KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 SØLYST

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Sølyst dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Grenåvej Øst. Sølyst dagtilbud består af 1 vuggestuer, 2 børnehaver og 1 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 118 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 157 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 6 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 6 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Sølyst dagtilbud Egå Havvej 5 Tlf.: Dagtilbudsleder: Lene Kilt leki@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Sølyst Dagtilbud er et pædagogisk tilbud i Børn & Unge, Aarhus Kommune. Tilbuddet gives i øjeblikket til 61 vuggestuebørn, 146 børnehavebørn og 55 dagplejebørn. ligger i Egå og er tilbud til småbørn i alderen 0-6 år i lokaldistrikt Sølyst. er en del af distrikt Grenåvej Øst, der er et samarbejdende fællesskab mellem lokaldistrikt Risskov, lokaldistrikt Strand, lokaldistrikt Skæring, lokaldistrikt Skødstrup og lokaldistrikt Sølyst. Egå er et område af Aarhus der i overvejende består af parcelhuse og lav rækkehusbebyggelse. modtager primært børn fra familier med gode ressourcer, der er bosiddende i området. Grundlag har til formål at fremme børns trivsel, udvikling og læring, forebygge negativ social arv og eksklusion samt at skabe sammenhæng og kontinuitet og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Alle vores børn skal gennem deres tilknytning til Sølyst Dagtilbud udfordres, så de bliver så dygtige som de kan. Vision I vores dagtilbud vil vi arbejde hen mod at det individuelle (den enkelte afdeling) og det fælles (dagtilbuddet)beriger hinanden både faglig pædagogisk og socialt. Vi tror på at den enkelte afdelings deltagelse øger den pædagogiske kvalitet i det samlede dagtilbud. Det betyder for os at man som medarbejder/afdeling er forpligtet til at bidrage til fællesskabet i det samlede dagtilbud og at det samlede dagtilbud er forpligtet overfor den enkelte medarbejder/afdeling. Fællesskabet vil understøtte relationsdannelsen på tværs og udbrede kendskabet til hvad hver afdeling står for fagligt og pædagogisk. Vi gør det gennem at lave fælles arrangementer på tværs i dagtilbuddet, tiltag af såvel faglig som social karakter. Fællesskabets tiltag er rettet mod børn, medarbejdere og forældre. Hver afdeling vil loyalt deltage i de fælles tiltag der måtte være i dagtilbuddet og vil iværksætte tiltag rettet mod det samlede dagtilbud. Det er vores vision at opretholde et pædagogisk miljø der udgør en tryg og udviklende base for børn og medarbejdere. En base der anerkender og værdsætter det enkelte barn og den enkelte medarbejder, hvor det er attraktivt at være med, bidrage til fællesskabet, hvor det er spændende at komme hver dag og hvor man kan udvikle sig og finde styrke. I samarbejde med forældrene vil vi tilbyde en hverdag for børnene, der er stabil og udviklende. I samarbejde mellem afdelingerne vil vi skabe en arbejdsplads der er karakteriseret ved en høj faglighed, menneskeligt nærvær og udviklingsmuligheder. Værdigrundlag Vi finder det værdifuldt at være en tryg ramme, hvor stabilitet og nærhed er grundlag for børns trivsel og udvikling. - Skabe et pædagogisk miljø, hvor børnene har ro til fordybelse og mulighed for at lære nyt og gøre egne erfaringer. - Børnene kan tilegne sig viden og færdigheder, gennem støtte fra kompetente voksne og i samvær med andre børn. - Forældre og personale er positive og aktive samarbejdspartnere. 4 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Forældresamarbejde 2. Lokalt distriktsarbejde 3. Arbejdet om H-model. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vi har iværksat et nyt forum for udvikling af samarbejdet mellem dagtilbud og forældre. Vi har afholdt fællesmøder for alle afdelingers forældreråd med henblik på, at stimulere, udvikle og nytænke samarbejdet. Vi har i Lokal distriktet valgt at samarbejde under konceptet Ny Nordisk Skole. Samarbejdet foregår i en gruppe bestående af skole, SFO, Klub og gymnasium. Vi har arbejdet med at udvikle en intern visitationsmodel for de tildelte H-midler RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: Fællesmøde for forældrerådene er nu afholdt for 2. år og resultaterne har i begge år været et inspirationskatalog som danner grundlag for drøftelser i hele dagtilbuddet. Konkret har vi arbejdet med begrebet rygteknuseren for at imødekomme rygter om afdelingerne i dagtilbuddet, og give mulighed for at arbejde konstruktivt og fremadrettet med eventudlle kritikpunkter. Arbejdet har betydet en tendens til mere åbenhed, vilje og mod til at drøfte kritik og rygter. Vi har haft flere samlinger med de nævnte afdelinger i lokaldistriktet. Samlingerne har været i NNS regi og de har medvirket til at der nu er et større kendskab til hinanden i distriktets ledelsesgrupper, lige som der er et større kendskab til de problemstillinger og fællesnævnere vi med fordel kan samarbejde om. Vi har afprøvet og udviklet materiale og praksis omkring fordeling af midler til afdelingerne. Vi ser potentialet i de decentrale H-midler som understøttende for: 1) hurtigere og målrettede tiltag 2)tiltag tidligere i børnenes liv 3)faglig udvikling af personalet m.h.p. formulering af mål, handleplaner og evaluering. Tildelingsmøderne har ligeledes fået karakter af sparringsmøder mellem ledere og medarbejdere. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi har en tæt jævnlig kontakt til alle forældre. Vi orientere om barnts dag, om barnets trivsel og om lærings- og udviklingstrin barnet arbejder med på det givne tidspunkt. Når barnet starter i en af vore afdelinger tager vi god tid til at orientere forældrene om afdelingses praksis og særkende. Ca. ½ år før et barn forlader os afholder vi status og udviklingssamtale med forældrene. Forældrene har modtaget forberedelsesmateriale så vi får den bedst mulige dialog om barnets udvikling, trivsel og udfordringer. Vi forbereder også forældrene til det der venter hvad enten det er børnehave eller skole. Vi er altid til rådighed for samtaler med forældrene hvis vi eller de ser et behov for det. Når der iværksættes særligt tiltag for et barn, drøfter vi forældrenes rolle og vigtigheden af, at vi arbejder sammen for barnets udvikling og trivsel. Når der afholdes konsultativt forum eller netværksmøde om et barns udvikling og trivsel, så er forældrene altid inviteret til at deltage. Vi afholder tematiserede foredrag på tværs af afdelingerne, afdelingsvise forældremøder, møder i forældreråd og bestyrelse. Alt sammen for at styrke samarbejdet på det generelle plan. Vi arbejder i øjeblikket på at lave en forventningsafklaring med forældrene, hvad kan forældrene forvente af medarbejderne og hvad kan medarbejderne forvente af forældrene. Som resultat ser vi, at... Vi ser generelt forældre, der gerne drøfter deres barns udvikling og trivsel med personalet. Forældrene tager generelt imod invitation til samtaler og arrangementer. Forældrene er godt tilfredse med kontakten til medarbejderne og de har en høj tilfredshed med samarbejdet med personalet. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 78,0% 84,4% 85,5% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 46,5% 52,2% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 86,7% 87,5% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 86,8% 84,9% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Vi arbejder med fælles læreplaner for hele dagtilbuddet og udfra disse udfærdiger hver afdeling egne tiltag. Det er med til at sikre, at tiltagene til enhver tid er tilpasset den aktuelle børnegruppe. Vi lægger vægt på, at der både er plads til det individuelle og til det fælles. Alle afdelinger har et alsidigt og varieret udbud af lærende og udviklende aktiviteter for alle børn. Vi arbejder med at udvikle vores evalueringskultur, da en kvalificeret evaluering dels medvirker til at højne den faglige kvalitet og dels fungerer som pejlemærker for det fremadrettede arbejde. Med de decentrale H-midler kan vi nu iværksætte særlige tiltage for enkelte børn og for børnegrupper hurtigere end tidligere. Midlerne anvendes både til kortvarige intensive tiltal og til længerevarende tiltag. Der udarbejdes handleplaner for børn med særlige udfordringer. Handleplanerne danner grundlag for en økonomisk tildeling. Vi lægger vægt på, at handleplanerne også beskriver på hvilken måde forældrene inddrages i arbejdet, lige som det beskrives hvordan der evalueres på tiltagene. Som resultat ser vi, at... Børnene trives og udvikler sig generelt meget positivt. Vi ser, at børn profiterer af at hurtig og målrettet indsat sættes i værk når en udfordring viser sig. Vi ser, at medarbejderne udvikler mere kvalificeret færdighed i handleplansbeskrivelser og evaluering og vi ser at kvaliteten af forældreinvolveringen højnes. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At have indlevelse i andre At skabe en kultur hvor børnene hjælper hinanden, og dermed har fokus på andres behov. Medarbejderne italesætter børnene overfor hinanden, henviser til andre børns reaktioner. Vi understøtter børnenes leg med hinanden og guider i forhold til af aflæse de andres udtryk og signaler 2. At tage vare på egen personlig integritet og handle selvstændigt Vi understøtter børnenes evne til at give udtryk for hvad de vil og ikke vil, hvad de vil deltage i og hvad de ikke vil deltage i. Børnene deltager i praktiske opgaver i dagens løb og får derved indsigt i praktiske behov. Vi opfordrer børnene til at bede om pauser fra legen og hinanden. 3. At være psykisk robust Vi udfordrer børnene til deres grænser og opmuntrer når de bliver modløse eller giver op. Vi understøtter børnene i at tåle at være i følelserne når de eksempelvis savner. Vi støtter børnene i at tåle afvisning fra andre børn. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 66,0% 75,9% 76,9% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 69,0% 82,2% 84,7% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At etablere sproglig kontakt og at forstå og bruge sproget situationsuafhængigt Vi opfordrer børnene til individuelt at fortælle om oplevelser de har haft sammen med familien. Det kan være hvad de har lavet i weekenden, hvad de har fået at spise osv. Vi skaber rum og mulighed for børnenes egne fortællinger. Vi giver børnene ro og tid til at fortælle hvad de har på hjerte. Vi støtter børnenes fortællinger med billedmateriale og andet materiale. Vi vækker børnenes nysgerrighed, så de spørger til det de finder sjovt og spændende. 2. At kommunikere med sin omverden Vi spørger til de oplevelser børnene kommer og fortælle om og hjælper dem til at skabe sammenhæng i deres oplevelser. Når de har konflikter guider vi dem til at håndtere dem ved hjælp af sporget. Hvis børnene har et uhensigtsmæssigt sprogbrug giver vi anvisninger til et mere hensigtsmæssigt ordvalg. Vi taler generelt meget med børnene, så de vænner sig til at tale med både børn og voksne i leg, spisning og aktiviteter. 3. At forstå sprogets regler og eksperimentere med skriftsproget Vi skaber mulighed for, og støtter børnene i at udtrykke deres behov. Vi taler med dem om hvad tingene hedder. Vi arbejder meget med dialogisk læsning, rim og remser og børnenes egne fortællinger. Vi understøtter børnenes lyst til at eksperimentere med ord og bogstaver. Ved de ældre børn støtter vi deres skrivelyst bl.a. ved at lave eksempler de selv kan skrive efter. Vi laver skrive aktiviteter med de børn der er motiverede, det kan være at lave bordkort, skrive skilte til butiksleg m.v. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 3 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 1 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 92.5% 92.8%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At være kreativ Vi giver plads til fantasien og bruger naturmaterialer som symboler i legen eks. en pind der bliver lyset i kagen. vi leger sanglege. Vi præsenterer børnene for forskellige kunstneristiske former hvor børnene nysgerrigt arbejder med. Vi besøger eks. Aros og børnene prøver selv at male som på malerierne. 2. At være opmærksom på egen kultur og forstå andres kultur Vi fejrer, synger og taler om vores højtider. Vi introducere børnene for fremmede kulturer i form at sang, musik, besøg og deltagelse i tilberedning af mad fra andre kulturer. 3. At deltage i kulturelle fællesskaber og forstå etiske og moralske dilemmaer Børnene deltager med stor forventning i traditioner som fastelavn, høstfest, kirkebesøg. Vi laver temaer og samtaler om livet og døden, rigtigt og forkert. Vi laver store fælles arrangementer hvor børnenes forældre og søskende også deltager. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 73,0% 90,0% 86,4% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At have glæde ved oplevelser i naturen og ekspreimenter med naturens materialer Alle børn er ude hver dag året rundt. Vi benytter naturen i nærområdet og tager på længere ture med børnene til skov, strand og dyrehold. Vi samler materialer i naturen til forarbejdning og udsmykningsopgaver hjemme. 2. At have kendskab til dyr og planter og have indsigt i deres livsbetingelser Vi har indrettet vores legepladser, så børnenes kendskab til dyr, planter og natur understøttes. Vi læser naturbøger med børnene og finder smådyr på egen legeplads. 3. At være nysgerrig overfor naturen og den fænomener og efterleve adfærdsregler i natur Vi taler med børnene om hvordan man opfører sig i naturen. Vi laver affaldsindsamling. Vi laver temauger om natur, mad, affald og liv og død. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi har fokus på: hygiejnen i afdelingerne på kost og kostvaner. at børne lærer at løse egne vanskeligheder kunne tåle at være i sine følelser Som resultat ser vi, at... Børnene bliver glade, gode til at hjælpe hinanden og vokser med at få ansvar og strategier til at løse de vanskeligheder de står overfor. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At være selvhjulpen i hverdagen Vi understøtter børnene i at lære sig selv at kende, og tilrettelægger aktiviteter hvor børnene styrkes motorisk og får øget bevidstheden om egen krop og det at kunne selv. Vi støtter børnene i selv at klæde sig af og på og vi inddrager dem i praktiske gøremål. 2. At være kropsbevidst Vi vægter aktiviteter med børnene hvor de hpooer, gynger, triller, snurrer osv. Vi indretter både ude og inde, så børnenes motorik stimuleres. Vi tager børnene med på ture hvor udholdenhed og motorisk udfordring er i fokus. 3. At være rutineret med og mestre koordinering af sine grundbevægelser Vi planlægger motorikforløb i enkelte afdelinger og har en årlig fælles motorikdag på tværs i dagtilbuddet. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 12,9% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 8,3% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 95,1% 96,2% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Vi uddanner personale, så de har viden og indsigt i rummelighed. Vi har fokus på relationerne mellem børnene. Medarbejderne går ind legene med børnene for at støtte inklusion når det er svært for et barn eller en gruppe. Vi lærer børnene at have blik for hinanden og hinandens følelser og behov. Vi arbejder med materialet fri for mobberi. Vi inddrager forældrene i at understøtte børnenes relationer og understreger vigtigheden af at forældrene har opmærksomhed på deres egen rolle og kommunikation om andre børn. Som resultat ser vi, at... Vi ser børn og forældre der får øjnene op for hinanden på nye måder. Vi ser en voksende hensynsfuldhed i børnegrupperne. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At etablere og fastholde venskaber Vi ser, at børnene giver og får omsorg og respekt fra hinanden og de formår at forhandle og argumentere. Vi skaber en kultur hvor børnene lærer at høre til et fællesskab. Vi har opmærksomhed på børnenes indbyrdes relationer og at ingen er uden legekammerater. Vi opfordrer forældrene til at lade børnene lege sammen i fritiden. Vi hjælper børnene når der opstår konflikter i legene, så de kan genoptage legen og ikke går fra legen med en følelse af nederlag. 2. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler og indgå i samspil med andre Vi øver i, at ikke alle kan det samme og det engang imellem er de voksne der bestemmer. Vi støtter børnene i at se og tolke hinandens kropssprog og udtryk. Vi øver børnene i at være centrum for alles opmærksomhed i fælleslegene i samling. Vi øver børnene i at fortså en fælles besked. Vi støtter børnene i at have rummelighed og tolerence overfor hinanden. 3. At kommunikere med følelser og handle i sociale fællesskaber Vi snakker om stemninger og hjælper børnene i at indleve sig i hinandens udtryk og følelser. Ved musik og drama og regellege oplever børnene værdien af de store fællesskaber. Vi lader børnene have indflydelse på deres hvredag og vi oplever, at de tager det seriøst. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 78,9% 81,5% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 79,0% 86,6% 88,1% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 74,2% 75,1% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 64,0% 76,4% 83,4% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Dagtilbudsbestyrelsens udtalelse Forældresamarbejdet i dagtilbuddet fremstår i Lokalrapporten for Sølyst dagtilbud meget positivt og ligger over kommunens gennemsnit. Dagtilbudsbestyrelsen (herefter bestyrelsen) har samme opfattelse og ser værdi i møderne vedrørende dagtilbuddets overordnede linjer. Forældresamarbejdet er generelt set meget positivt, dog kunne det være ønskeligt at andelen af forældre, der i høj eller meget høj har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem blev forøget fra de nuværende 52,2 % (jf. side 7). Med dagtilbuddets generelt socioøkonomiske, ressourcestærke forældrekohorte in mente, er øgede eksplicitte forventninger til forældre ønskværdige. Udtrykkes forventningerne endnu mere klart, får forældresamarbejdet en dybere fælles forståelse af rammerne omkring det enkelte barns hverdag i det enkelte pasningstilbud. Det er naturligvis personalet, som, på baggrund af deres professionelle baggrund, opstiller forventninger til de enkelte forældre(par). Fælles forældreråd (som beskrevet på side 5) opleves af bestyrelsen som værende meget positivt og giver god mulighed for at få diskuteret pædagogiske udfordringer mv. i et større forum. Slutteligt vedrørende forældresamarbejdet er forældrenes tilfredshed i med deres barns trivsel, 96,2 %, meget positivt og må ses som en anerkendelse af dagtilbuddets og de enkelte pasningstilbuds virke. s læreplanstemaer (side 10-18) har efter bestyrelsens mening gode, relevante mål for børnenes udvikling indenfor de forskellige temaområder. 81,5 % af forældrene angiver, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet i høj eller i meget høj (side 22). Dette er en stor del af forældre som oplever deres barns sociale liv positivt, men det må være ønskværdigt at denne procentdel kommer så tæt på 100 % som det er muligt. bestyrelsen opfordrer til en (endnu mere) fokuseret indsats på dette område, således at andelen af børn som opleves at indgå i fællesskaber øges. Det skal dog nævnes, at dagtilbuddet også her ligger over kommunens gennemsnit og allerede gør en god indsats på dette område. På vegne af Dagtilbudsbestyrelsen i Sølyst dagtilbud Adrian Bay Lund 24 KVALITETSRAPPORT