Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012"

Transkript

1 UDKAST pr kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling samt reformer 2) Vurdering af gap mellem strukturel og faktisk arbejdsstyrke i udgangspunktet. I notatet beskrives i afsnit 1 fremskrivningen foretaget af DREAM-gruppen af udviklingen i arbejdsstyrke samt antallet af på forskellige offentlige ydelser. Betydningen af enkelte af forudsætningerne bag fremskrivningen illustreres sidst i afsnit 1. DREAM s fremskrivning er baseret på den ventede demografiske udvikling og kan derfor opfattes som en fremskrivning af den strukturelle udvikling. I afsnit 2 redegøres for fremskrivningen af strukturel og faktisk arbejdsstyrke i SMEC, hvor DREAMfremskrivningen er et centralt input. Frem til 22 ventes arbejdsstyrken at stige med ca. 5. flere end lagt til grund for Konvergensprogram 212 (Udfordringsforløbet). I notatet illustreres betydningen af enkelte, udvalgte forskelle i forudsætningerne bag de to fremskrivninger, men der foretages ikke en egentlig sammenligning af de to fremskrivninger i notatet. 1. Socioøkonomisk udvikling 28-2 (DREAM-fremskrivning) 1.1. Grundlæggende forudsætninger for fremskrivningen Nedenfor redegøres kort for de mest centrale bidrag til forklaring af den socioøkonomiske udvikling i perioden i DØR s F12 DREAM fremskrivning. Fremskrivningen er baseret på Befolkningsfremskrivning 212 og information om tilknytning til uddannelsessystemet og højst fuldførte uddannelse til og med oktober 21. n:\rapport\f12\kap1\udkast\arbejdsstyrkef12.doc

2 Befolkningens socioøkonomiske tilknytningsforhold fastlægges ud fra fordelingen givet af RAS nov. 27. Fremskrivningen tager udgangspunkt i år 28, der er basisår i DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning fra Dermed er 29 og 21 fremskrevne år baseret på den socioøkonomiske tilknytning i nov. 27. I fremskrivningen er dermed ikke korrigeret for ændringer i befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ændret sammensætning på køn, alder og oprindelse, som disse er givet fra RAS nov. 28 og 29. Udgangsniveauet for arbejdsstyrken konjunkturrenses og er fastlagt ved en simpel ekstrapolation af udviklingen i de uddannelses- og kønsfordelte erhvervsfrekvenser fra RAS frekvenserne fra nov. 27 skaleres til det strukturelle niveau for arbejdsstyrken, hvilket overordnet bevarer det indbyrdes forhold mellem fordelingen på køn, alder og oprindelse. Antallet af fordelt på demografiske karakteristika, socioøkonomisk status og højst fuldførte uddannelse bestemmes grundlæggende som produktet af uddannelsesfordelte deltagelsesfrekvenser og befolkningens fordeling på højst fuldførte uddannelse, dog med den restriktion, at der udelukkende indregnes 1/3 af det fulde gennemslag på arbejdsstyrken 3. Gennemslaget af uddannelse på arbejdsstyrken måles som forskellen mellem et forløb med fuldt gennemslag og et forløb, hvor der er fremskrevet med ikke uddannelsesfordelte erhvervsfrekvenser. Gennemslaget fra uddannelse er i DØR F12 medtaget fra og med 29. For henholdsvis studerende og efterlønsmodtagere anvendes en tilgang, der ikke er baseret på uddannelsesfordelte deltagelsesfrekvenser. DREAM fastlægger historisk antallet af studerende som antallet af igangværende iht. Danmarks Statistiks uddannelsesregister "Befolkningens uddannelse". Fremadrettet benyttes resultatet fra DREAMs uddannelsesfremskrivning. 4 Når antallet af studerende øges, modkorrigeres i de øvrige socioøkonomiske grupper, så der bevares overensstemmelse med den samlede befolkning. Nedskrivning af den øvrige socioøkonomiske deltagelse sker proportionalt 1 DREAM (211): Langsigtet økonomisk fremskrivning 211. DREAM rapport, september For en nærmere beskrivelse se Hansen, Jonas Z. og Hansen, Marianne F. (211): Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Socioøkonomisk fremskrivning 211. DREAM rapport, september Antagelsen om reduceret gennemslag af uddannelse er i overensstemmelse med Søgaard, Jakob. E. (211): Sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse. Finansministeriet arbejdspapir 24/211. Der indregnes ikke en effekt af uddannelse på arbejdskraftsproduktiviteten. 4 For en nærmere beskrivelse af DREAMs uddannelsesfremskrivning se Rasmussen, Niels Erik K. (212): Uddannelsesfremskrivning 211. DREAM rapport, marts

3 under hensyntagen til køn, alder, oprindelse og højst fuldførte uddannelse, men uafhængigt af niveauet for den uddannelse, der påbegyndes. For antallet af efterlønsmodtagere benyttes til og med 21 ændringen siden 28 i antallet af helårs efterlønnere fra ADAM. 5 Efterfølgende bestemmes det fremtidige antal efterlønnere baseret på skøn for udviklingen i frafald, tilmelding og udnyttelse af ordningen. 6 I fremskrivningen er indlagt vedtaget arbejdsmarkedspolitik pr. september 211. I DØR F12 er herudover modelleret fremrykning af forøgelse af tilbagetrækningsalderen og forkortelse af efterlønsperioden som dette er fastlagt i Reformpakken 22. Ved forøgelse af folkepensionsalderen og afkortet efterlønsperiode er det nødvendigt at vurdere, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret ændrer sig, når nogle generationer ikke længere har mulighed for tidlig tilbagetrækning via efterlønsordningen, og folkepensionsalderen er øget. Dette gøres med udgangspunkt i den kendte aldersfordeling for hver generation, og fremgangsmåden anvender de samme værktøjer, som benyttes i DREAMs grundforløb til korrektion for Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Hvis det vurderes, at en tendens er absolut aldersbetinget, anvendes en ekstrapolator, som viderefører den observerede tendens fra umiddelbart før efterlønsaldrene til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene og i de alderstrin, som den øgede folkepensionsalder giver på arbejdsmarkedet. For alle øvrige statusgrupper anvendes en såkaldt elastik, som strækker en observeret adfærd til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene og i de alderstrin, som den øgede folkepensionsalder giver på arbejdsmarkedet Ændringer fra Demografi Befolkningsudviklingen frem mod 22 tilsiger i følge Befolkningsfremskrivning 212 en stigning i den samlede befolkning relativt til 28 på ca Ændringen er sammensat af et fald i befolkningen i alderen år på ca. 67. og en stigning i befolkningen i de øvrige aldersgrupper på ca. 385., heraf 3. i aldersgruppen 65+ år, jf. Figur 1a. Tendenserne var de samme i Befolkningsfremskrivning 211, men udviklingen fra gav anledning til en befolkning, der var ca. 5 Udvikling i antal efterlønnere er ikke opdateret siden foråret Jf. Hansen, Jonas Z., Schultz, Esben A. og Kirk, Jens S. (211): Antallet af efterlønsmodtagere fremover - Fremskrivning baseret på tilmelding til, frafald fra og udnyttelse af efterlønsordningen. DREAM arbejdspapir, juni

4 35. mindre i 22. Aldersgrupperne repræsenterende den største del af forklaringen udgøres af den potentielle kernearbejdsstyrke, dvs. de årige og årige, hvor ændringen relativt til 22 er øget med ca. 22. i Befolkningsfremskrivning 212 ift. Befolkningsfremskrivning 211. Dette skal tilskrives, at opjusteringen af indvandringsniveauet mellem Befolkningsfremskrivning 211 og 212 netop påvirker disse aldersgrupper. Antallet af i alderen 65+ år er i 22 øget med ca. 13., primært som følge af en opjustering af restlevetiden i forhold til Befolkningsfremskrivning 211. Figur 1. Ændring i den samlede befolkning i alderen 17+ år frem mod 22 a) Befolkningsfremskrivning 212 b) Befolkningsfremskrivning år år 6-64 år år 76+ år I alt år år 6-64 år år 76+ år I alt Anm.: Datering er medio. 211 er således sidste rene historiske år i a) med 21 er sidste rene historiske år i b) Kilde: Befolkningsfremskrivning 212 og Befolkningsfremskrivning 211. Effekten på arbejdsstyrken som følge af skift i befolkningsfremskrivningen omtales nedenfor under afsnittet omhandlende følsomhedsberegninger Arbejdsstyrken ekskl. studerende og studerende i arbejdsstyrken Den samlede arbejdsstyrke øges med ca frem mod 22. Ud af den samlede stigning skal godt 6. tilskrives en stigning i antallet af studerende i arbejdsstyrken, hvoraf ca. 75 pct. er i alderen år, jf. Figur 2b. Udviklingen i arbejdsstyrken fraregnet studerende er stort set forklaret ved ændringen i antallet af 6-64-årige i arbejdsstyrken, jf. Figur 2a. Specielt er ændringen i deltagelsen for denne aldersgruppe efter starttidspunktet for forøgelse af tilbagetrækningsalderen stort set identisk med den samlede ændring frem mod 22. Tilbagetrækningsaftalen trækker dermed for denne aldersgruppe arbejdsstyrken i modsat retning af hvad den demografiske udvikling tilsiger, jf. Figur 1a. Udviklingen i arbejdsstyrken for de

5 årige ses modsat at udgøre en forøgelse af den demografiske tendens, hvilket bevirker et fald i arbejdsstyrken på ca. 65. frem mod 22. Dette skal i en hvis udstrækning tilskrives en forskydning i oprindelsessammensætningen i retning mod en højere andel af indvandrere, der typisk har en lavere erhvervsdeltagelse end den resterende befolkning. Fra falder andelen af i aldersgruppen med dansk oprindelse fra ca. 9 pct. til 84 pct., mens andelen af vestlige og ikke-vestlige indvandrere stiger med hhv. 1 og 4 procent point i samme periode. Figur 2. Ændring i arbejdsstyrken frem mod 22 a) Arbejdsstyrken ekskl. studerende b) Studerende i arbejdsstyrken år år 6-64 år år 76+ år I alt år år 6-64 år år I alt Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning anvendt til DØR F12. Fra stiger den samlede arbejdsstyrke med ca. 29., hvoraf ca. 2. skal tilskrives udviklingen i antallet af studerende i arbejdsstyrken, der er antaget stigende siden fremskrivningens start. Som nævnt indledningsvist fås det samlede antal studerende fra DSTs uddannelsesdata, men fordelingen inden og uden for arbejdsstyrken er givet fra RAS nov. 27. Fordelingsforholdet er her gennemsnitligt 74/26, således at 74 pct. antages at være tilknyttet arbejdsstyrken. Anvendes alternativt RAS medioficeret over nov. 28 og nov. 29 forskyder fordelingsforholdet sig med næsten 1 pct. point til 65/35. Der er ikke foretaget konjunkturrensning af det samlede antal af studerende. Stigningen i det samlede antal igangværende fra 28 til 21 fra DSTs uddannelsesdata er 19., mens stigningen i antallet af studerende fra RAS nov. 27 til RAS nov. 29 er næsten 25.. I begge tilfælde er udelukkende indregnet i alderen 17 år og opefter. Personer yngre end 17 år kategoriseres i DREAM konsekvent som øvrige uden for arbejdsstyrken

6 Arbejdsstyrken ekskl. studerende stiger fra 28 til 21 med ca. 9., hvilket grundlæggende kan forklares af en stigning i deltagelsen for 6-64-årige. Faldet i deltagelsen for årige ophæver stort set stigningen i de resterende aldersgrupper Gennemsnitlig arbejdstid Overgangen fra arbejdsstyrke til erlagte timer sker under antagelse af dels en strukturel ledighed på 3½ pct. af arbejdsstyrken, dels ved at gange en gennemsnitlig arbejdstid på beskæftigelsen. Figur 3 viser de anvendte tal for gennemsnitlig arbejdstid i 28 for ordinært beskæftigede samt for studerende i arbejdsstyrken, opdelt på køn og alder. Den gennemsnitlige arbejdstid omtrent konstant for ordinært beskæftigende mellem ca år, mens arbejdstiden er lavere for unge, og meget lavere for ældre. En person i kernearbejdsstyrken har dermed ca. samme antal timer om året som 6 over 7 år i arbejdsstyrken. Studerende i arbejdsstyrken har en gennemsnitlig arbejdstid, som er ca. 2/3 af en person på samme alder i ordinær beskæftigelse. Figur 3. Gennemsnitlig arbejdstid, alders- og kønsopdelt Timer pr. år Mænd (ordinært besk.) Kvinder (ordinært besk.) Mænd (studerende) Kvinder (studerende) Alder Kilde: Data er fra 28 og angiver den gennemsnitlige årlige arbejdstid målt i timer. Data er udtrukket fra Lovmodellens 33 procent stikprøve af Lønregistret (hvor arbejdsgivere indberetter medarbejdernes arbejdstid) samt egne beregninger

7 1.2.4 Efterløn og folkepension Antallet af efterlønsmodtagere er bestemt ud fra antagelser om fremtidigt frafald og fremtidig tilmelding og udnyttelse af ordningen. Fra 28 til 22 falder det samlede antal efterlønnere med ca. 84., hvoraf godt 6. skal tilskrives tilbagetrækningsreformen startende i 214. Antallet af efterlønnere i de nuværende efterlønsaldre falder med ca. 11., mens udskydelse af tidligste tilbagetrækningsalder fra og med 219 giver anledning til en stigning på ca. 26. i antallet af ældre end 64 år tilknyttet ordningen. Faldet fra 28 til 21 er ikke opdateret med de seneste ADAM tal, hvilket ville give anledning til en reduktion i faldet i denne periode med ca. 3., der antages i stor udstrækning at skulle tages fra arbejdsstyrken. Figur 4. Ændring i efterlønsmodtagere og folkepensionister uden for arbejdsstyrken frem mod 22 a) Efterløn b) Folkepension år år år 76+ år Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning anvendt til DØR F12. Antallet af folkepensionister i alderen 76 år og opefter øges med stort set det samme som antallet af i den pågældende aldersgruppe, jf. Figur 4b og Figur 1a. For i alderen år er stigningen i antallet af folkepensionister lavere, end hvad demografien tilsiger, også før 219. Dette skyldes, at der i aldersgruppen findes en andel, der deltager i arbejdsstyrken, heraf beskæftigede folkepensionister. Med forøgelse af folkepensionsalderen i 219, falder antallet af folkepensionister med næsten 5. fra Hovedparten, her 26., af de 65-årige antages at overgå til efterløn, mens 1. modtager førtidspension, 8. overgår til arbejdsstyrken og 4. placeres som øvrige uden for arbejdsstyrken

8 1.2.5 Førtidspension Udviklingen i antallet af førtidspensionister uden for arbejdsstyrken er primært forklaret af den demografiske udvikling i antallet af i alderen 6-64 år og af fremrykning af tilbagetrækningsaftalen fra 219 til 214. Antallet af modtagere fremskrives ved anvendelse af konstante uddannelsesfordelte tilknytningsfrekvenser, hvorfor det er befolkningens ændrede sammensætning på demografiske karakteristika og højst fuldførte uddannelse, der driver udviklingen. Der skelnes i modellen ikke mellem tilkendelsesårsag. Fra 28 til 213 falder antallet af førtidspensionister med 3.8, hvilket forklares af et fald i antallet af modtagere i alderen 6-64 år på 4.3 og en stigning i antallet af modtagere i alderen år på ca. 5. Fra og med 214 afstedkommer forøgelsen af efterlønsalderen, at en andel af de, der i fravær af reformen var tilknyttet efterløn, i stedet skønnes at modtage førtidspension. Antallet af førtidspensionister i alderen 6-64 år øges således frem mod 22. Fra og med 219 er ændringen som nævnt i afsnittet omhandlende udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere og folkepensionister primært bestemt af de 65-årige, der i fravær af reformen ville modtage folkepension. Figur 5. Ændring i førtidspensionister uden for arbejdsstyrken frem mod år år 6-64 år år 76+ år I alt Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning anvendt til DØR F

9 1.2.6 Studerende uden for arbejdsstyrken og øvrige uden for arbejdsstyrken Udviklingen i antallet af studerende uden for arbejdsstyrken er kvalitativt det samme som for studerende inden for arbejdsstyrken, jf. Figur 2b og Figur 6a. Det samlede antal studerende uden for arbejdsstyrken øges frem mod 22 med ca. 18. hvoraf de 13. stammer fra aldersgruppen år. Øvrige uden for arbejdsstyrken består her af de socioøkonomiske grupper uden for arbejdsstyrken, der ikke er omtalt ovenfor. Således er gruppen beregnet som befolkningen korrigeret for arbejdsstyrken, førtidspensionister, efterlønnere, folkepensionister og studerende uden for arbejdsstyrken. Figur 6. Ændring i studerende uden for arbejdsstyrken og øvrige uden for arbejdsstyrken frem mod 22 a) Studerende uden arbejdsstyrken b) Øvrige uden for arbejdsstyrken år år 6-64 år år 76+ år I alt år år 6-64 år år 76+ år I alt Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning anvendt til DØR F12. Udviklingen i antallet af øvrige uden for arbejdsstyrken er primært drevet af den demografiske udvikling frem mod 214 og efterfølgende af den omfordeling fra hhv. efterløn og folkepension som tilbagetrækningsaftalen foranlediger. For de årige ses et fald i 213, hvilket skal tilskrives effekten på aktiverede ved forkortelse af dagpengeperioden. Stigningen for aldersgruppen frem mod 22 skal bl.a. tilskrives større tilknytning til barselsorlov, flere kontanthjælpsmodtagere og flere øvrige uden nærmere angivelse. Ændringen i antallet af årige, der betegnes som øvrige, svarer efter 214 kvantitativt til den demografiske udvikling. Ændringen for ældre end 64 år følger af den omfordeling, som tilbagetrækningsaftalen giver anledning til

10 1.3. Følsomhedsberegninger Nedenfor isoleres betydningen af ny befolkningsprognose, uddannelsesgennemslaget og skift i den underliggende socioøkonomiske fordeling Fremskrivning baseret på Befolkningsfremskrivning 211 Anvendes alternativt Befolkningsfremskrivning 211 som udgangspunkt for beregningerne, vil de tidligere omtalte demografiske forskelle mellem denne og Befolkningsfremskrivning 212 foranledige et fald i arbejdsstyrken i år 22 på ca Dette er mindre end halvdelen af den samlede ændring i befolkningen, der som tidligere nævnt er på ca Figur 7. Ændring i arbejdsstyrken frem mod 22 ved skift i befolkningsfremskrivning a) Befolkningsfremskrivning 211 og 212 b) Forskel i ændring siden Befolkningsfremskrivning 212 Befolkningsfremskrivning Effekt af skift i befolkningsfremskrivning Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning anvendt til DØR F12. Med befolkningsfremskrivning 212 er der både flere ældre og flere unge i arbejdsstyrken. Disse grupper har som nævnt lavere gennemsnitlig arbejdstid end kernearbejdsstyrken. Derfor er den gennemsnitlige arbejdstid for alle beskæftigede med befolkningsfremskrivning 212 i stedet for 211 knap ½ time lavere i Betydning af skift i RAS frekvenser Fra og med november 28 (benævnt RAS 29) overgik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik til at anvende eindkomstregisteret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Den socioøkonomiske fordeling, som DØR F12 tager afsæt i, er dermed den sidste, der ikke anvender dette udgangspunkt. Overgangen til eindkomst vurderes af - 1 -

11 Danmarks Statistik at påvirke beskæftigelsen i nedadgående retning, men det er ikke klart, hvor stor en andel af faldet i arbejdsstyrken fra november 27 til 28, der skal tilskrives henholdsvis skift i datagrundlag og lavkonjunktur. 7 Traditionelt anvender DREAM en medioficeret fordeling over to RAS år, som udgangspunkt for den socioøkonomiske fremskrivning. Databruddet betyder dog, at medioficering mellem RAS november 27 og 28 ikke giver mening, hvorfor der udelukkende anvendes fordelingen fra november 27. Siden den socioøkonomiske udvikling benyttet til DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 211 blev fastlagt, er RAS data fra november 29 blevet tilgængelige. Dataformatet er her konsistent med principperne anvendt til opgørelsen november 28, hvilket retfærdiggør anvendelse af en medioficeret socioøkonomisk fordeling mellem 28 og 29 data. Det undersøges på denne baggrund hvorledes udviklingen i arbejdsstyrken fra påvirkes af et skift i det anvendte datagrundlag. Såvel udviklingen fra som er præget af et fald i erhvervstilbøjeligheden for alle oprindelsesgrupper. Forskellen mellem RAS 28 og 21, dvs. november 27 og november 29 er illustreret i Figur 8. For af dansk oprindelse ses en markant nedskrivning af deltagelsen for under 4 år, størst for helt unge hvor deltagelsen reduceres med ca. 15 pct. point. Denne tendens genfindes kvantitativt for indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens deltagelsen for vestlige indvandrere berøres i mindre udstrækning. Figur 8. Oprindelsesfordelte erhvervsfrekvenser fra RAS a) November 27 (RAS 28) b) November 29 (RAS 21) Personer af dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer af dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik 28 og Danmarks Statistik (21): Ændret datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Kommentar til NYT fra Danmarks Statistik nr. 258, 9. juni

12 Anvendelse af RAS medio 29, dvs. baseret på gennemsnittet af den socioøkonomiske tilknytning pr. november 28 og november 29 afstedkommer naturligt en markant nedjustering af niveauet i 29 med ca. 7. relativt til anvendelse af RAS november 27. Betragtes udelukkende ændringen i arbejdsstyrken fra 29 til 22, vil skift i RAS grundlag afstedkomme en nedjustering i arbejdsstyrken i 22 med ca. 8., jf. Figur 9b. Figur 9. Ændring i arbejdsstyrken frem mod 22 ved skift i socioøkonomisk fordeling a) RAS afhængig ændring b) Forskel i ændring siden RAS primo 28 RAS medio Ændring Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning anvendt til DØR F Fremskrivning med og uden gennemslag af uddannelse på erhvervsdeltagelsen Ved at udelade effekten af uddannelsesgennemslaget på arbejdsstyrken, kan det konstateres, at opkvalificeringseffekten isoleret set giver anledning til en stigning i arbejdsstyrken på ca. 1. frem mod 22, jf. Figur 1b. Når uddannelsesgennemslaget udelades, ændres erhvervsdeltagelsen for studerende, men det samlede antal er upåvirket

13 Figur 1. Ændring i arbejdsstyrken frem mod 22 med og uden uddannelseseffekt a) Med og uden uddannelsesgennemslag b) Forskel i ændring siden Med uddannelsesgennemslag Uden uddannelsesgennemslag Uddannelseseffekt Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning anvendt til DØR F Arbejdsstyrke mv. i SMEC 2.1. Personer på efterløn, folke- og førtidspension Antallet af folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere fremskrives i SMEC med ændringen i i DREAM s fremskrivning efter 211, som er seneste offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik Arbejdsstyrke Arbejdsstyrken i SMEC er (som i ADAM) defineret som beskæftigelsen opgjort i nationalregnskabet tillagt den registrerede ledighed. Den strukturelle arbejdsstyrke i SMEC skal derfor stemme overens med den afgrænsning. I DREAM s arbejdsstyrkefremskrivning anvendes RAS-opgørelse af beskæftigelsen, som afviger fra nationalregnskabets opgørelse. Derfor anvendes ændringen (i ) i DREAM s fremskrivning til fremskrivningen i SMEC. DREAM s fremskrivning er baseret på den ventede demografiske udvikling og kan derfor opfattes som en fremskrivning af den strukturelle udvikling. I SMEC fastlægges det strukturelle niveau for arbejdsstyrken historisk (til og med 28) ved at udglatte den faktiske arbejdsstyrke med et HP-filter, beregnet for perioden , dvs. fremskrivningen til 22 inddrages i fastlæggelse af det historiske niveau. Fra og med 29, som er første fremskrivningsår i DREAM, fremskrives den strukturel

14 le arbejdsstyrke med ændringen i DREAM s arbejdsstyrke. Fra 28 til 22 er den strukturelle stigning herfra knap 14.. I tillæg foretages følgende korrektioner af den strukturelle arbejdsstyrke: 1) I 28 tillægges 6. til den strukturelle arbejdsstyrke baseret på tidligere skøn over effekt af øget beskæftigelsesfradrag samt en strukturel tilgang af grænsearbejdere (som ikke er med i RAS men i nationalregnskabets opgørelse). 2) I fratrækkes 5. baseret på Finansministeriets skøn for effekten af skatte- og afgiftsstigningerne i finanslov 212 samt fjernelse af starthjælp mv. 3) I kom der ifølge Danmarks Statistiks opgørelse flere førtidspensionister og efterlønsmodtagere end ventet i DREAM s fremskrivning. Disse modkorrigeres i den strukturelle arbejdsstyrke (ændring i 29-11:-7, -4, 3, samlet ændring -8. ) Fra 28 til 22 er der dermed en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke i SMEC på ca I 211 vurderes den strukturelle arbejdsstyrke at være godt 7. højere end den faktiske arbejdsstyrke. Frem mod 22 forudsættes gap et mellem faktisk og strukturel arbejdsstyrke at blive lukket, jf. figur 9. Figur 11. Arbejdsstyrke i SMEC 1. pers Arbejdsstyrke Strukturel arbejdsstyrke

15 2.3. Gennemsnitlig arbejdstid I SMEC er den gennemsnitlige arbejdstid forholdet mellem nationalregnskabsopgørelsen af erlagte timer og antallet af beskæftigede. Den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede er ca. 95 pct. af den aftalte årlige arbejdstid, som er 1639 timer fra og med 24. Det strukturelle niveau for den gennemsnitlige arbejdstid fastlægges historisk (til og med 28) ved at udglatte den faktiske gennemsnitlige arbejdstid med et HP-filter, beregnet for perioden , dvs. fremskrivningen til 22 inddrages i fastlæggelse af det historiske niveau. Fra og med 29, som er første fremskrivningsår i DREAM, fremskrives den strukturelle gennemsnitlige arbejdstid med vækstraten i DREAM s gennemsnitlige arbejdstid. Fra 28 til 22 er der en strukturel reduktion i den gennemsnitlige årlige arbejdstid på ca. 15 timer, svarende til ca. 1 pct., jf. Figur 12. Dette fald dækker over to modsatrettede effekter. For det første er der indregnet en stigning i arbejdstiden som følge af skattereform samt en stigning sfa. velfærdsaftale/tilbagetrækningsaftale, der øger antallet af i kernearbejdsstyrken, som har relativt høj gennemsnitlig arbejdstid. I den anden retning trækker og dominerer et fald i den gennemsnitlige arbejdstid som følge af at der ventes en betydelig stigning i arbejdsstyrken frem mod 22 fra studerende og ældre i arbejdsstyrken, som forudsættes at have væsentlig lavere arbejdstid end den aftalte arbejdstid. Figur 12. Gennemsnitlig arbejdstid Timer pr. år Gennemsnitlig arbejdstid 2 25 Strukturel

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2016 Jonas Zangenberg Hansen Oktober 2016 Side 1 af 44 Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2011 Jonas Zangenberg Hansen og Marianne Frank Hansen September 2011 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Introduktion

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Befolkningsregnskab 2009 Jonas Zangenberg Hansen, Marianne Frank Hansen og Michael Andersen September 2009 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

DREAM Arbejdspapir 2011:1 Juni 2011

DREAM Arbejdspapir 2011:1 Juni 2011 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 3. juli 212 Indledning Nærværende notat redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere