Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?
|
|
- Jesper Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt arbejde påbegyndes, stilles der formelt set en række etiske krav allerede i udgangspunktet. Projekter skal tilmeldes datatilsynet og eventuelt godkendes af den videnskabsetiske komite. Desuden vil man til enhver videnskabelig formidling (artikler, monografier etc.) forvente en række etiske refleksioner, der altid får plads som særskilt passus. Således høres det ofte, hvordan etikken skal med eller sågar IND i det videnskabelige arbejde. Men der kommer også etik UD af det videnskabelige arbejde. Det videnskabelige arbejde fremprovokerer således en række etiske refleksioner, som ofte overses, når de etiske formaliteter indledningsvis er på plads. Jeg vil her kort præsentere og diskutere nogle af de veje, ad hvilke etikken kommer ind i og ud af det videnskabelige arbejde. Etik og videnskab Etik er i gængs forstand det, vi retter os efter, det vil sige de normer, værdier og idealer, som udmønter sig i handlinger. På den baggrund er etikken det udgangspunkt, vores handlinger hviler på. Med rødder i det græske begreb ethos er etikken endvidere de sædvaner eller den skik, som ikke blot er indlejret i den enkeltes personlighed, men i samfundet som helhed. Etikken melder sig således i særdeleshed, når vi er fristet til at svigte disse uskrevne vedtægter. Etik har af den grund berøring med den enkeltes karakter og holdning. Selve forholdet mellem etik og videnskab kan grundlæggende siges at følge to veje. På den ene side kan der skabes viden om etik, og på den anden side underlægges det videnskabelige arbejde etiske normer. Viden om etik Traditionelt peges på tre måder, hvorigennem der skabes viden om etik, nemlig deskriptiv etik, normativ etik og metaetik. Deskriptiv etik angår beskrivelsen af normer og værdier, som kan variere over tid og sted, hvilket eksempelvis kan være et historisk, psykologisk, antropologisk eller biologisk anliggende. Normativ etik angår spørgsmålet om de rette normer og værdier, det vil sige etikkens indhold. Metaetikken er den mest 1
2 filosofiske del af etikken, som vedrører etikkens egenart, og den er dermed et teoretisk studie af etikkens grundbegreber og fænomener. Videnskabsetik Bevæger vi os fra viden om etik til etikkens møde med videnskaben, er der sket en stor udvikling gennem de senere år. Generelt kan der rejses en række etiske spørgsmål til videnskaben. Det er spørgsmål om grænserne og betingelserne for det, vi som samfund bør skabe viden om, og ikke mindst, hvordan vi håndterer den viden, som allerede er skabt (Det Etiske Råd: På et mere konkret niveau bliver den enkelte forsker mødt med en række krav om etisk refleksion angående eksempelvis tavshedspligt og oplysningspligt samt håndtering af data mere generelt. Dette sker gennem et juridisk krav om etiske overvejelser i forskningsprojekter. Disse etiske rammer for et givent forskningsprojekt skal gennemgås og godkendes af den regionale videnskabsetiske komite (Den Centrale Videnskabsetiske Komité: Formålet med dette komitesystem er at sikre den videnskabsetiske lødighed herunder beskyttelse af forsøgspersonerne, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle ny viden (Lov om det videnskabsetiske komitésystem 1, stk. 3). Under mistanke om andres mindre redelige forskning blev det efter 1993 endvidere muligt at klage til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som kan defineres som et etisk kontrolorgan i tilknytning til den sundhedsvidenskabelige forskning. Et udvalg, hvis arbejde ofte debatteres i medierne (Favrholdt 2005, Favrholdt et al. 2008). Det traditionelle forhold mellem etik og videnskab er opsummerende skitseret i figur 1. Figur 1: Forholdet mellem etik og videnskab 2
3 Når etik kommer ind i videnskaben Med formaliseringen af videnskabsetikken gennem råd, komiteer og nævn kan der ske det, at etikken som et bør ofte kommer efter det, der er praktisk muligt, det vil sige et kan. Som eksempel kan man som forsker planlægge et projekt, som metodisk kan realiseres, men som nu også kræver et etisk sundhedstjek. Man skal med andre ord også lige have etikken på plads, som var det et flueben på en tjekliste. Ud fra denne tanke bliver spørgsmålet, hvordan man som forsker kan forme projektet, så de relevante etiske organer tilfredsstilles. De etiske overvejelser kan på denne måde overlades til andre, hvorefter det bliver metodiske teknikaliteter, der afgør, hvorvidt ens projekt får det godkendte etiske stempel. Er forsøgspersonerne tilstrækkeligt informeret, er anonymiteten sikret, vil patienterne lide overlast som konsekvens af undersøgelsen og så videre. Egne overvejelser kan således få plads i den nødvendige etiske passus, men kan for nemheds skyld reduceres til velformulerede hensigtserklæringer om idealiseret praksis. Nu er etikken på plads, og hvis jeg som forsker tilstræber mine etiske idealer, kan min samvittighed være uskyldsren. Men der opstår mindst to problemer med formaliseringen af etikken forud for projektets igangsættelse. Bliver den etiske grænsedragning i stort omfang overladt til eksterne bedømmere, bliver det et pålæg udefra, som alternativ til et pålæg fra den enkelte forsker, hvilket ikke virker befordrende for de etiske refleksioner hos forskeren. Straks mere problematisk er den måde, etikken bliver generaliseret til at omhandle pligter, der knytter sig til abstrakte værdier såsom respekt, ansvarlighed, åbenhed og professionalisme. Der kan således være stor forskel på at udvise åbenhed og respekt i mødet med den generaliserede og abstrakte informant og at være åben og respektfuld i mødet med den konkrete Peter Johansen, der pludselig virker frastødende og usympatisk. Er etik først kommet ind i forskningsprocessen som en tilpasning af metodisk praksis og velformuleret idealiseret passus i artikler eller monografier, så begynder den netop at mangle. Problemet er, at man ikke kan placere etik i en forskningsproces, som man placerer en potteplante i en vindueskarm, for at det hele skal se pænere ud. Udfordringen består ikke i, at få etik ind i forskningsprojekter, men derimod ud af projekter som en beskrivelse af en konkret sædvanebestemt praksis. De formelle etiske krav kan være en nødvendighed, men bør ikke udelukke den 3
4 omstændighed, at forskeren, der eksempelvis arbejder med kvalitative data, altid vil blive konfronteret med normer og værdier, som ikke blot kræver at blive beskrevet og fortolket, men samtidig kræver kritisk etisk refleksion. Når etik kommer ud af videnskaben Kvalitativ forskning vil definitorisk altid inkludere et arbejde med normer og værdier. Dette arbejde vil i reglen referere til en metodisk og teoretisk ramme. Ofte undervurderes imidlertid det forhold, at ethvert kvalitativt forskningsprojekt indeholder en række etiske perspektiver og mere eller mindre nødvendige etiske refleksioner under hele forskningsprocessen. Her skal blot præsenteres tre perspektiver som eksempler på veje, hvor etik kommer ud af videnskaben. For det første vil et kvalitativt studium altid appellere til en redegørelse for egne antagelser, forventninger, formodninger eller mere eller mindre fordomsfulde anticipatoriske hypoteser. Denne redegørelse kan inkludere refleksioner over egne normer og værdier som et etisk perspektiv på mødet med det undersøgte felt. For det andet vil forskeren kunne blive konfronteret med vanskelige valg af etisk karakter under forskningsprocessen. Vanskelige valg defineret som værdikonflikter, hvor forskeren kan være splittet mellem et personligt og fagligt engagement. I mine studier af sygeplejerskers etiske praksis var jeg ofte splittet mellem på den ene side at kunne være til hjælp i konkrete situationer og på den anden side at skulle oppebære et fagligt ansvar for det igangværende projekt. Disse vanskelige valg vil som omstændighed også kræve overvejelser, der bidrager til forskningsprocessen. Ovennævnte etiske perspektiver er ikke nye. Til gengæld skal der som tredje perspektiv eller pointe fremhæves den omstændighed, at der med kvalitativ forskning vil skabes en vis grad af etisk interferens i forskerens møde med felten. Denne pointe synes heller ikke at være ny. Tværtimod kan der henvises til en stor del af det sociologiske og antropologiske arbejde. Men pointen er, at der heri gemmer sig en vigtig opgave, der overskrider den blotte beskrivelse og analyse. Et eksempel kan illustrere denne pointe. Under mine feltstudier fulgte jeg en sygeplejerske på onkologisk afdeling, som varetog plejen af en døende patient, der var svær at smertedække. På et tidspunkt var jeg alene med patienten på stuen. Patienten havde flere gange ytret ønske om aktiv dødshjælp, velvidende, at det officielt ikke var en mulighed. Nu spurgte patienten om min holdning til spørgsmålet. Et 4
5 spørgsmål, jeg som filosof har arbejdet med gennem flere år, og som jeg har haft mange holdninger til. Det havde jeg ikke i denne konkrete situation. Situationen gjorde mig tavs og påvirkede siden mine holdninger til og meninger om det aktuelle spørgsmål. Ikke at jeg definitivt blev tilhænger eller modstander af aktiv dødshjælp, men situationen gav mig en afgørende nuancering, hvor mine værdier og normer rykkede sig. Som forsker var jeg imidlertid i felten for at beskrive, analysere og tolke sædvaner i et afgrænset felt. Men her påvirkede felten mine sædvaner (Jf. fig. 2). Figur 2: Forholdet mellem forsker og felt som et simplificeret etisk forhold Mange forskere vil opleve lignende eller analoge situationer, hvor det metodisk kan fremhæves, at man som forsker nøgternt beskriver disse oplevelser og personlige overvejelser. Det er som nævnt en kendt sag. Det afgørende er imidlertid at se dette som mulige etiske refleksioner og at se det som en vej, hvor der kommer etik ud af videnskaben. Som forsker pålægger man sig selv en række normer og værdier forud for det empiriske arbejde. Dette kan eksempelvis angå håndteringen af information og data i øvrigt. Samtidig bliver man pålagt en række formalia af etisk art. Her kan etikken siges at komme ind i projektet. Som forsker må man samtidig sande, hvordan der endog skabes nye normer og værdier under selve forskningsprocessen. Sædvaner, der blandt andet som pli og etikette lader etikken komme ud af det videnskabelige arbejde. Som god forsker vil felten altid få skik på en, hvilket er en etisk omstændighed. Hertil kræves opmærksomhed, så etikken ikke blot formaliseres som en nødvendighed før studierne, men også ses som en omstændighed under og efter studierne. 5
6 Referencer Birkler, J. (2005). Videnskabsteori. København: Munksgaard. Dahl Rendtorff, J. (2003). Videnskabsetik. København: Roskilde Universitetsforlag. Favrholdt, D. (2005) Farlige tanker. Forskning under hammeren. Århus: Husets forlag. Favrholdt, D., Smith, A., Basse, E. M. (2008) Plagiering og anden videnskabelig uredelighed. Fra etik til jura. Århus: Husets forlag. Anvendte internetadresser 6
Introduktion Etik og sygepleje
Introduktion Dette projekt handler om etik i sygeplejen. Mere præcist omhandler projektet sygeplejerskers etiske refleksioner og handlinger i klinisk praksis. Projektet baserer sig på et kvalitativt studium
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereVejledning om forskning på afdøde
Sagsnr. 1602385 Dok.nr. 248371 Holbergsgade 6 1057 København K Vejledning om forskning på afdøde T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Forskning i
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereDet er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan
1. Hvad er etik? Etikkens rødder Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan imidlertid være frugtbart at følge nogle af begrebets rødder tilbage
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereDen Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske
Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige
Læs mereSagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager
5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev
Læs mereSkriftlig deltagerinformation
Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høring over udkast til lovforslag om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereGodkendelse af biomedicinske forskningsprojekter
Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.
Læs mereKommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mere[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
videnskabelig uredelighed [Til Indklagede] Klage indbragt for I har på vegne af [KLAGER] ved brev af 16. april 2012 indgivet klage mod [FORSKNINGSINSTITUTION] og [INDKLAGEDE] til (UVVU). I klagen anfører
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereVidenskabelig uredelighed
Videnskabelig uredelighed Ny Videnskabelig uredelighed i Danmark historisk perspektiv 2003 UVVU en del af loven Lomborg-sagen 1992 UVVU etableres 1998 UVVUbekendtgørelsen 1980 s-90 s Int. sager om videnskabelig
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereStudie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering
Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereEtiske retningslinjer for ambulancepersonale
Etiske retningslinjer for ambulancepersonale Udarbejdet af Paramediciner Peter Bech Jacobsen i samarbejde med ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler og Reddernes Udviklingssekretariat (3F). Indhold Grundlag
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereGennemgang af undersøgelsens resultater set i lyset af de opstillede delmål
Gennemgang af undersøgelsens resultater set i lyset af de opstillede delmål Som afhandlingens sidste del skal konklusionen nu samle og inkludere undersøgelsens resultater. Det skal gøres klart, hvilke
Læs mereGenetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom
Genetisk rådgivning Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Juridisk Institut, Syddansk Universitet untingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom far Thea Frank abort mor ans anne søn Fadderskabstest
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereAnvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank
Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereVidenskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet
Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx 2017 Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet Køreplanen 1. Hvilket spørgsmål? 4. Hvad kan gå galt? 2. Hvordan gå til det?
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereVejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018
Vejledning Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata September 2018 Vejledningen er godkendt af universitetsrektorer og regionsdirektører Vejledning Tværinstitutionelt
Læs mereValgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis
Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse
Læs mereRegler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereDet videnskabsetiske Komitésystem
En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs merefor Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Læs mereKvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag
Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereVEJLEDNING I ANSØGNING
VEJLEDNING I ANSØGNING OM DATA OG FORSKNINGSSAMARBEJDE GÆLDENDE FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Udarbejdet af Forskningsudvalget for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
Læs mereEtisk udvalg. Status og planer. Kirsten Kyvik, formand for udvalget
Etisk udvalg Status og planer Kirsten Kyvik, formand for udvalget Etisk Udvalg for Personlig Medicin (PM) Rolle og opgaver Rådgive den nationale bestyrelse og Nationalt Genom Center om overordnede samfundsetiske
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereSygeplejens hellige gral
1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereREGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereVærdig kontakt og sikker håndtering
Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i
Læs mere