Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata

Transkript

1 LTM VERS Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt: COH 1 Indledning Dette notat omfatter to kvalitetstest af basis 2010 og fremskrivningen på kommunalt niveau. Afsnit 2 behandler befolkningen og afsnit 3 behandler beskæftigelsen efter arbejdssted. 2 Befolkning 2.1 Datagrundlag Befolkningsdata i Basis 2010, Basis 2020 og Basis 2030 er sammenlignet med befolkningsdata fra Danmarks Statistik (DST). Datakilder fra DST: Basis 2010: befolkning i 1. kvartal 2010 fordelt på kommune, alder og køn - Tabel Folk1 Basis 2020 og Basis 2030: befolkningsfremskrivning fra 2013 fordelt på år, kommune, alder og køn - Tabel FRKM113 Basis 2020 og Basis 2030: befolkningsfremskrivning fra 2014 fordelt på år, kommune, alder og køn - Tabel FRKM114 Befolkningsdata findes i tabellen i LTM: in_pasdem_populationpersonalincome. Befolkningsdata til LTM er udarbejdet i 2013 og er baseret dels på DSTs historiske befolkningsopgørelse (år 2010) og dels DSTs befolkningsfremskrivning fra 2013 (tabel FRKM113 i ovenstående kilde). Befolkningsdata er fordelt på år, modelzone, aldersgruppe, køn, indkomstgruppe, arbejdsmarkedstilknytning, antal børn i familien samt familieforhold (par/enlig). Befolkningsdata og fremskrivninger fra DST er imidlertid ikke så detaljeret, derfor sammenlignes der udelukkende på kombinationen af år, kommune, aldersgruppe og køn. Aldersgrupperne i LTM er defineret i tabel 1. AgeID År >84 år Tabel 1: Aldersgrupper i LTMs befolkningsdata Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet Vest Tlf coh@transport.dtu.dk Institut for Transport Bygning 116 Dir Kgs. Lyngby Fax

2 2.2 Befolkningsdata for Basis 2010 Tabel 2 viser fordelingen af befolkningen i år 2010 i LTM sammenlignet med data fra DST. Befolkningen er fordelt på køn og aldersgrupper. Der er i alt en afvigelse mellem LTM og DST på 101 personer, som stammer fra det samlede befolkningstal på Christiansø i år Da befolkningstallet for Christiansø ikke fremskrives af Danmarks Statistik, er det valgt at udelade dette antal personer i LTMs Basis AgeID Mænd Kvinder DST LTM Afvigelse DST LTM Afvigelse Hovedtotal Tabel 2: Befolkning for 2010 fordelt på aldersgruppe og køn 2.3 Befolkningsdata for Basis 2020 Tabel 3 viser fordelingen af befolkningen i år 2020 i LTM sammenlignet med data fra DSTs befolkningsfremskrivning fra 2013 (FRKM113). Befolkningen er fordelt på køn og aldersgrupper. Der er ingen afvigelse mellem LTM og DST. AgeID Mænd Kvinder DST LTM Afvigelse DST LTM Afvigelse Hovedtotal Tabel 3: Befolkning for år 2020 fordelt på aldersgruppe og køn 2.4 Befolkningsdata for Basis 2030 Tabel 4 viser fordelingen af befolkningen i år 2030 i LTM sammenlignet med data fra DSTs befolkningsfremskrivning fra 2013 (FRKM113). Befolkningen er fordelt på køn og aldersgrupper. Der er ingen afvigelse mellem LTM og DST. 2

3 AgeID Mænd Kvinder DST LTM Afvigelse DST LTM Afvigelse Hovedtotal Tabel 4: Befolkning for år 2030 fordelt på aldersgruppe og køn 2.5 Befolkningsfremskrivninger fra 2013 og 2014 Danmarks Statistik beregner befolkningsprognoser hvert år fordelt på år, kommune, alder og køn. De seneste (februar 2015) 2 års befolkningsfremskrivninger stammer fra 2013 (FRKM113) og 2014 (FRKM114). I LTM er basisårene som tidligere nævnt baseret på fremskrivningen fra I tabel 5 nedenfor ses DSTs befolkningsfremskrivninger fra 2013 og 2014 fordelt på år, aldersgruppe og køn. Befolkningsfremskrivningen fra 2014 omfatter på landsplan et større befolkningstal for både 2020 og AgeID GenderID DST 2013 DST 2014 Afvigelse Hovedtotal Tabel 5: Befolkningsfremskrivning fra 2013 og 2014 fordelt på år, aldersgruppe og køn I figur 1 ses fordelingen af afvigelser mellem DSTs fremskrivninger fra 2013 og Afvigelserne er beregnet for hver kombination af kommune, aldersgruppe og køn. For begge prognoseår 2020 og 2030 ligger 3

4 de fleste afvigelser i intervallerne [-2%, 0%] og [0%, 2%]. For år 2020 svarer det til, at ca. 65 % af observationerne ligger i de 2 intervaller. Det tilsvarende tal for 2030 er ca. 52 %. Da den samlede afvigelse er højere for år 2030 (se tabel 5), er der ligeledes en lidt større andel af observationer for 2030 sammenlignet med 2020 i intervallerne med større afvigelse end +/- 2 %. Forskellene mellem fremskrivningerne fra 2013 og 2014 har baggrund i de anvendte beregningsmæssige metoder. På landsniveau beregnes fremskrivningerne ved hjælp af historiske data vedrørende befolkningens sammensætning på køn, alder, herkomst, fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring. Denne beregning foretages i samarbejde mellem DST og DREAM (dreammodel.dk). DST fordeler den fremskrevne befolkning på kommuneniveau i forhold til det historiske flyttemønster indenfor for de seneste 4 år ( da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befolkningsfremskrivning-for-danmark.aspx År 2020 År < >= 10 Procentuel afvigelse Figur 1: Fordeling af afvigelser (%) mellem befolkningsfremskrivninger fra 2013 og Beskæftigelse Denne del af notatet indeholder et kort tjek af beskæftigelsen efter arbejdssted i 2010 og fremskrivningen til 2050 i den gældende LTM-fremskrivning, som er baseret på Finansministeriets konvergensprogram 2013 og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Tjekket er baseret på filer opdelt på kommuneniveau indeholdende fremskrivning af beskæftigelse ( besk ) og LMA (labour market association), som leveres til LTM. Afsnittet er delt op i tre dele: 1. Tjek af beskæftigelsen på brancher og kommuner Tjek af væksten i beskæftigelsen på brancher Tjek af væksten i beskæftigelsen i LMA

5 3.1 Beskæftigelsen i 2010 Dette tjek er baseret på Statistikbankens registerbaserede beskæftigelse efter arbejdssted i 2010 fordelt på 36 brancher og 98 kommuner (tabellen RASA11). Inden sammenligningen fjernes beskæftigelsen udenfor Danmark (6729 personer, primært søfolk) og på Christiansø (14 personer). Besk-filerne til LTM er baseret på RAS-registret på 127 brancher (DB07), 98 kommuner og heltid/deltid Der er anvendt registrets hovedbeskæftigelse til at fordele de beskæftigede på erhverv. Tallene blev dannet på DTU ved træk på registret i sommeren Til brug for sammenligningen er data aggregeret til de samme 36 brancher som i statistikbanken og heltid/deltid er lagt sammen. Beskæftigelsen til LTM i 2010 er 2,66 mio., mens den er 2,69 mio. i Statistikbanken. LTM mangler dermed personer eller 1,2%. Til sammenligning er beskæftigelsen i Nationalregnskabet/ADAM 2,74 mio. i Nedenfor følger fire histogrammer (figur 2 og 3), der beskriver forskellene, først på kommuner, dernæst på 36 brancher. Der er histogrammer for både de absolutte og de procentvise afvigelser fra Statistikbanken. Figur 2: Fordeling af afvigelser mellem beskæftigelsen i 2010 på kommuner fra LTM og Statistikbanken 5

6 Den største absolutte afvigelse på kommuneniveau er på personer (-5%) og findes i Randers kommune. Der er relative afvigelser på -9% og -7% i Kerteminde og Furesø kommuner, men det drejer sig kun om knap 1000 personer begge steder. Årsagen er uvis, men de største afvigelser findes i kommuner, der er opstået ved sammenlægninger i Figur 3: Fordeling af afvigelser mellem beskæftigelsen i 2010 på brancher fra LTM og Statistikbanken Den største absolutte afvigelse på brancheniveau er på ca personer (ca. -5%) og findes i branchen bygge- og anlæg. Her er der fundet ca personer i RAS til LTM, mens Statistikbanken har ca Relativt slår det i øjnene, at uoplyst aktivitet har 21% højere beskæftigelse i LTM end i Statistikbanken. Det drejer sig dog kun om knap personer og må betyde, at DST har haft held til at placere flere beskæftigede på brancher, end det umiddelbart fremgik af RAS. I den modsatte ende finder vi transportmiddelindustri samt træ- og papirindustri med afvigelser på -12% og -10%. Det drejer sig om hhv og personer. 6

7 For brugen af LTM er det ikke vigtigt at beskæftigelsen rammes perfekt, men at mønstret over kommuner og brancher er retvisende, og det må i det store og hele siges at være tilfældet. Det er dette mønster, der er det ene udgangspunkt for fremskrivningen, således at fx kommuner med høj andel af højvæksterhverv får større beskæftigelsesvækst end andre. Det andet udgangspunkt befolkningsudviklingen, hvor beskæftigelsen i tjenesteerhvervene er sat til at følge befolkningen, fordi de fleste serviceerhverv primært har afsætning i lokalområdet. Da fremskrivning jo er behæftet med stor usikkerhed, er det ikke afgørende, at beskæftigelsen i 2010 stemmer perfekt med den offentliggjorte statistik. 3.2 Væksten i beskæftigelsen på brancher Den primære kilde til vækstraterne på brancher er Finansministeriets ADAM-fremskrivning på 12 erhverv fra konvergensprogrammet 2013 (KP13). Derfor er beskæftigelsen i besk -filerne til LTM aggregeret til disse 12 erhverv på nationalt niveau før sammenligningen. Finansministeriet står dog ikke inde for væksten i alle 12 erhverv, men kun på nogle overordnede grupper samt energierhvervene. Derfor er fremskrivningen af beskæftigelsen delt op på kun 6 forskellige nationale vækstrater for: Vareproducerende erhverv Udvinding af kulbrinter mv. Olieraffinaderier El-, gas- og fjernvarmeforsyning Private tjenester Offentlige tjenester ADAM har ikke noget uoplyst erhverv, så her er der som udgangspunkt blot indlagt nulvækst til LTMfremskrivningen. Generelt er vækstraterne for beskæftigelsen fra ADAM anvendt direkte på beskæftigelsestallene i 2010 fra afsnit 3.1 (opdelt på 127 brancher), men i tjenesteerhvervene (private og offentlige) er væksten i befolkningen i stedet brugt som vækstvariabel. Efterfølgende er der justeret, så den samlede nationale vækst stemmer med ADAM, og det er samtidigt sikret, at den nationale vækst i private tjenester og offentlige tjenester følger ADAM. Nedenfor følger tabel 6 og 7 med vækstrater for de 12 erhverv fra de to kilder. Erhverv Landbrug mv. 9,2% 1,5% -1,8% 4,3% 13,5% Udvinding af kulbrinter mv. 23,0% -21,3% -50,8% -77,5% -89,3% Olieraffinaderier -12,4% -17,0% -23,7% -28,8% -60,5% El-, gas- og fjernvarmeforsyning -0,5% -9,9% -9,8% -7,3% -24,9% Næringsmiddelindustri 4,0% 1,5% -1,8% 4,3% 8,1% Fremstilling 7,5% 1,5% -1,8% 4,3% 11,7% Bygge- og anlægsvirksomhed 10,3% 1,5% -1,8% 4,3% 14,6% Boligbenyttelse 9,9% 0,8% 1,0% 5,8% 18,3% Søtransport 11,8% 0,8% 1,0% 5,8% 20,3% Finansiel virksomhed 2,9% 0,8% 1,0% 5,8% 10,7% Private tjenester 7,5% 0,8% 1,0% 5,8% 15,7% Offentlige tjenester -0,3% 5,1% 5,2% 2,1% 12,7% Sum 5,2% 2,0% 1,5% 4,3% 13,7% Tabel 6. Vækstrater baseret på Finansministeriets KP13 aggregeret til 6 erhverv 7

8 For alle brancher under ét er vækstraterne identiske. Fordelt på brancher er der fine overensstemmelser. Der er afvigelser på typisk 0,2%-point, der skyldes den justering, der sikrer, at den samlede vækstrate stemmer. Justeringens størrelse kan ses af rækken Uoplyst. Erhverv Landbrug mv. 9,7% 1,3% -2,0% 4,5% 13,8% Udvinding af kulbrinter mv. 23,5% -21,5% -50,9% -77,5% -89,3% Olieraffinaderier -12,0% -17,2% -23,9% -28,6% -60,4% El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0,0% -10,1% -10,0% -7,1% -24,8% Næringsmiddelindustri 4,5% 1,3% -2,0% 4,5% 8,4% Fremstilling 8,0% 1,3% -2,0% 4,5% 12,0% Bygge- og anlægsvirksomhed 10,7% 1,3% -2,0% 4,5% 14,8% Boligbenyttelse 10,4% 0,6% 0,8% 6,0% 18,5% Søtransport 12,3% 0,6% 0,8% 6,0% 20,6% Finansiel virksomhed 3,3% 0,6% 0,8% 6,0% 10,9% Private tjenester 7,9% 0,6% 0,8% 5,9% 15,9% Offentlige tjenester 0,2% 4,9% 4,9% 2,4% 12,9% Uoplyst 0,4% -0,2% -0,2% 0,2% 0,2% Sum 5,2% 2,0% 1,5% 4,3% 13,7% Tabel 7. Vækstrater fra LTM s besk -filer I figur 4 er væksten i beskæftigelsen per kommune vist og sammenholdt med væksten i befolkningen. Der er et klart mønster for både beskæftigelse og befolkning i retning af flytning til de større byer, især København, mens landområder som Lolland og de mindre øer taber både befolkning og beskæftigelse. Det er tydeligt, at befolkningsudviklingen er den dominerende faktor i fremskrivningen af den kommunale beskæftigelsesudvikling, mens den branchespecifikke beskæftigelsesvækst fra ADAM har mindre betydning. 3.3 Tjek af væksten i beskæftigelsen i LMA Vækstraten i beskæftigelsen i LMA-filerne (heltid + deltid) afviger fra vækstraten i besk -filerne, fordi der gennem IPF er sikret konsistens med den samlede befolkning. Det betyder, at væksten i LMA-filerne er lidt større end ovenfor. Mønstret ligner dog, jf. tabel ADAM 5,2% 2,0% 1,5% 4,3% 13,7% LMA 7,2% 2,3% 1,7% 4,4% 16,4% Tabel 9. Væksten i samlet beskæftigelse i ADAM og LTM s LMA-filer 8

9 Figur 4: Vækst i beskæftigelse og befolkning per kommune til LTM 9