Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner Udfordringer Målgruppen for Jobcenter Furesøs indsats Udviklingen i ledigheden Arbejdskraftreserven Udviklingen i antal unge på overførselsindkomst Sygedagpengeindsatsen Ydelsesmodtagere med mere end 1 år på ydelsen Rettidighed i minimumsindsatsen Effekten af indsatsen /18

3 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Furesø - 1. statusnotat 2010 Notatet beskriver Jobcenter Furesøs resultater af indsatsen baseret på: Den seneste resultatstatus Jobindsats.dk Aktuelle ledighedstal, jf. beskæftigelsesregionens hjemmeside 1. Konklusioner Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Furesø viser, at: Andelen af borgere på overførselsindkomster er relativ beskeden i Furesø Kommune sammenlignet med både gennemsnittet for klyngen og Østdanmark. Furesø Kommune har indenfor det seneste år haft en markant stigning i antallet af dagpengemodtagere på 100 pct., som dog svarer til udviklingen for sammenlignelige kommuner. Der har i Furesø Kommune været kraftig stigning i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere indenfor det seneste år, hvorimod antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har været relativt stabilt. Denne tendens genfindes ikke i hverken sammenlignelige kommuner eller Østdanmark. Stigningen i arbejdskraftreserven er mindre end den almindelige ledighedsudvikling i Furesø Kommune. Samtidig har stigningen i arbejdskraftreserven været markant lavere i Furesø Kommune end i sammenlignelige kommuner og Østdanmark. Der er i jobcenteret en høj andel af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, som påbegynder et aktiveringstilbud indenfor 1 måned (63 pct.). Til sammenligning ligger andelen for klyngen og Østdanmark på hhv. 46 pct. og 50 pct. Andelen af unge modtagere af overførselsindkomster i Furesø Kommune udgør en forholdsvis lille andel af befolkningen sammenlignet med både klyngen og Østdanmark som helhed. Der har dog indenfor det seneste år været en stor stigning i antallet af unge dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Andelen af sygedagpengemodtagere i Furesø Kommune lå i december 2009 med 3,2 pct. som den laveste i klyngen, samtidig med at andelen af sygefraværsforløb over 26 uger lå relativt lavt. Der var i første halvår af 2009 en markant stigning i antallet af sygefraværsforløb over 26 uger. Denne udvikling er vendt og jobcenteret har endda haft succes med at nedbringe antallet af sygefraværsforløb over 26 uger med 8 pct. fra september til december Anvendelsen af delvise raskmeldinger er i Jobcenter Furesø faldet markant i sygefraværsforløb over 26 uger. Her er andelen indenfor det seneste år faldet med 29 procentpoint, hvor faldet i sammenlignelige jobcentre har ligget på 19 procentpoint. Andelen af ydelsesmodtagere med mere end 1 års ledighed er for alle ydelsesgrupper lavere i Jobcenter Furesø end hos sammenlignelige jobcentre. Samtidig har andelen for alle målgrupper været faldende indenfor det seneste år. Der er fuld rettidighed for dagpengemodtagere, afgivelse af gentagne aktiveringstilbud for de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og afholdelse af jobsamtaler for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Til gengæld er der lav rettidighed for specielt afgivelse af aktiveringstilbud til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. 3/18

4 Jobcenter Furesø har en høj effekt af indsatsen for de kvindelige dagpengemodtagere og de mandlige kontant- og starthjælpsmodtagere sammenlignet med både gennemsnittet for klyngen og Østdanmark. På de øvrige områder ligger effekten nogenlunde på niveau med både klyngen og Østdanmark. 2. Udfordringer Konklusionerne peger mod følgende opmærksomhedspunkter: Det er beskæftigelsesregionens samlede vurdering, at borgerne i er mindre ramt af den økonomiske krise, end det er tilfældet for både sammenlignelige kommuner og Østdanmark generelt. Samtidig har Jobcenter Furesø formået at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven og unge-ledigheden, ligesom jobcenteret har haft held med at reducere både andelen af sygefraværsforløb over 26 uger og ydelsesmodtagere med over 1 års ledighed. Fremadrettet bør Jobcenter Furesø have særligt fokus på følgende: Der har været en markant stigning i antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Det er vigtigt, at der iværksættes en målrettet indsats for at få vendt denne udvikling, og hjælpe de unge i gang med en uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. Der ligger fortsat en stor udfordring i forhold til at forbedre rettidigheden for specielt afgivelse af aktiveringstilbud til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Rettidigheden er meget lav for denne målgruppe samtidig med, at der ikke kan ses en fremgang i målingerne. Det er vigtigt, at jobcenteret iværksætter en målrettet indsats for at få vendt denne udvikling. Derudover har jobcenteret en udfordring i forhold til at begrænse stigningen i antallet af dagpengemodtagere. Ikke mindst i forhold til de under 30-årige dagpengemodtagere, hvor stigningen det seneste år har ligget højere end i både klyngen og Østdanmark. 3. Målgruppen for Jobcenter Furesøs indsats Andelen af borgere på overførselsindkomster er relativ beskeden i Furesø Kommune sammenlignet med både gennemsnittet for klyngen og Østdanmark. I Furesø Kommune er 6,8 pct. af den samlede arbejdsstyrke på overførselsindkomst. Hertil kommer 5,5 pct. på førtidspension og fleksjob. Til sammenligning ligger andelen i sammenlignelige kommuner og Østdanmark på hhv. 9,2 pct. og 9,8 pct. når der ses bort fra borgere på førtidspension og fleksjob (jf. tabel 1). Når man ser på udviklingen i andelen af borgere på overførselsindkomster i forhold til den samlede arbejdsstyrke, har stigningen i også været lav sammenlignet med både klyngen og Østdanmark. Indenfor det seneste år er andelen i steget med 1,4 procentpoint, mens stigningen i klyngen og Østdanmark har ligget på hhv. 1,9 og 1,5 procentpoint. 4/18

5 Tabel 1: Målgruppernes andel af arbejdsstyrken i, februar 2010 Andel af befolkningen Udvikling i procent-point Furesø Klyngen Østdanmark Furesø Klyngen Østdanmark -Dagpengemodtagere* 2,4% 3,3% 3,3% 1,2 1,6 1,3 -Kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1-3) 1,1% 1,0% 1,5% 0,0 0,2 0,2 -Kontant- og starthjælpsmodtagere (match 4-5) 1,2% 1,9% 2,2% 0,2 0,3 0,2 -Personer på introduktionsydelse 0,0% 0,1% 0,1% 0,0 0,0 0,0 -Personer på ledighedsydelse 0,2% 0,4% 0,3% 0,0 0,1 0,0 -Personer på sygedagpenge** 1,9% 2,4% 2,2% -0,1-0,2-0,2 -Personer på revalideringsydelse 0,1% 0,3% 0,3% 0,0 0,0 0,0 -Jobcentrets samlede målgruppe 6,8% 9,2% 9,8% 1,4 1,9 1,5 -Førtidspension 4,6% 6,7% 6,1% 0,0 0,0 0,0 -Fleksjob 0,9% 1,4% 1,0% 0,0 0,0 0,0 og egne beregninger * Opgørelse af dagpengemodtagere og sygedagpenge er for januar I tabel 2 ses antallet af borgere på de forskellige ydelseskategorier i Furesø Kommune, som tilsammen udgør målgruppen for Jobcenter Furesøs indsats. Her fremgår det, at Furesø Kommune har haft en høj stigning i antallet af borgere på overførselsindkomster på 25 pct. fra februar 2009 til februar Stigningen er dog en anelse lavere end for sammenlignelige kommuner. Tabel 2: Målgruppen for Jobcentrets indsats samt udviklingen i forhold til året før - Dagpengemodtagere** 537 2,4% 100% 99% 68% - Kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1-3) 246 1,1% 2% 26% 18% - Kontant- og starthjælpsmodtagere (match 4-5) 266 1,2% 22% 11% 9% - Personer på introduktionsydelse 2 0,0% -67% 18% 22% - Personer på ledighedsydelse 49 0,2% -4% 21% 14% - Personer på sygedagpenge 422 1,9% -3% -8% -10% - Personer på revalideringsydelse 21 0,1% 50% -4% -4% - Jobcentrets samlede målgruppe ,8% 25% 26% 19% - Førtidspension ,7% 1% 0% -1% - Fleksjob 208 0,9% 0% 2% 1% ** Opgørelse af dagpengemodtagere og sygedagpenge er for januar Fuldtidspersoner februar 2010 Andel af befolkningen* Udvikling feb feb 2010 Furesø Klyngen Østdanmark og egne beregninger * Bemærk, at målgruppeandelene beregnes ved anvendelse af kommunens befolkningsgrundlag (16-64 år) og dermed adskiller sig fra metoden, hvormed kommunens arbejdsløshedsprocent beregnes (hvor arbejdsstyrken anvendes). Om udviklingen i målgruppen kan særligt bemærkes: Der er en stor stigning i antallet af dagpengemodtagere på 100 pct. Stigningen er noget højere end i Østdanmark men på niveau med den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Der har i Jobcenter Furesø været en samlet stigning i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere på 12 pct. Det er en lavere stigning end i klyngen og Østdanmark, hvor den har ligget på hhv. 16 pct. og 13 pct. (jobindsats.dk). For de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har der indenfor det seneste år været en meget beskeden stigning på 2 pct. Her har sammenlignelige kommuner og Østdanmark oplevet stigninger på hhv. 26 pct. og 18 pct. 5/18

6 I forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har Furesø Kommune oplevet en markant højere stigning (22 pct.) end både klyngen (11 pct.) og Østdanmark (9 pct.). Stigningen dækker over en moderat udvikling på 6 pct. for de 30-årige og derover, og en markant stigning på 65 pct. for de under 30-årige. Stigningen for de 30-årige og derover svarer til stigningen i klyngen og Østdanmark, mens stigningen for de unge ligger langt højere end både klyngen (23 pct.) og Østdanmark (20 pct.) (jobindsats.dk). Der har i Furesø Kommune været et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse indenfor det seneste år. Det er en modsat tendens end hos både klyngen og Østdanmark, som har oplevet markante stigninger i antallet af borgere på ledighedsydelse. Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet med 3 pct. i Furesø Kommune. Det er et mindre fald end for klyngen og Østdanmark, hvor faldet har ligget på hhv. 8 pct. og 10 pct. Udviklingen i Furesø Kommune afviger noget fra den generelle udvikling i Østdanmark, selvom den markante stigning i antallet af dagpengemodtagere kan karakteriseres som en generel tendens. I Furesø Kommune har der været en relativ høj stigning i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, mens udviklingen i de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har været forholdsvis stabil. Det er stik imod udviklingen i de fleste kommuner i Østdanmark. 4. Udviklingen i ledigheden 1 Stigningen i arbejdsmarkedsparate ledige indenfor det seneste år er på 94,4 pct. i Furesø Kommune 2. Det er noget højere end stigningen i Østdanmark, som i samme periode har været 67,5 pct. Furesø Kommune ligger dog med en ledighedsprocent på 3,2 pct. stadig en del under den generelle ledighedsprocent i Østdanmark på 4,4 pct. Om ledighedsudviklingen i Furesø Kommune bemærkes særligt: Andelen af unge årige er fortsat relativ høj, selvom ledighedsudviklingen indenfor det seneste år har været beskeden. De årige har med et ledighedsniveau på 8,5 pct. en klar overledighed. Ledighedsudviklingen har med 184,6 pct. været høj for de 60-årige og derover indenfor det seneste år. Til gengæld ligger ledighedsprocenten blandt denne målgruppe fortsat under ledighedsniveauet i Østdanmark. Der har indenfor det seneste år været en markant stigning i antallet af kvindelige kontanthjælpsmodtagere (75,0 pct. i Furesø Kommune i forhold til 12,3 pct. i Østdanmark). Ledighedsniveauet ligger dog fortsat under niveauet for Østdanmark. Der er fortsat en høj stigning i antallet af akademikere på 135,1 pct. indenfor det seneste år. Det er en noget større stigning end gennemsnittet for Østdanmark, hvor stigningen har ligget på 86,5 pct. Selvom flere faggrupper har oplevet relative store stigninger i ledigheden indenfor det seneste år, er det kun blandt 3F og øvrige A-kasser, at ledighedsprocenterne ligger højere end niveauet for Østdanmark. 5. Arbejdskraftreserven Opgørelserne Jobindsats.dk vedr. Arbejdskraftreserven er pt. fejlbehæftede. Der kan derfor ikke gives en opdateret status på arbejdskraftreserven. 1 Kilde: Den aktuelle ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik, jf. beskæftigelsesregionens hjemmeside. 2 Her er ikke medtaget aktiverede ledige. 6/18

7 Ved seneste status i forbindelse med netværksmøde den 11. februar 2010 (data for november 2009) havde jobcenter Furesø en stigning i arbejdskraftreserven inden for den seneste årsperiode på 70,7 %. En mindre stigning end i klyngen (+157,9 %) og Østdanmark (+80,9 %). Stigningen dækkede over en stigning i antallet af dagpengemodtagere på 183,1 pct. kombineret med en stabil udvikling hos kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. På trods af at stigningen i arbejdskraftreserven har været mindre end for sammenlignelige klynger og Østdanmark vurderes det, at det fortsat er vigtigt at have fokus på den markante stigning i arbejdskraftreserven. Det er derfor vigtigt, at jobcenteret har fokus på en tidlig indsats. Tidlig indsats Tabel 3 og 4 viser, i hvor høj grad nyledige får en jobsamtale og første aktiveringstilbud inden for den første måned efter tilmelding. Der har i Jobcenter Furesø været en stigning i antallet af borgere med jobsamtale indenfor en måned på 54 pct. indenfor det seneste år. Det er en lidt større stigning end gennemsnittet for klyngen og Østdanmark, hvor stigningen har været på hhv. 51 pct. og 44 pct. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere ligger andelen af borgere jobsamtale indenfor en måned en anelse under niveauet for klyngen og Østdanmark. For de øvrige målgrupper er niveauet højere i Jobcenter Furesø end for både gennemsnittet for klyngen og Østdanmark. Tabel 3: Andel påbegyndte a-dagpenge- samt kontant og starthjælpsforløb inden for det seneste år, hvor 1. jobsamtale er modtaget inden 1. måned - samt udviklingen ift. samme periode året før. Udvikling i %-point 4kv08-3kv09 4kv07-3kv08-4kv08-3kv09 Furesø Klyngen Østdanmark Furesø Klyngen Østdanmark A-dagpengeforløb 31% 27% 29% -4,2-11,0-5,0 Kontant- og starthjælpsforløb (match 1-3) Kontant- og starthjælpsforløb (match 4-5) 75% 77% 79% 8,4 5,6 5,9 74% 70% 69% 15,4 12,9 10,1 (Antal personer) (579) (16278) (57917) 54%* 51%* 44%* * Viser udviklingen af antal personer, i alt, i procent Der har i Jobcenter Furesø været en stigning i antallet af borgere med aktiveringstilbud indenfor en måned på 156 pct. indenfor det seneste år. Det er en langt større stigning end for både klyngen og Østdanmark, hvor stigningen har været på hhv. 51 pct. og 42 pct. Stigningen dækker både over en stigning i antallet af nyledige, men også over en stigende anvendelse af en tidlig indsats. For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har der været en stigning i anvendelsen af en tidlig indsats på 36,3 procentpoint, hvilket er markant højere end hos både sammenlignelige jobcentre og Østdanmark. For de ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er andelen af borgere med et tilbud indenfor en måned steget med 12,4 procentpoint indenfor det seneste år. Det er også en noget større stigning end hos både klyngen og Østdanmark. 7/18

8 I Jobcenter Furesø modtager 63 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere et tilbud indenfor en måned. Det er høj andel sammenlignet med både klyngen og Østdanmark, hvor andelen ligger på hhv. 46 pct. og 50 pct. Tabel 4: Andel påbegyndte a-dagpenge- samt kontant og starthjælpsforløb inden for det seneste år, hvor 1. aktiveringstilbud er modtaget inden 1. måned - samt udviklingen ift. samme periode året før. Udvikling i %-point 4kv08-3kv09 4kv07-3kv08-4kv08-3kv09 Furesø Klyngen Østdanmark Furesø Klyngen Østdanmark A-dagpengeforløb 7% 6% 7,0% -0,6-2,8-1,0 Kontant- og starthjælpsforløb (match 1-3) Kontant- og starthjælpsforløb (match 4-5) 63% 46% 50% 36,3 8,8 3,3 36% 35% 34% 12,4-0,8-0,2 (Antal personer) (300) (6706) (25787) 156%* 51%* 42%* * Viser udviklingen af antal personer, i alt, i procent 6. Udviklingen i antal unge på overførselsindkomst Andelen af unge modtagere af overførselsindkomster i Furesø Kommune udgør en forholdsvis lille andel af befolkningen sammenlignet med både klyngen og Østdanmark som helhed. Andelen udgør i Furesø Kommune 7,6 pct., hvor andelen ligger på 8,7 pct. og 7,9 pct. i hhv. klyngen og Østdanmark (jf. figur 1). Figur 1: Unge modtagere af overførselsindkomst, andel af alle årige, januar % Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mv. 10% 8% 6% 4% 7,6% 2,8% 2,7% 8,0% 2,7% 3,6% 8,6% 3,6% 3,4% 10,6% 3,9% 4,1% 7,3% 3,0% 2,2% 7,9% 2,8% 2,4% 10,5% 4,1% 2,9% 10,5% 3,1% 4,3% 8,4% 3,4% 2,9% 9,0% 1,4% 4,3% 7,9% 1,1% 3,5% 8,5% 1,8% 3,2% 7,0% 2,3% 2,7% 9,9% 3,3% 2,9% 9,7% 2,1% 3,9% 8,7% 2,4% 3,4% 7,9% 2,8% 2,6% 2% 0% 2,2% 1,7% 1,7% 2,6% 2,0% 2,7% 3,6% 3,2% 2,1% 3,3% 3,3% 3,5% 2,0% 3,7% 3,7% 2,9% 2,5% Furesø Ballerup Fredensborg Frederikssund Gladsaxe Greve Glostrup, Danmarks statistik og egne beregninger Holbæk Hillerød Herning Holstebro Kolding Roskilde Sorø Viborg Klyngen Østdanmark 8/18

9 Udviklingen i unge ydelsesmodtagere viser samme tendens i Furesø Kommune som sammenlignelige kommuner og Østdanmark. Frem til efteråret 2008 er der sket et fald på ca. 20 pct. i antallet af unge ydelsesmodtagere. I Furesø Kommune har faldet været en anelse højere (op til 30 pct.). Fra juli 2008 stiger antallet af unge ydelsesmodtagere i klyngen, hvor antallet først begynder at stige i Furesø Kommune i oktober Samtidig er stigningen i Furesø Kommune ikke lige så markant, som det er tilfældet for Østdanmark og specielt gennemsnittet for klyngen. Figur 2: Udviklingen i ydelsesmodtagere under 30 år, indekseret (jan = 100) Indeks jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 Furesø Klyngen Østdanmark maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 I hele perioden fra januar 2007 til januar 2010 har Furesø Kommune oplevet en stigning i unge ydelsesmodtagere på 17 procent. Til sammenligning har Østdanmark haft en stigning på 41 pct. og klyngen en gennemsnitlig stigning på 68 pct. (jf. figur 2). I figur 3 ses udviklingen i unge ydelsesmodtagere opgjort på ydelseskategorier. Her fremgår det, at stigningen i unge ydelsesmodtagere siden oktober 2008 primært er sket hos dagpengemodtagere. Det er dog også værd at bemærke, at der indenfor de seneste seks måneder har været en relativ høj stigning i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere på 29 pct. siden august /18

10 Figur 3: Udviklingen i ydelsesmodtagere under 30 år opgjort på ydelseskategori, indekseret (jan = 100) 160 A-dagpenge Kontanthjælp mv. (match 1-3) Kontanthjælp mv. (match 4-5) Indeks jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 Stigningen i unge modtagere af overførselsindkomster har indenfor det seneste år været lavere i Jobcenter Furesø end stigningen i sammenlignelige kommuner, men højere end stigningen i Østdanmark. Den stigende ledighed blandt de unge har primært ramt dagpengemodtagerne og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. De arbejdsmarkedsparate kontantog starthjælpsmodtagere er kun ramt i begrænset omfang (jf. tabel 5). Tabel 5: Modtagere af overførselsindkomst under 30 år opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før. Klyngen Østdanmark Ydelsesgruppe jan-09 jan-10 %-vis udvikling %-vis udvikling %-vis udvikling Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsparate kontant-, starthjælp og introduktionsydelsesmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-, starthjælp og introduktionsydelsesmodtagere ,4% 82,5% 60,3% ,6% 37,3% 27,9% ,5% 26,6% 20,5% ,3% 44,3% 33,9% Kommunens mål: 277 overførselsindkomstmodtagere (fuldtidspersoner) under 30 år i december 2010 og egne beregninger Stigningen i ledigheden hos de unge har primært ramt unge med dansk og vestlig oprindelse. De unge med ikke vestlig oprindelse er kun ramt i begrænset omfang (jf. tabel 6). 10/18

11 Tabel 6: Unge modtagere af overførselsindkomst fordelt på køn, etnicitet og ydelseskategori, samt udvikling ift. samme måned sidste år Andel af alle unge på overførselsindkomst, jan 10 Procentvis udvikling jan 09 - jan 10 A-dagpenge Kontanthjælp mv. A-dagpenge Kontanthjælp mv. Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Unge med dansk og vestlig oprindelse 6,0% 10,1% 27,4% 27,4% 150,0% 150,0% 44,7% 21,4% Unge med ikke-vestlig oprindelse 5,2% 7,3% 10,5% 6,0% 30,0% 80,0% 0,0% 7,1% (28) (43) (94) (83) 75% 115% 29% 19% 7. Sygedagpengeindsatsen Andelen af sygedagpengemodtagere i Furesø Kommune lå i december 2009 med 3,2 pct. som den laveste i klyngen. Til sammenligning lå andelen af sygedagpengemodtagere i klyngen og Østdanmark på hhv. 4,5 pct. og 4,2 pct. (figur 4). Figur 4: Sygefraværets relative omfang (alle sygedagpengemodtageres andel af arbejdsstyrken) i kommunerne, klyngen og Østdanmark, december 09 6% 5% 4% 4,4% 3,6% 4,6% 4,1% 4,1% 4,4% 4,7% 3,8% 5,1% 4,7% 4,8% 3,9% 5,2% 5,3% 4,5% 4,2% 3,2% 3% 2% 1% 0% Furesø Ballerup Fredensborg Frederikssund Gladsaxe Greve Glostrup Holbæk Hillerød Herning Holstebro Kolding Roskilde Sorø Viborg Klyngen Østdanmark, Danmarks statistik og egne beregninger Andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger er samtidig relativ lav i Jobcenter Furesø sammenlignet med både klyngen og Østdanmark. Andelen af forløb over 26 uger lå i december 2009 på 25 pct. i Jobcenter Furesø, hvor andelen i klyngen og Østdanmark lå på hhv. 27 pct. og 28 pct. Antallet af sygefraværsforløb over 26 uger er dog steget med 9 pct. indenfor det seneste år, hvor andelen, hvor udviklingen i både klyngen og Østdanmark har vist en faldende tendens. Samtidig er andelen af sygefraværsforløb set i forhold til det samlede antal sygefraværsforløb steget med 4,1 procentpoint over det seneste år. Det er en noget større stigning end gennemsnittet i klyngen og Østdanmark (jf. tabel 7). 11/18

12 Tabel 7: Sygefraværsforløb over 26 uger - samt udviklingen ift. samme måned året før, december 09 Antal forløb Andel forløb Udvikling i antal forløb over 26 Udvikling i andel forløb over 26 over 26 uger over 26 uger uger uger (%-point) Klyngen Østdanmark og egne beregninger % % % 9% -1% -6% Kommunens mål: 107 sygefraværsforløb over 26 uger i december ,1 1,2 0,7 Fra januar 2007 til december 2009 er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger steget med 10 pct. i Jobcenter Furesø, mens stigningen har været på 12 pct. og 24 pct. i hhv. Østdanmark og klyngen (jf. figur 5). Det er værd at bemærke, at Jobcenter Furesø har haft held med at vende den stigende udvikling i antallet af sygefraværsforløb over 26 uger. Fra september til december 2009 er det endda lykkedes jobcenteret at nedbringe antallet af sygefraværsforløb over 26 uger med 8 pct. Figur 5: Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, indekseret (jan = 100) 160 Furesø Klyngen Østdanmark Indeks jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 Stigningen i sygefraværsforløb over 26 uger indenfor det seneste år dækker over en markant stigning blandt mændene på 33 pct. og et fald blandt kvinderne på 5 pct. Det er dog fortsat kvinderne der udgør langt den største andel af sygefraværsforløbene over 26 uger (jf. tabel 8). Tabel 8: Sygefraværsforløb over 26 uger procentfordelt på køn og etnicitet - samt udvikling ift. samme måned året før, december 09 Personer med dansk og vestlig oprindelse Personer i alt (antal) Personer med ikke-vestlig oprindelse og egne beregninger Andel af alle sygefraværsforløb over 26 uger Udvikling i antal forløb over 26 uger Kvinder Mænd Kvinder Mænd 46% 31% -1% 10% 11% 12% -16% 200% % 33% /18

13 I figur 6 ses udviklingen i anvendelsen af delvise raskmeldinger i Jobcenter Furesø sammenlignet med klyngen og Østdanmark. Det fremgår af figuren, at der er sket et fald i anvendelse af delvise raskmeldinger i Jobcenter Furesø også mere end det har været tilfældet i både klyngen og Østdanmark. Figur 6: Udviklingen i delvise raskmeldinger, indekseret (jan = 100) 120 Klyngen Østdanmark jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 Faldet i anvendelsen af delvise raskmeldinger dækker primært over er fald i anvendelsen i sygefraværsforløb over 26 uger. Her er andelen indenfor det seneste år faldet med 29 procentpoint, hvor faldet i sammenlignelige jobcentre har ligget på 19 procentpoint (jf. tabel 9). Tabel 9: Andel af sygefraværsforløb med delvise raskmeldinger ud af alle sygefraværsforløb eller sygefraværsforløb over 26 uger - samt udviklingen ift. samme måned året før, december 09 Udvikling i andel af sygefraværsforløb over 26 uger Klynge 4 Region Hovedstaden Østdanmark 11% 12% 11% 11% 15% 17% 14% 14% og egne beregninger Andel af alle sygefraværsforløb Andel af sygefraværsforløb over 26 uger Udvikling i andel af alle sygefraværsforløb 8. Ydelsesmodtagere med mere end 1 år på ydelsen Andelen af ydelsesmodtagere med mere end 1 års ledighed er for alle ydelsesgrupper lavere i Jobcenter Furesø end hos sammenlignelige jobcentre (jf. tabel 10). Det er specielt for de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 1 års ledighed, at Jobcenter Furesø har haft succes med at nedbringe antallet. Her er antallet faldet med 34,3 pct. indenfor det seneste år. Til sammenligning er antallet i klyngen og Østdanmark steget med hhv. 54,8 pct. og 22,4 pct. Andelen ligger nu lavere end hos både klyngen og Østdanmark. I forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 1 års ledighed er det også lykkedes for Jobcenter Furesø at begrænse stigningen. Indenfor det seneste år er antallet steget med 2,7 pct. i Jobcenter Furesø, hvor klyngen og Østdanmark har oplevet en stigning på hhv. 21,5 pct. og 11,5 pct. Det betyder, at andelen ikke-arbejdsmarkedsparate kontantog starthjælpsmodtagere med mere end 1 års ledighed nu ligger noget under både niveauet for klyngen og Østdanmark. 13/18

14 I forhold til dagpengemodtagerne har Jobcenter Furesø også reduceret andelen indenfor det seneste år mere end både klyngen og Østdanmark. Det betyder, at andelen nu er lavere end for både klyngen og Østdanmark. Tabel 10: A-dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontantog starthjælpsmodtagere, som har været på ydelsen i mere end 1 år - samt udviklingen ift. samme måned året før. Andel Udvikling i andel (%-point) og antal (%) januar 2010 januar 09 - januar 10 Furesø Klyngen Østdanmark Furesø Klyngen Østdanmark A-dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1-3) Kontant- og starthjælpsmodtagere (match 4-5) og egne beregninger (Andel) 4,6% 5,0% 6,4% -1,2-0,8-0,6 (Antal) ,0% 81,2% 58,0% (Andel) 10,8% 11,5% 17,2% -5,9 1,6-0,1 (Antal) ,3% 54,8% 22,4% (Andel) 44,7% 48,8% 57,6% -8,5 3,8 1,3 (Antal) ,7% 21,5% 11,5% Note: Andelene er udregnet ift. hver af de tre målgrupper. Dvs. at tabellen skal læses sådan, at det eksemplelvis er 10,8% ud af de udelukkende arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i, som har modtaget ydelsen (kontant- og starthjælp betragtes i denne opgørelse som én ydelse) i mere end 1 år. Faldet i antallet af ydelsesmodtagere med mere end 1 års ledighed har i Jobcenter Furesø primært omfattet borgere med dansk og vestlig oprindelse (jf. tabel 11). Tabel 11: Andel personer (fordelt på etnicitet), som har modtaget kontant- eller starthjælpsydelse i mere end 1 år - samt udvikling i antal ift. samme måned året før Personer med dansk og vestlig oprindelse Personer med ikke-vestlig oprindelse Furesø Klynge 4 Andel jan 10 Region Hovedstaden Øst danmark Furesø Klynge 4 Udvikling i antal jan 09 - jan 10 Region Hovedstaden Øst danmark 25,8% 34,5% 41,8% 39,9% -12,5% 30,9% 15,2% 19,0% 32,0% 42,0% 46,1% 46,1% 3,8% 6,6% 2,1% 1,8% 29,5% 36,5% 43,4% 41,8% -4,8% 23,3% 10,3% 13,2% og egne beregninger 9. Rettidighed i minimumsindsatsen Overholdelse af minimumsrettighederne for kontaktsamtaler og aktivering understøtter jobcentrets resultater i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven, antallet af unge på offentlige ydelser og antallet af kontanthjælpsmodtagere med mere end 1 års ledighed 3. I forhold til dagpengemodtagere anser Beskæftigelsesregionen minimumsrettighederne opfyldt, når jobsamtaler og aktivering har en rettidighed på 90 %. For kontant- og starthjælpsmodtagere anser Beskæftigelsesregionen minimumsrettighederne for opfyldt når: - Jobsamtaler har en rettighed på 90% 3 Det skal bemærkes, at rettidigheden for kontant- og starthjælpsmodtageres aktivering af tekniske årsager ikke kan blive lige så høj som for dagpengemodtagere. Det skyldes, at kontant- og starthjælpsmodtagere, som er sygemeldte eller på barsel, ikke skifter forsørgelse og derfor ikke kan trækkes ud af opgørelserne, selvom de er fritaget for aktivering. 14/18

15 - Aktivering har en rettidighed på 80% for arbejdsmarkedsparate og 75% for ikke-arbejdsmarkedsparate. Den seneste opgørelse for rettidigheden i forhold til dagpengemodtagere viser, at rettidigheden for jobsamtaler og første aktiveringstilbud er overholdt (jf. figur 7). I forhold til gentagen aktivering til dagpengemodtagere er rettidigheden lav, men her er det vigtigt at være opmærksom på, at den lave rettidighed ved gentagen aktivering kun dækker over 2 ikke rettidige hændelser. Figur 7: Rettidigheden for dagpengemodtagere i Jobcenter Furesø, december % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 30 år; 84% Over 30 år; 97% 95% Under 30 år; 100% Over 30 år; 92% 94% Under 30 år; 0% Over 30 år; 100% 100% Jobsamtaler Første aktivering Gentagen aktivering I forhold til rettidigheden for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Jobcenter Furesø er rettidigheden for gentagen aktivering opfyldt (jf. figur 8). Rettidigheden for gentagen aktivering for de unge dækker over et enkelt ikke rettidigt aktiveringstilbud. For jobsamtaler og første aktiveringstilbud er der noget vej endnu. Her dækker jobsamtaler over 16 ikke-rettidige jobsamtaler og første aktivering over 7 ikke-rettidige tilbud. Figur 8: Rettidigheden for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Jobcenter Furesø, januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Under 30 år; 76% Over 30 år; 73% 75% Under 30 år; 62% Over 30 år; 71% 65% Under 30 år; 0% Over 30 år; 89% 80% 0% Jobsamtaler (februar) Første aktivering Gentagen aktivering Der er fuld rettidighed for jobsamtaler til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. I forhold til afgivelse af aktiveringstilbud er der til gengæld tale om en lav 15/18

16 rettidighed (jf. figur 9). Her dækker første aktivering over 8 ikke-rettidige tilbud, mens gentagen aktivering dækker over hhv. 49 ikke-rettidige tilbud. Figur 9: Rettidigheden for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Jobcenter Furesø, januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Under 30 år; 89% Over 30 år; 92% 91% Under 30 år; 38% Over 30 år; 25% 33% Under 30 år; 43% Over 30 år; 45% 44% 0% Jobsamtaler (februar) Første aktivering Gentagen aktivering I tabel 12 ses udviklingen i rettidigheden for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Det fremgår at jobcenteret gennem hele perioden har haft vanskeligt ved at overholde minimumsrettidighederne i forhold til afgivelse af aktiveringstilbud til de ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. I forhold til de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har der for afgivelse af aktiveringstilbud været en fremgang i rettidigheden, således at der i den seneste månedsopgørelse er fuld rettidighed for afgivelse af gentagne aktiveringstilbud. Jobcenteret har dog fortsat en udfordring i forhold til at overholde minimumsrettighederne for jobsamtaler og første aktiveringstilbud for de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Tabel 12: Resultater for rettidig indsats i Furesø Kommune, fra 2. kvt til 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Dagpengemodtagere: Rettidigheden for jobsamtaler: 98,8 96,9 97,5 98,3 95,3 Rettidigheden for første aktivering: 100,0 82,6 82,6 87,1 88,9 Rettidigheden for gentagen aktivering: 96,3 96,0 92,6 88,1 100,0 Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere: Rettidigheden for jobsamtaler: 69,5 75,1 84,3 74,6 78,6 Rettidigheden for første aktivering: 42,1 52,9 49,0 66,7 68,9 Rettidigheden for gentagen aktivering: 42,1 51,3 42,4 63,2 57,1 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere: Rettidigheden for jobsamtaler: 87,7 85,1 91,3 88,4 88,3 Rettidigheden for første aktivering: 40,0 36,8 23,8 33,3 20,0 Rettidigheden for gentagen aktivering: 55,2 52,3 43,2 49,6 48,9 En metode i forhold til at øge rettidigheden for aktiveringstilbud er en systematisk anvendelse af rådighedssanktioner. Det skyldes, at borgere der selvforskyldt afbryder et aktiveringsforløb inden 16/18

17 det har varet i 4 uger, og hvor personen dagen efter afbrydelsen ikke modtager nogen form for offentlig forsørgelse, i målingen regnes for at have opfyldt 4 ugers kriteriet. Aktiveringsforløbet betragtes i dette tilfælde således som gennemført, og indgår som et aktiveringstilbud påbegyndt til tiden, selvom aktiveringsforløbet ikke har varet i fire sammenhængende uger. Jobcenter Furesøs anvendelse af rådighedssanktioner ligger en anelse over niveauet for klyngen, Østdanmark og hele landet (jf. figur 10). Det kunne dog tyde på, at der fortsat var muligheder for at øge anvendelsen. Figur 10: Rådighedssanktionernes andel af fuldtidsmodtagere, klyngen, Østdanmark og hele Landet. 3. kvt % 35% 38,0% 35,7% 30% 29,3% 25% 20% 23,1% 23,6% 18,2% 18,8% 25,2% 22,5% 20,7% 24,1% 22,4% 21,3% 17,9% 15% 10% 8,1% 5% 2,1% 4,7% 5,2% 0% Furesø Ballerup Fredensborg Frederikssund Gladsaxe Greve Glostrup Holbæk Hillerød Herning Holstebro Kolding Roskilde Sorø Viborg Klyngen Østdanmark Hele landet 10. Effekten af indsatsen Effekten af indsatsen har i hele Østdanmark vist en faldende tendens indenfor det seneste år. Den økonomiske krise har generelt gjort det sværere for borgerne at beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Effekten af indsatsen i jobcenteret viser bl.a.: Effekten af indsatsen er højere hos dagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere. Effekten for dagpengemodtagerne er faldet mindre i Jobcenter Furesø end det har været tilfældet for sammenlignelige jobcentre. Effekten er særlig høj for kvindelige dagpengemodtagere, hvor 51,8 pct. er i selvforsørgelse 1 år efter modtagelse af dagpenge. Der har været et mindre fald i effekten for de mandlige arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, end det har været tilfældet for gennemsnittet af jobcentrene i Østdanmark. 17/18

18 Tabel 13: Andel selvforsørgende 1 år efter modtagelse af en offentlig forsørgelsesydelse Udvikling 4.kvt kvt 2009 (%-point) 4. kvartal 2009 Jobcenter Furesø Klyngen A-dagpenge Kontant- og Starthjælp match 1-3 Kontant- og Starthjælp match 4-5 Kilde: DREAM og egne beregninger Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd 51,8% 39,9% -7,4-13,3-11,9-14,7 16,5% 39,4% -12,7-4,5-10,5-16,0 5,7% 5,2% -2,2-3,7-2,9-3,3 Jobcenter Furesø har en høj effekt af indsatsen for de kvindelige dagpengemodtagere og de mandlige kontant- og starthjælpsmodtagere sammenlignet med både gennemsnittet for klyngen og Østdanmark. På de øvrige områder ligger effekten nogenlunde på niveau med både klyngen og Østdanmark (jf. tabel 14). Tabel 14: Andel af selvforsørgende 1 år efter modtagelse af en offentlig forsørgelsesydelse 4. kvt Klyngen Østdanmark Kvinder Mænd Kvinder Mænd A-dagpenge 42,6% 38,2% 42,3% 39,1% Kontant- og starthjælp match ,1% 28,8% 20,5% 27,1% Kontant- og starthjælp match 4-5 5,7% 8,3% 5,2% 7,4% Kilde: DREAM og egne beregninger 18/18