1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Evaluering af nyuddannede lærers møde med folkeskolen Temadrøftelse fremtidens lærer...

Transkript

1 Mødereferat Mødedato: Onsdag den 5. oktober 2011 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Aase Schmidt (Formand) Bjarne Voigt Hansen Grethe Funch Pedersen Benedicte Hesselager Claus Niller Nielsen Marianne Stentebjerg Finn Sørensen Anne-Grethe Andersen Camilla Schmidt Thomas Grejs Mortensen Asger Arise Jensen Gert Fosgerau Ana Luisa Wang Stina Løvgreen Møllebach Ulla Koch (Punkt 3) Mirjam Gork-Jensen (referent) Afbud: Michael Rasmussen Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Evaluering af nyuddannede lærers møde med folkeskolen Temadrøftelse fremtidens lærer Godkendelse af forretningsorden Meddelelser Input til dagsordenspunkter Eventuelt /7

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Resumé Formanden bød velkommen 1.2 Beslutning/konklusion Dagsordenen for udvalget blev godkendt uden bemærkninger 2. Evaluering af nyuddannede lærers møde med folkeskolen 2.1 Resumé Uddannelsesudvalget drøftede rapporten med udgangspunkt i hhv. Hvad kan hhv. uddannelsen og aftagerne gøre for at gøre det lettere for nyuddannede lærer Er de studerende klædt godt nok på ift. kompetencer inden for innovation Af drøftelserne fremgik blandt andet: At det er interessant er, at de nyuddannede lærere ikke oplever det samme problem, som skolelederne oplever. At det er vigtigt at sikre en mere kvalificeret vurdering af de studerende ifm. den sidste praktikperiode og generel høj kvalitet ift. praktikvejledning. Skolen skal følge de mål, der er for praktikken. Det er ikke altid, der vurderes ensartet afhængig af, hvilken skole man er på. Der er behov for flere praktiklærer, som kan tage sig af det her. Treparts samtaler er med til at kvalificere vurderingerne af de studerende, det er et samspil mellem alle parter. Vigtigt at de får prøvet deres teori af i praksis. Rapporten er en evaluering af den gamle læreruddannelse. Det bliver spændende at se, hvordan den nye klarer sig. De nyuddannede lærere skal være bedre til konflikthåndtering og undervisningsdifferentiering, og de håndterer problematikker bedre, når de underviser i deres linjefag. Det handler rigtig meget om, hvordan de bliver modtaget mere end om deres faglige kompetencer. Skolerne skal tage imod deres høje faglighed. Det er vigtigt at få etableret kontakter. Det kunne være interessant at koble praktiklærerfunktionen med en følordning. 2/7

3 De nye lærere får et praksischok de har en høj, men måske smal faglighed. Børn er meget forskellige, dagligdagen kan godt skride, og går ikke altid efter en plan, forældreforventningerne kan være overvældende, og det overrasker hvor meget alt det andet end det fagfaglige fylder i hverdagen. 11 % vælger deres job fra efter endt uddannelse, - det er for mange. Behov for større mulighed for at opleve praksis, som i den skolebaserede læreruddannelse. Det er dog ikke højere end for andre uddannelser. Udfordringen er i at sikre sammenhængen mellem teori og praksis. Dette strider lidt i mod, at man også ønsker at læreruddannelsen skal være mere akademisk. Praktikken og kvaliteten af praktikken. Der må vi påtage os et ansvar som praktiksteder. En mulighed kunne være at indgå kvalitetskontrakter også indholdsmæssigt man kunne tænke sig, fx ift. praktikvejledning mv. Det er ikke kun praktikken, der er løsningen, men også forankringen i forskningen og balancen mellem teori- og praksis. Vigtigt at de studerende også selv tager et ansvar for deres læring og selv er opsøgende og eksperimenterende. Det bliver for nemt at hoppe af og på. For mange kører på frihjul. Det er et fuldtidsstudium, og man får det ud af det, man investerer i det. Det er vigtigt, at ledelsen hele tiden forventningsafstemmer og stiller spørgsmål til de nye lærere. 2.2 Beslutning/konklusion Uddannelsesudvalget drøftede rapporten. 3. Temadrøftelse fremtidens lærer 3.1 Resumé Rektor Ulla Koch deltog i drøftelserne. Drøftelserne tog udgangspunkt i 3 overordnede spørgsmål vedr. fremtidens skole, lærer og læreruddannelse. Disse spørgsmål er også sendt ud til forskellige interessenter, og der er kommet mange spændende svar. Sideløbende er der gennemført en række fokusgruppeinterview med forskellige interessenter. Uddannelsesudvalget drøftede med udgangspunkt i de overordnede spørgsmål fremtidens lærer. Fremtidens skole Vi er nødt til at se på en anden måde at dele skolen op. Vi har for stort frafald i ungdomsuddannelserne. Vi er ikke gode nok til at arbejde teoretisk på et praktisk grundlag. Vi har behov for en inkluderende folkeskole. Det kræver, at vi bliver bedre til undervisningsdifferentiering, at underviserne får en bredere palet. Vi skal se 3/7

4 på, hvad er det for nogle mål eleverne skal nå. At det bliver lovligt at lave en linjedeling i skolen at vi organiserer på anden måde end på baggrund af klasser - at selve klassebegrebet får en anden funktion, - at innovation får en større plads. Det kræver noget af læreruddannelsen det kræver, at lærerne har en anden faglig baggrund, eller at de lærer at arbejde sammen på en anden måde. Vi skal se på teknologien som giver nogle nye muligheder for at organisere undervisningen anderledes. Vi skal fastholde de unge mennesker, og der er behov for at vi får skabt en sammenhæng i det danske uddannelsessystem. Den manglende sammenhæng i uddannelsessystemet er den største hindring for at alle får en ungdomsuddannelse. Lærerne i skolerne og gymnasierne og pædagogerne i børnehaverne ved for lidt om hinandens uddannelser og metoder, og de taler derfor ikke samme sprog. Samarbejdet med virksomheder, ungdomsuddannelser, gymnasier og universiteter bør styrkes. Vigtigt at vi anerkender hinandens fagfagligheder. Man burde have en kompetenceplan fra vuggestue til universitet. Det er en anden folkeskole, vi kommer ud til mange forskellige konstruktioner af folkeskoler. Vi vil have lærere, der brænder for deres fag. Vi har evalueringer for elevens progression og ikke test for testens skyld. Ledere som er pædagogiske ledere, og ledere som er administrative ledere. Vi vil have innovation og brobygning med underviserne på ungdomsuddannelserne. Der skal være fokus på relationsledelse - der er i det hele taget mange områder, som vi gerne vil sætte ind på, som vi ikke gør i dag. Vi skal have en skole, som samfundet i bred forstand har tillid til, og hvor vi ikke behøver test en skole som kan se sig selv som en samfundsmæssigt gode. Fremtidens lærer og læreruddannelse Der mangler en fælles forståelse for, hvad fagene til sammen skal levere. En reduktion af fagene er nødvendig, og der er behov for en højere grad af tværfaglighed. Relationskompetence, faglighed, tværfaglighed, It, digitale kompetencer er vigtige. De studerende på seminariet skal i højere grad inddrages i undervisningen, den studerende tages med på råd og bliver hørt i sit eget forum og på eget hold. Kompetence til at håndtere kompleksiteten, navigere ift. at ting forandrer sig. Vi er altid et skridt bagefter i uddannelsen ift. uddannelse i IT-kompetencer. Som underviser ved vi ikke alt fremtidens lærer skal have en rummelighed. Der skal ske et skift fra at være altvidende til at kunne styre processer. Behov for mere tværfaglighed i studiet f.eks. ift. indskolingen, udsatte børn kunne samarbejde med socialrådgiver- og pædagoguddannelsen være relevant. Det er vigtigt, at værktøjskassen er fyldt op, og man ved, hvordan man skal bruge den. Når man bruger værktøjskassen skal man også forstå at skifte ud i værktøjskassen løbende. Kompetencer i læreruddannelsen skal vare i 45 år. Vi skal ikke fokusere på de værktøjer, der findes pt. Vi skal have fat i, hvordan man tilegner sig viden. De musiske og kreative fag skal styrkes. 4/7

5 Vi skal gøre op med adgangskrav og forudsætninger for at komme ind på læreruddannelsen. Det er ikke nødvendigvis dem med de højeste gennemsnit, som kan magte denne her kompleksitet. De nyuddannede lærere skal magte at forholde sig til nye problemstillinger og forventninger. Det faglige aspekt er stadig vigtigt. Spørgsmålet er, hvordan man får skabt både den faglige bredde og dybde. Det måler man ikke på adgangskrav, men det skal måles på andre måder. Hvis læreruddannelsen skal oversleve som en mellemlang videregående professionsuddannelse så skal der gøres noget andet. Vi skal demonstrere, at læreruddannelsen har sit værd, som den er i dag. Det er nødvendigt, at uddannelsen rettes mere mod aftagerne. 3.2 Beslutning/konklusion Formanden og Ulla Koch takkede for den spændende og inspirerende debat. Drøftelserne fra mødet og fra det kommende seminar vil også blive løftet op i regi af rektorkollegiet, hvor Ulla Koch som formand for rektorkollegiets uddannelsespolitiske udvalg skal stå i spidsen for en lignende drøftelse, som kommer til at foregå på landsplan, og hvor mange forskellige aktører vil blive involveret. Uddannelsesudvalget inviteres til formiddagsseminar den 14. november, hvor debatten forsættes og nuanceres yderligere. 4. Godkendelse af forretningsorden 4.1 Resumé Udvalget fandt, at det er ærgerligt, at ikke begge uddannelsesledere er til stede på mødet. 4.2 Beslutning/konklusion Vedtægtsændringerne blev godkendt med bemærkning om, at vi udvalget ønsker at deltage i tværfaglige møder. 5. Meddelelser 5.1 Resumé For at gøre plads til faglige drøftelser, arbejdes der mod, at meddelelser i videst muligt omfang skriftliggøres. Der henvises derfor til dagsordenens skriftlige meddelelser Derudover orienterede efter-videreuddannelsen om nye studieretninger for 5/7

6 Pædagogisk diplomuddannelse (se bilag til referat). Akkreditering af læreruddannelsen Den 7. september 2011 og den 28. september 2011 besøgte ekspertpanelet de forskellige udbudssteder. Panelet havde på forhånd stillet en række supplerende spørgsmål, som skulle besvares. Når ekspertpanelet har været rundt om alle uddannelser, vil de tage stilling til om læreruddannelsen godkendes, bliver betinget godkendt eller ikke godkendt. Samlet set har det været en omfattende, men også værdifuld proces. Efter-videreuddannelsen: orientering om to ny PD-moduler Uddannelsesudvalget blev orienteret til om de to nye PD-moduler, der henvises til bilag til referat. Uddannelsesudvalget var glade for orienteringen og tog den til efterretning. 5.2 Beslutning/konklusion Udvalget tog meddelelserne til efterretning med en bemærkning om, at akkreditering af læreruddannelsen sættes på dagsordenen, når akkrediteringsrapporten foreligger. 6. Input til dagsordenspunkter 6.1 Resumé Beslutning/konklusion Input til dagsorden kan sendes til Aase og/eller Mirjam 7. Eventuelt 7.1 Resumé - 6/7

7 7.2 Beslutning/konklusion Ingen bemærkninger 7/7