Undersøgelse af Køge Kommunes kommunikation

Transkript

1 Undersøgelse af Køge Kommunes kommunikation Køge Kommune 15/08/2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. OPSUMMERING 3 3. METODE 4 4. BORGERNES ØNSKE TIL INFORMATIONSMÆNGDE 5 5. HVORDAN NÅR MAN UD TIL ALLE? 7 6. KØGE KOMMUNES HJEMMESIDE 9 7. KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE MEDIER BORGERNES VIDEN OM SELVBETJENING OG DIGITAL POST 12 1

3 1. INDLEDNING Epinion har henover sommeren 2014 gennemført en række borgerundersøgelser i Køge Kommune. Formålet med undersøgelserne er at give Køge Kommune viden om borgernes kendskab til og synspunkter på forskellige aktuelle emner. Denne undersøgelse omhandler borgernes oplevelse af Køge Kommunes kommunikation, og ud over en række spørgsmål omkring, hvordan borgerne oplever kommunikationen, og hvilke kanaler de får information fra kommunen gennem, indeholder undersøgelsen også en række mindre temaer om kommunens hjemmeside, ønsker til kommunikation på sociale medier og borgernes viden om selvbetjening og digital post. I denne rapport præsenterer Epinion en række af de centrale resultater fra undersøgelsen. Ud over denne præsentation af undersøgelsen, er der til rapporten vedlagt en tabelrapport med svarfordelinger på alle spørgsmål i undersøgelsen. I denne tabelrapport er resultaterne samtidig opdelt på køn, aldersgrupper, geografiske distrikter i Køge Kommune, borgernes uddannelsesniveau samt antal år, som borgerne har boet i Køge Kommune. 2

4 2. OPSUMMERING Undersøgelsen viser, at en tredjedel af borgerne i Køge Kommune i meget høj grad eller i høj grad føler sig velinformerede om, hvad der sker i kommunen. 42% af borgerne føler sig i nogen grad velinformerede. Samlet set føler tre ud af fire borgere sig således meget eller nogenlunde velinformerede om, hvad der sker i Køge Kommune. Det er særligt kommunens unge borgere (18-34 år), som ikke føler, at de er velinformerede om kommunens aktiviteter. Heraf svarer kun 12%, at de i i meget høj grad eller i høj grad føler sig velinformerede om, hvad der sker i kommunen, og derfor bør man overveje, hvordan man kan forbedre kommunikationen med dem. En mulighed her er at benytte enten sociale medier som Facebook eller Twitter; eller at benytte en app for Køge Kommune til at forbedre kommunikationen med målgruppen. Undersøgelsen viser således, at 52% af de unge ønsker at modtage information fra kommunen gennem disse kanaler. Samtidig svarer 43% i denne gruppe, at de benytter Køge Kommunes hjemmeside til at finde information om kommunen, hvilket også er en mulig kanal til at informere denne aldersgruppe. Af dem, som ikke føler sig velinformerede, er 40% interesserede i at modtage information om byggeog udviklingsprojekter i kommunen; 34% er interesserede i information om politiske beslutninger fra Byrådet og 35% er interesserede i information om kultur,- idræts,- og fritidsområdet. Undersøgelsen viser, at 90% af kommunens borgere orienterer sig gennem enten nyheder i lokale medier, Køge Kommunes hjemmeside eller nyheder i Dagbladet Køge. Dette vil derfor være oplagte kommunikationskanaler fortsat at benytte for Køge Kommune. Et af temaerne i undersøgelsen er borgernes brug af kommunens hjemmeside. Godt en tredjedel af kommunens borgere benytter hjemmesiden som informationskanal, men det er kun omkring en fjerdedel af kommunens ældre borgere (56 år og derover), som benytter hjemmesiden. Flertallet af brugerne af hjemmesiden er tilfredse med den, men hver femte bruger mener, at det er vanskeligt at finde rundt på hjemmesiden. Enkelte borgere (7 personer) kalder hjemmesiden rodet og besværlig. Dette er givetvis en barriere for at fremme brugen af hjemmesiden blandt visse målgrupper. Køge Kommune bør derfor løbende arbejde på at gøre hjemmesiden mere overskuelig. 3

5 3. METODE Denne rapport bygger på resultaterne af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 512 tilfældigt udvalgte borgere i Køge Kommune. Epinion har udtrukket kontaktinformationer på alle borgere i Køge Kommune med et tilgængeligt telefonnummer, og dette har været udgangspunktet for dataindsamlingen. Af dem, der er opnået kontakt til, har 94% besvaret undersøgelsen. For at sikre undersøgelsens repræsentativitet har vi efterfølgende vægtet data for at korrigere for eventuelle afvigelser i forhold til den faktiske befolkningssammensætning i Køge Kommune 1. De resultater, som vi præsenterer i denne rapport, er altså på baggrund af det vægtede data. FIGUR 1: FORDELING AF RESPONDENTER I FORHOLD TIL KØN OG ALDER (N=512) 51% 49% 35% 41% 24% Mand Kvinde år år 56 år og derover Det har været et ønske for Køge Kommune at kunne opdele resultaterne for undersøgelsen i forhold til en række nærmere definerede geografiske enheder. Det vil altid være forbundet med en større statistisk usikkerhed at underopdele resultaterne fra en undersøgelse som denne. Da det mindste af distrikterne i denne undersøgelse er repræsenteret med 30 besvarelser 2, er det dog her muligt at udtale sig om resultaterne for hver af distrikterne særskilt, men grundet antallet af respondenter vil forskellene ikke altid være statistisk signifikante. 1 Oplysninger om befolkningssammensætningen i Køge Kommune er hentet fra Danmarks Statistik. Data er vægtet, så der sikres repræsentativitet i forhold til alder og køn 2 Dette er det uvægtede antal besvarelser, hvorfor antallet ikke kan genfindes i bilagsmaterialet 4

6 FIGUR 2: FORDELING AF RESPONDENTER I FORHOLD TIL DISTRIKTER I KØGE KOMMUNE (N=512) 15% 19% 15% 21% 6% 6% 10% Køge Nord (N=1839) Ølby (N=5587) Køge by (N=7464) Hastrup (N=6267) Herfølge (N=3882) Borup (N=2950) Øvrige landsbyer (N=7245) Opland (N=5282) Figuren herover illustrerer fordelingen af respondenterne i forhold til distrikterne i Køge Kommune. For at give et billede af repræsentativiteten i denne undersøgelse, er den faktiske fordeling i antal af borgere i de enkelte distrikter vist i parentes under hvert distrikt. Som det fremgår af tabellen herover er der er en relativ jævn fordeling i forhold til distrikterne i Køge Kommune. Derfor er det muligt at udtale sig om resultaterne, også når man ser på dem for de enkelte distrikter. På grund af antallet af respondenter i undersøgelsen kan det ikke forventes, at der vil være statistisk signifikante forskelle, når undersøgelsens resultater opdeles for specifikke grupper. Når vi omtaler forskelle i den følgende rapport, vil det derfor ikke altid være statistisk signifikante forskelle. 4. BORGERNES ØNSKE TIL INFORMATIONSMÆNGDE I undersøgelsen er borgerne i Køge Kommune blevet spurgt til, i hvor høj grad de føler sig velinformerede om, hvad der sker i Køge Kommune. 33% svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad føler sig velinformerede. Samtidig er der blevet spurgt til, om borgerne vurderer, at det er nemt at følge med i, hvad der sker og er besluttet i kommunen. Her erklærer 40% sig enige i, at det er nemt at følge med i begivenheder og beslutninger i Køge Kommune. FIGUR 3: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET OM, I HVOR HØJ GRAD DE FØLER SIG VELINFORMEREDE OM, HVAD DER SKER I KØGE KOMMUNE (N=512) 42% 24% 9% 14% 3% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad I ringe grad / slet ikke Ved ikke 5

7 Det er særligt de unge (18-34 år), som ikke føler sig velinformerede om, hvad der sker i kommunen. Således svarer kun 12% i denne aldersgruppe, at de i høj grad eller i meget høj grad føler sig velinformerede, om hvad der sker i Køge Kommune. Derimod svarer særligt de ældre (56 og derover), at de føler sig velinformerede.denne alderstendens gør sig også gældende i forhold til borgernes vurdering af, om det er nemt at følge med i, hvad der sker og er besluttet i kommunen. Undersøgelsen viser samtidig, at det særligt er borgere fra oplandet, der ikke føler sig informerede. Det er således kun 19% fra oplandet, der svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad føler sig informerede. Der er ikke på samme måde markante forskelle i forhold til opfattelsen af, om det er nemt at følge med i kommunen beslutninger. Af dem, som svarer, at de ikke føler sig velinformerede, svarer 4 efterfølgende, at de ønsker mere information fra kommunen. Dette ønske om mere information gælder for alle aldersgrupperne, som deltager i undersøgelsen. Samtidig viser undersøgelsen, at særligt borgere i Køge by og i Landsbybæltet ønsker mere information. De borgere, som ønsker mere information, er efterfølgende blevet spurgt, hvad de ønsker mere information om. Svarene på dette spørgsmål er præsentereret herunder: FIGUR 4: OVERSIGT OVER ØNSKER TIL MERE INFORMATION (N=166) Bygge- og udviklingsprojekter i kommunen 39% Kultur,- idræts,- og fritidsområdet Politiske beslutninger fra Byrådet 34% 36% Sundhedsområdet Skole- og dagtilbud Ejendomme, veje og trafikforhold Økonomien i kommunen 29% % Natur- og Miljøområdet Selvbetjeningsmuligheder Service og tilbud til ældre og voksne med handicap 19% 19% 1 Erhverv, virksomheder og iværksætteri 11% Udlændinge- og integrationsområdet Andet 9% Ingen af ovenstående 17% Oversigten viser, at borgerne, som ønsker mere information, primært ønsker information om byggeog udviklingsprojekter i kommunen (39%); kultur,- idræts,- og fritidsområdet (36%) og politiske 6

8 beslutninger fra Byrådet (34%). Der er derimod mindre behov for information om erhvev, virksomheder og iværksætteri og og om information om udlændinge- og integrationsområdet. Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd ønsker information om sundhedsområdet og service og tilbud til ældre og voksne med handicap. Omvendt ønsker mændende i højere grad end kvinderne information om bygge- og udviklingsprojekter i kommunen; ejendomme, veje og trafikforhold og selvbetjeningsmuligheder. Hvis man ser på forskellene mellem de forskellige aldersgrupper i forhold til ønsker til mere information, er der også nogle systematiske forskelle. Det er eksempelvist særligt unge (18-34 år), som ønsker information om kultur,- idræts,- og fritidsområdet (44%); mens særligt den ældste gruppe af borgere (56 år og derover) ønsker viden om service og tilbud til ældre og voksne med handicap (3). Disse forskelle kan formentligt tilskrives, at der er forskelle mellem aldersgrupperne i, hvilke tilbud de benytter. Undersøgelsen viser samtidig, at borgerne fra Ølby og Borup, som ønsker mere information, ønsker information om flere områder end gennemsnittet. Borgerne i Ølby ønsker særligt information om bygge- og udviklingsprojekter i kommunen (69%), mens borgerne i Borup særligt er interesserede i information om sundhedsområdet (54%). Modsat er beboerne i oplandet mindst interesserede i information om de oplistede områder. 5. HVORDAN NÅR MAN UD TIL ALLE? De resultater, der er gennemgået ovenfor i afsnit 4 illustrerer, at der en række borgere, som ikke føler sig tilstrækkeligt informerede i Køge Kommune, og at der er borgere, som føler, at det er svært at følge med i beslutningerne i kommunen. Det er derfor relevant for Køge Kommune at undersøge nærmere, hvordan man når ud med information til de borgere, som føler, at de ikke er velinformerede. I dette afsnit analyserer vi nærmere, om der er forskelle i hvilke informationskanaler som henholdsvis de velinformerede og de uinformerede benytter. Dette vil give Køge Kommune viden om, hvordan brugen af bestemte informationskanaler påvirker, om man føler sig velinformeret. Hvis man ser på sammensætningen af gruppen af dem, der ikke er velinformerede, kan man se, at det primært er de unge borgere i Køge Kommune. Samtidig er det karakteristisk, at en stor del af beboerne i oplandet ikke føler sig velinformerede, sådan som det også blev også præsenteret i afsnit 4. I figuren herunder er det illustreret, hvordan der er en række forskelle i brugen af informationskanaler mellem de to grupper. 7

9 FIGUR 5: OVERSIGT OVER BRUGTE INFORMATIONSKANALER FOR HENHOLDSVIS VELINFORMEREDE OG IKKE VELINFORMEREDE (N=469) Nyheder i lokale medier som Køge Onsdag, Heden, Midtsjællands Avis, Lørdagsavisen og Radio Køge 57% 71% Køge Kommunes hjemmeside (koege.dk). 36% 32% Nyheder i Dagbladet Køge Annoncer i andre lokalaviser (Køge Onsdag, Heden, Midtsjællands Avis og Lørdagsavisen) Privat netværk naboer, familie, venner og bekendte Nyheder i regionale medier som Tv2 Lorry og P4 København Husomdelte pjecer og brochurer Direkte kontakt med kommunale medarbejdere fx Borgerservice, en forvaltning, i skoler, hjemmeplejen el.lign Annoncer i Dagbladet Køge Pjecer og brochurer du selv har fundet fx hos Borgerservice eller på Biblioteket Andre steder? 19% 20% 20% 15% 17% 16% 12% 9% 11% 6% 5% 4% 4% 6% 2 3 Ingen af ovenstående 0% 6% Ikke velinformeret Velinformeret Note: Velinformerede er defineret som dem, der har svaret I høj grad eller I meget høj grad til spørgsmålet: I hvor høj grad føler du dig velinformeret om, hvad der sker i Køge Kommune?. Ikke velinformerede er defineret som borgere, der har svaret I nogen grad; I mindre grad eller I ringe grad/ slet ikke. Denne opgørelse viser, at det særligt er de velinformerede, der informerer sig om Køge Kommune i nyheder i lokale medier som Køge Onsdag, Heden, Midtsjællands Avis, Lørdagsavisen og Radio Køge som informationskanal (71%), ligesom det også er denne gruppe, der orienterer sig om kommunen i Dagbladet Køge (3). Analysen viser samtidig, at de ikke velinformerede i højere grad end de velinformerede benytter Køge Kommunes hjemmeside (36%), private netværk (20%) og direkte kontakt med kommunale medarbejdere (11%) til information om Køge Kommune. Hvis man ser på brugen af kommunikationskanaler opdelt på aldersgrupperne, viser undersøgelsen, at det særligt er borgerne i aldersgruppen 56 år og derover, som ikke benytter hjemmesiden til information om Køge Kommune. I denne aldersgruppe benytter kun 24 % hjemmesiden, mens den tilsvarende andel for dem fra 18 til 55 år er på 43%. En videre analyse viser, at det samlet set er 90% af alle borgerne i Køge Kommune, som orienterer sig gennem enten nyheder i lokale medier, Køge Kommunes hjemmeside eller nyheder i Dagbladet Køge, hvilket er de tre mest benyttede informationskanaler. Gennem disse kanaler kan Køge Kommune nå kontakt til 9 af de velinformerede, mens 86% af de ikke velinformerede benytter disse informationskanaler. 8

10 Generelt benytter borgerne i Køge Kommune få kanaler til at få information om kommunen. Der er således 42%, som svarer, at de kun benytter en kommunikationskanal. Det er særligt brugerne af nyheder i lokale medier og af hjemmesiden som ikke benytter andre informationskanaler. 6. KØGE KOMMUNES HJEMMESIDE Som det fremgår af figur 5, benytter omkring en tredjedel af alle de adspurgte borgere kommunens hjemmeside til at finde information om Køge Kommune. Vi beskrev tidligere, at det særligt er dem, som ikke føler sig velinformerede om, hvad der sker i Køge Kommune, som benytter hjemmesiden. Analyserne viser samtidig, at de ældre (56 år og derover) sjældent benytter hjemmesiden, men at borgere i denne aldersgruppe i højere grad benytter nyheder i enten lokale medier eller Dagbladet Køge. De borgere, som har svaret, at de benytter kommunens hjemmeside til at søge information, er efterfølgende blevet stillet en række uddybende spørgsmål om deres holdninger til hjemmesiden. Resultaterne af disse spørgsmål bliver præsenteret i det følgende. FIGUR 6: OVERSIGT OVER HVAD BRUGERE AF HJEMMESIDEN BENYTTER DEN TIL (N=180) Svar på et specifikt spørgsmål 54% Selvbetjening 37% Generel information om at være borger i kommunen 29% Generel information om kommunen 2 Andet 5% Ingen af ovenstående 5% Opgørelsen viser, at 54% benytter hjemmesiden til svar på et specifikt spørgsmål, mens 37% benytter hjemmesiden til selvbetjening. Dem, som svarer, at de benytter hjemmesiden til andet, bruger primært hjemmesiden til andre praktiske gøremål, som ikke hører under ovenstående kategorier. Undersøgelsen viser, at det særligt er de unge (18-34 år), som benytter hjemmesiden til generel information om at være borger i kommunen, og at særligt mænd bruger hjemmesiden til selvbetjening. Derudover viser analyserne ikke nogle forskelle i brugsmønstrene. Efterfølgende er respondenterne blevet spurgt, hvad de synes om hjemmesiden. Svarene på dette spørgsmål er præsenteret i figur 7 herunder. 9

11 FIGUR 7: HOLDNINGER TIL HJEMMESIDEN (N=180) Det er nemt at finde rundt på hjemmesiden 55% 1 20% 7% Der er meget relevant information 64% 21% 7% Jeg finder som regel, det jeg søger 60% 23% 9% Enig/ Meget enig Hverken enig eller uenig Uenig/ Meget uenig Ved ikke Som det fremgår af figur 7 er der generel enighed blandt dem, som benytter hjemmesiden om, at det er en god hjemmeside. Det er således kun henholdsvis 7% og 9%, som ikke er enige i henholdsvis, at hjemmesiden har meget relevant information, og at de som regel finder det, de søger. 20% af de adspurgte svarer, at de ikke er enige i, at hjemmesiden er nem at finde rundt på. Særligt kvinderne, som benytter Køge Kommunes hjemmeside, mener ikke, at hjemmesiden er nem at finde rundt på. Enkelte borgere (7 personer) har som generelle kommentarer til hjemmesiden skrevet, at den er rodet og besværlig, svær at finde rundt på eller at der mangler vejledning. Selvom dette udgør en lille andel af brugerne og at flertallet af brugerne mener, at det er nemt at finde rundt på hjemmesiden er der altså et udviklingspotentiale i forhold til visse målgrupper. Det er vigtigt, at de resultater omkring Køge Kommunes hjemmeside, som er præsenteret herover, ikke tages som udtryk for holdningerne blandt alle borgerne i Køge Kommune. Spørgsmålene i dette afsnit er kun stillet til dem, som benytter som informationskanal, hvilket omkring en tredjedel af borgerne i kommunen gør. Blandt brugerne af hjemmesiden er der stor enighed om, at hjemmesiden er en god informationskanal, men det vil fortsat være relevant for Køge Kommune at arbejde med at sikre hjemmesidens appel til et bredere publikum. Alle borgere, som deltager i undersøgelsen, er blevet bedt om at angive eventuelle selvbetjeningsmuligheder, som de savner på hjemmesiden. Blandt forslagene er blandt andet: mulighed for pasfornyelse; overblik over kommunens økonomi; mulighed for at kunne kontakte sin sagsbehandler; gøre ansøgning om boligsikring nemmere; information om muligheder for lægeskift; selvbetjening for teknisk forvaltning; information om nærområder og oversigt over kommende møder. 7. KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE MEDIER Et andet af temaerne i denne undersøgelse er borgernes ønsker til nye informationskanaler fra Køge Kommune. Her er et særligt fokus på brugen af sociale medier, og resultaterne af denne del af undersøgelsen præsenteres i det følgende. 10

12 FIGUR 8: ØNSKER TIL BRUG AF NYE MEDIER TIL INFORMATION FRA KØGE KOMMUNE (N=512) SMS-service En app for Køge Kommune 24% 26% Sociale medier som Facebook og Twitter 16% Andet 2% Ingen af ovenstående 50% Som det fremgår af figur 8 herover, svarer halvdelen af alle de adspurgte borgere i Køge Kommune, at de ikke kunne tænke sig at bruge nye medier til at få information fra Køge Kommune. Af dem, der gerne vil modtage information på andre medier, er SMS-service samlet det foretrukne. En videre analyse viser, at det særligt er blandt borgere i aldersgruppen 35 år og derover, at dette er det foretrukne medie. Blandt gruppen af unge (18-34 år) er der omkring en tredjedel, som kunne tænke sig at bruge enten en app eller sociale medier for at få information fra Køge Kommune. Det er denne målgruppe, som ikke føler sig særligt velinformerede, og derfor kan man overveje, om disse medier bør benyttes for at fremme kommunikationen fra kommunen til gruppen af unge. De borgere, som har svaret, at de ønsker at bruge sociale medier som Facebook og Twitter til at modtage information fra Køge Kommune, er efterfølgende blevet spurgt nærmere ind til, hvilke sociale medier de vil benytte. FIGUR 9: KONRETE ØNSKER TIL NYE MEDIER TIL INFORMATION FRA KØGE KOMMUNE (N=80) Facebook 6 Twitter 21% Instagram 1% Andet Ingen af ovenstående 5% 6% Størstedelen af dem, der ønsker at benytte nye medier til at modtage information fra Køge Kommune, vil gerne, at kommunen informerer via Facebook. Dette gælder på tværs af køn og aldersgrupper, mens det til gengæld særligt er mændene, som ønsker, at kommunen kommunikerer over Twitter. Det er særligt informationer om nyheder fra kommunen, som borgerne er interesserede i at modtage gennem sociale medier. Således svarer 70% af dem, der gerne vil have information fra Køge Kommune gennem nye medier, at de ønsker nyheder fra kommunen gennem denne 11

13 informationskanal. Samtidig svarer 21%, at der gerne vil have dialog med kommunen via de sociale medier. Adspurgt om, hvor ofte de vil benytte de sociale medier som informationskilde om, hvad der sker i Køge Kommune, svarer 30%, at de vil benytte medierne dagligt, mens yderligere 32% svarer, at de vil bruge dem en til flere gange ugentligt. Det er særligt den gruppe, som ikke føler sig informerede, der har svaret, at de ønsker at bruge de sociale medier. Det kunne derfor være en strategi for Køge Kommune at arbejde med at informere ved hjælp af sociale medier, hvis man i højere grad ønsker at kunne komme i kontakt med dem, som ikke føler sig informerede. For nærmere at kunne beskrive, om man ved at tilføje sociale medier som informationskanal kan nå ud til flere borgere har vi undersøgt, hvor stor en del af dem der ikke typisk finder information om Køge Kommune gennem de tilgængelige kanaler, som er interesserede i at bruge nye medier til at modtage infomation fra kommunen. Vi ser altså her nærmere på 4% af respondenterne, som har svaret, at de ikke benytter en af de eksisterende kommunikationskanaler. Denne analyse viser, at dem, der ønsker at modtage information fra kommunen gennem sociale medier som Facebook og Twitter, allerede får information fra kommunen gennem andre kanaler. Hvis formålet er at nå ud til flere, bør man overveje at lave en app for Køge Kommune, da 33% af dem, der ikke benytter en af de eksisterende kommunikationskanaler, er interesserede i at modtage information fra Køge Kommune fra en app. Det er dog vigtigt at understrege, at denne delanalyse baserer sig på et meget beskedent datagrundlag. Derfor vil det være relevant at undersøge borgernes præferencer for brug af nye medier nærmere, før man igangsætter en større kommunikationsstrategi. 8. BORGERNES VIDEN OM SELVBETJENING OG DIGITAL POST Fra 1. november 2014 skal alle danskere kunne modtage digital post fra det offentlige, hvis de er over 15 år og har et CPR-nummer. Derfor er der i denne undersøgelser spurgt ind til, om borgerne i Køge Kommune er informerede om den nye ordning. Svarene på spørgsmålene om, hvorvidt borgerne er informerede om Digital Post er præsenteret herunder. FIGUR 10: KONRETE ØNSKER TIL NYE MEDIER TIL INFORMATION FRA KØGE KOMMUNE (N=80) Jeg er informeret om, at jeg skal betjene mig selv på nettet, fx melde flytning og vælge daginstitution 73% 7% 14% 6% Jeg er informeret om, at jeg fra d. 1. november 2014 skal modtage og sende post til kommunen digitalt 67% 4% 24% 5% Jeg ved, hvor jeg kan få hjælp i forbindelse med selvbetjening 4 10% 34% Enig/ Meget enig Hverken enig eller uenig Uenig/ Meget uenig Ved ikke 12

14 73% af borgerne i Køge Kommune ved, at de selv skal eksempelvis melde flytning og vælge daginstitution på nettet. Der er ingen forskelle, når man sammenligner eksempelvis mænd og kvinders viden om dette, ligesom der ikke er forskelle mellem aldersgrupperne i forhold til viden om den nuværende selvbetjeningsordning. Samtidig er det både dem, som vurderer sig som velinformerede og dem, som ikke mener de er velinformerede, som ved dette. En mindre andel af borgerne ved, at de fra 1. september skal kunne modtage og sende post til kommunen digitalt, men det er stadig to tredjedele af borgerne, som er bevidste om dette. Kun 50% af de unge (18-34 år) ved dette, mens borgerne på 56 år eller derover er informerede om den nye ordning, som træder i kraft fra 1. november Samtidig er der flere kvinder end mænd, som er klar over denne nye ordning. I forbindelse med den øgede digitalisering af kommunikationen med kommunen, kan det være relevant, at borgerne ved, hvor de kan få hjælp i forbindelse med selvbetjening. Det er kun omkring halvdelen af borgerne i Køge Kommune, som ved, hvor de kan få denne hjælp. Analyserne viser, at det særligt er kvinder, som ved, hvor de kan få hjælp til selvbetjeningen. Samtidig er der også en overvægt af de velinformerede, som ved dette. Ovenstående peger på, at en stor del af borgerne i Køge Kommune er informerede om digitial selvbetjening og fremtidig digital post, men at der er mange, som endnu ikke ved, hvor de kan få hjælp til selvbetjeningen. Det vil selvfølgeligt være relevant for Køge Kommune at udbrede informationen om digitial selvbetjening og digital post, men samtidig er det også nødvendigt i højere grad at kommunikere, hvordan borgerne kan få hjælp til at bruge selvbetjeningen. 13

15 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: TYA@EPINION.DK W: EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: 14 DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG