Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Transkript

1 Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer

2 Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter for den offentlige sektor Den kommunale situation Temaer i forslag til Finanslov 2012 Økonomiske nøgletal 2

3 Finanspolitisk holdbarhed Offentlige udgifter og indtægter Pct. af BNP Udgangspunkt for modelberegning Udgifter Indtægter År

4 Finanspolitisk holdbarhed - demografi i FFL12 Naalakkersuisut har i FFL12 indarbejdet de demografisk betingede udgifter fuldt ud. Demografien har økonomisk effekt på: Børneområdet Daginstitutioner (kommunalt ansvar) Skoler (kommunalt ansvar) Ældreområdet Alderspensioner (Selvstyre ansvar) Alderdomshjem (kommunalt ansvar) Sundhedsvæsenet Aldrende befolkning efterspørger flere ydelser (Selvstyre ansvar) 4

5 Finanspolitisk holdbarhed - demografi i FFL12 Udvikling i Selvstyrets udgifter i forhold til demografien, mio. kr Alderspensioner 13,7 19,9 23,8 31,8 Sundhedsvæsen 8,5 17,3 26,8 35,6 I alt 22,2 37,2 50,6 67,4 5

6 Finanspolitisk holdbarhed - demografi i FFL12 Kommunernes udgifter til demografi i forhold til 2011: Konto Område Daginstitutioner 0 2,6 6,8 10,8 16, Skolevæsenet 0-16,3-30,8-43,3-55, Ældreforsorg 0 9,5 15,8 21,2 23, I alt 0-4,2-8,3-11,4-15,

7 Finanspolitisk holdbarhed - gældsudvikling De seneste år har samfundets samlede gældssætning været stigende For at sikre en kontrolleret gældssætning vil Naalakkersuisut formulere en samlet gældspolitik for Grønland Desuden vil Naalakkersuisut udarbejde en anlægs- og investeringsstrategi Gældspolitikken og anlægs- og investeringsstrategien forventes at blive fremlagt Inatsisartut FM12 FFL12 indeholder derfor ikke forslag til nye infrastrukturinvesteringer. Der er dog afsat bevillinger til forundersøgelser 7

8 Overordnede rammer for samfundsudviklingen I 2011 er 2 store betænkninger udgivet. De vil begge få langsigtet betydning for samfundsudviklingen Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning Transportkommissionens betænkning Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning Naalakkersuisut vil fremlægge en redegørelse på EM11 med forslag til hvilke elementer af SVK s betænkning, der skal implementeres I FFL12 er flere anbefalinger allerede igangsat: Børn & Unge Uddannelse Omstilling af arbejdsmarkedet og erhvervsliv Transportkommissionens betænkning Naalakkersuisut vil fremlægge en samlet anlægs- og investeringsstrategi på FM12 bl.a. med forslag til hvilke elementer af Transportkommissionens betænkning, der skal implementeres 8

9 Aktuelle konjunkturer Svag økonomisk fremgang i 2010 og i 2011 Øget efterforskningsaktivitet især olieefterforskning Stigende eksportpriser på fiskeprodukter Stigende godsmængder Stigende skatteindtægter Stigende oliepriser Slår igennem på el- og varmepriser samt transportpriser Slår igennem på forbrugerpriserne Arbejdsløshed Især blandt ufaglærte Behov for yderligere fokus på uddannelse og efteruddannelse 9

10 Udviklingen i den offentlige sektors indtægter Selvstyret har fire primære indtægtskilder 1. Bloktilskuddet fra Danmark 2. Landsskat 3. Afgifter 4. EU aftalen Kommunerne har to primære indtægtskilder 1. Bloktilskuddet fra Selvstyret 2. Kommunalskat Selvstyret Kommunerne 1,3% stigning 3,8% stigning 10

11 Den kommunale situation Stigende skatteindtægter i kommunerne er ulige fordelt Stigende i Kommuneqarfik Sermersooq (især Nuuk) Stigende i Qaasuitsup Kommunia Stagnerende i Qeqqata Kommunia Stagnerende/faldende i Kommune Kujalleq Naalakkersuisut er bekymret over den stigende ulighed. Især da der ikke er en sammenhæng mellem kommuneskatten og serviceniveauet. Kommunerne kan i dag selvstændig regulere for den stigende ulighed gennem udligningsordningen. Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at der finder en mere balanceret udvikling sted. 11

12 Temaer i FFL12 Balancerede forandringer Udvidelse af kollegiekapacitet Forstærket indsats: Børne og Unge strategi Regional Udviklingsstrategi IKT strategi Øvrige tiltag Balance i økonomien 12

13 Udbygning af kollegiekapacitet Kollegiekapaciteten er for lille og en flaskehals for unges muligheder for at tage en uddannelse Flere kollegier ramt af problemer med skimmelsvamp Naalakkersuisut vil allokere flere midler til opkøb og udbygning af kollegiekapaciteten Konkret forslag i FFL12 hvor 180 lejligheder opført i perioden anvendes som familiekollegier Derudover vil konkrete initiativer til udbygning af kollegiekapaciteten blive præsenteret i forbindelse med 2. behandlingen af Finanslov Finansiering kan ske ved omprioriteringer på anlægsområdet Finansiering kan ske ved salg af Selvstyreejede aktiver og anvende provenuet til udbygning af kollegiekapaciteten 13

14 Balancerede forandringer i samarbejde med kommunerne Børne- og Ungestrategi Regional Udviklingsstrategi IKT strategi Ovenstående initiativer tilføres i alt 30 mio. kr. Kommunerne er inviteret til et samarbejde om ovenstående. Kommunerne vil også bidrage med 30 mio. kr. til disse initiativer. 14

15 Øvrige indsatser Sundhedsvæsenet tilføres 15 mio. kr. + 8,5 mio. kr. til demografi Strukturtilpasninger i fiskeriet Tilføres 12 mio. kr. i 2012 stigende til 37 mio. kr. i 2015 PPR PPR tilføres yderligere midler for også at dække førskolealderen Området planlægges udlagt til kommunerne 1. januar 2012 Spærrezoner Der ydes anlægsudlån til Nukissiorfiit mhp. at løse vandspærrezoneproblemerne primært i Qaqortoq Transportkommissionen midler til yderligere forundersøgelser Tilføres 5 mio. kr. 15

16 Finansiering Højere skatteindtægter 88 mio. kr. Reduktion af tilskud til Nukissiorfiit. 10 mio. kr. i 2012 stigende til 40 mio. kr. i Øget betaling for personaleboliger 14 mio. kr. Øget udbytte fra Selvstyre ejede selskaber 14 mio. kr. Omprioritering af erhvervstilskud 20 mio. kr. Administrative besparelser 8 mio. kr. Indtægtsreserve 25 mio. kr. 16

17 Nøgletal FFL2012 BO2013 BO2014 BO2015 DAU 193,4 205,9 27,0 81,4 Nettoudlån 195,0 143,3-18,3-26,4 DA -1,6 62,6 45,3 107,7 Et mindre overskud i 2012 afløses af stigende underskud. Dette medfører behov for reformer. 17

18 Landskassens likviditet Likviditet primo 1.049,2 748,9 655,5 549,6 622,9 DAU-resultat 200,3 193,4 205,9 27,0 81,4 Afløb A&R fond 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Likviditet ultimo 748,9 455,5 349,6 422,9 441,2 Årligt lånebehov 0 200,0 200,0 200,0 200,0 18