PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 2

3 Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Lerbjerg Børnehus Lerbjergvej Hundested el INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Integreret institution 0-6 årige 90 børn 0-6 årige 2 afdelinger, 3 stuer i hver afdeling alle hverdage ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Deltids og fuldtidsansatte pædagoger, pædagogmedhjælpere, køkkenpersonale og løst tilknyttede vikarer. Derudover er der løbende studerende, skolepraktikanter og personer i forskellige former for jobtræning. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Praktikvejleder, der er flere i institutionen og den studerende tildeles en vejleder, når det er aftalt, hvor den studerende skal være tilknyttet. 4

5 Dato for udfyldelse: Udfyldt af: PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Alle grundoplysninger og nyeste virksomhedsplan er tilgængelig via hjemmesiden Normalt fungerende børn KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Det pædagogiske arbejde skal afspejle glæde for barnet, invitere til dialog, være guidende og anerkendende og det kræver stort nærvær og engagement af de voksne, der er omkring det enkelte barn og hele børnegruppen. Den pædagogiske indsats i førskoletiden, både vuggestue- og børnehavetiden, kan have afgørende betydning for, hvordan børnene vil klare sig i skolen, ikke kun selve skolestarten, men hele deres skoletid indtil 9-klasse. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling BØRN OG ANSATTE Vuggestueafdelingen er normeret til 30/31 børn i alderen 0 3 år. Børnene er fordelt på 3 stuer. 1. august 2012: Larvestuen: 12/13 børn i alderen 1½ - 3 år 2 pædagog & 1 pædagogisk medhjælper Køkkendame: Tine, 30 timer/uge Bamsebanden: 6 børn i alderen ½ - 1½ år 5

6 1 pædagog & 1 pædagogisk medhjælper Radisestuen: 12/13 børn i alderen 1½ - 3 år 2 pædagoger & 1 pædagogisk medhjælper Børnehaveafdelingen er normeret til 60/62 børn i alderen 3 til 6 år, fordelt på 3 grupper. Brumbasserne: 21/22 børn i alderen 3 til 6 år 2 pædagoger & 1 pædagogmedhjælper 21/22 børn i alderen 3 til 6 år Kastanjerne: 18/19 børn i alderen 3 til 6 år 21/22 børn i alderen 3 til 6 år 1 pædagog & 1 pædagogmedhjælper Koglerne: 21/22 børn i alderen 3 til 6 år. 1 pædagog, 1 pædagogisk assistent & 1 pædagogmedhjælper Øvrige: I perioder kan der være tilknyttet støttepædagoger, aktiveringspersoner, studerende m.m. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Overordnede ledelsesfunktioner og ansvarsområder i Lerbjerg Børnehus. Leder: 6 linger med personalet i begge afdelinger.

7 forældre, hvor dette er nødvendigt eller ønsket. aler med lederforum. leder/viceledermøder, tværfaglige netværksmøder, ledelsesnetværksmøder og Daglig pædagogisk leder: leder i lederens fravær. og konterings ret. er forældre, hvor dette er nødvendigt eller ønsket. Medarbejdernes kompetencer: I børnehuset lægger vi vægt på, at vi besidder en bred vifte af kompetencer. Vi bestræber et flertal af pædagoguddannede. Personalets alderssammensætning rummer unge og ældre så vi kan gøre brug af de aktuelle aldres kompetencer. Kompetenceudvikling foregår også i høj grad i hverdagen, hvor vi er hinandens læremestre. Udvikling sker gennem dialog og gensidig påvirkning både mellem personale, personale/børn og mellem forældre/personale. Børnehuset deltager i Dagtilbudsområdets fælles uddannelsesforløb i ICDP (International Children Development Program) hvor der er uddannet en personale og en til forventes uddannet i Der skal uddannes 2 personaler i Sprogpakken. En personale deltager i diplomuddannelsen i ledelse. På sigt skal der uddannes en personale i diplomuddannelse til praktikvejleder. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Fælles personalemøde med MED status 10 gange årligt a 3 timer Afdelingsmøder efter behov Stuemøder efter behov Arbejdsgruppemøder efter behov Sikkerhedsgruppemøder Ledelsesmøder hver anden uge Vuggestuen og børnehaven ligger fysisk adskilt, men vi holder fælles pauser 7

8 EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Kontaktmøder med støttepædagoger, psykologer, tale-hørekonsulenter, fysioterapeuter mindst hver 3. måned Overleveringsmøder til skole Tillidsmandsmøder 1 gang månedligt Køkkenmøder 6 om året Fælles Sikkerhedsgruppemøder 2 gange årligt Ad hoc arbejdsgruppemøder Netværksmøder vedr. ICDP og Sprogpakken ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes straffeattest og underskrives/informeres om tavshedspligt ved indgåelse af praktikaftale med den studerende. A. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Vuggestue: Der modtages studerende på Larvestuen og Radisestuen Børnehave: FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Vuggestue: Vi forventer at den studerende er interesseret og motiveret for at arbejde med små børn Børnehave: ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Der udarbejdes en arbejdsplan i samarbejde med praktikvejleder, som tager hensyn til krav til den konkrete praktikperiode. 8

9 ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Diverse arrangementer, såsom personalemøder, forældremøder, sommerfest og lign. Disse arrangementer forgår udover den normale arbejdsplan for den studerende og vil være til afspadsering. TILBUD TIL DEN STUDERENDE FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Rundvisning, udlevering/underskrivelse af relevante papirer og samtale om forventninger til praktikken. Dette varetages af den tildelte praktikvejleder. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Vuggestue: Ulla Riise-Jensen, Pædagog Katrine Hansen, Pædagog Børnehave: ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vi tilbyder vejledning ca. 1 gang om ugen. Den ugentlige vejledning er, hvor vejleder og studerende kan sidde uforstyrret og samtale. Det er her der tales om mål og tages pædagogiske diskussioner. Der vil dog også foregå løbende vejledning hver dag og der er altid mulighed for at stille spørgsmål. 9

10 PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikdokumentet herunder læringsmålene evalueres løbende ved vejledningstimerne. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Den studerende udarbejder læringsmålene med hjælp fra vejleder til vejledningstimerne. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Udtalelse om den studerende vil blive gennemgået sammen med den studerende på en vejledningstime, før den sendes til seminariet. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Evaluering af den studerende vil blive gennemgået sammen med den studerende på en vejledningstime, før den sendes til seminariet. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Vi arbejder løbende med alle linjefag i forhold til opfyldelse af de 6 temaer i læreplanerne. Der arbejdes dog i 2012 på udarbejdelse af en bevægelsepolitik. Vi opfordrer den studerende til at bidrage med nye ideer og til at afprøve det i praksis. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Vi arbejder løbende med alle linjefag i forhold til opfyldelse af de 6 temaer i læreplanerne Vi opfordrer den studerende til at bidrage med nye ideer og til at afprøve det i praksis. 10

11 VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Vi arbejder løbende med alle linjefag i forhold til opfyldelse af de 6 temaer i læreplanerne Vi opfordrer den studerende til at bidrage med nye ideer og til at afprøve det i praksis. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 11

12 udvikling af pædagogisk praksis Beskrivelse af praktikstedet: Børnehuset er bygget i 1972, med efterfølgende flere renoveringer. Børnehaveafdelingen hænger sammen med vuggestueafdelingen med et vindfang/glasgang. Institutionen har været to selvstændige institutioner med hver sin ledelse, men blev sammenlagt 1. januar 2011 og har fået fælles ledelse. Vi ligger i et naturområde op til Ullerup skov. Børnehaveafdelingens store naturlegeplads støder op til skoven, som benyttes en del. Vi ligger endvidere tæt på Hundested skole / Lerbjerg afdeling. Børnehusets værdigrundlag: Forudsætningen for al udvikling er, at der skabes tillid og tryghed Det er værdifuldt for Lerbjerg Børnehus, at der i og omkring institutionen skabes et fællesskab med gensidig respekt og ligeværdighed og accept af hinandens forskelligheder og hvor arbejdsglæde og gensidig omsorg kendetegner hverdagen. Vi tilstræber et åbent og godt samarbejde med forældrene, at skabe et varmt og trygt miljø for barnet, for derved at styrke barnets selvopfattelse og personlighed således, at det enkelte barn kan frigive ressourcer til, at udvikle sig i samspillet med andre. Børnehusets virksomhed skal skabe helhed i barnets liv. Fælles for de 3 praktikperioder: Vi støtter op om den studerendes egne mål, såselv som seminariets og hjælper med at få målene tilpasset vores institution. Hvordan vi arbejder med målene afhænger af den studerendes forudsætninger. 12

13 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Fokus på relationer 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende følger sin vejleder, som vil støtte og vejlede den studerende i det daglige arbejde. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Der opfordres til at være nysgerrig og iagttagende i hvordan det faste personale arbejde med relationer, Den studerende skal dernæst være deltagende i den daglige praksis og gøre sig egne erfaringer. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Ved af deltage aktivt i hverdagens aktiviteter, egne læringsmål og bruge sit praktikdokument til at nedskrive iagttagelser og spørgsmål, som så tages op på vejledningstimer. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Opsamling og refleksion ved brug af praktikdokument og samtale med vejleder. 13

14 Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Aftales med vejleder. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 14

15 Se under praktikperiode praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde 15

16 Fokus på relationer og institutions/pædagogens vilkår. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Der forventes en større grad af selvstændighed i forhold til praktikperiode 1. Indgåelse og bidrag til tilrettelæggelse og organisering vil ske i samarbejde med vejleder og andre kollegaer under hensyntagen til allerede fastlagte aktiviteter. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Ved at være nysgerrig og spørgende kan den studerende være med til at udvikle og forandre praksis. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Ved planlægning og afvikling af mindst et længere varende pædagogisk projekt. 16

17 Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Ved at bruge sit praktikdokument og formidle til vejleder. Ved af dokumentere og formidle eget projekt til forældregruppen. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis I samarbejde med vejleder kan der til vejledningstimer bruges tid på den studerendes egne begrundelser og refleksioner over prakis. Aftales med vejleder. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 17

18 Se praktikperiode praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 18

19 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession I praktikperiode 3 forventes det at den studerende i høj grad kan indgå på lige fod med det øvrige personale. Der lægges derfor vægt på stor selvstændighed. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Udfra iagttagelser på hvad gruppen har brug for at blive støttet i, kan den studerende planlægge aktiviteter. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 19

20 Til vejledningstimer og evt. på personalemøder kan den studerende få lejlighed til at gøre rede for sine overvejelser omkring hvordan teori og praktisk viden kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Den studerende må gøre brug af de redskaber omkring teori og metodik, som den studerende har tilegnet sig på seminariet og anvende det på egen eller andres praksis. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Aftales med vejleder. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Vi tror på, at hvis vi får skabt ro omkring det, vi er der for, nemlig at lave pædagogisk arbejde, og hjælpe hinanden, så det kan lade sig gøre, så vil det skabe større arbejdsglæde, fordi vi får mulighed for at gøre brug af vores faglighed. Vi vil opleve større tilfredshed, fordi vi er med til, at gøre en forskel for nogle børn, der tilbringer mange timer hver dag i vores varetægt. Vi tror på, det er muligt at skabe et godt læringsmiljø selv om ressourcerne er knappe. En positiv tilgang til hverdagen og dens mange udfordringer er en stærk nødvendighed, for at det skal lykkedes. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 20

21 Inklusion og eksklusion Der arbejdes overordnet i kommunen for at få lavet en inklusionspollitik. Der uddannes pædagoger i ICDP. I det daglige arbejde kræver det, at vi sætter nogle rammer for det pædagogiske arbejde, så der skabes mulighed for børnene, at have samvær med nogle nærværende voksne, der vil dem og at der skabes mulighed for at indgå i forskellige betydningsfulde fællesskaber sammen med forskellige børn og voksne. Principperne i ICDP uddannelsen er med til at understøtte det samvær. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Børnehusets samlede personalegruppe fungerer som et selvstændigt netværk, hvor vi bruger hinanden til refleksioner over hverdagens udfordringer. Vi arbejder med den anerkendende vinkel hvor målet er at skabe udvikling og trivsel hos det enkelte barn. Dette er med til at det enkelte personale får udviklet redskaber til at kunne rumme det enkelte barn. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Børnehusets Lærerplaner udvikles løbende. Vi dokumenterer både skriftligt og visuelt med foto. Tras /Tidlig registrering af sprogudvikling og sprogvurdering ved det fyldte 3 år, bruger vi i situationer hvor vi er i tvivl om barnets sproglige kompetencer. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Ved at bevidst arbejde med overgangen mellem børnehaven til skole/sfo skaber vi en helhed i barnets liv. Hvert barn har sin historie med sig fra vuggestue til børnehave til skolen i form af en mappe med billeder, tegninger og 21

22 andre personlige spor. Vi laver samtaleark, i samarbejde med forældrene ved overgangen fra vuggestuen til børnehaven, hvor det skønnes nødvendig, og altid i overgangen til skolen. Hvis der er vigtige oplysninger vi ønsker at viderebringe til skolen, eller forældrene ønsker det, indkalder vi forældrene til at møde. Vi har altid samtaler med forældre til børn som muligvis har specielle behov i forbindelse med skolestart. Disse samtaler finder sted allerede i efteråret. Her har vi også de første samtaler med forældre til børn hvor der er tvivl om skolestart. MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 22

23 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 23