Udredning. for. Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015
|
|
- Joachim Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Miljøundersøgelser 20. november 2006 Direktionen J. nr. DMU Endelig version Udredning for Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline Baggrund Som opfølgning på punktet Langsigtet indsats for bedre vandmiljø i regeringsgrundlaget har regeringen nedsat et udvalg med deltagelse af Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet under Finansministeriet. Til brug for udvalgets arbejde er det aftalt, at Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugs- Forskning og Fødevareøkonomisk Institut udarbejder følgende faglige notater: Baseline 2015 Mulige virkemidler, deres anvendelighed og indbyrdes synergi Scenarieberegninger Beskrivelse af cost-effektiveness-metoden Beskrivelse af cost-benefit-metoden Mulige økonomiske konsekvenser af undtagelsesbestemmelsen. Formålet med nærværende notat Baseline 2015 er at beskrive den forventede miljøtilstand i vandløb, søer og kystnære marine områder i 2015, hvori indgår effekten af allerede besluttede tiltag. Hermed er det muligt at kvantificere afstanden til målet i forhold til opfyldelse af VRD. Notatet er udarbejdet af Torben Moth Iversen, Jens Skriver, Martin Søndergård og Anders Windelin, Danmarks Miljøundersøgelser og C.D. Børgesen, Danmarks Jordbrugsforskning Notatet behandler de tre typer overfladevand hver for sig og udgør grundlaget for notaterne vedr. Scenarieberegninger og Mulige økonomiske konsekvenser af undtagelsesbestemmelserne. 2. Vandløb Overordnet metode Baseline 2015 for vandløb er baseret på en fremskrivning af den nuværende miljøtilstand målt som DVFI (Dansk VandløbsFauna Indeks). DVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste (Miljøstyrelsen 1998). Analysen skal tages med det forbehold, at den er foretaget udfra kun en indikator. Det er i VRD forudsat, at flere indikatorer, som f.eks. fisk og 1
2 vandplanter, skal anvendes. Det må forventes, at færre vandløbsstrækninger som konsekvens heraf vil opfylde målsætningen. Den nuværende miljøtilstand Udgangspunktet for analysen er de ca km vandløb, der i dag er målsatte. Det er endnu ikke besluttet, hvilke vandløb der skal målsættes i henhold til VRD, og dermed leve op til kravet om mindst en god økologisk tilstand. I tabel 1 er vist den nuværende miljøtilstand, dvs. hvor mange km vandløb der har en given DVFIværdi. Det fremgår, at hele DVFI spektret er repræsenteret, men med hovedvægt på DVFI 4 og 5 med henholdsvis 40% og 30% af vandløbene. Det fremgår også, at DVFI generelt er højere i de store vandløb end i de små vandløb. Tabel 1. Tilstanden i danske vandløb i Vandløbsstørrelsen er angivet som bredden i meter. Tallene i tabellen er vandløbslængden (km) i hver størrelsesgruppe og DVFI-klasse, og er baseret på overvågningsdata fra 1050 målestationer (Skriver 2003). Antal km vandløb pr. DVFI enhed og vandløbsstørrelsesgruppe Hele landet > 8 m til 8 m < 2 m I alt % målsatte vandløb I tabel 2 er vist den nuværende miljøtilstand fordelt på landsdele. Det fremgår, at der er store regionale forskelle. DVFI er generelt lavere på Sjælland/Lolland/Falster end i resten af landet. Dette mønster afspejler både forskellige naturgivne forhold som vandføring og faldforhold, og graden af påvirkninger. Tabel 2. Tilstanden i danske vandløb i 2002 fordelt på landsdele. Vandløbsstørrelsen er angivet som bredden i meter. Tallene i tabellen er vandløbslængden (km) i hver størrelsesgruppe og faunaklasse, og er baseret på overvågningsdata fra 1050 målestationer (Skriver 2003). Antal km vandløb pr. DVFI enhed og vandløbsstørrelsesgruppe Jylland > 8 m til 8 m < 2 m Fyn > 8 m til 8 m < 2 m Sjælland, Lolland og Falster > 8 m til 8 m < 2 m Bornholm > 8 m til 8 m < 2 m
3 Miljøtilstanden 2015 I tabel 3 er vist en fremskrivning af miljøtilstanden i form af DVFI i de danske vandløb til 2015, og i Tabel 4 er vist den skønnede fordeling på landsdele. Der skal knyttes følgende kommentarer til den forventede effekt af de vigtigste besluttede virkemidler: Tabel 3. Den skønnede forventede miljøtilstand i 2015 efter indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse, gennemførelse af VMP II og III vådområdeprojekter og udlægning af dyrkningsfri randzoner. Antal km vandløb pr. DVFI enhed og vandløbsstørrelsesgruppe Hele landet > 8 m til 8 m < 2 m I alt % målsatte vandløb Tabel 4. Den skønnede forventede miljøtilstand fordelt på landsdele efter indsats overfor spredt bebyggelse, gennemførelse af VMP II og III vådområdeprojekter og udlægning af dyrkningsfri randzoner Total Jylland > 8 m til 8 m < 2 m Fyn > 8 m til 8 m < 2 m Sjælland, Lolland og Falster > 8 m til 8 m < 2 m Bornholm > 8 m til 8 m < 2 m Total Indsats mod spildevand fra spredt bebyggelse Der vil blive foretaget indgreb i spildevandsforholdene fra ca ejendomme i det åbne land frem til og med 2015 (Miljøstyrelsen 2005). Effekten af indgrebene er at spildevandet ikke længere ledes urenset til overfladevand, men nedsives eller renses biologisk i sandfilter eller lignende. Indsatsen vil primært slå igennem i de små vandløb, hvor fortyndingen af spildevandet er mindst. Derudover vil effekten være størst i vandløb med gode fysiske forhold, dvs. vandløb hvor det er spildevandet, der er årsag til en dårlig miljøtilstand. Skønsmæssigt vurderes det, at i størrelsesordenen km små eller mellemstore vandløb vil få en forbedret DVFI-klasse som følge af indgrebet, og heraf vurderes en betydelig del at skifte fra DVFI=4 til DVFI=5. De store vandløb forventes ikke at få en påviselig ændring i DVFI. 3
4 2. Forbedring af de fysiske forhold Etablering af VMP II og III-vådområder, som omfatter vandløb, kan medvirke til at forbedre vandløbenes fysiske forhold og dermed eventuelt faunaklassen. Etablering af dyrkningsfrie randzoner kan medvirke til at reducere udskridninger og erosion og dermed forbedre vandløbs fysiske forhold. I små vandløb kan de fysiske forhold ændres så meget, at dette påvirker DVFI-klassen i gunstig retning. Udfra en række antagelser vedr. omfanget af de to tiltag, deres geografiske placering og tiltagenes langsigtede effekter vurderes det med stor usikkerhed, at i størrelsesordenen 200 km primært små vandløb vil ændre faunaklasse i positiv retning. Ophør eller reduktion af grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse forbedrer de fysiske forhold i vandløb og dermed potentielt faunaklassen. Samtidig påvirkes afvandingen og dermed dyrkningsinteresserne i de vandløbsnære arealer negativt. Vandløbsrestaurering anvendes til aktivt at fremskynde forbedrede fysiske forhold i vandløb. I nogle vandløb vil ophør af grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse efter en årrække alligevel medføre forbedrede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering benyttes dog også til at skabe bedre fysiske forhold i vandløb, hvor de ikke vil komme af sig selv. Det har ikke været muligt at kvantificere effekten af en fremtidig ændring i vandløbsvedligeholdelse og den fremtidige vandløbsrestaurering. Sammenfattende fremgår det af tabel 3, at der forventes en vis forbedring af miljøtilstanden målt som DVFI i 2015 i forhold til nu. Forbedringerne sker især i de små og mellemstore vandløb, og forbedringerne er størst på Sjælland, Lolland og Falster (Tabel 4). Det skal understreges, at fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, ikke mindst på fordelingen på landsdele, som især er knyttet til implementeringen af de besluttede tiltag. 3. Søer Overordnet metode Baselline 2015 for søer er baseret på en fremskrivning af den nuværende miljøtilstand målt som den årlige gennemsnitskoncentration af fosfor (mg P/l). Der er en overordnet sammenhæng mellem fosforkoncentration og en række biologiske kvalitetselementer i søer. Den nuværende miljøtilstand nationalt Udgangspunktet for analysen er data fra 27 målsatte søer i det nationale overvågningsprogram vedr. søkvalitet og P-tilførsel fordelt på kilder. En oversigt over de 27 søer og deres oplandskarakteristik kan ses i Søndergaard et al. (2003). De 27 søer omfatter relativt mange store og dermed generelt lidt mindre næringsrige søer, og de er derfor ikke helt repræsentative for tilstanden i danske søer generelt (Lauridsen et al. 2005). I Fig. 1 er vist den nuværende målte søkoncentration som funktion af den ligevægtskoncentration, der vil være, når der er opnået ligevægt med den nuværende belastning i form af indløbskoncentrationen. Ligevægtskoncentration (P sø, µg P/l) er beregnet som P sø = P ind /(1 + tw -0,5 ), hvor P ind er den gennemsnitlige indløbskoncentration og tw vandet opholdstid (i år). 4
5 300 Målt total-p (µg P/l) Den beregnede ligevægtskoncentration Ligevægts total-p (µg P/l) Figur 1. Den nuværende målte årsmiddelkoncentration af TP ( ) i forhold til den beregnede ligevægtskoncentration ved den nuværende P-tilførsel til 27 danske søer. Det fremgår af Fig. 1, at nogle søer med relativt lave P-koncentrationer allerede er i ligevægt., dvs. ligger på stregen. Det ses også, at den nuværende søkoncentration i mange søer er langt fra ligevægt. Det skyldes bl.a. frigivelse af P fra ophobet P på søbunden fra tidligere udledning af spildevand. Forsinkelsen kan i nogle søer være år, dvs. den fulde effekt af tiltag der er gennemført i dag, vil ikke i alle tilfælde kunne ses fuldt ud i Det foreliggende datagrundlag er for spinkelt til at foretage en regional analyse. Miljøtilstanden 2015 nationalt I figur 2 er vist en fremskrivning af miljøtilstanden i form af en ligevægtskoncentration af P i søvandet ved P-belastningen i 2015 som følge af allerede besluttede tiltag for at nedbringe fosfortilførslen. Fremskrivningen i figur 2 er alene baseret på den besluttede reduktion i P-tilførslen fra spredt bebyggelse til søer på 90% (Miljøstyrelsen 2004). I VMP III er det besluttet, at landbrugets P-overskud skal halveres inden 2015, og at der skal etableres ha randzoner ved frivillig omlægning af brakarealer. Randzoner vil reducere P-tilførslen til vandmiljøet med i størrelsesordenen 20 t P/år. En halvering af P-overskuddet i landbruget vil ikke reducere P-tilførslen til vandmiljøet, men vil alt andet lige på sigt medføre en stigning. Stigningen vil dog være mindre end hvis P-overskuddet ikke var blevet halveret. Det er ikke muligt at kvantificere effekten af et fortsat P-overskud på tilførslen til vandmiljøet. Vi har derfor i det følgende valgt at sætte den samlede effekt af de to tiltag til 0. Som det fremgår vil fremskrivningen for de fleste søer betyde reduktioner i søkoncentrationen på op til g P/l, medens andre søer ikke eller næsten ikke vil blive påvirket. Fremskrivningen er behæftet med betydelig usikkerhed, som bl.a. er knyttet til den landbrugsmæssige udvikling i de konkrete søoplande. 5
6 Fremskreven total-p ligevægtskoncentration (µg P/l) nuværende ligevægtskoncentration fremskrevet ligevægtskoncentration Nuværende total-p ligevægtskoncentration (µg P/l) Figur 2. Ligevægtskoncentrationen af P i søvand i 27 danske søer efter en 90% reduktion i tilførslen fra spredt bebyggelse set i forhold til ligevægtskoncentratioen ved den nuværende P-tilførsel. 4. Kystnære marine områder Overordnet metode Kvælstof er den væsentligste påvirkningsfaktor i marine områder, og der er en overordnet sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen og en række biologiske kvalitetselementer (Dahl et al. 2005). I et givet kystnært område er kvælstofkoncentrationen bl.a. styret af den landbaserede tilførsel og opblandingen fra de mere åbne farvande (Ærtebjerg et al. 2004). I en del fjorde og kystnære områder er fosfor også væsentlig, især om foråret. Hovedparten af næringsstofferne tilføres det marine miljø i vinterhalvåret. Den nuværende tilstand er illustreret ved vinterkoncentrationerne af kvælstof i det marine miljø i vinteren 2003 (Fig. 3) (Andersen (red.) 2005). Det fremgår, at der er meget stor forskel på koncentrationen i de forskellige dele af de danske farvande, og kvælstofkoncentrationerne generelt er højest i områder, hvor der tilføres meget ferskvand med vandløb. 6
7 Uorganisk kvælstof (µg pr. liter) Mindre end Mere end Figur 3. Indholdet af kvælstof i de danske farvande om vinteren illustreret med gennemsnitsværdier af målinger i januar-februar Udgangspunktet for analysen er de ni farvandsområder (Fig. 4) og deres landbaserede tilførsel af kvælstof fra deres oplande. Den landbaserede kvælstoftilførsel stammer først og fremmest fra nitratudvaskning fra de dyrkede arealers rodzone. Transporten fra rodzonen via grundvand og vandløb til det marine miljø er geologisk betinget. Det betyder, at der i nogle egne af Danmark er en forsinkelse fra en reduktion i rodzoneudvaskningen til effekten på tilførslen til det marine miljø. Formålet med analysen er at estimere den landbaserede N-tilførsel til de ni danske farvandsafsnit ved ligevægt med N-tilførslen 2015 til vandmiljøet. 7
8 Figur 4. De 9 oplande til de danske 1. ordens farvandsområder. 8
9 Den landbaserede N-tilførsel til 1. ordens farvandsområder Den landbaserede N-tilførsel til et farvandsområde består dels af tilførslen med vandløb fra oplandet og dels af direkte udledninger fra punktkilder som rensningsanlæg og havbrug. De direkte udledninger opgøres særskilt. Vandløbstilførslen består dels af en målt N-tilførsel fra en del af oplandet og dels af en modelberegnet N-tilførsel fra resten af oplandet, hvor det ikke har været muligt at måle. Den målte N-tilførsel beregnes udfra sammenhørende målinger af vandføring (l/sek.) og N- koncentration (mg N/l). Den modelberegnede N-tilførsel fra de umålte oplande estimeres bl.a. udfra jordbundsforhold, hydrologi og dyrkningsforhold. Jo større andel af oplandet, der er umålt, des større er usikkerheden. Udfra den samlede estimerede N-tilførsel med vandløb og kendskab til andelen af udyrkede arealer, punktkilder m.v. i oplandet kan man ved hjælp af kildeopsplitning estimere hvor meget af vandløbstransporten, der stammer fra udledning fra punktkilder (f.eks. rensningsanlæg og dambrug) til ferskvand, og hvor meget der stammer fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer). I tabel 5 og 6 er vist den samlede landbaserede N-tilførsel til de ni 1. ordens farvandsområder i og I tabellerne er også angivet vandløbenes vandføring, som er afgørende for udledningen af N fra diffuse kilder. Man kan således ikke meningsfuldt sammenligne N-tilførslen fra diffuse kilder i de to perioder, uden at tage højde for forskelle i vandføring. Tabel 5. Den landbaserede N-tilførsel til 1. ordens farvandsområder opdelt på tilførsler via vandløb og direkte udledninger. Vandløbstilførslerne er opdelt på diffuse kilder og punktkilder. Vandløbstilførsel Direkte tilførsel Total landbaseret tilførsel Vandafstrømning 10 9 m 3 Diffuse kilder 1000 t N Punktkilder 1000 t N Punktkilder 1000 t N 1000 t 1. Nordsøen ,81 20,14 2. Skagerrak ,78 2,96 3. Kattegat ,48 30,14 4. Nordlige Bælthav ,57 7,16 5. Lillebælt ,97 9,44 6. Storebælt ,49 12,14 7. Øresund ,35 8,57 8. Sydlige Bælthav ,11 0,89 9. Bornholm ,42 2, ,98 94,15 9
10 Tabel 6. Den landbaserede N-tilførsel til 1. ordens farvandsområder opdelt på tilførsler via vandløb og direkte udledninger. Vandløbstilførslerne er opdelt på diffuse kilder og punktkilder. Vandløbstilførsler Vandafstrømning 10 9 m 3 Diffuse kilder 1000 t N Punktkilder 1000 t N Direkte tilførsler Samlede tilførsler Punktkilder 1000 t N 1000 t N 1. Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Bornholm Fremskrivning af punktkildetilførslen til 2015 Fremskrivningen af N-tilførslen fra punktkilder fremgår af tabel 7 og er foretaget af Miljøstyrelsen. Udgangspunktet for tabellen er alene de besluttede tiltag vedrørende spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Det fremgår, at N-tilførslen fra til 2015 skønnes at blive reduceret med ca. 200 t N/år i punktkilder til ferskvand. Reduktionen i de direkte punktkilder vurderes at være helt ubetydelig. Tabel 7. Fremskrivning af udledninger fra punktkilder til ferskvand og marine områder fra til 2015 (udarbejdet af Miljøstyrelsen) Farvandsområde Punktkilder ferskvand t N Punktkilder ferskvand 1.000t N 1. Nordsøen 1,41 1,39 2. Skagerrak 0,09 0,09 3. Kattegat 1,43 1,38 4. Nordlige Bælthav 0,45 0,42 5. Lillebælt 0,40 0,38 6. Storebælt 0,50 0,44 7. Øresund 0,24 0,23 8. Sydlige Bælthav 0,04 0,04 9. Bornholm 0,09 0,08 4,65 4,45 Fremskrivning af N-tilførslen fra diffuse kilder til 2015 N-tilførslen fra diffuse kilder er defineret som udvaskningen fra rodzonen (1 meters dybde) og omfatter både dyrkede og udyrkede arealer. De modelberegnede udvaskninger fra rodzonen blev for 1985 og 2002 gennemført i forbindelse med VMPII slutevalueringen (Børgesen og Grant 2003). Beregningerne er gennemført med to modeller SKEP/Daisy (Børgesen og Heidmann. 2002) og NLES3 (Kristensen et al. 2003). Beregningerne er gennemført på kommune niveau således at der er lavet en separat beregning for sædskifter med tilhørende gødningsplaner på fire bedriftstyper: svinebrug, kvægbrug, blandet brug og planteavlsbrug. Beregningerne er gennemført med to sandjorde (JB1 og JB3 jord, (vandet og uvandet)) og to lerjorde (JB4 og JB6 jord uvandet). Resultaterne for hver af kombinationerne af bedriftstype og jordtype er vægtet i forhold til jordbundsforholdene i den enkelte kommune. Sædskifterne og gødningsplaner fra 1985 baseres på både arealanvendelse og forbrug af handelsgødning opgjort på amtsniveau kombineret med dyretæl- 10
11 ling på kommuneniveau. Husdyrgødningsmængden beregnes ud fra antallet af dyreenheder i kommunen. For 2002 baseres arealanvendelse og gødningsforbrug på kommunedata. Der er større usikkerhed på kommuneberegningerne for 1985 end for Kommuneresultaterne er summeret for hvert af de 9 1. ordens kystområder i Danmark. Der er i denne beregning gjort en række antagelser der øger usikkerheden: Der er antaget at den del af kommunen der afvander til ét kystområde består af samme andel dyrket areal (landbrugs areal) i forhold til øvrige arealer i kommunen( by, veje, skove, naturarealer m.fl. ), som gældende for hele kommunen. Der antages samme jordtypefordeling i områder der afvander til ét kystområde, som gældende for hele kommunen. Der antages samme fordeling af bedrifter (bedriftstyper og gødningsanvendelse) i områder der afvander til ét kystområde, som gældende for hele kommunen. Kommuneresultaterne er skaleret til gennemsnitsresultaterne for 1985 og 2002 i Grant et al. (2003). Her indgår ud over landsberegninger også NLES3 modelberegninger for NOVANA områderne. Skaleringen er gennemført med en konstant faktor. Der er i beregningerne antaget en udvaskning for udyrkede arealer på 12 kg N/ha. Af tabel 8 fremgår den modelberegnede N-udvaskning fra rodzonen i 1985 og 2002 ved normalklima. For perioden er der beregnet en reduktion på knap 40%. Tabel 8. Modelberegnet N-udvaskning fra rodzonen 1985 og 2002 i oplandene til de 9 1. ordens farvandsafsnit og estimeret N- udvaskning ordens farvandsoplande Areal Samlet N-udvaskning (1.000 t N/år) km , , , , , , , , , Hele landet 42, Fra 2002 til 2003 vurderede Grant et al. (2003) en yderligere reduktion på 3,6 %, og af den politiske aftale om Vandmiljøplan III fremgår, at N-tilførslen til vandmiljøet skal reduceres med 13 % inden 2015 i forhold til niveauet i Til grund for dette reduktionsmål ligger en prognose for udviklingen i landbruget, herunder husdyrproduktionen, udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut. Der forventes ingen særskilte effekter af den individuelle regulering af landbrug. Udvaskningen fra de dyrkede arealer i 2015 er derfor beregnet ved at reducere udvaskningen i 2002 med 16,1 % (Tabel 8). For udyrkede arealer er udvaskningen forudsat ens i 2002 og Det er antaget, at den procentvise reduktion er ens på hele det dyrkede areal. Sammenhængen mellem rodzoneudvaskning og vandløbstransport I tabel 9 er foretaget en sammenligning af reduktionen i rodzoneudvaskningen med ændringen i den vandføringskorrigerede N-koncentration fra diffus belastning i vandløb. 11
12 Tabel 9. Ændringer i udvaskningen fra rodzonen i oplandene til de 9 1. ordens farvandsområder sammenholdt med ændringer i de vandføringskorrigerede gennemsnitskoncentrationer af kvælstof i vandløb. Farvandsområde Areal km 2 % målt opland Ændring i rodzoneud. % Ændring i N-konc. % 1. Nordsøen 10, Skagerrak 1, Kattegat 15, Nordlige Bælthav 3, Lillebælt 3, Storebælt 5, Øresund 1, Sydlige Bælthav 0, Bornholm 1, Ændringen i den modelberegnede udvaskning er 32-50% for oplandene til de 9 1. ordens farvandsområder. Tilsvarende er ændringerne i de vandføringskorrigerede N-koncentrationer 24-53%. Usikkerheden på N-koncentrationerne er størst i små oplande med en stor andel af umålte arealer. Udfra en vurdering af at data fra oplandene 1 og 3 er de mest sikre, er de øvrige oplande, primært i Østdanmark, beregnet under ét (tabel 10). Det fremgår af tabellen, at i oplandene ( ) set under ét er ændringen i rodzoneudvaskning og ændringen i N-koncentration, begge ca. 40%. Den diffust betingede vandløbstransport i afspejler derfor sandsynligvis ændringerne i landbruget frem til Derimod er der for oplandene til farvandsområderne 1 og 3 langt fra en ligevægt, hvilket formentlig afspejler de hydrogeologiske forhold. Tabel 10. Ændringer i udvaskningen fra rodzonen i oplandene i 1. ordens farvandsområderne 1, 3 og ( ) sammenholdt med ændringer i de vandføringskorrigerede gennemsnitskoncentrationer der hidrører fra diffuse kilder Farvandsområde Areal km 2 % målt opland Ændring i rodzoneud. % Ændring i N-konc. % 1 10, , , Fremskrivning af den landbaserede N-tilførsel til det marine miljø ved N-belastningen 2015 Det er valgt at fremskrive den landbaserede N-tilførsel til ligevægt med N-belastningen i Det betyder, at i de østdanske oplande vil der i 2015 være en ligevægt mellem N-belastning og vandløbstransport, medens der i oplandene til farvandsområderne 1 og 3 vil gå en årrække efter 2015 før ligevægten indtræder. Fremskrivningen er foretaget på følgende måde: spildevandstilførslen til ferskvand er korrigeret for effekten af indsatsen overfor ejendomme i det åbne land den diffust betingede vandløbstransport i oplandene til farvandsområderne 1 og 3 er korrigeret til ligevægt med ændringen i rodzoneudvaskningen og fratrukket effekten af tiltag i (16,1%) den diffust betingede vandløbstransport i oplandene til farvandsområderne 2 og 4-9 er alene fratrukket effekten af tiltag i (16,1%). Det fremgår af tabel 11, at den landbaserede N-tilførsel til det marine miljø, som er i ligevægt med den forventede N-belastning 2015 udgør i størrelsesordenen t N i et normalår. Det fremgår også, at spildevand udgør ca. 13% af den landbaserede tilførsel i et normalår. 12
13 Der vil være betydelige år til år variationer, som vil påvirke det marine miljø. Hertil kommer effekten af klimaændringer. Tabel 11. Fremskrivning af den landbaserede N-tilførsel til de 9 1. ordens farvandsområder til N-belastningen i Vandafstrømning tager udgangspunkt i et normalår. Farvandsområde Kg N/ha/år Vandafstrømning 10 9 m 3 diffuse kilder Vandløbstilførsel punktkilder Direkte tilførsel Totalt landbaseret tilførsel t N 1. Nordsøen 10,1 4,91 11,35 1,39 0,15 12,89 2. Skagerrak 13,7 0,34 1,37 0,09 0,05 1,51 3. Kattegat 10,3 4,99 19,65 1,38 0,64 21,67 4. Nordlige Bælthav 15,5 0,87 4,06 0,42 0,32 4,80 5. Lillebælt 15,5 1,14 4,56 0,38 0,34 5,28 6. Storebælt 14,6 1,25 6,91 0,44 0,51 7,86 7. Øresund 13,3 0,31 1,05 0,23 0,98 2,26 8. Sydlige Bælthav 16,5 0,08 0,61 0,04 0,01 0,66 9. Bornholm 11,5 0,24 1,24 0,08 0,06 1, ,13 50,80 4,45 3,06 58,31 Referencer Andersen, J.M. (red.) Vandmiljøindsatsen. Miljøbiblioteket nr. 9, Hovedland. 152 pp. Børgesen, C.D. & Grant, R., Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II - slutevaluering. Vandmiljøplan II - modelberegning af kvælstofudvaskning på landsplan, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. phpe3.tmp.pdf. 22 pp. Børgesen, C.D. & Heidmann, T., Landsberegninger af kvælstofudvaskningen fra landbruget med SKEP/DAISY og SIM IIIB modellerne. DJF rapport - Markbrug 62, 61 pp. Dahl, Karsten, Andersen, Jesper H., Riemann, Bo, Carstensen, Jacob, Christiansen, Trine, Krause- Jensen, Dorte, Josefson, Alf B., Larsen, Martin M., Petersen, Jens Kjerulf, Rasmussen, Michael Bo & Strand, Jakob (2005). Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande. Typeinddeling, udvalgte indikatorer og eksempler på klassifikation. Faglig rapport fra DMU, nr Grant, R. & Waagepetersen, J., Vandmiljøplan II - slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. ISBN , 32 pp. Kristensen, K., Jørgensen, U. & Grant, R., Genberegning af modellen N-LES. 12 pp. Baggrundsnotat til Grant, R og Waagepetersen, J. Vandmiljøplan II - slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. ISBN: rapporter/vmpii/genberegning_af_modellen_nles.pdf Lauridsen, T.L., Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Strzelczak, A. & Sortkjær, L Søer Faglig rapport fra DMU nr. 553, 62 pp. Miljøstyrelsen Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 42 pp. Miljøstyrelsen
14 Miljøstyrelsen Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9. Skriver, J Biologisk vandløbskvalitet. I: Bøgestrand, J. (ed.). Vandløb NOVA Faglig rapport fra DMU nr Søndergaard, M., Jensen, J.P., Liboriussen, L. & Nielsen, K., Danske søer - fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger VMP III, Fase II Faglig rapport nr. 480 fra DMU, 36 pp. Ærtebjerg, G. & Andersen, J.H. (red.), Bendtsen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllöf, I., Ellermann, T., Fossing, H., Greve, T.M., Gustafsson, K., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M, Markager, S., Nielsen, T.G., Ovesen, N.B., Petersen, J.K., Riemann, B., Risgaard-Petersen, N., Ambelas Skjøth, C., Stedmon, C., Strand, J., Nielsen, S.P., Jensen, J.B & Madsen, H.B (2004). Marine områder Miljøtilstand og udvikling. NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. 121 s. Faglig rapport fra DMU, nr
Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereFagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Juni 2007
Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Juni 2007 Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Finansministeriet
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereBilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.
Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Indhold: 1 BAGGRUND OG OMFANG 1 2 BESKRIVELSE AF BELASTNINGSOPGØRELSER 2 2.1 NUVÆRENDE BELASTNING 2 2.1.1 Niveau 1 opgørelse
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereN-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereVANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereKvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereForureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor
Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 Jens Bøgestrand, redaktør DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereGenberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II
Danmarks Miljøundersøgelser November 2002 Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Ruth Grant Baggrund I december 2000 udgav Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser to rapporter,
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs merePerspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb
Perspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb Den nye Vandmiljøplan III (VMP III) blev vedtaget af Folketinget i april 24, og senest har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdet et bud på de fremtidige
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2009
VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand
Læs mere