Tidligere kommentarer viser sig nu at være særdeles relevante trods de den gang meget korte høringsfrister.

Transkript

1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.) Finansrådet har den 23. september 2010 fået ovenstående lovforslag i høring og hilser mange af de foreslåede ændringer velkommen. Dog skal Finansrådet gøre opmærksom på, at mange af ændringerne kunne være undgået, såfremt kommentarer fra interesseorganisationerne i forbindelse med tidligere høringsrunder fx i forbindelse med Forårspakke 2.0 og L 112 havde været indarbejdet. 20. oktober 2010 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Telefon Fax mail@finansraadet.dk Tidligere kommentarer viser sig nu at være særdeles relevante trods de den gang meget korte høringsfrister. En lovgivningsproces, hvor lovene vedtages stort set uden hensyn til kommentarer fra høringsparterne, fungerer ikke, idet resultatet er, at der skal foretages talrige justeringer i det indkomstår, ændringerne vedrører, allerede inden årets selvangivelse er en realitet. Finansrådet henstiller derfor til, at Skatteministeriet i fremtiden giver høringsparterne passende høringsfrister samt til, at relevante høringssvar så vidt muligt indarbejdes i de vedtagne love inden for lovforslagenes politiske og økonomiske rammer. En lovgivningsproces som den ovenfor beskrevne medfører en unødvendigt kompliceret lovgivning med talrige overgangsordninger, forskellige ikrafttrædelsesdatoer mv., og samlet set er der derfor langt til den forenkling, der fra politisk side ellers synes at være lagt op til. Eksempelvis bemærkes, at den skattemæssige behandling af aktier mv. er hårdt ramt, og at hele området fortsat har en kompleksitet langt ud over det rimelige. For selskaber findes der fx således allerede mindst fire særlige ordninger for udnyttelse af såvel realiserede som urealiserede tab på aktier. De er hver især indført særskilt i takt med enkeltstående eller grundlæggende lovændringer.

2 Overgangsregler Side 2 Finansrådet noterer p.t. følgende overgangsordninger for gamle aktietab for selskaber: Nettokurstabskonto for selskabers tab på aktier ejet mere end tre år, når selskabet overgår til at være et investeringsselskab omfattet af ABL 19 (lov nr af 21. december 2009). Nettokurstabskonto for aktier ejet i mindre end tre år, som beskattes efter lagerprincippet (lov nr. 525 af 12. juni 2009). Nettokurstabskonto for aktier ejet i mindre end tre år, som beskattes efter realisationsprincippet (lov nr. 525 af 12. juni 2009). Modregning af gl. realiserede tab på aktier ejet i mindre end tre år. Med nærværende udkast er der herudover lagt op til yderligere overgangsordninger for urealiserede tab på visse aktier: Nettokurstabskontoen for aktier anskaffet i perioden 23. april 2006 til 22. april Kildeartsbegrænset modregningsadgang Selskaber Der vil med lovforslaget endvidere blive indført en kildeartsbegrænset modregningsret for selskabers tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Selvom der således er indført en generel og ensartet skattepligt for selskabers afkast af porteføljeaktier mv., er samtlige overgangsordninger helt eller delvist kildeartsbegrænset. Herved kan gamle aktietab kun modregnes i enten avance på samme aktie, avance på samme type aktier eller i aktieavance generelt. Ingen af nettokurstabskontiene kan dog modregnes i udbytte, selvom der med skattereformen har været et politisk ønske om samme skat af avance og udbytte på selskabers porteføljeaktier. Personer For personer bliver der ifølge udkastet udvidet modregningsret for tab på visse aktiebaserede kontrakter opgjort fra indkomståret Tab på aktiebaserede kontrakter opgjort før 2010 kan udelukkende modregnes efter gamle regler. Personer skal således holde styr på to sæt forskellige regler for behandling af tab på visse aktiebaserede kontrakter muligvis i mange år. Med henvisning til ovenstående anbefaler Finansrådet, at de efterhånden mangfoldige måder for behandling af aktietab mv. revurderes. Formålet med en revurdering skal være et forenklet system med udvidet modreg-

3 ningsret, så tab omfattet af gamle overgangsordninger bliver aktiveret snarest muligt. Herved minimeres kompleksiteten for aktieejerne og den vil alt andet lige begrænse sig til en kortere årrække. Side 3 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet 1 nr. 1 Mellemholdingselskaber Forenkling af et unødigt kompliceret regelsæt værdsættes af Finansrådet. Med de forslåede regler vil der dog fortsat være risiko for, at visse selskaber utilsigtet bliver ramt af mellemholdingreglerne på grund af øvrige aktionærers dispositioner. Eksempel 1: MH A/S ejer 45 pct. af Drift A/S. MH er ejet med 60 pct. af selskabet A A/S og 20 pct. af hvert af selskaberne B A/S og C A/S. Ophørsspaltes selskab A i tre selskaber A1 A/S, A2 A/S, A3 A/S hver med en ejerandel af MH på 20 pct. fx i forbindelse et generationsskifte bliver selskabskonstruktionen omfattet ABL 4a. Dette kan ske uden selskab B A/S' og C A/S' viden eller indflydelse. B A/S og C A/S skal fremover betale udbytteskat af udlodningerne fra Drift A/S. Mulighederne for at afvikle evt. lån i B A/S og C A/S bliver dermed forringet, da der fremover skal betales udbytteskat af udlodninger fra Drift. Beskatning efter reglerne om mellemholdingselskaber bør derfor kunne afværges, såfremt selskaberne inden for et nærmere tidsrum foretager de nødvendige dispositioner i ovennævnte tilfælde en fusion af B A/S og C A/S. Beskatning efter ABL 4a bør derfor først træde i kraft efter en vis periode, efter at betingelserne er opfyldt, fx ved begyndelse af det efterfølgende indkomstår. Bestemmelsen skal ifølge udkastet træde i kraft i det indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden, jf. 14, stk. 3. Under forudsætning af, at loven vedtages i 2010, bedes af Skatteministeriet bekræfte følgende: At et selskab, hvis beholdning af aktier i forbindelse skattereformen overgik til at være porteføljeaktier pr. 1. januar 2010, og nu igen skifter status til datterselskabsaktier, skal beskattes af evt. værditilvækst fra 1. januar 2010 og frem til 1. januar 2011 som følge af statusskiftet. At et evt. nettokurstab på aktierne pr. 1. januar 2010 kan modregnes i avancen. At hvis værdistigningen i perioden 1. januar 2010 til 1.januar 2011 overstiger et evt. nettokurstab, vil der ske beskatning af forskellen.

4 Såfremt Skatteministeriet kan svare bekræftende på ovenstående, bør selskaber kunne vælge at lade sige beskatte efter de foreslåede regler allerede fra 1. januar Det vil have den konsekvens, at nettokurstabet på de pågældende aktier nulstilles, da aktierne er datterselskabsaktier allerede pr. 1. januar Avancen fra 1. januar 2010 vil herefter være skattefri. Det forekommer urimeligt, at investorerne skal "bøde" for en sådan forsinket lovgivningsproces. Side 4 Finansrådet er i øvrigt bekymret for, om ABL 4a er i strid med gældende moder-datterselskabsdirektiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 med senere ændringer særligt i lyset af, at udenlandske mellemholdingselskabers afkast på datterselskabsaktier inddrages under dansk beskatning, såfremt mellemholdingselskabet er omfattet af ABL 4a. 1 nr. 2 Mellemholdingselskaber godtgørelse af skatteværdi Finansrådet undres over, at skattelovningen indfører formuerettigheder dette er Finansrådet bekendt ikke oplevet før. Det vil være nærliggende, om samme lovgivning indeholdt en forpligtigelse til at videreudlodde det udbytte, der skal beskattes hos selskabsaktionærerne. Særligt hvis den "tilbagebetalingsforpligtigede" selskabsaktionær ikke har likviditeten til en tilbagebetaling af skatteværdien, synes en sådan udlodningspligt at være påkrævet. Skatteministeriet bedes bekræfte, at det ingen skattemæssige konsekvenser har for selskabsaktionæren, at denne ikke godtgør mellemholdingselskabet skatteværdien af evt. udbytte beskattet efter ABL 4a, da dette vil være maskeret udlodning, som er skattefri for selskabsaktionæren. 1 nr. 4 Tab på obligationsbaserede investeringsbeviser bagatelgrænsen mm. Det fremgår af forarbejderne, at der er tale om en rettelse af ABL 22, ændret i forbindelse med lov nr. 724 af 25. juni 2010, som blandt andet forhøjede bagatelgrænsen til kr. Endvidere tilføjes den manglende formulering i ABL 23, 2. pkt., jf. lovforslagets 6, nr. 5. I henhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen i 14, stk. 4 fremgår det, at de foreslåede ændringer skal have virkning for indkomståret Skatteministeriet bedes derfor bekræfte, at denne senere vedtagne lov medfører, at der er fradrag for personers tab på investeringsbeviser i udloddende obligationsbaserede afdelinger omfattet af ABL 22 allerede i 2010 og ikke først pr. 1. januar 2011, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, såfremt bagatelgrænsen på kr. er overskredet. Kan tab på investeringsbeviser i udloddende obligationsbaserede afdelinger ikke fratrækkes i 2010, bedes Skatteministeriet redegøre for, om personers tab på sådanne investeringsbeviser i 2010 alene skal medregnes ved opgørelsen af bagatelgrænsen uden at tabet dog kan fratrækkes.

5 Den skattemæssige behandling af følgende eksempler ønskes tydeliggjort: Side 5 I eksemplerne 2-4 anses fordringerne for at være anskaffet efter 26. januar 2010 eller for at være i fremmed valuta. Investeringsbeviserne er beviser i udloddende obligationsbaserede afdelinger, der udelukkende investerer i danske fordringer. Eksempel 2: Realiseret tab på fordringer Realiseret tab på investeringsbeviser Samlet tab 900 kr kr kr. Bagatelgrænsen er overskredet. Det betyder, at der i 2010 er fradrag på 900 kr. Tabet på investeringsbeviser kan ikke fratrækkes. Udgjorde tabet på investeringsbeviser kun 900 kr. (i stedet for kr.), kan ingen dele af tabet fratrækkes. Eksempel 3: Realiseret tab på fordringer Realiseret gevinst på investeringsbeviser Samlet tab kr kr kr. Bagatelgrænsen på kr. er ikke overskredet. Tabet på fordringer kan ikke fratrækkes. Gevinst på investeringsbeviser er ikke skattepligtig, da bagatelgrænsen ikke er overskredet. Vælger personen at anvende overgangsreglen (1.000 kr.'s-grænsen), er der fradrag for kr. Gevinst på beviserne skal beskattes. Eksempel 4: Realiseret gevinst på fordring Realiseret tab på investeringsbeviser Samlet gevinst kr kr kr. Bagatelgrænsen på kr. er ikke overskredet, så den samlede gevinst er skattefri. Investor skal ikke medregne gevinsten på kr. Tabet på investeringsbeviserne kan ikke fratrækkes, medmindre der er tale om beviser i en udloddende afdeling, der udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta. Skatteministeriet bedes i øvrigt bekræfte, at tab på investeringsbeviser i udloddende obligationsafdelinger, der udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta, kan fratrækkes fuldt ud for personlige investorer i 2010 uanset tabets størrelse. Tilsvarende er gevinster på samme beviser skattepligtige.

6 Side 6 1 nr. 6 selskabers tab på visse datterselskabsaktier Finansrådet hilser den omtalte fradragsmulighed velkommen. Reglen bidrager imidlertid til at øge kompleksiteten for selskabers behandling af urealiserede og realiserede tab på aktier. I dette lys bør adgangen gælde modregning af tab i alle avancer og udbytter fra aktier. Udlodning af udbytter til selskabsaktionæren mv. Endvidere fremgår af følgende sidste afsnit i bemærkningerne til 1 nr. 6: Det foreslås, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglen, at skiftet af skattemæssig status sker senest i det 4. indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Denne forudsætning er indsat, idet det skal være muligt at kontrollere, i hvilket omfang datterselskabet/koncernselskabet har udloddet udbytter til selskabsaktionæren eller har givet tilskud til søsterselskaber. Skatteministeriet bedes uddybe, hvad der menes med "kontrollere", jf. ovenfor, idet der ikke ses at være hjemmel til at reducere et eventuelt tab med skattefri udbytter og tilskud. 1 nr. 9 sikkerhedsstillelse ved fraflytning Skatteministeriet bedes bekræfte, at personer der allerede er flyttet til et land omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller EU's indrivelsesdirektiv, og som derfra er flyttet videre til et land, der ikke er omfattet af ovennævnte overenskomster mv., ikke skal stille sikkerhed dvs. at sikkerhedsstillelsen for exitskatten udelukkende kommer til at gælde for "nye" flytninger fra enten Danmark eller fra et land i EU/Norden til et land uden for EU/Norden. 3 nr. 1 Fondes realisationsbeskatning af investeringsbeviser mv. I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev skattereglerne for selskaber og fonde skærpet, således at alle typer af værdipapirer som udgangspunkt skal lagerbeskattes, dog med mulighed for, at "unoterede aktier", dvs. aktier som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fortsat kan vælges realisationsbeskattet. Fondes obligationer skal dog efter de gældende regler altid beskattes efter lagerprincippet. Fonde fik med Forårspakke 2.0 dog samtidig en særlig mulighed for også at kunne vælge realisationsbeskatning af noterede aktier og alle typer af investeringsbeviser. Valg af realisationsbeskatning er betinget af, at fonden hvert år overholder uddelingsforpligtelsen. Lovgivningen om fonde herunder såvel den civilretlige lovgivning som den skatteretlige lovgivning hviler på en grundlæggende forudsætning om, at der i fondene skal være et likviditetsflow. Lovgivningen lægger således op til, at fondenes realiserede indtægter årligt skal uddeles til de berettigede efter fundatsen.

7 Finansrådet henleder opmærksomheden på, at lagerbeskatning af fonde i denne sammenhæng må anses for at være i strid med de grundlæggende forudsætninger for fondene, idet lagerbeskatning indebærer, at fonde også skal uddele urealiserede avancer. Side 7 Lagerbeskatningen vil dermed i praksis indebære, at fondenes kapital udvandes, hvis de lagerbeskattede værdipapirer på realisationstidspunktet er faldet i værdi. Finansrådet er derfor af den opfattelse, at fonde bør have mulighed for at blive realisationsbeskattet af alle typer af værdipapirer, herunder alle typer aktier, obligationer og investeringsbeviser. Når man fjerner fondenes mulighed for realisationsbeskatning af investeringsforeningsbeviser, tvinges fondene herved væk fra investeringer i ikke så risikobetonede investeringsbeviser over til en langt mere usikker investering i enkeltaktier. Ændringen er alene begrundet i en i praksis næppe forekommende mulighed for at omgå reglen om, at alle aktier med samme noteringsforhold skal være underlagt samme beskatningsprincip. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Endvidere medfører lagerbeskatningen, at alle investeringsbeviser i praksis vil medføre store likviditetsmæssige problemer for fondene. Såfremt Skatteministeriet imod forventning alligevel ønsker at gennemføre en skærpelse af fondes beskatning, skal Finansrådet henlede opmærksomheden på, at beskatningen af beviser i udloddende aktieafdelinger som et minimum bør kunne friholdes for lagerbeskatning. Beskatningen af investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger hviler generelt på et såkaldt "transparensprincip". Det vil sige, at alle typer af investorer, herunder personer, selskaber og fonde mv., skal beskattes som om, at de selv havde foretaget investeringerne i investeringsforeningens underliggende værdipapirer direkte. Transparensprincippet er gennemført ved, at en udloddende investeringsforening skal udlodde alle udbytter, renter og avancer, som herefter beskattes på investorniveau. Da fonde har mulighed for at vælge realisationsbeskatning ved en direkte investering i noterede aktier, fordrer transparensprincippet således, at fonde også skal kunne vælge realisationsbeskatning af beviser i udloddende aktieafdelinger. Man kan forledes til at tro, at det forhold, at aktiebaserede, udloddende investeringsforeninger skal udlodde alle avancer realiseret i foreningen, betyder, at der ikke er den store forskel på, om en fond bliver realisationsbeskattet eller lagerbeskattet, men i praksis er en lagerbeskatning imidlertid langt mere byrdefuld end realisationsbeskatning. Det skyldes, at der i investeringsforeningerne ofte er urealiserede avancer på de underliggende akti-

8 er, som endnu ikke er blevet udloddet til investorerne, men som alene har givet sig udtryk i en værdistigning på investeringsbeviserne. Side 8 Hvis fonde fremover skal lagerbeskattes af beviser i aktiebaserede udloddende afdelinger, vil der i disse tilfælde blive tale om, at urealiserede avancer på de underliggende aktier i investeringsforeningen kommer til beskatning i fonden, selvom fonden ikke har modtaget kontante midler, der kan danne grundlag for en uddeling fra fonden. Endvidere vil lagerbeskatning af beviser i de aktiebaserede udloddende afdelinger, der investerer i udenlandske aktier, indebære en "overbeskatning" af fonden, idet fonden ved en investering via investeringsforening ikke har mulighed for at fratrække udenlandske kildeskatter i fondens egen indkomstopgørelse (credit for udenlandsk skat). Denne mulighed ville fonden have, hvis den i stedet havde foretaget investeringen direkte i de udenlandske aktier. Finansrådet skal derfor anbefale, at fonde mv. får mulighed for at lade sig realisationsbeskatte af alle værdipapirer, eller dog alternativt som et minimum af beviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger. Lempelse af fondes uddelingsforpligtelser En forudsætning for, at en fond kan vælge at blive realisationsbeskattet af sine aktieinvesteringer, er, at der hvert år sker uddeling af fondens skattepligtige indkomst med tillæg af bundfradraget på kr. samt eventuelle skattefri aktieudbytter. Hvis uddelingsforpligtelsen ikke overholdes i blot ét år, har det meget store konsekvenser, idet fondens mulighed for at vælge realisationsbeskatning af noterede aktier dermed bortfalder for al fremtid. Kravet er absolut og gælder uanset, hvor lille et beløb der mangler at blive udloddet. Problemet er størst i familiefonde, som årligt skal uddele 100 pct. af dens indkomst, og som ikke har mulighed for at foretage konsolideringsfradrag. Finansrådet skal derfor for det første foreslå, at bundfradraget på kr. friholdes fra uddelingskravet. Bundfradraget var oprindeligt indført for, at fonde kan oppebære en indkomst på op kr. uden beskatning i fonden, hvad enten indkomsten uddeles eller ej. Ud fra et lignende synspunkt bør indkomst omfattet af bundfradraget også kunne friholdes fra uddelingskravet, således at fonden kan forblive i realisationsbeskatning, hvad enten indkomsten uddeles eller ej. Hvis Finansrådets forslag gennemføres, er det således alene den skattepligtige indkomst efter fradrag af bundfradrag på kr. med tillæg af skattefri udbytter, der skal uddeles i det enkelte år.

9 Eksempel 5: Fondens skattepligtige indkomst før bundfradrag Bundfradrag Skattepligtig indkomst efter bundfradrag kr kr kr. Side 9 Efter Finansrådets forslag skal fonden i ovennævnte eksempel alene uddele indkomsten efter bundfradrag, dvs kr., som forudsætning for at kunne forblive i realisationsbeskatning. For at undgå, at en familiefond kan risikere helt uforvarende at blive obligatorisk lagerbeskattet af dens porteføljeaktier som følge af, at uddelingsforpligtelsen ved en fejl ikke opfyldes i et enkelt år, skal Finansrådet for det andet foreslå, at familiefonde også får mulighed for at foretage en hensættelse til senere uddeling. Reglen kan fungere på den måde, at hvis fonden ikke uddeler tilstrækkeligt i et indkomstår, så får fonden mulighed for at foretage en hensættelse til senere uddeling. Hvis fonden i indkomståret 2010 alene uddeler 98 pct. af indtægterne, så kan fonden vedblive med at være realisationsbeskattet, hvis der i selvangivelsen for 2010 foretages en hensættelse til senere uddeling på de manglende 2 pct. Hensættelsen til senere uddeling skal så være anvendt inden en konkret frist, fx i det efterfølgende indkomstår, dvs. i eksemplet senest i indkomståret nr. 10 Aktiebaserede finansielle kontrakter Finansrådet sætter pris på ændringen, da den fjerner forskellen af den skattemæssige behandling af kontrakter handlet via et pengeinstitut og kontrakter handlet via NASDAQ OMX. Dermed fjernes konkurrenceforvridning for aktiederivater handlet via NASDAQ OMX. Tidligere års tab på finansielle kontrakter I forbindelse med ændringen af kursgevinstlovens 32 skal Finansrådet endvidere foreslå, at tidligere års tab på finansielle kontrakter kan fratrækkes i årets bruttogevinst på finansielle kontrakter, inden årets tab på finansielle kontrakter fratrækkes. Eksempel 6: A har i 2009 et fremførbart tab på finansielle kontrakter på 100. I 2010 konstaterer A et tab på 100 på aktiebaserede kontrakter (aktier handlet på reguleret marked) og en gevinst på andre finansielle kontrakter på 100. Derudover har A en gevinst på aktier handlet på reguleret marked på 200. Efter de nugældende regler opgøres årets nettogevinst på finansielle kontrakter i 2010 til 0 kr. Tabet fra 2009 kan efter de foreslåede regler ikke modregnes i aktieindkomst i 2010, men udelukkende fremføres. A skal derfor beskattes fuldt ud af sin aktieindkomst i A bliver i denne situation

10 forhindret i at gøre brug af den udvidede modregningsret på aktiebaserede kontrakter på grund af rækkefølgen for modregning af tab. Side 10 Det foreslås derfor, at A kan vælge at fratrække tidligere års tab på finansielle kontrakter i årets bruttogevinst på finansielle kontrakter. Tab på aktiebaserede kontrakter for 2010, kan herved modregnes i aktieindkomsten i Ovenstående forslag vil forenkle området betydeligt for personer. Uden en sådan adgang til at modregne gamle tab på finansielle kontrakter først, skal personer opgøre og selvangive endnu en type særligt kildeartsbegrænsede tab. Aktieindekserede fordringer omfattet af kursgevinstlovens 29, stk. 3 I forbindelse med ændringen af modregningsretten for aktiebaserede kontrakter har Finansrådet noteret sig, at regelsættet i kursgevinstloven 32 kommer til at gælde for alle aktiebaserede kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt tillige for fordringer, der er reguleret helt eller delvist efter kursudviklingen på aktier eller aktieindeks, så længe kontrakten, fordringen, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten eller fordringen er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Dette følger umiddelbart af ordlyden af kursgevinstlovens 29, stk.3, der henviser til kursgevinstlovens kapitel 7 og dermed kursgevinstlovens 32. Det ønskes således bekræftet, at fordringer reguleret helt eller delvist efter aktier eller et aktieindeks omfattet af kursgevinstlovens 29, stk. 3, også kan omfattes af den udvidede modregningsadgang i 32, stk. 3, 1. pkt. Præcisering af 32, stk. 3 32, stk. 3, 1. og 2. pkt. pkt. foreslås endvidere præciseret med kursiveringen nedenfor: Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster samt udbytter fra aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller kontrakten er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. En sådan formulering vil tydeliggøre, at nettogevinster på aktier, som er handlet på et reguleret marked, ikke blot opgøres som aktieavance, men derimod som summen af udbytter, avancer og tab fra de pågældende aktier.

11 Derudover tydeliggør formuleringen, at tabsfradrag i nettogevinster på aktier, som er handlet på reguleret marked, er betinget af, Side 11 1) at aktiekontrakten er optaget til handel på reguleret marked, eller 2) at de underliggende aktier, herunder aktierne i et indeks, er optaget til handel på et reguleret marked. Er blot en af betingelserne opfyldt, kan tab fratrækkes i nettogevinster på aktier optaget til handel på reguleret marked. Modregning af tab på uudnyttede aktiekontrakter på enkeltaktier I relation til bemærkningerne skal Finansrådet dog påpege at uanset ændringen kan tab på uudnyttede aktiekontrakter på enkeltaktier fortsat kun fratrækkes efter væddemålsbestemmelsen i statsskattelovens 4 f. Dette er uhensigtsmæssigt og skyldes, at aktiekontrakter med aftalt levering ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 blev undtaget for beskatning efter kursgevinstloven. Der er således fortsat skattemæssig asymmetri ved afdækning af en eller flere aktiepositioner ved hjælp af kontrakter på enkeltaktier. Eksempel 7: Personen A ejer aktien X (handlet på et reguleret marked), der har en værdi på 100. I frygt for et kursfald køber A derfor en salgsret, der giver ham ret til at sælge X til 100 kr. A betaler herfor en præmie på 5 kr. Det viser sig imidlertid, at X stiger til 110 kr. A udnytter derfor ikke sin salgsret. A bliver fortsat beskattet af værditilvæksten på X, men har ifølge gældende regler ikke fradrag for tabet på optionen præmien på 5 kr., da kontrakten, jf. kursgevinstlovens 30, stk.1 nr.5, ikke er omfattet af kursgevinstloven. Vil A modregne eller fradrage den betalte præmie på den uudnyttede kontrakt (tabet), er A nødsaget til at afstå kontrakten, hvorved aktiekontrakten bliver omfattet af kursgevinstloven. Afståelse af aktiekontrakten er forbundet med almindelige handelsomkostninger og sker udelukkende af skattemæssige årsager. Tabet på den uudnyttede aktiekontrakt vil sjældent kunne udnyttes. Det skyldes, at tabet udelukkende kan modregnes i årets væddemålsgevinster. Finansrådet foreslår derfor, at der gives personer og selskaber mulighed for at vælge, at tab på uudnyttede kontrakter på enkeltaktier fratrækkes efter reglerne i kursgevinstloven, når den underliggende aktie handles på et reguleret marked. Herved sikres det, at udnyttede aktiekontrakter beskattes sammen med de underliggende aktier (gevinstgivende kontrakter), og at uudnyttede aktiekontrakter (tabsgivende som i eksemplet) kan fratrækkes efter de foreslåede regler. Dette vil være i overensstemmelse med motiverne for, at reglerne for modregning af tab på aktiebaserede kontrakter blev ændret. Finansrådet bemærker i den forbindelse, at alle standardiserede kontrakter på enkeltaktier handles med levering. Når de underliggende aktier ikke le-

12 veres, er kontrakten ikke er omfattet af kursgevinstloven og dermed heller ikke af ændringen. Uudnyttede kontrakter på enkeltaktier kan derfor ikke blive omfattet af den aktuelle lempelse. Side 12 Med venlig hilsen Neel Frederikke Gronemann Direkte