Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Transkript

1 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

2 Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 Anm: DREAM og egne beregninger Beskæftigelsen i er faldet med ca. 1.7 siden 28 beskæftigelsen er nu mere stabil Beskæftigelsen blandt lønmodtagere bosat i er faldet fra 2.8 i december 28 til i december 211. Det svarer til et fald på ca.8 pct. I samme periode er beskæftigelsen i hele faldet med ca. 8 pct. Kommune har således haft samme nedgangen i beskæftigelsen som regionen. Beskæftigelsesregion forventer i sin prognose en uændret beskæftigelse i regionen i Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i fordelt efter branche Branche Antal december Udvikling I alt (8-11) Antal december 211 Landbrug 72-3% 1% 4% 1% 729 Industri % 2% % -16% 3.86 Byggeri % -6% 7% -13% Handel/transport % -1% -3% -9% 3.69 Øvrig privat service 3.6 -% -3% 3% -% 2.92 Offentlige brancher % 1% -% -4% 7.8 I alt 2.8-6,3% -,2% -1,6% -8,% Anm: DREAM og egne beregninger Positiv udvikling i beskæftigelsen i flere brancher Industri, byggeri, handel og transport er blevet hårdt ramt af krisen i. De tre brancher har oplevet et fald i beskæftigelsen på mellem 9 og 16 pct. fra slutningen af 28 og frem til nu. Det største fald har været i industrien og byggeriet, hvor faldet har været på 16 og 13 pct. Der er sket et skifte på arbejdsmarkedet i 211 det private arbejdsmarked er i bedring, mens der nu er et fald i de offentlige brancher ( pct.) Byggeriet har været hårdt ramt af krisen i med et samlet fald på 13 pct. fra Udviklingen i beskæftigelsen i 211 tyder på, at branchen nu er i bedring. Det kan bl.a. skyldes de store anlægsinvesteringer der igangsættes på landsplan.

3 3. Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Arbejdsstyrken 1997 Beskæftigelsen Tilbagetrækningsreform Anm: Danmarks Statistik, beskæftigelsesregionens egen prognose og egne beregninger. Arbejdsstyrken i falder lidt, men tilbagetrækningsreformen stopper faldet Arbejdsstyrken i har været nogenlunde stabil gennem de sidste 2 år, men har dog været faldende de sidste par år. Tilbagetrækningsreformen betyder, at størrelsen på arbejdsstyrken er stabil eller svagt stigende frem mod 23. Der kan dog fortsat blive mangel på kvalificeret arbejdskraft fordi arbejdsstyrkens sammensætning og kvalifikationer ikke nødvendigvis afspejler virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. 4. Kompetencer der forlader arbejdsstyrken i i de kommende år?(andelen af beskæftigede i, hvor de ansatte er over år fordelt på uddannelse) , Grundskole n=6139 6, ,1 21, ,9 3 24, Gymnasiale Erhvervsudd. KVU MVU n=114 n=818 n=1229 n= år 6-64 år 6+ år 4 LVU n=816 3 Mange kompetencer vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år afgørende at de erstattes med nye 2 pct. af alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse er over år og 13 pct. er over 6 Ca. 23 pct. af alle beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse er over år og det sammen gør sig gældende for ca. 21 pct. af de beskæftigede med en kort videregående uddannelse og ca. 22 pct. af de beskæftigede med en erhvervsuddannelse. I de kommende år vil der derfor være mange ældre med uddannelse, specialiserede kompetencer og relevant erhvervserfaring, der vil trække sig fra arbejdsmarkedet i. kan få en udfordring med at skaffe tilstrækkelig med uddannet arbejdskraft i lyset af den aldersbetingede afgang

4 Ufaglærte n=136 Faglærte n=1227 KVU n=11 MVU n=323 LVU n=898 Tilbage trækning fra arbejdsstyrken Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Arbejdsløse Beskæftiget Anm: Danmarks Statistik og egne beregninger Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken = efterløn, alderspension og førtidspension Midlertidigt uden for arbejdsstyrken = uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere og andre uden for arbejdsstyrken og personer i aktivering.. De årige i Mariagerfj ord fordelt på uddannels e og socioøkono misk status De årige med en kort-, mellemlang eller længerevarende uddannelse har størst beskæftigelsesgrad pct. af de årige med en kort, mellemlang eller længerevarende uddannelse er i beskæftigelse. 8 pct. af de ufaglærte og 8 pct. af de faglærte mellem årige er i beskæftigelse 24 pct. af de ufaglærte årige, har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller er på førtidspension 16 pct. af de ufaglærte årige er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. En del af disse vil være i uddannelse.

5 Ledige og langtidsledige 6. Udviklingen i bruttoledigheden i fra januar 211 til januar Anm: Jobindsats.dk og egne beregning. Beregnet på fuldtidsperson. Mange ledige i, men et pænt fald i ledigheden i løbet af 211 I januar 212 var der 1.27 bruttoledige i, heraf var 1.76 forsikrede ledige og 199 var jobklare kontanthjælpsmodtagere I 211 er ledigheden i faldet med 12 pct., hvilket er mere end regionens fald (- 8 pct.) Ledigheden for mænd faldt med 2 pct. i 211, mens ledigheden for kvinder er steget med 7 pct. Det skal ses i sammenhæng med, at det går bedre i de typiske mandefag, mens der er et fald i beskæftigelsen i det offentlige. I regionen faldt ledigheden med 17 pct. for mænd og med 6 pct. for kvinder i 211. Det er i høj grad de 3-49-årige og seniorerne, der har oplevet et fald i ledigheden, mens de unge under 3 år har oplevet et mindre fald i ledigheden. 7. Udviklingen i antallet af langtidsledige i jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 I alt Kvinder Mænd. 6 Langtidsledigheden har været markant stigende i men der er tegn på forbedring Langtidsledigheden i steg fra 99 i januar 29 til næsten 4 i januar 211, hvilket svarer til mere end en firedobling af langtidsledige i perioden. Langtidsledigheden var stigende for både mænd og kvinder frem til oktober 21. Stigningen var størst for mændene da de traditionelle mande-fag blev ramt hårdest krisen. Langtidsledigheden er faldet i løbet af 211. I januar 212 er der lidt under 27 langtidsledige. okt-11 jan

6 Det er særligt antallet af langtidsledige mænd der er faldet i løbet af 211. Og antallet af langtidsledige mænd og kvinder har nærmet sig hinanden

7 8. Langtidsledigheden blandt alders- og uddannelsesgrupper i Antal langtidsledige ,8% Langtidsledighedsprocent 1,6% 1,9% 1,6%,8% 1,7% 1,4% 3% 2% 1% % Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte voksne Faglærte voksne Voksne videreg.udd. Seniorer Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte voksne Faglærte voksne Voksne videreg.udd. Seniorer Gns. Anm: DREAM og egne beregninger. Langtidsledigheden varierer blandt grupperne på arbejdsmarkedet Antalsmæssigt dominerer tre grupper: De ufaglærte voksne, de faglærte voksne og seniorerne. Der er få unge blandt de langtidsledige Den højeste langtidsledighedsprocent findes i to grupper: De ufaglærte voksne og seniorerne De unge ufaglærte er ikke så hårdt ramt af langtidsledighed (,8 pct.). Det kan skyldes at mange går i uddannelse. 9. Den aktive indsats for kort- og langtidsledige i Ufaglærte unge Uddannede unge Korttidsledige Ufaglærte voksne Faglærte voksne Vidr.udd voksne Seniorer Gns. Langtidsledige Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik Vejl./afklar./opkval. Anm: DREAM og egne beregninger Ufaglærte unge De langtidsledige aktiveres meget og en stor del af indsatsen foregår ude på virksomhederne I gennemsnit aktiveres de langtidsledige i lidt under halvdelen af tiden (49 pct.), mens de korttidsledige aktiveres i knap en tredjedel af tiden (32 pct.) Løntilskud og virksomhedspraktik fylder meget i indsatsen for både korttids- og langtidsledige. De unge langtidsledige aktiveres mere end de øvrige grupper af langtidsledige. Vejledning, afklaring og opkvalificering bruges lidt mere til de langtidsledige end de korttidsledige. Uddannede unge Ufaglærte voksne Faglærte voksne Vidr.udd voksne Seniorer Gns.

8 De offentligt forsørgede unge 1. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge i jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanhjælp mv. Dagpenge Antallet af unge på offentlig forsørgelse i er steget kraftigt siden 28 I januar 212 var der ca. 9 unge der modtog en offentlig forsørgelsesydelse i. Det svarer til, at 18 pct. af alle unge årige i er på offentlig forsørgelse. Det er en højere andel end i regionen (1 pct.). Det er særligt antallet af unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er steget siden krisen satte ind i 28. Der ses dog også en stigning i antallet af unge på førtidspension i perioden. 11. Udviklingen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 3 år i jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Midlertidigt passiv Indsatsklar Jobklar Gruppen af indsatsklare og midlertidigt passive unge på kontanthjælp er steget Siden 28 er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i steget fra ca. 2 til 4 personer. I januar 212 var der 176 indsatsklare og 97 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Antallet af indsatsklare og midlertidigt passive unge er steget. Det betyder, at der er kommet betydelig flere unge i kommunen, der har personlige eller sociale problemer

9 12. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i fordelt efter uddannelse og uddannelsesegnethed (baseret på match og egne beregninger) Ej.udd.egnede 2-29 år 82 13% Uddannede unge 14 24% Ej.udd.egnede år % Udd.egnede 2-29 år 86 14% Udd.egnede år % Anm: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. De uddannelsesegnede unge jobklare unge kontanthjælpsmodtagere. De ikke uddannelsesegnede er indsatsklare og midlertidigt passive. Der er en stor gruppe af unge, der ikke er egnet til uddannelse i De 618 unge under 3 år på kontanthjælp og dagpenge i fordeler sig på følgende måde: 24 pct. af de unge under 3 år har allerede gennemført en kompetencegivende uddannelse. 36 pct. af de unge under 3 år vurderes at være egnet til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. 4 pct. af de unge under 3 år vurderes ikke at være egnet til en uddannelse umiddelbart. Der er typisk tale om at de unge har en kombination af psykiske, fysiske, misbrugs-, social- og adfærdsmæssige problemer 13. Andelen af de ufaglærte unge, der fik dagpenge eller kontanthjælp i 21, som aktuelt er i uddannelse eller job Dagpenge n=161 Kth match 1 n=22 Kth match 2&3 n=33 Job Anm: DREA og egne beregninger Gns. n=689 Dagpenge n=222 Uddannelse Kth match 1 n= Kth match 2&3 n=4289 Gns. n=1384 Gode resultater af indsatsen for de stærke unge i 7 pct. af de unge under 3 år der modtog dagpenge i i 21 er aktuelt i job eller uddannelse. Det er lidt under niveauet for regionen som helhed, hvor 9 pct. er i job eller uddannelse. Det kan i forhold til et uddannelsesperspektiv være bekymrende, at langt hovedparten af de ufaglærte unge er i job, mens andelen i uddannelse er lav. 6 pct. af de unge der modtog kontanthjælp i 21 er aktuelt i job eller uddannelse. Det er lavere end niveauet for regionen (62 pct.). Det er positivt, at 32 pct. af de unge, der var på kontanthjælp, nu er i uddannelse. Resultaterne for de svage unge (match 2-3) er betydelige lavere. 14 pct. af gruppen fra 21 er i dag i uddannelse og 4 pct. i job. Det svarer til niveauet i hele regionen

10 14. Hvilken status har de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 2 eller 26? Startede på kontanthjælp n=96 n=174 Startede ikke på kontanthjælp n=143 3 n= Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Anm: DREAM og egne beregninger Fokus på unge, der debuterer tidligt i kontanthjælpssystemet Hvert år debuterer ca. 8 pct. af alle 18-årige i i kontanthjælpssystemet. Det svarer til, at ca. 1 unge 18 årige hvert år henvender sig og får kontanthjælp. De unge, der starter på kontanthjælp som 18-årige, klarer sig markant dårligere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet end andre unge. Eksempelvis modtager 47 pct. af de unge debutanter fra 2-26 aktuelt offentlig forsørgelse. Til sammenligning modtager kun 14 pct. af de unge, der ikke var debutanter i 2-26, offentlig forsørgelse. Andelen af kontanthjælpsdebuttanterne, der er under uddannelse er markant mindre end blandt andre unge.

11 De udsatte grupper 1. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Midlertidigt passiv Indsatsklar Jobklar 1. De indsatsklare og midlertidige passive kontanthjælpsmodtagere kan på sigt give et pres på førtidspension Siden 28 er antallet af kontanthjælpsmodtagere i steget fra 2 til ca. 8 personer. Det er særlig antallet af indsatsklare og midlertidige passive kontanthjælpsmodtagere, der er steget siden 28. I januar 212 var der 34 indsatsklare og 236 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere i. I 211 er antallet af indsatsklare faldet med 2 pct. mens gruppen af midlertidige passive er steget med 64 pct. Særligt stigningen i antallet af midlertidigt passive kan udgøre et problem for set i lyset af ambitionen om at reducere tilgangen til førtidspension Den aktive beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 (aktiveringsgrad) i 4. kvartal år år Over år Gennemsnit år år Over år Off. løntilskud privat løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Anm: Jobinsats.dk og egne beregninger aktiverer de indsatsklare mere end de øvrige kommuner aktiverer i gennemsnit de indsatsklare mere end resten af regionen. De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i er i gennemsnit i aktivering i 39 pct. af tiden, mens det tilsvarende tal for hele regionen er 3 pct.. I aktiveres de unge indsatsklare i samme omfang som gruppen af voksne (3- år). I regionen som helhed aktiveres de unge mere end de voksne De indsatsklare i aktiveres i virksomhedspraktik og vejledning/opkvalificering. Gennemsnit

12 17. Andelen af personer i match 2 eller 3 i 1. kvartal 28 som i de efterfølgende 3 år har haft job eller været i uddannelse Kontanthjælpmatch 2 i 1. kvartal 28 Anm: DREAM og egne beregninger Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal 28 Uddannelse Job Job&uddannelse Effekterne for de udsatte grupper er lidt bedre end i de andre kommuner 4 pct. af de indsatsklare har siden 28 været i job eller uddannelse. Det er højere end niveauet i regionen. Langt hovedparten af de indsatsklare har været i job (34 pct.). Kun 11 pct. har været i uddannelse. 14 pct. af de midlertidige passive siden 28 været i job eller uddannelse. Det er på niveau med regionen som helhed Udviklingen i antallet af personer på sygedagpenge dec-7 mar-8 jun-8 sep-8 dec-8 mar-9 jun-9 sep-9 dec-9 mar-1 jun-1 sep-1 dec-1 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 Fuldtidspersoner i alt Over 26 uger Over 2 uger Antallet af personer med lange sygedagpengesager er let faldende: I december 211 havde ca. 8 personer på sygedagpenge. Antallet af lange forløb har siden 29 været let faldende. I december 211 var 3 pct. af sygedagpenge forløbene på over 26 uger og 13 pct. var på over 2 uger.

13 Førtidspension 19. Andelen af befolkningen der modtager permanente forsørgelsesydelser i januar ,2 7, Rebild Aalborg 12,7 13,8 2 9,4 9,6 1,2 1,2 1,4 1, 1,7 2 9, Læsø Brønderslev Hjørring Jammerbugt Frederikshavn Vesthimmerland Thisted Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Morsø har en højere andel permanent forsørgede end gennemsnittet i regionen 1,7 pct. af alle årige i modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Det vil sige enten førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse Niveauet ligger over gennemsnittet for regionen (9,4 pct.). I januar 212 er der 2.13 personer på førtidspension i, 8 i fleksjob og 172 på ledighedsydelse 8 pct. af alle årige i modtager førtidspension. Det er højere end gennemsnittet for regionen på 7,1 pct Tilgang til og afgang til førtidspension i Tilgang Afgang Afgangen er beregnet som forskelle mellem udviklingen i bestanden og tilgangen. I de seneste år har tilgangen til førtidspension i været større end afgangen I 211 var der 91 nye personer i, der fik tilkendt en førtidspension. Der var en afgang på 23 fra førtidspension i 211. Afgangen skyldes hovedsageligt afgang til folkepension. I de seneste to år har tilgangen til førtidspension været større end afgangen. I 211 steg antallet af modtagere af førtidspension i således med 68 personer

14 21. Tilgangen til førtidspension i 211 i fordelt efter alder Under 3 år 3-4 år 4 - år Over år pct. af de nye personer på førtidspension er unge under 4 år 34 pct. af de nye personer på førtidspension er under 4 år. Det drejer sig om 31 personer i 211. Ud af de 91 nye førtidspensionsforløb i 211 blev 43 pct. eller 39 forløb tilkendt til personer over år. Hvis regeringens nye udspil til førtidspensionsreform allerede var implementeret, skulle en del af de 31 personer under 4 år i stedet have haft et årigt ressourceforløb 22. Andel af befolkningen (16-64 år) der modtager førtidspension og andelen af befolkningen der er tilgået førtidspension i 211 Bestand i pct. af årige Højere tilgang og mindre bestand Rebild Lavere tilgang og mindre bestand Morsø Thisted Brønderslev Vesthimmerland Læsø Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Hele landet Aalborg Højere tilgang og større bestand Lavere tilgang og større bestand 4,2,3,4,,6,7 Tilgang i pct. af årige har en lavere tilgang en regions og landsgennemsnittet I er 8 pct. af alle årige på førtidspension. Det er højere end gennemsnittet for regionen og hele landet. har en tilgang til førtidspension i 211 på,36 pct. af alle årige. Det er den næstlaveste tilgang i hele regionen. Opgørelsen viser, at der trods en lav tilgang stadig kræves en indsats, hvis skal ned på de øvrige kommuners niveau for andelen af de årige på førtidspension.

15 Virksomhedsindsatsen 23. Antallet af arbejdssteder i fordelt efter antallet af beskæftigedei 29 Antal Anm: Danmarks Statistik og egne beregninger Antal Virksomhedsstrukturen er domineret af mange små virksomheder med under ansatte Der er 1.3 virksomheder i kommunen med mere end 2 ansatte. 46 pct. af disse (711) har 2-4 ansatte Der er få store virksomheder. Kun 68 arbejdssteder eller 4,4 pct. har over ansatte. Det begrænsede antal betyder, at der er behov for en høj samarbejdsgrad med de store virksomheder. Der kan være et uudnyttet potentiale for samarbejde med de mange små virksomheder. Det må forventes at kræve en særlig strategi og en stor indsats at udløse dette potentiale. 24. Hvor stor en andel af arbejdsstederne samarbejder med jobcentret om aktiveringsindsatsen i 211? Landbrug mv Industri Byggeri Handel/transport Privat service Offentlig service Dagpenge Gns. 11 Landbrug mv Industri Byggeri Kontanthjælp Handel/transport Øvrig privat service Offentlig service Gns. Samarbejdet med de offentlige virksomheder er størst De offentlige arbejdspladser leverer mange aktiveringspladser. Halvdelen af de offentlige arbejdssteder aktiverer forsikrede ledige og hver tredje aktiverer kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til niveauet på regionsplan. 3 pct. af virksomhederne leverer aktiveringspladser til de forsikrede ledige, mens 12 pct. leverer pladser til kontanthjælpsmodtagerne. Jobcentret samarbejder med ca. halvdelen af virksomhederne i industrien, ca. en tredjedel af virksomhederne i handel/transport og ca. en fjerdel af virksomhederne i byggeriet om aktivering af forsikrede ledige

16 2. Udviklingen i antallet af personer der deltager i virksomhedsrettede tilbud i jan-7 jan-8 jan-9 jan-1 jan-11 jan-12 Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik privat Virksomhedspraktik offentligt Antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering har været stærkt stigende I januar 28 - inden krisen - deltog 166 personer i virksomhedsrettet aktivering i. I januar 211 deltog 63 personer i virksomhedsrettet aktivering. Antallet af virksomhedsrettede tilbud steg især i Der er særligt sket en stigning i antallet af private virksomhedspraktikker. 26. Andelen af jobcenterets ydelsesgrupper, der deltager i virksomhedsrettede tilbud (aktiveringsgrad) i 4. kvartal Dagpenge Kth match 1 Kth match 2 Sygedagpenge Øvrige ydelser Virksomhedspraktik offentligt Løntilskud offentligt Gns. Dagpenge Kth match 1 Kth match 2 Sygedagpenge Øvrige ydelser Virksomhedspraktik privat Løntilskud privat De stærkeste grupper af ledige deltager mest i virksomhedsrettede forløb Dagpengemodtagerne var aktiveret i et virksomhedsrettet tilbud i 26 pct. af tiden i 211. Flest deltog i offentligt løntilskud (11 pct.). De jobklare kontanthjælpsmodtagere deltog i et virksomhedsrettet tilbud i 3 pct. af tiden. Flest deltog i privat virksomhedspraktik (18 pct.). De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var i virksomhedsrettet aktivering 23 pct. af tiden. Heraf foregik langt hovedparten som virksomhedspraktik i en privat virksomhed. Andelen af ledige i virksomhedsrettede tilbud (19 pct.) er højere end andelen i hele regionen (14 pct.) Gns.

17 Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen antal og andel feb-12 Dagpenge Heraf langtidsledige Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder % % 2% 3% Mænd 46 8% 127 3% 3% 4% Unge u. 3 år % 31 13% 3% 3% 3-49 år % % 3% 4% Seniorer + år 23 32% 92 38% 2% 3% Dansk % % 3% 3% Vestlig 23 3% 2% 3% 4% Ikke-vestlig 28 4% 13 6% 3% 4% I alt 789 1% 24 1% 3% 3% feb-12 Jobklar kontanthjælp Heraf langtidsledige Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 14 1% 7 2% 1% 1% Mænd 11 49% 21 7% 1% 1% Unge u. 3 år 11 6% 7 2% 2% 2% 3-49 år 68 33% 13 46% 1% 1% Seniorer + år 23 11% % % % Dansk 174 8% 2 89% 1% 1% Vestlig 17 8% % 2% 2% Ikke-vestlig 13 6% % 2% 2% I alt 2 1% 28 1% 1% 1% Match 2 Match 3 Samlet andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 171 1% 118 % 2% 2% Mænd % 98 4% 2% 2% Unge u. 3 år 134 4% 88 41% 4% 4% 3-49 år 16 49% 9 42% 2% 3% Seniorer + år 36 11% 4 19% 1% 4% Dansk % % 2% 1% Vestlig 8 2% 6 3% 2% 2% Ikke-vestlig 29 9% 21 1% 6% 6% I alt 33 1% 216 1% 2% 2% Revalidering Forrevalidering Samlet andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 64 6% 6 26%,%,6% Mænd 1 44% 17 74%,%,4% Unge u. 3 år 23 2% 23 1%,8%,7% 3-49 år 8 7% %,7%,7% Seniorer + år 11 1% %,1%,9% Dansk % 21 91%,%,% Vestlig 2 2% %,3%,3% Ikke-vestlig 1 1% 2 9%,4%,% I alt 11 1% 23 1%,%,%

18 Sygedagpenge Andel af befolkning Antal Andel Kvinder 422 % 3% 3% Mænd 347 4% 2% 2% Unge u. 3 år 8 11% 1% 1% 3-49 år 41 3% 4% 3% Seniorer + år % 3% 6% Dansk % 3% 3% Vestlig 17 2% 2% 3% Ikke-vestlig 36 % 4% 3% I alt 769 1% 3% 3% Ledighedsydelse Andel af befolkning Antal Andel Kvinder 99 6%,7%,7% Mænd 4 3%,4%,3% Unge u. 3 år 8 %,1%,1% 3-49 år 86 6%,7%,6% Seniorer + år 9 39%,6% 1,4% Dansk %,6%,% Vestlig %,%,3% Ikke-vestlig 4 3%,%,4% I alt 13 1%,6%,% Fleksjob Tilgang til flexjob og ledighedsydelse Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder % 47 71% 3% 2% Mænd % 19 29% 1% 1% Unge u. 3 år 19 4% 9 14% % % 3-49 år 26 49% 38 8% 2% 2% Seniorer + år 29 48% 19 29% 3% % Dansk 18 96% 64 97% 2% 2% Vestlig 13 2% 1 2% 2% 1% Ikke-vestlig 12 2% 1 2% 1% 1% I alt 41 1% 66 1% 2% 2% Førtidspension Tilgang til førtidspension Andel af befolkning Antal Andel Antal Andel Kvinder 116 4% 47 71% 9% 8% Mænd % 19 29% 7% 6% Unge u. 3 år 132 6% 9 14% 2% 1% 3-49 år % 38 8% 6% % Seniorer + år % 19 29% 13% 19% Dansk % 64 97% 8% 7% Vestlig 44 2% 1 2% 6% 6% Ikke-vestlig 129 6% 1 2% 16% 9% I alt % 66 1% 8% 7%