Kvalitetsrapport 2010
|
|
- Kirsten Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved Kedda Jakobsen
2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen arbejder tæt sammen med børnehaver, SFO og indskoling omkring overgangen til skolen (skolepasset). Vi forsøger at rumme alle tilmeldte elever samt at målrette indsatsen over for den enkelte elev allerede fra skolestart. Vi har i år anvendt de evalueringsmetoder, vi udviklede sidste år. Næste år vil vi evaluere på disse tiltag og sætte nye mål for elevplaner og -samtaler. Vi forventer, at skolens indsats på læseområdet vil slå igennem i 8. klasse i løbet af de kommende år. Skolen har i samarbejde med bl. a. UU og kommunens familieafdeling arbejdet målrettet på, at få så mange elever som muligt til at gå til afgangseksamen i 9. kl. Dette er lykkedes med en gennemførelsesprocent på 97 på trods af store individuelle forskelle både fagligt og socialt. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skolen har enveludbygget AKT, der aktivt understøtter elevernes trivsel. Deltagelse i "Knæk mobbekurven", "Fri for mobberi" og legepatruljen. SFO-AKT-pædagogerne samarbejder løbende med skolens AKT og klasselærerne og støtter børnene i hele skoletiden. Kommunale omlægninger på IT-området har haft store konsekvenser for elevernes adgang til pc er. Alle skolens pc er blev erklæret forældede, fordi de ikke har hukommelse nok. Skolen har som konsekvens af dette ikke foretaget nyinvesteringer, idet vi er usikre på udbyttet heraf. I forhold til undervisningen har vi de seneste år haft meget fokus på linjefagsuddannede lærere. Sdr. Vang Skole har i år med et ledelsesteam på tre personer haft gode muligheder for at arbejde med organisering og opfølgning på team og personaleledelse. Der er et godt og konstruktivt skole-hjem-samarbejde, som bygger på skolebestyrelsens principper. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolen fastholder sin inkluderende profil. Der samarbejdes målrettet ift. den enkelte elev med klasseteam og evt. AKT, ledelse, PPR og kommunens familieafdeling. Ledelsen er blevet udvidet med en afdelingsleder, og der har været fokus på at synliggøre arbejdsfordelingen. Alle team har fået beskrevet deres arbejdsområder og har haft samtaler og evaluering med ledelsen. Ny læsevejleder er i gang med at udvikle skolens læseindsats, deltager i relevante teammøder. Designlærer er i gang med at udvikle designplan, er ressourceperson hele året vedr. kreative/innovative tiltag til skolens 100-års jubilæum i Der arbejdes fortsat med at udvikle skolens evalueringskultur med synlig ledelse. LOKALE MÅL OG TILTAG Læseindsatsen fortsætter med læsekontrakt og læsekurser. Der udleveres en mini-pc med cd-ord på dansk, engelsk og tysk til elever med læse- /skrivevanskeligheder, som de kan bruge i undervisningen. Lektiecafé er oprettet med puljemidler fra Kulturministeriet. Trafik- og sundhedspolitik implementeres fortsat. Alle områdeteams har fået fastlagt struktur og arbejdsområde. Alle fagudvalg har arbejdet målrettet med progression og evaluering, der har været fokus på årgangsteamsamarbejdet. Der er påbegyndt et større indsatsområde omkring anerkendende pædagogik med deltagelse af ekstern konsulent for at fastholde og videreudvikle skolens inkluderende profil.
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN klasses afgangsprøve 10 9 Karaktergennemsnit Dansk læsning Dansk retskriv ning Dansk skriftlig Dansk frem- orden stilling Mate- Mate- Dansk matik matik mundt- pro- færdigligblemhedeløsning Engelsk Fysik- mundtkemligt Skolen under ét ,7 6,1 5,6 5,3 6,3 7,2 6,6 6,7 5,2 Tosprogede 2010 Skolen under ét ,6 6,5 6,6 5,7 5,7 7,4 7,5 7,3 5,6 Tosprogede klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere
4 Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Undervisning Skolestart, indskoling og SFO 4 2 Den løbende evaluering i undervisningen 0 Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Skolenhar i år arbejdet tæt sammen med børnehaver, SFO og indskoling omkring overgangen til skolen (skolepasset). Vi forsøger at rumme alle tilmeldte elever samt at målrette indsatsen over for den enkelte elev allerede fra skolestart. Imidlertid har vi de senere år oplevet et stigende antal elever med særlige behov og vanskeligheder. Da vi ikke har fået tildelt tilsvarende ressourcer i form af eksempelvis støttetimer, ekstra specialundervisning, opkvalificerende kurser mv., er der et stigende misforhold mellem det sociale arbejde og undervisningen i klassen. Vi har i år anvendt de evalueringsmetoder, vi udviklede sidste år. Næste år vil vi evaluere på disse tiltag og sætte nye mål for elevplaner og -samtaler. Skolen har de sidste tre år haft særlig fokus på læseindsatsen, hvilket gør, at vi kan fastholde de gode resultater i 4. kl. Specialundervisningen har bl. a. stået for bogstavkurser og individuel læsetræning for de mindste elever. Der vil gå yderligere et par år, før læseindsatsen vil være slået igennem i 8. kl., hvilket vi holder kraftigt fokus på. Vi har i samarbejde med bl. a. UU og kommunens familieafdeling arbejdet målrettet på, at få så mange elever som muligt til at gå til afgangseksamen i 9. kl. Dette er lykkedes med en gennemførelsesprocent på 97 på trods af store individuelle forskelle både fagligt og socialt. Dette afspejles naturligvis i karaktererne - især i de naturvidenskabelige fag, hvilket har medført, at vi fremover fortsat har fokus på delehold i overbygningen.
5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Antal elever pr. klasse 21,7 21,8 21,62 Antal elever pr. lærer-pe 15,8 14,7 16 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 85% 93% 73% Gennemsnitligt elevfravær i dage 10,9 12,3 11,4 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99% 99% 98% - i indskolingen 100% 100% - på mellemtrinnet 100% 98% - i udskolingen 99% 96% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 710 kr 795 kr kr Antal elever pr. nyere computer 5,5 5,6 583 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 82% 83% 83% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 67% 90% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 54% 45% 48% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 81% 73% 73% - særskilt for undervisningen i biologi 75% 75% 78% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 73% 75% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering
6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skolen har enveludbygget AKT, der aktivt understøtter elevernes trivsel. Der er lavet legepatruljer, hvor større elever aktiverer og hjælper de mindre elever i frikvartererne, desuden deltages der i "Knæk mobbekurven", "Fri for mobberi" og der er lavet venskabsklasser for alle. SFO-pædagogerne samarbejder løbende med skolens AKT og klasselærerne og støtter børnene i hele skoletiden. Disse tiltag er er medvirkende til at fastholde skolens rummelige profil. Sdr. Vang Skole har de seneste år ansat en række yngre lærere, idet en del ældre lærere er gået på pension. I den forbindelse har der været ekstra hjælp og tutorordning for de nyankomne, ligesom ledelsen har gjort meget ud af at tage hånd om den enkelte. Vi er også praktikskole for læreruddannelsen på UCsyd og modtager i den forbindelse mange tilkendegivelser vedrørende skolens gode arbejdsmiljø. Skolen har i indeværende år kunnet konstatere, at de kommunale omlægninger på IT-området har haft store konsekvenser for elevernes adgang til pc er. Alle skolens pc er blev erklæret forældede, fordi de ikke har hukommelse nok. Desuden er kun ni stk. yngre end fi re år. Der har været meget store indkøringsproblemer fra IT-afdelingens side, hvilket har medført, at eleverne stort set ikke har kunnet anvende de kommunale maskiner. Skolen har som konsekvens af dette ikke foretaget nyinvesteringer, idet vi er usikre på udbyttet heraf. Imidlertid vil vi i det kommende år satse på at opgradere alle klasseværelser med en klasse-pc og en projektor, således at it kan integreres i undervisningen på en velfungerende måde. Der arbejdes løbende på at fastholde skolens værdig rundlag, bl.a. med vores lokale indsatsområder, hvor vi har eksterne konsulenter til at gennemføre længerevarende forløb med personalet. I forhold til undervisningen har vi de seneste år haft meget fokus på linjefagsuddannede lærere, og vil også fremover være meget opmærksomme på dette. Sdr. Vang Skole har i år for første gang arbejdet med et ledelsesteam på 3 personer, hvilket har givet flere ressourcer til arbejdet med organisering og opfølgning på team og personaleledelse. Der er blevet gennemført samtaler med alle årgangsteam, fagudvalgene har fået større ledelsesmæssig opmærksomhed, og områdeteamene er blevet effektiviseret. Skolen vil også næste år fokusere på personaleledelse og teamdannelse. Der er et godt og konstruktivt skole-hjem-samarbejde, som bygger på skolebestyrelsens principper. Ledelsen tager del i løsningen af mere principielle forhold, f.eks. ved deltagelse på forældremøder.
7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kommunale mål og tiltag Ønsket Opnået Kvalitetsrapporten Partnerskab om folkeskolen, ledelse Partnerskab om folkeskolen, evalueringskultur Design Partnerskab om folkeskolen, faglighed og inklusion Partnerskab om folkeskolen, overordnet VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Skolens ledelse er i år blevet udvidet med en afdelingsleder, således at der nu er tre personer. Det har medført stor fokus på fordeling og synliggørelse af arbejdsopgaver. Ledelsen har derfor formuleret en arbejdsfordeling, som løbende evalueres. Gennem en målrettet indsats i forhold til skolens forskellige teams, både gennem samtaler og krav om dokumentation, er det lykkedes at forandre teamkulturen. Der er således klart definerede arbejdsområder for områdeteam, fagudvalg og årgangsteam. Lærerintra har været en forudsætning for dokumentationen, idet både teammedlemmer, mødeindkaldelser, dagsordener og referater her er lettilgængelige, og der er en overskuelig historik, hvilket fremmer kommunikationen. Med fokus på opgavens løsning - i stedet for mødetiden - kan meget arbejde, bl.a. evaluering, gennemføres via lærerintra. Der har i indeværende år i kommunen været store besparelser, personalereduktion mv. Vi er heldigvis i den situation, at vi har kunnet bevare alle lærere. Ledelsen arbejder fortsat på mere synlighed i forhold til medarbejdernes undervisning, og der er lavet en plan for dette for næste skoleår. Sdr. Vang Skole har en stigende elevtilgang, og der er stor forskellighed i klasserne. Skolens værdier: engagement, ansvarlighed, omsorg, faglighed og gensidig respekt er grundlaget for en meget inkluderende og involverende indsats - både over for elever og personale. AKT, ledelse, lærere og SFO arbejder tæt sammen om de enkelte børn, og der er et fortrinligt samarbejde med PPR og kommunens familieafdeling. Også på personalesiden tager kollegerne sig godt af hinanden, og vi har formået at fastholde vores alvorligt syge medarbejdere i flexjob. Vi har i år fået en læsevejleder, der har påbegyndt uddannelsen, og som i stigende grad vil
8 Vi har i år fået en læsevejleder, der har påbegyndt uddannelsen, og som i stigende grad vil tilrettelægge læseindsatsen. Læsevejlederen deltager i forskellige fagudvalg og specialteams og vejleder bl.a. omkring materialeindkøb og undervisning. I samarbejde med ledelsen udarbejdes en plan for læseindsatsen i alle fag. Skolen har fået en designlærer, der har deltaget i kommunens designkursus. Designlæreren har bl.a. lavet et forløb for lærerne omkring kreativitet og innovation med udgangspunkt i skolens 100-års jubilæum i Dette forløb bliver udvidet næste skoleår med inddragelse af elever i undervisningen, således at afviklingen af jubilæet også kan fremstå som et "designprodukt".
9 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Teamstruktur Læseindsats Lokale mål og tiltag Anerkendende pædagogik Trafik- og sundhedspolitik Skolens arbejde med egne mål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 2 eleverne Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Læseindsats Læsevejleder planlægger læseindsatsen i samarbejde med ledelsen 2 2 Deltagelse af læsevejleder i fagudvalg, læsekonference mv. 2 2 Fortsættelse af læsetiltag, cd-ord, læsekontrakt mv 2 2 Mini-pc med cd-ord dansk, engelsk, tysk og fransk til læsesvage elever i klassen 2 2 Lektiecafé (søgt og fået puljemidler fra Kultur- og Integrationsministerierne) 2 2 Trafik- og sundhedspolitik Videreførelse af sidste års tiltag -implementering af trafikpolitik i organisationen 2 2 Opmæksomhed på trafiktiltag over for elever og forældre med bl.a. konkurrencer og udlevering af 2 2 trafikveste Videreførelse af sidste års tiltag -implementering af sundhedspolitik/kost 2 2 Videreførelse af sidste års tiltag -implementering af sundhedspolitik/trivsel 2 2 Videreførelse af sidste års tiltag -implementering af sundhedspolitik/bevægelse 2 1 Anerkendende pædagogik Kursus og introduktion til metoden ved ekstern foredragsholder 2 2 Opfølgning på pædagogisk dag 2 2 Implementering af anerkendende kultur i undervisningen 2 1 Implementering af anerkendende kultur i SFOen 2 1 Implementering af anerkendende kultur i personalegruppen 2 1 Teamstruktur Evaluering af Områdeteam 2 2 Videreudvikling af områdeteamstruktur -implementering af pædagogik/didaktik 2 2 Fagudvalg -struktur -opgaver - evaluering 2 2 Årgangsteam -struktur -opgaver -evaluering 2 1 Fokus på dokumentation - mødekultur 2 2
10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Områdeteams er et indsatsområde, der fortsætter fra forrige år. Målet var at få defineret arbejdsområderne og sat struktur på møderne, hvilket er lykkedes. Tovholderne i de fire områdeteams (bhv-1, 2-3, 4-6 og 7-9) lægger dagsordener og referater i områdeteammapper på lærerintra. Ledelsen uddelegerer i samarbejde med forretningsudvalget både praktiske og pædagogiske opgaver til løsning i områdeteamene. Tovholderne evaluerer løbende med ledelsen. Områdeteamene har vist sig at være gode platforme til at få implementeret indsatsområder. Fagudvalgene har arbejdet målrettet med deres fag og har beskrevet både progression og ønskelig udvikling i fagene. Desuden er alle fagudvalgsformænd blevet informeret om budgetplanlægningen i forbindelse med besparelserne, hvilket har medvirket til et meget konstruktivt forløb omkring fagenes budgetter. Ledelsen har afholdt samtaler med alle årgangsteams, dels med henblik på at evaluere samarbejdet i årets løb, dels med henblik på kommende års samarbejde og evt. input til udvikling af teamsamarbejdet. Trafik- og sundhedstiltag fortsætter. Kontaktpersonerne deltager i kommunale og eksterne kurser. Der følges løbende op på de nedskrevne politikker, og skolen deltager så vidt muligt i arrangementer, der bakker op om disse tiltag. Der er hos personalet stor vilje til at lægge en ekstra indsats i dette arbejde, hvilket medfører mange anderledes dage for elever og lærere på alle klassetrin. Skolen har med sin stærke inkluderende profil til stadighed fokus på pædagogisk udvikling indenfor trivselsområdet. Det har derfor i flere år været et stort ønske fra personalets side at arbejde med anerkendende pædagogik, hvilket er påbegyndt i år, idet skolen har indledt et samarbejde med en ekstern konsulent. Der er blevet afholdt en pædagogisk aften med deltagelse af både lærer- og SFO-personale, hvor teori og praksis blev gennemgået. Dette følges op med en Pædagogisk Dag i næste skoleår, hvorefter personalet skal forsøge at implementere den anerkendende pædagogik i dagligdagen. Ultimo 2010 evalueres der på projektet i samarbejde med den eksterne konsulent. Læseindsatsen fortsætter med mulighed for at anvende cd-ord både på skolen og i hjemmene. Der er indkøbt licens til cd-ord på både tysk, engelsk og fransk, og der er gennemført kursus i dette, så læse- skrivestøtten kan anvendes i den normale undervisning som supplement. Elever med særlige behov får udleveret en mini-pc med cd-ord til brug i undervisningen. Det er skolens Pædagogiske Udviklings Center (skolebiblioteket) og Specialundervisningen, der samarbejder om dette tiltag. Desuden giver Specialundervisningen særligt tilrettelagte kurser i cd-ord og "Frederiksbergbasen". Læsekontrakten er blevet obligatorisk i alle klasser. Skolen har først fået en læsevejleder i dette skoleår, hvorfor der nu arbejdes målrettet på en organiseret læseindsats på alle klassetrin i alle fag. Læsevejlederen deltager i relevante fagudvalg og teams og vejleder om materialer, læsestrategier mv. Der samarbejdes med ledelsen om en plan for udviklingen af læsning på Sdr. Vang Skole, der forventes taget i brug næste skoleår.
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte
Læs mereKvalitetsrapport Christiansfeld Skole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 9-1 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan Wentzel Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE I de kommunale læsetest
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport Sdr. Vang Skole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har stor tilgang af elever og oplever
Læs mereKvalitetsrapport (Thyregod Skole)
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 Skolerapport fra (Thyregod Skole) ved (Søren Færck) Skolens navn - almendelen 2008 2009 2010 1. Thyregod Skole a Antal klassetin 10 10 10 b Antal spor pr.
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Dalby Skole ved Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Evalueringen understøttes af port
Læs mereVejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Stepping Skole ved Sanne Larsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Resultatet for 4.klasses læsetest
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereFra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereRessourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Ødis skole ved skoleleder Mads Vilstrup Hoeg KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Skolen har i skoleåret 12/13
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE 9. årg. afgangsprøverne.resultaterne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereKvalitetsrapport 2011/2012
Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereVirksomhedsplan 2011-2012
Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens
Læs merePrincipper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse
Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mere