Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Arbejdsmarkedsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 8,1 8,1 8,1 8,0 Jobcenter Norddjurs 3,2 3,2 3,2 3,2 UU-Djursland 5,0 5,0 4,9 4,8 Udenfor serviceramme: 514,6 520,3 522,5 522,9 Jobcenter Norddjurs 501,3 505,8 507,4 507,4 Socialchefområde - montagen 1,3 1,3 1,3 1,3 Sundhed og omsorg hjælpemiddeldepot 2,2 2,2 2,2 2,2 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 HR-område - seniorjob 8,8 10,1 10,6 11,1 Arbejdsmarkedsområdet i alt 522,7 528,5 530,5 530,9 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2014 og overslagsårene forventes følgende anvendt: Budget 2013 Regnskab 2012 Regeringen og KL s økonomiaftale for 2014 Regulering af budgetgarantien for 2014 Beskæftigelsestilskuddet for 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

2 KMD s budgetstøtteliste Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan og resultatrevision Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver er: Kontanthjælp Forsikrede ledige Førtidspension Sygedagpenge Revalidering Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge fra 7. klasse til 25 år, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU).EGU er er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. Beskæftigelsesplan og resultatrevision Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplan skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding fra beskæftigelsesministeren om ministermål for indsatsen. Ministermålene udgør 4 indsatsområder, som der skal sættes konkrete 2

3 måltal for i beskæftigelsesplanen. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Udover beskæftigelsesplanen skal der hvert år gennemføres en resultatrevision på beskæftigelsesområdet for forrige års indsats. Formålet med resultatrevisionen er at sætte fokus på effekten af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. I resultatrevisionen indgår resultaterne af beskæftigelsesindsatsen for beskæftigelsesministerens mål. Det enkelte jobcenters indsats vurderes endvidere i forhold til den gennemsnitlige indsats i en række sammenlignelige jobcentre. Arbejdsmarkedsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Kontanthjælp mv. 18% UU og EGU 1% Aktivering og ressourceforløb 5% Førtidspension 30% Forsikrede ledige 19% Sygedagpenge 14% Øvrige 2% Fleksjob og ledighedsydelse 11% Forudsætninger og strategi Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Lovgivning og lovændringer 3. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Udviklingen på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er et konjunkturfølsomt område, da virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er afhængig af samfundsøkonomien. Konjunktursituationen har de seneste år betydet et pres på beskæftigelsesindsatsen i form af et relativt højt ledighedsniveau blandt både forsikrede og ikke-forsikrede ledige, samt fleksjobvisiterede. Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og på udbudssiden giver Jobcenter Norddjurs en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Efter en periode fra 2008 til 2011 med stigende ledighed er situationen i løbet af 2012 forbedret på arbejdsmarkedet i Norddjurs. Ifølge Kommunebeskrivelse 2013 for Norddjurs Kommune så forventer Beskæftigelsesregion Midtjylland, at beskæftigelsen i Midtjylland vil stabiliseres frem til 2014 for herefter at stige svagt. Hvis beskæftigelsen i Norddjurs følger samme udvikling som i Midtjylland, så vil antallet af personer i beskæftigelse stabiliseres i de kommende år. 3

4 2.000 Udvikling i målgrupper fuldtidpersoner jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov Forsikrede ledige Kontanthj og revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Kilde: jobindsats.dk (udtræk pr. 7/8 2013) Udvikling i målgrupper jan til juni 2013 Antal fuldtidspersoner halvår 2013 Forsikrede ledige Kontanthjælp og revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Lovgivning og lovændringer Grundlaget for Jobcenter Norddjurs opgaveløsning er Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Lovgivningen tilpasses løbende de politiske reformer og initiativer. Med virkning fra 2013 kan følgende nævnes: Reform af førtidspension og fleksjob Indsats for de udfaldstruede forsikrede ledige (akutpakker) Uddannelsesordning for forsikrede ledige Udvidelse af seniorjobordningen En særlig ungeindsats Mere jobrotation i den private sektor Initiativer til at fremme oprettelse af fleksjob Endvidere forventes en række reformer på beskæftigelsesområdet i 2014 og fremover: Kontanthjælpsreform 4

5 Sygedagpengereform Reform af den aktive beskæftigelsespolitik (nyt refusionssystem) Derudover sker der en statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats via finansieringsordninger. Staten godtgør kommunerne for en del af udgifterne til forsørgelse via statslig refusion. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2013 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune beslutter i beskæftigelsesplanen. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at fastholde en aktiv og målrettet linje i beskæftigelsesindsatsen, således at ledighedsforløbet kan blive så kort som muligt for den enkelte modtager af offentlig forsørgelse. Derudover skal virksomhedskontakten yderligere udbygges med henblik på at optimere mulighederne for at få ledige i arbejde. Målsætninger Beskæftigelsesplanen for Norddjurs Kommune indeholder de af beskæftigelsesministeren udmeldte mål, en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer samt mål og strategi for den samlede beskæftigelsesindsats i Norddjurs Kommune. Beskæftigelsesministerens mål i 2014 Beskæftigelsesministeren har for 2014 fastsat 4 mål, som retter sig mod unge, ledige på kanten af arbejdsmarkedet, langtidsledigheden og en styrket virksomhedskontakt. På baggrund af ministermålene fastlægges måltallene for Norddjurs Kommune. Dette sker i en dialog med beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesministerens mål samt måltal indgår derefter i Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for det kommende år. Nedenfor beskrives ministermålene samt beskæftigelsesregionen og Norddjurs Kommunes tilhørende måltal. MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Målet for uddannelsesgraden for unge er ved udgangen af 2014 at den er 7,1 procentpoint højere end ved udgangen af Det vil sige en stigning i uddannelsesgraden fra 18,2 pct. i 2012 til 25,3 pct. i MÅL 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Målet er at forebygge, at der sker en tilgang til førtidspension. Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe at opfylde kvoten fra beskæftigelsesministeriet på i alt 57 førtidspensioner. Det betyder, at der fra udgangen af 2012 til udgangen af 2014 vil være et fald på 41 pct., svarende til et fald fra 96 førtidspensioner til 57 førtidspensioner i perioden. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 5

6 Antallet af langtidsledige inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 personer i december 2014 svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december Ved udgangen af december 2012 var der 335 langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 være på X pct., svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Note: Målet er ikke endeligt fastlagt! Udover de fastlagt beskæftigelsesmål har Norddjurs Kommune fastlagt nedenstående 2 mål for Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger - Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal i december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder - Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 15 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 10 forløb fra december

7 Budgettal Nettodrift (i mio. kr.) Kontanthjælp, revalidering og integration 92,7 92,7 92,7 92,7 Forsikrede ledige 99,7 101,6 101,6 101,6 Sygedagpenge 74,3 74,5 74,3 74,3 Fleksjob og ledighedsydelse 58,3 57,7 55,6 55,6 Førtidspension 155,3 158,3 162,2 162,2 Ressourceforløb 7,2 7,2 7,2 7,2 Driftsudgifter til aktivering 20,5 20,5 20,5 20,5 UU-Djursland 5,0 5,0 4,9 4,8 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 Produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0,5 Seniorjob 8,8 10,1 10,6 11,1 Servicejob -0,4-0,4-0,4-0,4 Arbejdsmarkedsområdet i alt 522,7 528,5 530,5 530,9 Budgetforudsætninger Bemærkning: budgetforudsætninger er under udarbejdelse! Økonomistyringsmæssige udfordringer Beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering er dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under ét kompenseres for udgifter til dels forsørgelse og dels aktiv indsats. Med refusionsomlægningen fra 2011 er en større del af finansieringen flyttet fra direkte refusion til bloktilskud. Dette har bidraget til, at beskæftigelsesområdet repræsenterer en betydelig usikkerhed for den kommunale økonomi. Økonomien på arbejdsmarkedsområdet er i høj grad præget af konjunkturforholdene. Forudsætningerne og konjunkturændringerne kan således ændre sig fra det tidspunkt hvor budgettet blev lagt. Dette afspejles i, at økonomien på beskæftigelsesområdet er underlagt forskellige efterreguleringsmekanismer fra statens side via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Dette resulterer i, at indtægtssiden først endeligt kan gøres op i det efterfølgende år. 7