Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1"

Transkript

1 Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Det blev den værste weekend i mands minde. Da uvejret kulminerede ved 3-tiden natten mellem lørdag og søndag, nåede vindstyrken op på 11 på Beaufort-skalaen. Den stærke storm fejede indover Limfjordens vande med vindhastigheder på 117 kilometer i timen eller 32 meter i sekundet. Mandag morgen vågnede nordjyderne op til omfattende ødelæggelser overalt fra Agger by til Ålborg havn. Sindrup Vejle var sat under vand, og kun med nød og næppe havde Doverodde Købmandsgård undgået, at lagerbygningen blev oversvømmet blot fem centimeter manglede vandet i at trænge ind til flere tusinder tønder korn og kunstgødning, da januarstormen var på sit højeste. Oppe i Thisted stod der adskillige centimeter vand i kældrene nede ved havnen, hvor både Storegade og pladsen mellem Hotel Aalborg og DFDS s pakhus var sat under vand. Også Nykøbing på Mors, Lemvig, Skive og Struer havde mærket elementernes voldsomme rasen i nattens løb. Hul i dæmningen Ved Odby Sø var det gået galt allerede lørdag eftermiddag. Thisted Amtsavis beskrev den orkanagtige storms hærgen på tangen ved Oddesund i sin mandagsudgave, 18. januar 1954:»Odby Sø, der i den sidste menneskealder har været udtørret, og som er sikret ud mod Nissum Bredning, blev oversvømmet ved, at denne dæmning lørdag eftermiddag blev gennembrudt. Det drejer sig om vel ca. 100 tdr. land, der er oversvømmet, og der er i dæmningen et hul på meter, og yderligere er dæmningen beskadiget på en strækning af over 100 meter. Over arealet fører den nye landevej fra Odby til Oddesund, og den ligger i dag på en strækning omgivet af vand på begge sider, og vandet har gjort ikke så lidt skade på vestsiden af vejdæmningen ved at skylle det løse sand væk, på nogle strækninger har det taget cyklestien og er trængt ind i bundstensbelægningen i vejbanen. Det oversvømmede areal var ikke dyrket, men benyttes som græsareal, og det menes ikke, at saltvandet vil ødelægge græsafgrøderne, i hvert fald ikke helt, det drejer sig for en del om planter, som kan tåle saltvandet, men selvfølgelig vil udbyttet til sommer blive væsentligt mindre end normalt.«avisens vurdering af skaderne viste sig dog at være alt for optimistisk. Ganske vist løb meget af vandet ud igen af sig selv, men pumpeanlægget var ødelagt. Hele motorhuset var skyllet væk, så kun elmotoren og det trebenede stativ til at hejse vandløfteren op stod tilbage. Og der var ingen penge i kassen! De næste syv år fungerede Odby Sø atter som sø, mens lodsejerne arbejdede sammen med Hedeselskabet og Statens Landvindingsudvalg om et moderne tørlægningsprojekt. Først i foråret 1961 var den gamle sø atter tørlagt. Til gengæld for den lange ventetid kunne søbunden nu bringes under Odby Sø Strandlagune på 80 hektar, inddæmmet omkring Vandfyldt efter dæmningsbrud i 1954, men atter tørlagt med statsstøtte i foråret Kysten danner grænse til Nissum Bredning, der er en del af EU-habitatområde nr. 28. Kortene er fra , 1958 og Struer kommune. Koordinater: , Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

2 plov og dyrkes med korn, omend de stærkt saltmættede jorder først skulle udvaskes. Både afvanding og overrisling Historien om tørlægningen af den cirkelrunde lagunesø på tangen ud til Oddesund tog sin begyndelse, da interessentskabet»odby Sø«blev dannet 14. januar 1878 med det formål at tørlægge den 80 hektar store sø. Det var et af de sidste større projekter, der blev igangsat under den store landvindingsepoke fra 1830 til Søen var kun adskilt fra Nissum Bredning af en smal sten- og sandrevle. Man må antage, at fjordens vande jævnligt er trængt ind i søen, som så har oversvømmet de lavtliggende enge ned til dens bredder, men egnens bønder ønskede ikke bare beskyttelse mod det salte fjordvand. De ville have mere græsningsjord og bedre høslæt. Derfor skulle søen også pumpes tør. Projektet omfattede en dæmning mod vest i en længde på ca. 850 meter med en højde af 2,5 meter over daglig vande. Dæmningen udgik oppe fra Thyholms stejle skrænter og løb mod syd til det højereliggende terræn ude på halvøen Sunddraget. Dernæst blev der gravet en landvandskanal langs søens omkreds, og den blev forbundet med et system af åbne drængrøfter. Endelig blev der opført en stor hollandsk pumpemølle, som repræsenterede datidens mest anvendte teknologi. Møllen blev opstillet i østenden af søen. Den pumpede vandet gennem en gravet kanal mod øst og i en stenkiste under både jernbane og landevej En del af den udtørrede sø blev dybdepløjet, mens resten måtte klares med en almindelig traktor eller to -, når man kørte fast. Detaildræningen blev gennemført med cementrør. Fotos: udlånt af Christen Gade. og ud i Odby Vig. En mand blev betalt for at passe møllen i tre måneder om foråret, så den altid var drejet op i vinden. Der var indrettet et kammer i møllen, hvor møllepasseren boede i den tid. Overrislingskanaler blev der også gravet, så det oppumpede vand kunne ledes ind på de mere sandede og højereliggende jorder. Disse landkanaler var forsynet med træskodder, der kunne lukkes og åbnes efter behov, så man kunne styre overrislingen. Altsammen for at skaffe saftig græs- Efter stormfloden i 1954 stod der kun den ødelagte motor og det trebenede løftestativ tilbage. Først seks års senere blev der muret et nyt pumpehus op og anlagt en uddybet landkanal, hvis sydligste gren blev rørlagt med stort besvær. Fotos: udlånt af Christen Gade. 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø

3 Allerede i 1962 kunne den første havre høstes med selvbinderen, men i de næste år var der stadig megen græsjord, indtil de små kvægbesætninger på egnen helt ophørte i slutningen af 1970 erne. Fotos: udlånt af Christen Gade. Hedeselskabet gennemførte forsøg med forskellige drænmaterialer i Odby Sø, og gårdejer Martin Gades børn havde som opgave at foretage de nødvendige målinger. Her er det den 7-årige Ruth Gade, der aflæser vandstanden i et målerør i Fotos: udlånt af Christen Gade. ning til kreaturerne og til høslæt. Hele designet ses ganske tydeligt på kortet fra Lokalt har nogle ment at vide, at det var engelske ingeniører, der stod for projektet. I hine tider var der engelske investorer og ingeniører i arbejde både ved Flade-Ørum Sø ude ved Agger, på Vestersø og Gjellersø ovre ved Lemvig og i Vejlerne længere oppe i Thy, men der foreligger ingen skriftlige kilder til at understøtte denne formodning om engelsk deltagelse i projektet. I de papirer, der beretter om stiftelsen af interessentskabet for tørlægning af Odby Sø i slutningen af 1870 erne, nævnes der ikke noget om udenlandske ingeniører. Alle interessenter er lokale gårdejere. Staten giver støtte til stomflodsofrene I 1882 blev der holdt»udskiftningsforretning«for den nu tørlagte sø, som blev opdelt i lodder, matrikuleret og fordelt mellem interessenterne. Og så skulle der plantes græs overalt. Det var et arbejde for drengene, der fulgte efter den store pigtromle, hvis stive pigge lavede de huller, der skulle plantes i. Den hollandske mølle skulle sættes i gang med at pumpe, hvis bare en lodsejer forlangte det. Kun i sommerhalvåret pumpede man konstant for at holde inddæmningen tør. I vinterhalvåret fik arealet lov at løbe fuld af vand. Møllen havde så stor en pumpekapacitet, at den kunne tømme søen på tre forårsdage i godt blæsevejr! Møllen var solidt bygget i træ, så den holdt i mere end 40 år, før den gik omkuld i en kraftig storm, der også gennembrød dæmningen. Formentlig har det været i december 1917, hvor den sydlige del af dæmningen blev gennembrudt i en stormflod. Både staten og amtet gav tilskud til at udbedre skaderne, der løb op i 8003 kr. ( kr. i 2008-værdi), men istandsættelsen var knap gen- Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3

4 I dag dyrkes der korn overalt i den udtørrede Odby Sø. Mest byg, da hvede ikke tåler saltpåvirkningen fra fjorden. Både pumpestationen og det gamle grå transformatortårn ses stadig, og oppe mod nord rejser Thyholm sig med de stejler skrænter. Højspændingsledningen ind over søen er etableret i 1965 af I/S Vestkraft. Bemærk også den lille bevoksning med tagrør ude til venstre i billedet. nemført, før nye kraftige stormfloder indtraf i Dæmningen blev atter gennembrudt, og igen måtte staten betale, men denne gang kun på betingelse af at dæmningens vedligeholdelse fremover skulle være underkastet statens tilsyn. Staten betalte så en tredjedel af de 8739 kr. ( kr. i 2008-værdi), som det kostede at reparere dæmningen samt et særligt støttebeløb på 1800 kr. ( kr. i 2008-værdi) som tilskud til at udbedre markskaderne efter den store oversvømmelse. I de følgende år førte Vandbygningsvæsenets hyppige kontrolbesøg til en række betydelige sikringsarbejder. Hoveddæmningen blev forhøjet, flere mindre høfder blev opført, og man anlagde et mindre dige syd for hoveddæmningen. Fra Limfjordskommissionens rapport i 1932 har vi denne detaljerede beskrivelse af, hvordan den tørlagte sø fungerede, og hvad den var værd:»arealet mellem jernbanen og diget langs Nissum Bredning er gennemgående af en ret dårlig beskaffenhed, sand med lidt klæg. Søbundens højde varierer mellem koterne 0,6 m og + 0,3 m. På de under D.V. [daglig vande] liggende dele af arealet, der ved besigtigelsen var fuldstændig tørlagt, var bevoksningen tagrør, star, salturt og trehage. En del af parcellerne var stærkt optrådt af kreaturer og bevoksningen spredt. På de øvrige parceller, hvor bevoksningen afslås, var tilgroningen tættere. Høudbyttet angives at være større i fugtige end i tørre somre. De værdifuldeste arealer ligger mod nord, men hører ikke under interessentskabet og betaler ikke bidrag til afvandingen eller til digets vedligeholdelse. Interessentskabet har for tiden en gæld på ca kr. [ kr. i 2008-værdi]. Der hersker forskellige opfattelser om, hvorvidt inddigningen og afvandingen er rentabel. Formentlig må dette spørgsmål for de enkelte lodsejere afgøres under hensyntagen Ude ved dæmningen er der våde pletter i bygmarken, hvor mejetærskeren trækker dybe spor. Det sker især, hvis høsttiden er regnfuld, men der siver også fjordvand ind under dæmningen. 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø

5 til hovedejendommens beliggenhed i forhold til søarealet.«i 1928 var den ødelagte hollandske mølle blevet afløst af en moderne vindmotor med en noget mindre vandsnegl. Den nye vindmotor var monteret på en gittermast af jern, men den rustede bort på omkring 10 år, også selvom den blev malet så sent som i Resterne blev solgt som gammelt jern og man måtte midlertidigt leje en traktor til at foretage udpumpningen. Pumpelaget indkøbte derefter en vandturbine fra Hurup Maskinfabrik, og denne»vandløfter«blev drevet af en 20 hk elmotor. Dette anlæg fungerede frem til den skæbnesvangre stormflod i januar Vandstanden i Nissum Bredning står højere end markerne inde i Odby Sø, så uden dæmningen og pumpen ville den gamle sø genopstå af sig selv. Masser af fisk og fugleæg Formålet med tørlægningen af Odby Sø var som allerede nævnt at skaffe god græsning og godt hø, så derfor pumpede man kun i sommerhalvåret. Der var jo ingen grund til at spilde penge på elektricitet, når søen alligevel ikke skulle bruges. Hvert efterår samledes pumpelagets mænd for at tage pumpen op for vinteren, hvor den stod pakket af vejen i et skur. Når pumpepasseren havde slukket for motoren, gik der ikke længe, før afløbsgrøften var løbet tør, så der kun stod nogle pytter tilbage. Til gengæld var der fyldt med glasål! Drengene havde travlt med at øse dem op i spandevis for at bære dem over i tilløbsgrøften. Faktisk var der tale om et ekstensivt åledambrug. Når ålene havde gået i søens grøftesystem i nogle år, var de i passende størrelse til at komme på stegepanden. Ålen var en helt anderledes almindelig fisk dengang. I dag betragtes den som stærkt truet. Om foråret havde drengene også travlt med at samle mågeæg. I græsset langs dæmningens inderside var der hundredevis af mågereder, formentlig stormmåger, som måtte aflevere et kuld eller to. Og når andejagten gik ind 1. august var drengene selvfølgelig også på pletten. Det var en af årets mærkedage. Aftenen før samledes jagtselskabet ved søhuset, hvor der var indrettet et herligt fællesleje af halm. Her kunne man ligge og lytte til jagthistorier eller døse lidt, indtil det lysnede og drengene fik lov at komme med ud! Og havde jagten været god, vankede der friskbagt franskbrød med nyslynget honning til drengene, mens de voksne fik deres kaffe. Atter fisk og fugl i søen Efter den ødelæggende stormflod i januar 1954 lå Odby Sø atter vandfyldt året rundt. Ved ekstra højvande ude i Limfjorden fossede det salte vand ind gennem den ødelagte dæmning og masser af fisk fulgte med. Bønder og karle satte deres garn, og selvom det mest blev til ålekvabber, gav søen også pæne fangster af ål og skrubber. Andejagten har næppe heller været ringe. Også den nye hovedlandevej var blevet hårdt medtaget af stormfloden, men den havde det offentlige penge til at reparere og sikre med faskiner. For Odby Sø gav det øget og gratis dæmningssikring mod øst, og det var formentlig med til at overtale bønderne til et nyt projekt. Ikke alle havde syntes, at det kunne betale sig, men da landmåler Poul Boe fra Thisted fremlagde et forslag til hensigtsmæssig jordfordeling, blev man enige og kontaktede derefter Hedeselskabet. Og så gik det slag i slag. Millioner i statsstøtte Ingeniør N.H. Poulsen fra Hedeselskabet udarbejdede et projekt sammen med lodsejerne, og det blev indsendt til Statens Landvindingsudvalg i oktober 1956, hvor det fik journalnummer Projektet drejede sig om»forbedret kunstig afvanding«af 79 hektar i Odby Sø, hvoraf»størstedelen vil kunne blive fortrinlig landbrugsjord«. For hovedparten af lodsejerne handlede det stadig om græsning og høslæt, men kultiveringen banede vejen for de første kornmarker. Helt billigt var projektet nu ikke. Overslagssummen lød på kr. (2,9 mio. kr. i 2008-priser), hvoraf staten skulle yde 60 pct. i tilskud. De resterende 40 pct. anmodede lodsejerlaget om at få tildelt som statsgaranteret lån over 20 år. Imidlertid var den politiske opbakning til landvindingssagen hastigt på retur. Stigende overskudsproduktion af landbrugsvarer og faldende arbejdsløshed betød en stærkt kølnet interesse for at investere statsmidler Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5

6 Pumpehuset er fra sidst i 1950 erne og repræsenterer Hedeselskabets klassiske model i røde mursten og med bølget eternittag strengt funktionalistisk og uden dikkedarer. i nye projekter. Det kom Odby-bønderne til at mærke. Først i december 1958 blev Odby Sø-projektet godkendt som landvindingsprojekt med et budget på kr., men straks efter overført til den såkaldte»beredskabsliste«. Ingen kunne vide, hvor længe det skulle stå parkeret der. En række projekter havde allerede ventet i flere år. Så galt kom det dog ikke til at gå. Allerede fra midt på sommeren 1958 havde den lokale konservative folketingsmand, gårdejer H.C. Toft ( ) fra Sydthy, fulgt sagen tæt. Toft havde været hos den radikale landbrugsminister Karl Skytte for at diskutere projektet, og i efterårets løb spurgte folketingsmanden gentagne gange til sagens videre skæbne hos landvindingsudvalget. Efter blot to måneder på beredskabslisten blev 1. rate af arbejdet frigivet allerede 13. februar 1959, og allerede i foråret 1961 var hele projektet gennemført. Det endelige regnskab kunne gøres op i Den samlede udgift viste sig at have været kr. (3,2 mio. kr. i 2008-priser). I nutidspriser var det kr. pr. hektar for de 79 hektar ny kornjord, som var fordelt på 21 lodsejere. Sammenligner man med dagens jordpriser, hvor en hektar god agerjord koster omkring kr., var det en udmærket forretning. Moderne afvanding Den største ændring af selve afvandingsprojektet bestod i lukningen af underløbet i stenkisten mod øst under Struer-Thisted landevej. En ny og forstærket dæmning med en sluse i betonbygværk var opført mod vest. Fremover skulle Odby Sø afvandes til Nissum Bredning og ikke længere til vigen øst for odden. To elektriske pumper, hver med en ydeevne på 125 liter i sekundet ved normal løftehøjde på 2,5 meter, skulle fremover pumpe drænvandet ud af Odby Sø året rundt. Også afvandingskanaler og drænrørledninger var blevet renoveret. Græssende kreaturer og duftende høslæt, nylagte mågeæg, pandestegte ål og efterårets spændende andejagter slut med alt det. De nye tider var også ankommet til Odby Sø. Nu kunne der dyrkes byg og havre på den udtørrede søbund, hvoraf halvdelen var blevet dybdepløjet med en af Hedeselskabets monsterplove som led i kultiveringen af de nye marker. Allerede i sommeren 1962 høstede selvbinderen den første havre ude i søen. Der var dog stadig masser af græs som udlæg i kornet, og det fortsatte frem til slutningen af 1970 erne, hvor de sidste små kvægbesætninger ophørte i Thy. Skal Odby Sø atter sættes under vand? Efter knap 30 års drift af den tørlagte sø blev der atter rejst spørgsmål om dens fremtid. I 1990 afholdt Danmarks Naturfredningsforening, Thyholm kommune og Ringkøbing amtskommune et møde om mulighederne for en retablering af søen. Imidlertid var lodsejerne ikke inte- resserede, så det møde kom der ikke noget ud af. Naturfredningsforeningen mener dog stadig, at det vil være en god ide at føre Odby Sø tilbage til den oprindelige form som lavvandet strandlagune. Der vil blive skabt et værdifuldt vådområde i tilknytning til EU-habitatområde nr. 28, som samtidig vil nedsætte forureningen med kvælstof til Limfjorden, siger man. Ønsket er med i foreningens store fremtidsplan for Danmarks natur, som foreningen udgav i I dag dyrkes Odby Sø stadig helt overvejende med korn, dog står der en del tagrør i den sydvestlige del og i større partier mod nord. Også i den centrale afvandingskanal ud til pumpehuset vokser der masser af tagrør. Der er enkelte bløde pletter i bygmarken, hvor mejetærskeren trækker dybe spor i våde somre, men generelt betragter lodsejerne stadig jorden i den tørlagte sø som sund. Som fuglested er lokaliteten ikke meget bevendt. Blot 18 forskellige fuglearter er rapporteret. Derimod er der stadig interessante botaniske pletter, bl.a. med væld oppe ved stenalderskrænten mod Thyholm, og med overdrevsplanter på strandvoldene foran dæmningen. På det smalleste sted ud for dæmningen er der kun 50 meter forstrand mod fjorden, og her er der bygget bølgebrydere i store, firkantede betonklodser. Kilder Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25. januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Forfatterens besøg på lokaliteten, 12. sept Gade, Christen: Lidt om Odby sø gennem tiderne. Egnshistorisk Forening for Thyholm og Jegindø. Vol. 29, Heick, Frederik: Orienterende dyrkningsforsøg i Odby sø. Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 10, 85. årg Lundsgaard, Rikke (red.): Fremtidens Natur i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Rhodos Statens Landvindingsudvalg, j. nr Rigsarkivet. 6 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø

7 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Odby Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 18 fuglearter (og racer), som er registreret fra Odby Sø pr. 20. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Fiskehejre (1/2) Sortsvane (1/1) Sangsvane (1/2) Blå Kærhøg (1/1) Fjeldvåge (1/1) Tårnfalk (1/1) Fasan (1/2) Strandskade (1/58) Stor Præstekrave (1/1) Hjejle (2/2100) Vibe (3/275) Stenvender (1/25) Ringdue (1/2) Engpiber (1/5) Stær (1/20) Stillits (1/2) Snespurv (1/5) Bomlærke (1/150) Plantelivet ved Odby Sø TBU 7/48 6: Odby Sø I yderkanten af den afvandede sø Odby Sø findes en række naturlokaliteter. Mellem jernbanen og hovedvejen findes øst for Odby Sø (Odby Nordøst) et smalt bælte med fugtig eng. Mod nord indgår den gamle stenalderkystskrænt og en smule af det højereliggende bagland i områdeafgrænsningen. Nær skrænten findes et vandrigt vældparti. Vegetationen er artsrig. Egentlige rigkærspartier findes et sted nær jernbanedæmningen, hvor der foruden de to orkidéarter, maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, findes vibefedt, hjertegræs, loppe-star, rødbrun kogleaks og liden skjaller. Desuden rummer kæret arter som bidende ranunkel, trævlekrone, engkarse, sumpkarse, sump-kællingetand, almindelig mjødurt, kragefod, tormentil, almindelig vandranunkel, liden vandarve, tykbladet ærenpris, kær-trehage, lysesiv, glanskapslet siv, almindelig star, toradet star, hare-star, hirse-star, engsvingel og knæbøjet rævehale. Lokalitetens samlede areal inklusive græsengen syd for afvandingskanalen udgør omkring 4,2 ha, der afgræsses af heste. Syd for foregående (Odby sydøst), beliggende mellem den nuværende og den tidligere hovedlandevej sydøst for Odby Sø, er der hede. Øst for jernbanen findes især mod nord et fugtigt hedeareal med klokkelyng. Området vest for jernbanen består af hede og tør sandmark. Højere planter: 1989: Fra lokaliteten kan under et nævnes blåmunke, bølget bunke, draphavre, udspærret dværgbunke, kratfladbælg, rankforglemmigej, gederams, hedelyng, almindelig hundegræs, håret høgeurt, klokkelyng, stribet kløver, almindelig kællingetand, sand-løg, strandlimurt, foder-lucerne, marehalm, krybende pil, almindelig mælkeurt, hvid okseøje, prikbladet perikon, revling, klit-rose, rundbælg, almindelig røllike, lav skorsoner, almindelig star, hirse-star, sand-star, almindelig stedmoderblomst, fåre-svingel, rød svingel, almindelig syre, tormentil, almindelig torskemund, smalbladet vikke, tofrøet vikke og læge-ærenpris. Syd for den tørlagte Odby Sø tidligere Guld Sø- (Odby syd) findes ca. 9,7 ha, som udnyttes til kreaturgræsning. Den nordøstlige del udgøres af mindre artsrig græseng, mens man mod syd og sydvest finder gamle strandvolde med dels overdrevsvegetation, dels tør-halvtør hedevegetation. Der er en stor bestand af kattefod, mens hedevegetationen i øvrigt består af hedelyng, revling, engelsk visse, katteskæg, lyng-snerre, almindelig mælkeurt, smalbladet timian, vild hør, håret høgeurt, læge-ærenpris, gul snerre, tandbælg, udspærret dværgbunke, bølget bunke, fåresvingel, sand-star, høst-star og almindelig star. Fra overdrevsvegetationen skal nævnes knoldranunkel, kornet stenbræk, almindelig brunelle, almindelig røllike, engelskgræs, almindelig kællingetand, mark-frytle, fløjlsgræs, hvid-kløver, bellis, almindelig kongepen, almindelig kamgræs, almindelig hundegræs og almindelig hvene. Umiddelbart syd for pumpestationen (Odby nordvest) findes der indenfor diget et strandengsareal. Herfra kan nævnes strandasters, kødet hindeknæ, strandvejbred, strand-tusindgylden, strand-rødtop, sandkryb, lægekokleare, harril, strandkogleaks, strand-trehage, kryb-hvene og tagrør. Fra de tørre og til dels hedeprægede partier kan endvidere nævnes revling, engelskgræs, tandbælg, rød svingel, fåresvingel, almindelig kællingetand, rødknæ og tidlig dværgbunke. Lokaliteten udgør ca. 1,3 ha. Det udnyttes ikke til græsning. Ved Odby Søs nordlige del findes ved foden af den gamle stenalderkystskrænt en lille rest af et tidligere kær. Vådområdet er betinget af trykvandsvirkningen ved skræntfoden, hvor også den største artsrigdom findes. Nævnes herfra kan trævlekrone, kær-tidsel, sump-kællingetand, vand-mynte, eng-kabbeleje, lav ranunkel, engkarse, lådden dueurt, kær-dueurt, maj-gøgeurt (få), næb-star, lyse-siv, glanskapslet siv, mose-bunke og tagrør samt grå-pil. Lokaliteten, der udgør omkring 0,8 ha, afgræsses ikke. Vegetationstyper: fugtig eng, overgangsrigkær, kær, væld, hede, overdrev, strandeng. Kilder: se Emsholm Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 7

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Engvanding ved Karup å

Engvanding ved Karup å Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige

Læs mere

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Etablering af lange underboringer

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Stålorm Grøn køllesværmer Rødlistet Okkergul bladmåler Purpurmåler

Stålorm  Grøn køllesværmer  Rødlistet Okkergul bladmåler  Purpurmåler Fugle Kilde Artskategori Hedelærke www.fugleognatur.dk Grå fluesnapper www.fugleognatur.dk Hvepsevåge www.fugleognatur.dk Bilag I-art Grønspætte www.fugleognatur.dk Insekter Kilde Artskategori Skovskarnbasse

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Besøg biotopen Strand og Klit

Besøg biotopen Strand og Klit Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal

Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar

Læs mere

Skov 72 - Tranum Plantage

Skov 72 - Tranum Plantage Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt

Læs mere

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune

Læs mere

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018. Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune

Læs mere

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Nedgravning af kabler Struer

Læs mere

Skov 14 Hvidbjerg Plantage

Skov 14 Hvidbjerg Plantage Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales

Læs mere

Opførsel af transformerstation

Opførsel af transformerstation POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK att. Lars Hansen Thy Mors Energi Elsøvej 107 7900 Nykøbing Mors Opførsel af transformerstation Struer

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1.. Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013.

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Lokalitet 1, Flade Sø øst. Rigkær (7230) indenfor kanal/bred grøft. Relativ tør med karakter af tidvis våd eng (6410). Mange bidende ranunkler. Lavtvoksende,

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Fly Enge Vådområdeprojekt 1 Fly Enge EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand- og Naturressourcer i Århus om at gennemføre

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø

Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø Citat fra Skive Avis nr. 133, lørdag 19. oktober 1872:»I Grønnerup Sø i Salling som for tiden er under udtørring, er der ifølge»morsø Avis«i tirsdags ved

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til

Læs mere

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015 Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø. Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 21012014 Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø. Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres.

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres. POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Torben Nielsen AquaSearch ova ApS Siljeager 1 7300 Jelling Midlertidigt oplag af slam og sediment

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Skov 311 Helgenæs Syd

Skov 311 Helgenæs Syd Skov 311 Helgenæs Syd Arealerne ved Klæbjerg/Slettervang og Sletterhage (lok. 1 og 2) ligger i habitatområde nr. 47, mens arealerne ved Ellemandsbjerg (lok. 3) ligger udenfor habitatområdet. Det er Skov-

Læs mere

Blomsterne i din natur

Blomsterne i din natur NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere