur og teknik. Skolen råder stadig over et lokale beregnet til fysik undervisning med inventar, som giver mange muligheder for undervisningen i natur og teknik. Skolen har også natur med skov og vandløb lige ved døren. Det giver mange muligheder for feltarbejde, hvilket lærerne gør stor brug af.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Læseløft Matematik Ønsket Opnået Faglig specialundervisning PALS Læseløft At elevernes læsefærdigheder ligger på niveau - med eller over Kolding normen 2 1 At læsning såvel som afkodning, læsehastighed,læseforståelse samt læselyst i centrum i 2 1 At læsefærdighederne på mellemtrinnet højnes 2 1 At ansvaret for læsning sker i et samarbejde mellem læsevejleder, dansk og faglærere 2 2 At udarbejde en plan for faglig læsning på mellemtrinnet 2 2 Matematik At der udarbejdes en plan for faglig læsning i matematik 2 2 At lærerne via læsevejlederen og matematikvejleder lærer at bruge faglig læsning i undervisningen 2 1 At undervisningen i matematik bærer præg af innovation kreativitet og problemløsning 2 1 Matematikvejleder deltager i 0.kl. for at sikre sammenhæng i matematikforløbet PALS At personalet bliver klar til at igangsætte PALS for eleverne i skoleåret Igangsættelse af mindre PALS-tiltag 2 1 Gennemdrøftelse af skolens arenaer - uv. matr. - forberedelse 2 2 Faglig specialundervisning At sikre en tidlig indsats overfor fagligesvage elever således at der overordnet skal bruges mindre 2 2 Særlige læse/skrivehold i indskolingen for at sikre den faglige inklusion 2 2 Fagligoverensstemmelse mellem faglærere og spicealundervisningslærerne 2 1 At sikre at kompencerende IT bliver brugt i specialundervisningen 2 1 Specialundervisningen understøtter elevens forbliven i stamklassen 2 1 Indsats 5 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Læseløft Harte Skole har kontinuerligt fokus på at blive bedre til lære børnene at læse. Vi forsøger at spænde over alle klasser og alle elever men har i perioder ekstra fokus på særlige problemfelter. I det forgangne år har vores mellemtrin og begrebet faglig læsning været særlig i fokus. Begrebet er, takket være vores læsevejleder, nu i alles bevidsthed ikke kun som en danskfaglig disciplin men som en generel metode for indlæring. Matematik Der er blevet udarbejdet en plan for faglig læsning i matematik. Hovedformålet i matematik inden for faglig læsning er at læse for at lære matematik. Aktivering af elevernes forhåndsviden og forforståelse er vigtig for, at der skabes mening og sammenhæng. Derudover har arbejdet bl.a. bestået i, at den enkelte matematiklærer med hjælp fra sparring i fagteamet og med hjælp fra læse-/matematik-vejleder lærer at bruge den faglige læsning i undervisningen. For at sikre elevernes sammenhæng i matematikundervisningen har matematikvejlederen deltaget som medpraktiker i 0.klasserne med nye input til undervisningen på dette klassetrin. Dette har medvirket til intern sparring på skolen samt faglig udveksling vedr. stofområdet på 0. klassetrin. PALS (PALS 1. år) Det første år er det hele personalegruppen, der deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Vi har på skolen et PALS tema, der er bredt sammensat, og som skal sikre en fortsat fokus og implementering af PALS. Lærere og pædagoger har med stor iver og entusiasme arbejdet med pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer. Faglig specialundervisning På Harte Skole satser vi på en tidlig indsats overfor faglige svage elever, så der overordnet skal bruges mindre ressurser senere i skoleforløbet. Der oprettes særlige læse/skrivehold i indskolingen, så dem, der har behov for ekstra hjælp til at hænge på i klassen, får hjælp. På den måde forsøger vi at understøtte den faglige inklusion. Faglig overensstemmelse mellem faglærere og specialundervisningslærerne er også noget, der tilstræbes, for at eleven følger klassen i læringmarteriale og dermed bedre kan tilpasse sig i klassen. I lange tider har kompencerende IT været problematisk af tekniske årsager. Det er nu mere eller mindre løst. Derfor lægger skolen meget vægt på at sikre, at kompencerende IT bliver brugt i specialundervisningen. Generelt tager faglig specialundervisning på Harte Skole udgangspunkt i at understøtte elevens forbliven i stamklassen på den måde, at eleven måske undervises fysisk ude fra undervisningen, men i det samme stofområde som i klassen.