Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne

Transkript

1 MIN BESÆTTELSE Claus Bryld MIN BESÆTTELSE 50 års livtag med historien Essays

2 Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne

3 Claus Bryld MIN BESÆTTELSE 50 års livtag med historien Essays Roskilde Universitetsforlag

4 Claus Bryld Min besættelse 50 års livtag med historien. Essays udgave 2015 Roskilde Universitetsforlag 2015 Omslag: Imperiet (Annette Borsbøl) Sats og e-bog: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Trykt udgave ISBN: E-bog ISBN: Udgivet med støtte fra VELUX FONDEN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk/ruforlag Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLD Forord 9 DEL 1 KONFLIKT ELLER FORSONING - ET PERSONLIGT DILEMMA Indledning 15 Dilemmaet 19 Tabernes 5. maj 25 At være i to sind 33 Den store og den lille historie 34 På tabernes betingelser 37 Fædrenes synder skal nedarves på børnene 40 Tabubelægningen 42 Hverken/eller 44 En bevidst ambivalens 46 Forsoning en smuk drøm? 46 Fædre og synder 49 Fårhus som myte og realitet 55 Vindernes 5. maj 59 Status 65 DEL 2 KAMPEN FOR ÅBENHED OG OPKLARING - HISTORIKEREN SOM AKTIVIST Indledning 71 Hvem ejer historien? 79 Arkivadgang nådessag eller frihedsret? 87 Jane Horney hemmelighed er magt 95

6 Farcen om arkivloven 103 Arkivadgang i dag en status 109 DEL 3 ERINDRINGSPOLITISKE KONFLIKTER Indledning 115 Besættelsestiden som patriotisk praksis 119 Historie og erindring 119 Dragonen Nils Kjeldsen 120 Individuel og kollektiv erindring 122 Konflikter mellem historie og erindring 124 Forskningen vækker anstød 124 Kunsten vækker anstød 127 Den selvoplevede erindrings privilegium 130 Brobygning mellem historie og erindring? 132 Kampen om erindringen i det nationale tv-monopols tidsalder 135 Jane Horney. Konteksten i Beretningen om Jane Horney 137 Den offentlige debat om Jane Horney-serien 139 Den offentlige kampagne 141 Dom uden bevisførelse 143 Den sidste offentlige historiekamp 145 Retsopgøret og den politiske moral i dag 149 Historiens magt 150 Politikerne frikender sig selv 152 Kommissionens mørkekammer 154 Kommissionen og den politiske kultur 156 Danske fortrængninger 159 Fritz Waschnitius og den danske Ring 160 Knud W. Jensen og Ole Wivel 161 Ringens begyndelse 163 Politik og forførelse 164

7 Erik Johansen og Ole Høst 168 Kilderne til Ringens historie 170 En ondskabsfuld klodsmajor? 171 Sagen bliver offentlig 173 De mortuis nil nisi bene? 174 Hvorfor skrev Wivel ikke selv sin historie? 176 Nogle fortalte deres historie 176 Frihedsmuseet i fortid og fremtid 179 Frihedsmuseets historie 180 Grundfortællingen om besættelsestiden 183 Konsensussynet 186 Opbrud i forskningen 188 Folkestemningen 192 Det økonomiske samarbejde 193 Moral eller moralisme? 194 Aktivisme og attentisme 195 Den tyske besættelsespolitik 196 De tyske flygtninge 197 Historiske oversigtsværker 198 Den nye litteratur en konklusion 199 Frihedsmuseet Fortiden som erindring, historie og politik 207 Teorierne om kollektiv erindring 207 Fra Maurice Halbwachs til Pierre Nora 209 Erindringssteder som dobbeltsteder 212 Erindringen om nationen 214 Konflikter om (erindrings)historien 216 Forestillede erindringsfællesskaber 217 Historie contra erindring? 218 Multikulturel identitet 219 Individ og fællesskab 221

8 DEL 4 BESÆTTELSE OG RETSOPGØR I UNIVERSALISMENS LYS Indledning 225 Med besættelsen som spejl 233 Hvad ville jeg have gjort? 243 Kilder og litteratur 249 Oversigt over essayene 263 Kronologisk oversigt over essayene 267 Navneregister 269 Tak 274

9 FORORD 9 FORORD The past is not dead. It is not even past yet. William Faulkner Ordene besætte og besættelse har flere betydninger. Den store Ordbog over det danske Sprog opregner dem og giver eksempler på et par benyttelser: den ældste Datter [var] bleven gift med en af Fjendens Officerer, der under Besættelsen havde haft Kvarter i Faderens Hjem, er Henrik Pontoppidan citeret for. Det henviser nok til den tyske besættelse af Jylland i Den aandelige Besættelse er mere omfattende end den legemlige. Thi naar Djævelen aandelig uddrives, som sker i Daaben, da ophører ogsaa den legemlige Besættelse, men ikke omvendt, som Troels-Lund er citeret for. På den ene side en fysisk, territoriel kendsgerning, på den anden side en både legemlig og psykisk hos det enkelte individ. Selvom den legemlige besættelse også hos mig er blevet uddrevet ved dåben, er den åndelige dog forblevet eller rettere kommet til. Og den drejer sig om besættelsen. Ikke den i 1864, men den fra 1940 til 45. Både på grund af mine familieforhold og min profession som historiker har jeg altid været besat af besættelsen, som et højskolekursus hed i 2014, og af retsopgøret. Jeg er dog ikke besættelseshistoriker, men har mest skrevet om andre, for mig mere opmuntrende, historiske emner såsom arbejderbevægelsens historie, så djævelen har måske ikke altid huseret lige stærkt. Men arven fra en opvækst i besættelsens og retsopgørets skygge har hele tiden været der og vil forblive, indtil djævelen i sidste instans kommer og tager mig. Fanden ta det De foreliggende 20 essays er fra perioden 1979 til i dag, med et enkelt fra Et er nyt ligesom indledningerne til de fire dele. Mellem 1965 og 79 er der ingen essays, de tager først fart med min kamp for at få arkivadgang og dermed opnå vi-