Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre
|
|
- Randi Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre på dieselkøretøjer sammenlignet med udgifterne til eftermontering og drift. I debatten har der været mest fokus på de tunge køretøjer (over kg.), men herudover inkluderes der her varebiler og taxaer. Det er blevet fremhævet, at eftermontering af partikelfiltre er meget dyrt for samfundet, men der har manglet en samlet samfundsøkonomisk vurdering af konsekvenserne specielt med henblik på ultrafine partikler. Det har derfor været intentionen at sætte de store økonomiske investeringer i forhold til de positive effekter et indgreb vil medføre. Paperet bygger på Institut for Miljøvurderings rapport Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre fra november Baggrund Der er gennem det sidste tiår kommet meget fokus på partikelforurening fra især dieselkøretøjer. Debatten er i høj grad blevet drevet af en række epidemiologiske undersøgelser, som sammenkæder eksponering for fine partikler med en række sygdomme, hvoraf flere er med dødelig udgang. I de sidste par år er fokus drejet mere mod de mindre ultrafine partikler, som i dag anses for at være de mest skadelige. Langt størstedelen af de ultrafine partikler i de danske byer stammer fra trafikken. Man kan mindske koncentrationen af både fine og ultrafine partikler, og dermed de helbredsmæssige virkninger, ved at levere nye dieselkøretøjer med partikelfiltre direkte fra fabrikken samt eftermontere partikelfiltre på eksisterende køretøjer. Teknologien bag partikelfiltre har efterhånden nogle år på bagen, og efter et grundigt arbejde med forsøg og videreudvikling må teknologien nu siges at være moden til at blive benyttet på regulær basis. Kort om cost-benefit analyser En samfundsøkonomisk cost-benefit analyse er baseret på velfærdsøkonomisk teori. Heri ligger en central antagelse om, at individer i samfundet bedst selv er i stand til at træffe valg og derved afgøre, hvad der er bedst for den pågældende. Den enkelte borgers præferencer afdækkes via valg, som indikerer, hvad vedkommende foretrækker. I velfærdsteorien sættes der altså lighedstegn mellem præferencetilfredsstillelse og øget velfærd eller nytte. Første skridt i udførelsen af en cost-benefit analyse er at klarlægge de relevante konsekvenser, en ændret ressourceanvendelse vil medføre. Herunder omkostningerne ved ændringen, samt de miljø- og sundhedsgoder, der optræder som positive faktorer. Her skelnes mellem markedsomsatte goder (f.eks. arbejdskraft) og ikke-markedsomsatte goder (f.eks. færre helbredseffekter). I dette paper ændres ressourceanvendelsen ved en politisk beslutning om at eftermontere filtre på dieselkøretøjer. Næste skridt er at fastlægge værdierne for goderne. Her anvendes enten pris- eller værdisætningsmetoder. Prissætningsmetoder er baseret på observerbare markedspriser og anvendes ofte for de markedsomsatte goder. For de ikke-markedsomsatte goder eksisterer der sjældent direkte observerbare priser. Derfor er man nødt til at anvende værdisætningsmetoder. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 En udbredt metode er direkte at spørge folk om, hvilken værdi de tillægger et miljøgode, f.eks. betalingsviljen af en reduceret risiko for at dø tidligt. Efter at have tillagt alle fremtidige konsekvenser en værdi beregnes projektets nutidsværdi ved at samle de diskonterede værdier. Omkostninger for sig og goder for sig. Er det samlede resultat positivt, er projektet per definition samfundsmæssigt fordelagtigt. I de situationer hvor det giver mening at udføre cost-benefit analyser, kan det bidrage med informationer om, hvor de største miljøgevinster findes. Det kan medvirke til, at der opnås størst mulig miljømæssig gevinst af de økonomiske midler, der afsættes på miljøområdet. Alligevel er det vigtigt at huske på, at en cost-benefit analyse nok er et vigtigt bidrag til den politiske beslutningsproces, men at den ikke bør udgøre hele grundlaget. Analysen Analysen behandler ikke de udgifter/gevinster, der vil være ved at levere køretøjer med filtre direkte fra fabrikken. Der ses udelukkende på eftermontering af filtre på eksisterende køretøjer. Da gevinsterne pr. filter vil være omtrent identiske (effektiviteten er større for et fabriksmonteret filter), og ekstraudgifterne til filtre på fabriksnye køretøjer er væsentlig mindre end for eftermonterede filtre, må det forventes at benefit/cost forholdet er større for køretøjer, der leveres med filtre fra fabrikken. Det forventes, at alle nye tunge dieselkøretøjer er påmonteret partikelfiltre fra slutningen af 2006 grundet Euro 4. Derimod er EU-kravene mindre restriktive for varebiler og taxaer, og det forventes derfor, at der vil gå nogle år efter indførelsen af EU-kravene, før disse køretøjer fabrikeres med partikelfiltre. Varebiler er interessante pga. deres betydelige andel af partikelemissionen i byområder. Begrundelsen for at medtage taxaerne er, at en meget stor del af deres trafikarbejde udføres i byer, og det er her, at flest mennesker udsættes for den skadelige påvirkning. Udgifter til indkøb af partikelfiltre er dominerende for omkostningerne. Det må anses som realistisk, at prisen på partikelfiltre vil falde, hvis produktionen mangedobles som følge af en politisk beslutning om filtre på udvalgte dieselkøretøjer. I analysen er det således antaget, at prisen på filtre til tunge køretøjer vil falde fra den nuværende pris på kr. til kr. Tilsvarende antages prisen at falde fra kr. til kr. på filtre til varebiler og taxaer. Der er ingen tvivl om, at der vil være en prisudvikling på filtrene, men den nøjagtige udvikling er meget usikker. Der er derfor foretaget en følsomhedsberegning på anskaffelsesprisen, hvori det er antaget, at prisen vil holde sig konstant. Da langt de fleste filtre anskaffes i løbet af det første år, har prisudviklingen ikke den store betydning for resultatet. Udover indkøbsomkostningerne medtages også serviceomkostninger, forøget brændstofforbrug samt ekstramonteringer af filtre på køretøjer, der har væsentlig længere levetid end filtrene. Ved at påmontere filtre på dieselkøretøjer forventes færre sygdomstilfælde og for tidlige dødsfald forårsaget af partikler. Beregningerne bygger på eksisterende undersøgelser af forholdet mellem partikelkoncentration og sundhedseffekter baseret på massemålet PM 10. Mængden af ultrafine partikler måles meget dårligt med PM 10, fordi de større, og dermed tungere partikler, dominerer massemålet. Men der findes ikke tilstrækkelige undersøgelser til at kunne kvantificere den direkte sammenhæng mellem koncentrationen af ultrafine partikler
3 og sundhedseffekter. Der anvendes derfor kun et øvre estimat på sundhedseffekterne af ultrafine partikler fra trafikken. På baggrund af den manglende viden omkring sundhedseffekternes størrelse, benyttes der nedre og øvre grænser, som vist i tabel 1. De nedre grænser er baseret på PM 10 -undersøgelserne og den øvre grænse ud fra en antagelse om, at alle sundhedseffekter kan tilskrives ultrafine partikler. Tabel 1. De anvendte øvre og nedre grænser for sundhedseffektertne af partikelforurening i Danmark pr. år ved påmontering af partikelfiltre på de tre køretøjskategorier. Helbredseffekter/ Tunge køretøjer varebiler Taxaer Antal undgåede tilfælde Dødelighed kredsløbssygdomme luftvejssygdomme Kronisk bronkitis Akut bronkitis Dage med begrænset aktivitet Astmaanfald (+15 år) Astmaanfald (<15 år) Det reducerede antal skadelige helbredseffekter er værdisat ved brug af to forskellige metoder: Dels en ren omkostningsbaseret, og dels en metode baseret på betalingsvillighed (Tabel 2). Omkostningsbaseret værdisætning dækker de udgifter, som samfundet påføres, f.eks. når mennesker under sygdom indlægges og taber arbejdsevnen. Den anden metode er baseret på betalingsvillighed, og den forsøger at estimere alle samfundsmæssige konsekvenser af sygdom og død, herunder også den individuelle oplevelse af svie og smerte. De to metoder giver et stort spænd i værdien af de undgåede tilfælde af helbredseffekter, herunder dødsfald. Da estimaterne i den samfundsøkonomiske værdisætning ikke er eksakte, vurderes det som rimeligt at fremlægge begge metoder til at indkredse de samfundsøkonomiske helbredseffekter. Omkostningsbaseret værdisætning ser bort fra al velfærdstab ved sygdom og død som følge af luftforurening. Metoden dækker givetvis kun en begrænset del af samfundets velfærdstab, hvorfor betalingsvilligheds-studiet tillægges større betydning end de omkostningsbaserede estimater. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Tabel 2. De to værdisætningsmetoder, der anvendes i denne rapport. Tallene for den omkostningsbaserede værdisætning er fra Færdselsstyrelsen (2001). For betalingsvillighed kommer tallene fra WHO (1999). Alle værdierne er opgivet i 2000-priser. Helbredseffekter/ Værdi af undgåede tilfælde Omkostningsbaseret (1.000 kr.) Betalingsvillighed (1.000 kr.) Dødelighed kredsløbssygdomme luftvejssygdomme Kronisk bronkitis Akut bronkitis 0,6 1,08 Dage med begrænset aktivitet 0,6 0,78 Astmaanfald 0,1 0,25 For hver af de tre køretøjskategorier er målet at finde det samfundsmæssige resultat ved at påsætte partikelfiltre, dvs. de helbredsmæssige fordele minus omkostningerne ved filtrene. På grund af spændet på både sundhedseffekter og omkostningsberegninger giver det fire værdier: Det lave skøn er værdisat ved brug af hhv. omkostningsmetode og betalingsvillighed, og det høje skøn er værdisat med de samme to metoder. År for år gøres de samlede gevinster op og diskonteres tilbage til 2000 for at opnå den samlede nutidsværdi. Det er valgt at bruge en diskonteringsrate på 3% med følsomhedsanalyse på hhv. 0 og 6%. Den rigtige værdi af diskonteringsraten (hvis der findes en sådan) er stadig kilde til debat blandt samfundsøkonomer. Sædvanligvis anvendes en rate på 3% for miljøprojekter (Møller et al. 2000), men Finansministeriet anbefaler 6% til samfundsøkonomiske opgørelser. Vores følsomhedsanalyse dækker dermed de anbefalede værdier. Tilsvarende gøres udgifterne op til indkøb af filtre, serviceomkostninger, samt forøget brændstofforbrug og tilbagediskonteres. I henhold til cost-benefit teorien kan nutidsværdien af investeringerne nu trækkes fra nutidsværdien af gevinsterne, så det kan bestemmes om eftermontering af partikelfiltre er samfundsmæssigt fordelagtigt. Resultaterne ses i tabellen herunder: Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Tabel 3. Samfundsøkonomisk Nettogevinst (i mio. kr.) ved påmontering af Lavt skøn (baseret på PM 10 ) Højt skøn (baseret på ultrafine partikler) Tunge køretøjer Omkostningsbaseret Betalingsvillighed Varebiler Omkostningsbaseret Betalingsvillighed Taxaer Omkostningsbaseret Betalingsvillighed Nyere undersøgelser fra byen Erfurt i Tyskland kæder akut dødelighed sammen med ultrafine partikler (Wichmann et al. 2000). En hollandsk undersøgelse, der har set nærmere på helbredseffekterne ved at bo tæt på større veje, giver en stærk sammenhæng mellem dødsfald og sodtæthed (Hoek et al. 2002). Det synes at indikere, at gevinsten ved påmontering af partikelfiltre ligger nærmere de høje skøn end de lave i tabellen ovenfor. Resultaterne i tabellen ovenfor skal ses i lyset af disse betragtninger. Tabellen viser, at potentialet for at opnå samfundsøkonomiske fordele er størst for de tunge køretøjers vedkommende. En sammenligning mellem figurerne nedenfor viser dette tydeligere. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Figurerne viser, hvor mange færre dødsfald, man skal tilskrive partikelforurening, for at gevinsterne ved montering af filtre overstiger udgifterne. Det grønne område angiver, at gevinsterne er større end udgifterne. For tunge køretøjer ses det, at selv et forholdsvist begrænset antal færre dødsfald som følge af påmontering af partikelfiltre, vil give et positivt resultat. Dette gælder også for den rene omkostningsbaserede metode, hvor skillelinien ligger ved 200 dødsfald. Det er specielt interessant, da det jf. ovenstående diskussion må forventes, at sundhedseffekterne ligger nærmere det øvre skøn. Anderledes er det for taxaer og varebiler. Her fremgår det, at det vil være en mere tvivlsom investering at eftermontere partikelfiltre på disse køretøjer. For varebilernes vedkommende er de sparede sundhedseffekter ganske vist også muligvis store, men da antallet af varebiler er meget stort, bliver investeringen tilsvarende stor. Der er betydelig usikkerhed forbundet med opgørelsen af de sundhedsmæssige gevinster ved eftermontering af partikelfiltre på taxaer. Der findes ikke en specifik opgørelse over partikelemissionen fra taxaer, og estimaterne bygger derfor på skønnede beregninger. Diskussion Resultatet af analysen er altså, at det er sandsynligt, at det er samfundsmæssigt fordelagtigt at eftermontere filtre på tunge køretøjer og mindre sandsynligt på varebiler og taxaer. Der er mange forbehold i analysen, primært hvad angår farligheden af ultrafine kontra fine partikler, samt på værdisætningen af goderne. Det ville være ønskværdigt, om intervallerne kunne gøres mindre, men det kræver væsentlig mere viden om sammenhængen mellem sygdom og ultrafine partikler. Et andet forbehold er det tidsmæssige perspektiv: Jo nærmere vi kommer på skæringsdatoen 2006, jo færre fordele vil samfundet få af eftermonterede filtre. At Euro 4 ville komme til at betyde, at alle nye tunge køretøjer skulle leveres med filter fra 2006, var der ingen, der var i tvivl om sidste år. Det er i skrivende stund usikkert, om det kommer til at blive sådan. En stor producent af erhvervskøretøjer har meldt ud, at de ikke vil producere køretøjer med Trafikdage på Aalborg Universitet
7 partikelfiltre. I stedet øges motortemperaturen ved en mere mager forbrænding. Dette betyder ganske vist, at der udledes mere NO x, men ved hjælp af deno x teknologier kan dette problem løses. Den udledte masse af partikler reduceres nok til at Euro 4 overholdes. Massemålet PM 10 siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt antallet af ultrafine partikler ligeledes reduceres. I modsætning til partikelfiltre er der ingen dokumenteret effekt af en reduceret udledning af ultrafine partikler. Man kan derfor betvivle, om Euro 4 får den tiltænkte helbredsmæssige betydning. I juni 2003 udkom Partikelredegørelsen fra en tværministeriel arbejdsgruppe under Trafikministeriet. Redegørelsen anbefaler bl.a., at kommunerne får mulighed får at oprette miljøzoner, hvor der kun må køre tunge dieselkøretøjer, såfremt de har filter på. Lignende ordninger findes i flere byer i Sverige. Institut for Miljøvurdering har ikke lavet en eksplicit cost-benefit analyse af miljøzoner. Men da flest mennesker er eksponeret for partikler i byerne, og gevinsterne dermed er størst her, giver det umiddelbart god mening at opstarte miljøzoner. Det afhænger dog af, hvordan miljøzonerne administreres, f.eks. hvordan det kontrolleres, at køretøjerne har filtre på. Udgifterne til administration skal medregnes i de samlede udgifter. Et konkret forslag til en miljøzone i København vil benytte sig af det allerede eksisterende system af parkeringsvagter, samt mærkning af køretøjer med filtre. Andre kommuner vil ikke have et lignende system at bygge på, og vil derfor have yderligere udgifter til opstart af en kontrollerende enhed. Referencer Færdselsstyrelsen 2001 Partikelfiltre på tunge køretøjer. Færdselsstyrelsen Hoek, G., Brunekreef, B., Goldbohm, S., Fischer, P., van den Brandt, P. A Association between mortality and indicators of traffic-related air pollution in the Netherlands: a cohort study. The Lancet 360: Møller, F., Andersen, P., Grau, P., Huusom, H., Madsen, T., Nielsen, J., Strandmark, L Samfundsøkonomiske vurderinger af miljøprojekter: Danmarks Miljøundersøgelser; Miljøstyrelsen; Skov- og Naturstyrelsen. Wichmann, H.-E., Spix, T., Tuch, T., Wolke, G., et al Daily mortality and fine and ultrafine particles in Erfurt, Germany 98. Health Effects Institute WHO 1999 Health costs due to road traffic-related air pollution. Bern, Schweiz: Federal Department of Environment, Traffic, Energy and Communications, Bureau for transport studies. Trafikdage på Aalborg Universitet
Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre. En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer
Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer NOVEMBER 2002 Journal nr.: 2002-1308-001 ISBN.: 87-7992-006-3 Udarbejdet af : Thommy Larsen (projektansvarlig),
Læs mereMiljøzone i København
Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereEr det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan
Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereTrafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi
Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund
Læs mereSundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1
Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner
2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereHvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs mereBetydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks
Læs mereVurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter
Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal
Læs mereSlutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater
Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Slutrapport Bilaget viser resultaterne for de samfundsøkonomiske beregninger for evalueringen og analysen. Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter:
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereHvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?
Trafikdage på Aalborg Universitet 26. august 20133 Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs mereJAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,
Læs mereBenzin Diesel Benzin Diesel. Før Euro (Euro 0) B, C, D, E B, C, D, E A, B, C, D, R A, B, C, D. R
Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. PIAKO/JATBO Den 7. oktober 2009 Samfundsøkonomisk analyse af Effekter af miljøzonekrav på person- og varebilsmarkedet 1. Baggrund og formål På nuværende tidspunkt omfatter
Læs mereVurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereMiljøzoneordning i Odense. 1. Resume
Miljøzoneordning i Odense 1. Resume Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse, vedrørende partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner. Loven, der trådte
Læs mereKrav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs merePartikelfiltre på tunge køretøjer
Partikelfiltre på tunge køretøjer Rapport fra arbejdsgruppen til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Trafikministeriet Færdselsstyrelsen
Læs mereDRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL
DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer
Læs mereHvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereEmission og teknologi 27. maj 2015
Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereHVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereMILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017
MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017 MILJØZONER I EUROPA Fokus på Kort intro ITD Miljøzoner hvad og hvorfor? Overblik over de europæiske miljøzoner Et kig i krystalkuglen
Læs mereHøringsnotat om lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven - skærpede miljøzoner for tunge køretøjer og varebiler
Høringsnotat Eksport og Miljøtek J.nr. 2018-9259 Ref. Kaasm Den 4. februar 2019 Høringsnotat om lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven - skærpede miljøzoner for tunge køretøjer og varebiler Lovforslaget
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereMålinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn
Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning
Læs mereOrientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU 7. februar 2019 Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til
Læs mereAnbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet
Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs merePraktiske erfaringer med eftermontering af partikelfiltre på lastbiler Cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL)
Praktiske erfaringer med eftermontering af partikelfiltre på lastbiler Cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL) 1. Baggrund og formål I 1999 vedtog Folketinget en differentiering af dieselafgiften
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereLuftforurening med partikler fra vejtrafik på Østerbro
Luftforurening med partikler fra vejtrafik på Østerbro Udarbejdet af: Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, luftkvalitet. Ann Sofie Møberg, projektkoordinator, luftkvalitet. Det Økologiske Råd, Kompagnistræde
Læs mereKan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie
Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie siemens.dk/ebus Hvorfor kigger Siemens på elbusser? Danmark uden fossile energikilder i 2050 København vil være CO 2 -neutrale i 2025 Luftforurening
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed
Miljøprojekt Nr. 620 2001 Miljøzoner, partikler og sundhed Mads Paabøl Jensen og Henrik Køster COWI Rådgivende Ingeniører A/S Steen Solvang Jensen og Ole Hertel Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereRedegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen
Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28-03-2019 Ole Hertel 1, Thomas Ellermann 1, Mikael Skou Andersen 1 og
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs merepartikelfiltre til lastbiler Erfaringer med
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLuft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd
Luft- og støjforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk www.ecocouncil.dk Luftforurening Trafikal luftforureningen øger risikoen for:
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs merePartikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0
Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til nationalt program for reduktion af luftforurening
11. marts 2019 Høringssvar vedrørende udkast til nationalt program for reduktion af luftforurening Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi fremsender hermed høringssvar vedr. det nationale program for reduktion
Læs mereNye tider Nye metoder
Nye tider Nye metoder En gennemgang af den samfundsøkonomiske analysemetode Oplæg for: Dansk Energiøkonomisk Selskab Af: Theis Hybschmann Petersen D. 27-9-2016 Introduktion Theis Hybschmann Petersen Uddannet
Læs mereMiljøproblemer ved brændefyring
Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening
Læs merePrissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereFordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune.
Fordele og ulemper ved blødgjort vand Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune. Disposition Påvirkning af sundhedseffekter, herunder udtalelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereDanske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008
Danske Busvognmænd Kørhjemmøde om miljøzonen Onsdag den 16. april 008 Busserne kan og skal være med til at forbedre Københavns miljø Reducerer trængslen i byen. Reducerer miljøbelastningen per person,
Læs mereDomæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mere