Norddjurs Kommune. Trafiksikkerhedsplan. Udkast. December 2009

Transkript

1 Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan Udkast December 2009

2

3 Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan December 2009 Ref Version 6 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af TBN Godkendt af JPD Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22

4

5 Indhold Indledning 1 Sammenhæng til øvrig planlægning 3 Formål med trafiksikkerhedsplanen 3 Målsætninger 4 Indsatsområder og strategi 7 Særlige indsatsområder 7 Kurveuheld i landområde 9 Faste genstande i landområde 11 Uheld med lette trafikanter i byområde 12 Uheld med unge bilførere 14 Spiritusuheld 17 Hastighed 19 Uheldsbelastede lokaliteter 21 Det gør vi også 23 Planlægning og samarbejde 23 Samarbejde 23 Så meget skal kommunen investere 24

6

7 Indledning Alt for mange kommer til skade på vejnettet! Hver dag sker der trafikuheld på vejnettet i Danmark, hvor mennesker dræbes eller kommer til skade. I 2007 registrerede politiet 406 dræbte og tilskadekomne i hele landet. I Norddjurs Kommune blev der i 2007 registreret 11 dræbte og 59 tilskadekomne. 10 af de dræbte og 42 af de tilskadekomne blev registreret på det vejnet, som kommunen har ansvaret for. Kommunen vil endvidere sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd, så færdselsloven efterleves. Trafikuheldene koster dyrt for de berørte og for samfundet! Trafikuheldene medfører sorg og store menneskelige omkostninger for de personer, som er involveret og for deres pårørende. Trafikuheld medfører desuden store økonomiske omkostninger for samfundet som helhed og for kommunerne lokalt. I 2007 kostede uheldene på kommunevejene i Norddjurs Kommune samfundet 200 mio. kr. inkl. velfærdstab. Disse tal er for høje! Kommunen vil derfor med udarbejdelse af denne trafiksikkerhedsplan sætte fokus på trafiksikkerheden i bestræbelserne på at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i kommunen. Kommunens vision for trafiksikkerheden er, at: Ingen skal dræbes eller kvæstes på vej- og stinettet i Norddjurs Kommune Kommunen vil indenfor de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. At blive ramt af en bil, der kører 50 km/t, svarer til at ramme jorden ved udspring fra 3. sal [Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder, VD 2000] Trafiksikkerhed et fælles ansvar! Denne vision er ambitiøs og kræver en indsats af alle, der færdes på vej- og stinettet i kommunen. Den menneskelige faktor spiller en rolle i 9 ud af 10 uheld, og hvis alle overholdt hastighedsgrænserne, brugte sele og aldrig kørte spirituskørsel, så ville vi med et slag kunne reducere antallet af tilskadekomne i trafikken med mere end 40 %. Trafiksikkerhed er derfor et fælles ansvar og der opfordres til at alle gør en indsats. 1

8 Gyldne regler for bilisternes adfærd i trafikken Overhold hastighedsgrænserne Brug altid sikkerhedssele Kør aldrig spirituskørsel Hvis disse 3 regler blev overholdt kunne vi med ét slag reducere antallet af dræbte med mindst 40 % Kommunen har vedtaget et mål om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på vejnettet med 40 % frem til Dette er første skridt på vejen mod at nå visionen. Målet er ambitiøst, og for at nå det, vil kommunen arbejde målrettet både mod at forbedre den fysiske udformning af vejnettet og mod at påvirke trafikanternes adfærd. Kilde: Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 Vejnettet i Norddjurs Kommune opdelt på vejbestyrelser 2

9 Sammenhæng til øvrig planlægning Denne trafiksikkerhedsplan for Norddjurs Kommune er én af en række planer omhandlende vej- og stinettet i kommunen, som er gennemført i et større planlægningsarbejde i løbet af Udover trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet en overordnet trafikplan, som omhandler en vejplan og en sammenfatning af de øvrige planer. Endvidere er der udarbejdet en stiplan, som har fokus på de lette trafikanter i trafikken. Prioriterede projektlister fra alle planerne er samlet i en separat handlingsplan, som det er hensigten at revidere en gang om året. Formål med trafiksikkerhedsplanen Trafiksikkerhedsplanen skal danne grundlag for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Planen skal sikre, at der sættes ind, hvor der skabes mest trafiksikkerhed for pengene, for derigennem at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Planen er udarbejdet på baggrund af en uheldsanalyse af de politiregistrerede trafikuheld i perioden På baggrund af analysen er der udpeget en række indsatsområder og tiltag. Endvidere er de borgerhenvendelser som kommunen har modtaget siden 2007 vurderet. Oversigt over det samlede system af planer. Baggrundsmateriale Notat om uheldanalyse Notat om uheldsbelastede lokaliteter 3

10 Målsætninger Udviklingen i antal uheld Antallet af uheld i Norddjurs Kommune har varieret mellem ca. 100 og 140 uheld pr. år fra Størstedelen af de registrerede uheld er sket på kommunevejene. Der er en tendens til et faldende antal uheld på kommunevejene, hvilket dog er steget lidt siden 2004, hvor det laveste antal uheld er registreret. Udviklingen i tilskadekomne på kommunens vejnet Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne tilsammen er trods flere udsving faldet fra 31 pr. år til 20 i den betragtede periode, med det laveste antal i Antallet af dræbte har dog med 10 i 2007 været markant højere end de øvrige år. Det bør dog bemærkes, at der i et uheld var 3 dræbte. Antallet af lettere tilskadekomne er trods udsving stort set uændret fra til 32 i Udviklingen i antallet af uheld skal i fremtiden være nedadgående, og det er nødvendigt at gøre en indsats for at dette sker Uheld Statsvej Kommunevej Politiregistrerede uheld i Norddjurs Kommune fordelt på kommune- og statsveje i perioden

11 Tilskadekomne Dræbte Alvorligt Lettere Udvikling i antallet af tilskadekomne på kommunevejene i Norddjurs Kommune fordelt på skadesgrad Mål for trafiksikkerhedsarbejdet Kommunen har valgt at tage udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 2007 og har derfor vedtaget følgende målsætning: For at målsætningen skal nås, skal antallet af dræbte og tilskadekomne i Norddjurs Kommune være under 31 i 2012 mod 52 i 2007, fordelt på: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til år 2012 med udgangspunkt i Under 1 dræbte Under 17 alvorligt tilskadekomne Under 13 lettere tilskadekomne Målsætningen skal nås ved en fælles indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan. Kommunen vil igangsætte tiltag, som skal reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene med mindst 20% frem til De øvrige 20% forudsættes opfyldt via tiltag, som igangsættes på nationalt og regionalt niveau. 5

12 Tilskadekomne * Dræbte Alvorligt Lettere Målsætning dræbte Målsætning alvorligt Målsætning lettere Kommunens målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet opdelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. Målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet Kommunen vil fokusere trafiksikkerhedsarbejdet både på fysiske ændringer af vejene og på påvirkning af trafikantadfærd via kampagneaktiviteter. Kun en kombination af disse elementer kan sikre, at målet kan nås. Kommunen vil overveje at oprette et lokalt færdselssikkerhedsudvalg, som bredt repræsenterer parterne i trafiksikkerhedsarbejdet. Udvalget skal i dets virke være med til at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden. Der skal udarbejdes en årlig uheldsstatus, sortpletudpegning og handlingsplan, som kan sikre, at der arbejdes mod målet. 6

13 Indsatsområder og strategi Trafiksikkerhed starter med dig! 9 ud af 10 uheld i trafikken sker fordi mennesker bevidst eller ubevidst begår fejl. De største udfordringer i trafiksikkerhedsarbejdet er derfor at få trafikanterne til at ændre adfærd, så de undgår at begå fejl. Samtidig er det nødvendigt at sikre vejens indretning samt forbedre bilerne og deres sikkerhedsudstyr, så skaderne minimeres når ulykkerne alligevel sker. Norddjurs Kommune vil arbejde med to af disse udfordringer både at ændre trafikanternes adfærd via kampagner og undervisning samt at gøre vejene og stierne mere sikre bl.a. ved ombygning af uheldsbelastede strækninger og kryds, samt gøre vejene mere tilgivende og selvforklarende. Trafikanten er den primære årsag til uheld. [Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 7. maj 2007] Særlige indsatsområder Målsætningen skal nås med fokus på en række indsatsområder, som er udpeget med baggrund i en uheldsanalyse, som er foretaget for de politiregistrerede uheld på kommunevejene i perioden Kommunens vejnet udgør ca. 95 % af det samlede vejnet i kommunen, mens 77 % af de registrerede uheld skete på kommunevejene. Norddjurs Kommune vil selv igangsætte eller medvirke i andres initiativer indenfor hvert af de nævnte indsatsområder: Indsatsområder rettet mod forbedring af trafiksikkerheden Opfyldelsen af visionen og målene nås ved en målrettet, fokuseret indsats til forbedring af sikkerheden og trygheden. På landsplan er der udpeget 5 hovedindsatsområder i trafiksikkerhedsarbejdet For høj fart Spirituskørsel Manglende selebrug Ulykker med cyklister Ulykker med unge Kurveuheld i landområde Faste genstande i landområde Uheld med lette trafikanter i byområde Unge bilførere Spiritusuheld Hastighed Uheldsbelastede lokaliteter på vej- og stinettet Manglende selebrug skal også have fokus i trafiksikkerhedsarbejdet. Kommunen vil her primært deltage i de nationale og regionale kampagner, hvorfor området ikke er udpeget som et særligt indsatsområde. 7

14 4 hovedstrategier De tiltag som er foreslået under hvert indsatsområde kan opdeles i 4 hovedområder, som skal sikre den bedst mulige effekt. Planlægning og analyser Samarbejder Adfærd og undervisning Udformning af vej- og stinettet Desuden er kontrol et vigtigt element i trafiksikkerhedsarbejdet, hvorfor et samarbejde med politiet er meget vigtigt. Den bedste effekt fås ved både at arbejde med vejteknik, kontrol og adfærd 8

15 Kurveuheld i landområde I den betragtede periode er der sket 35 kurveuheld i landområde i Norddjurs Kommune, svarende til 25 % af uheldene i landområde. 34 af uheldene i kurve er sket som ene- og mødeuheld. Kurveuheld i landområde 9% Ved eneuheldene mister føreren ofte herredømmet over køretøjet og kører af vejen. Det kan resultere i påkørsel af en fast genstand i form af f.eks. et vejtræ, grøft eller lysmast. Mødeuheld er særlig problematiske, eftersom mødeuheldene i landområde er blandt de mest alvorlige uheldstyper, da denne uheldskategori dækker over frontalkollisioner og overhalingsuheld. Disse to uheldsituationer har ofte en høj alvorlighedsgrad, da høj fart ofte er en uhelds- og skadesfaktor. 46 % uheldene i landområde er sket på lige vej. Den høje forekomst af disse uheld hænger naturligt sammen med at hovedparten af vejnettet består af lige vej, hvorimod en langt mindre del af vejnettet består af f.eks. kurver. Uheldene på lige vej er samtidig mindre alvorlige end kurveuheldene, hvorfor det er valgt at koncentrere indsatsen mod kurverne. Flere af tiltagene mod kurveuheld vil også have en effekt på de lige strækninger omkring dem. 46% Øvrige uheld 91% Vejudformning - landområde 4% 8% 14% 25% 3% Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Ud-/ indkørsel Kurve Vej, lige Andet Uheld på kommuneveje i landområde fordelt efter vejudformning. Fakta om kurveuheld i landområde 35 uheld som medførte 4 dræbte, 13 alvorligt og 12 lettere tilskadekomne 28 uheld er eneuheld og 6 uheld er mødeuheld I 10 uheld indgår faste genstande 11 af kurveuheldene er sket i tusmørke/mørke 9

16 Det gør vi Norddjurs Kommune vil gøre følgende for at reducere antallet af kurveuheld: Systematisk gennemgang af kurver og opstilling af et koncept for det videre arbejde. Herunder planlægning af tiltag som afmærkning afhængig af kurvernes radius samt bilernes hastighed ved kørsel i kurven og antallet af biler i kurverne. Indsatsen skal tage udgangspunkt i de kurver, hvor uheldsanalysen har vist, at der i dag sker uheld, men gennemgangen bør på sigt omfatte hele vejnettet for at forebygge uheld i andre kurver. Indsatsen skal primært rette sig imod trafikvejene. 30 cm profileret kantlinie Efter gennemgangen skal konkrete tiltag gennemføres i form af forbedret afmærkning af kurverne bl.a. ved rumleriller/profilerede linier, færdselssøm, ekstra kantpæle og baggrundsafmærkning samt evt. opsætning af advarselstavler og tavler med anbefalet hastighed. Ændring af vejforløb i tilfælde hvor dette er den bedste løsning. Rumleriller Undersøgelser tyder på, at eneulykker og mødeulykker ofte skyldes træthed eller et øjebliks distraktion hos føreren af bilen. Ved at fræse rumleriller i midten af vejen vil nogle bilister blive opmærksomme på deres fejl og muligvis nå at rette op på køretøjet. Rumlerillerne vil muligvis også få bilister, der er ved at overhale til at være mere opmærksomme. Vejen skal have en bredde på omkring 7,5 m for at det er muligt at etablere rumleriller. Rumleriller har haft den bivirkning, at de forøger støjniveau langs vejen væsentligt. Der er dog udviklet en ny type rumleriller, som medfører en minimal forøgelse af støjniveauet. 10

17 Faste genstande i landområde I den betragtede periode er der sket 33 uheld med en fast genstand involveret i Norddjurs Kommune, svarende til 24 % af de registrerede uheld i landområde. I byområde er der sket 57 uheld med faste genstande, svarende til 19 % af de registrerede uheld i byområde. Fast genstand i landområde 8% Fakta om faste genstande i landområde Øvrige uheld 92% 33 uheld, som involverer 42 faste genstande med 2 dræbte, 17 alvorligt og 9 lettere tilskadekomne 19 af de faste genstande er lysmaster, vejskilte, hellefyr, rækværk og autoværn 12 af de faste genstande er vejtræer eller andre træer Ved 24 af uheldene er det personbiler, som har påkørt en faste genstand Det gør vi Faste genstande kan f.eks. være vejtræer, vejskilte, lysmaster og husmure. Sikkerhedszonens størrelse er hastighedsafhængig - ved 60 km/t er sikkerhedszonen 4 m i plant terræn i åbent land og ved 80 km/t er sikkerhedszonen 6 m. De faste genstande vurderes med baggrund i følgende 4 muligheder: Hvis der er tale om træer langs vejen, skal det f.eks. vurderes, om der skal etableres erstatningsbeplantning. Indsatsen for at forebygge uheld med faste genstande skal ske ved: At registrere, hvor der står faste genstande i sikkerhedszonen. Dette skal i første omgang rettes mod trafikvejene. Der udarbejdes en plan for arbejdet Gennemførelse af plan med fokus på udvalgte strækninger Fjernelse af faste genstande indenfor sikkerhedszonen Afskærmning af faste genstande Nedsættelse af hastigheden på strækningen Tilpasning af genstanden (f.eks. ved udskiftning af master til eftergivelige master og ændring i tværsnit) 11

18 Uheld med lette trafikanter i byområde I den betragtede periode er der sket 120 uheld med lette trafikanter i byområde i Norddjurs Kommune, svarende til 46 % af de registrerede uheld i byområde. Der er registreret en særlig høj andel af personskadeuheld med knallert-30, samt cyklister hvor skadesgraden er meget høj. I byområder er trafiksikkerhedsproblemer normalt koncentreret til vejkrydsene, hvor der er mange konfliktpunkter og andre trafikanter at forholde sig til. I et almindeligt 4 benet vigepligtsreguleret kryds, skal trafikanter eksempelvis forholde sig til 32 mulige konfliktpunkter med andre trafikanter. De lette trafikanter er oftest udsatte i kryds pga. de mange konfliktpunkter, hvilket også kan ses ved at ca. 50 % af alle cyklister i byområde er kommet til skade i kryds samt ind- og udkørsler. Øvrige uheld 70% Lette trafikanter i byområde 30% idet repræsentationen af cyklistuheld på landsplan er højere end knallertuheld. Det er karakteristisk for partskombinationerne i byområde, at der er registreret mange uheld mellem personbiler og enten knallertkørere, cyklister eller fodgængere. Der er fundet en høj andel af personskadeuheld med cyklister samt knallert-30, hvor skadesgraden er meget høj, isæt i krydsene. Når de lette trafikanter er involveret i et uheld, kommer de meget ofte til skade. Knallertkørerne er den lette trafikantgruppe, der er involveret i de fleste uheld på vejnettet i Norddjurs Kommune, fulgt af cyklister og fodgængere. Hermed afviger uheldsbilledet i Norddjurs Kommune fra landsgennemsnittet, Fakta om uheld med lette trafikanter i byområde 20% 39% 41% Knallert-30 Cykel Fodgænger Uheldsimplicerede lette trafikanter fordelt på transportmiddel. 120 uheld som medførte 3 dræbte, 57 alvorligt og 37 lettere tilskadekomne 132 uheldsimplicerede lette trafikanter: 49 knallert-30, 55 cyklister og 28 fodgængere 97 tilskadekomne: 37 knallert-30, 38 cyklister og 22 fodgængere 63 ud af 120 uheld er sket i kryds 12

19 Tilskadekomne Knallert-30 Cykel Fodgænger Dræbt Alvorligt Lettere Dræbte og tilskadekomne lette trafikanter på kommunevejene i byområde fordelt på trafikanttype Det gør vi Norddjurs Kommune vil gennemføre fysiske tiltag, som vil blive understøttet af kampagnetiltag. Dette vil primært ske gennem arbejdet med kommunens stiplan. For at reducere antallet af krydsuheld vil kommunen gennemgå alle kryds på trafikvejene i byområde med fokus på: Opstramning af afmærkning og skiltning lette trafikanter. Kommunen vil gennemgå stikrydsninger med fokus på: Forbedring af oversigtsforhold Opstramning af afmærkning og skiltning Behov for hastighedsreduktion på strækningen enten via skiltning og Din Fart - tavler eller ombygninger f.eks. hævede flader, midterheller etc. herunder cykelbaner og cyklistsymboler Forbedring af oversigtsforholdene Etablering af overkørsler på sideveje Evt. lukning af sideveje Modernisering af signalregulerede kryds Tilbagetrukket stopstreg i signalregulerede kryds Endvidere vil der være fokus på krydsninger mellem stinettet og trafikvejnettet, således det udformes, så de er sikre og trygge for de Rundkørsel ved Rosengade-Østergade 13

20 Uheld med unge bilførere I den betragtede periode er der sket 104 uheld med unge bilførere i alderen år i Norddjurs Kommune, svarende til 26 % af de registrerede uheld. De unge trafikanter er ofte overrepræsenteret i uheldsstatistikken, og i forslaget fra Færdselssikkerhedskommissionen fra 2007 er et af hovedfokusområderne unge trafikanter. Øvrige uheld 74% Unge bilførere 26% Det største antal uheld findes ved unge trafikanter i alderen år. Det er fundet at alvorlighedsgraden af uheldene især er stor i alderen år, hvor over 20 % af alle dræbte og tilskadekomne kan findes. Til sammenligning udgør unge i alderen år kun 7 % af befolkningen i kommunen. [Statistikbanken.dk] Sammenholdes aldersfordelingen med trafikanttype, fremgår det, at 59 % af de tilskadekomne i alderen år er fører af et køretøj. I alderen er dette 51 % Tilskadekomne Alder Dræbt Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Fordeling af personskader på alder og skadesgrad på kommunevejene i Norddjurs Kommune. 14

21 Tilskadekomne Alder Fører Passagerer Lette trafikanter Personskader fordelt på alder og rolle i uheldet på kommunevejene i Norddjurs Kommune. Det gør vi Norddjurs Kommune vil medvirke i de landsdækkende og regionale tiltag som igangsættes af f.eks. Rådet for Større færdselssikkerhed og Vejcenter Østjylland omkring unge. Norddjurs Kommune vil primært sætte fokus på de unge, som lige har fået eller snart får kørekort - både med fokus på fart, spiritus, selebrug etc. En mulighed er at konfrontere eleverne med forskellige facts om fart, hvorefter en pårørende til en trafikdræbt fortæller om, hvordan det har påvirket de pårørende. Fakta om uheld med unge bilførere Unge bilførere var involveret i 104 uheld, hvor der i alt var 4 dræbte, 33 alvorligt tilskadekomne og 43 lettere tilskadekomne i alle aldersgrupper Unge mandlige førere var involveret i 86 uheld, hvor der i alt var 4 dræbte, 28 alvorligt og 35 lettere tilskadekomne i alle aldersgrupper 22 af de unge førere var spirituspåvirkede Kommunen vil desuden arbejde for at gennemføre en event om fart, hvor en mulighed bl.a. kunne være at lade unge komme på køreteknisk anlæg og opleve fartens påvirkning. Påvirkning af de unges trafikale adfærd bør ske gennem hele opvæksten både gennem forældrene og gennem skolen og Eksempel på landsdækkende kampagne rettet mod forældre og unge på knallert. [Sikkertrafik.dk] 15

22 både omkring valg af transportmiddel og korrekt trafikal adfærd. De ældre folkeskoleelever vil kommunen sætte fokus på via ungdomsskolerne, f.eks. når eleverne tager knallertkørekort. 16

23 Spiritusuheld På kommunevejene i Norddjurs Kommune er der registreret 117 spiritusuheld på kommunevejene i perioden Spiritus er dermed involveret i 29 % af alle registrerede uheld, altså i ca. hvert tredje uheld. Dette ligger over landsgennemsnittet, hvilket i samme periode var på 17 %. Det er fundet at især unge i bil og knallertførere har været impliceret i spiritusuheld. Spiritus er en medvirkende årsag til mange trafikuheld, og er også udpeget som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nye forslag til handlingsplan. Spiritusuheld Øvrige uheld 71% Der har i alt været 66 tilskadekomne i spiritusuheld, svarende til 25 % af alle tilskadekomne. Den største andel af uheld med spirituspåvirkede førere findes ved knallert-30, hvor hele 45 % af førerne har været påvirkede. Spiritusuheld 29% Spiritusuheld er her defineret som uheld med trafikanter, hvor politiet har registreret en promille højere end 0,5, eller vurderet trafikanten som påvirket. Spiritusuheldene er i overvejende grad eneuheld både i by og landzone, hvor den spirituspåvirkede fører har mistet herredømmet over sit køretøj. Endvidere er det ofte uheld med parkerede køretøjer. Transportmiddel Spiritus- påvirkede førere Førere i alt Andel spiritus- påvirkede Personbil % Varebil % Lastbil/bus % MC/knallert % Knallert % Cykel % Fodgænger % I alt % Spirituspåvirkede uheldsimplicerede førere fordelt på transportform. 17

24 Hvem er spirituspåvirkede i trafikken? Der sker mange spiritusuheldene med personbil blandt unge. Det er fundet, at især de årige står for en stor andel med næsten 30 % af spiritusuheldene med personbil, hvilket er meget højt. De mange spiritusuheld med knallert sker i højere grad i aldersgruppen år. Nærmere undersøgelser viser at uheldene i begge tilfælde hovedsageligt involverer mænd. 30 Spirituspåvirkede førere Alder Personbil Varebil Lastbil Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Uheldsimplicerede spirituspåvirkede førere fordelt på alder og transportmiddel. Det gør vi Norddjurs Kommune vil primært koncentrere indsatsen omkring de statslige og regionale kampagner. Samarbejde med politiet om kontrol på især de strækninger hvor der er sket flest spiritusuheld. Eksempel på landsdækkende kampagne rettet mod spirituskørsel. [Sikkertrafik.dk] 18

25 Hastighed Det er ikke muligt at finde troværdige oplysninger i uheldsstatistikkerne omkring hvor ofte den tilladte hastighed overskrides, når der sker et trafikuheld. Det er alligevel valgt, at udpege hastighed som indsatsområde, da det er en central faktor i mange ulykker. Endvidere fremgår det af hastighedsmålinger, at der dagligt sker hastighedsoverskridelser på vejnettet - endda i stor stil, hvilket er til gene og fare for borgerne. Dette fremgår også af de borgerhenvendelser, som kommunen jævnligt får ind fra utrygge borgere. Et af de tiltag som borgerne har ønsket mest er hastighedsdæmpende projekter. Det gør vi Kommunen vil primært koncentrere indsatsen omkring: Statslige og regionale kampagner. Gennemføre lokale hastighedsdæmpende tiltag på vejnettet i by og på land, bl.a. ved hjælp at ITS og sanering af bygennemfarter. Initiativet vil tage udgangspunkt i hastighedsplanen. Hastighedsreduktionerne Målt hastighed (85% fraktil) 19

26 skal gennemføres ved en kombination af skiltning og ændret vejudformning. Indsatserne skal i første omgang koncentreres om lokaliteter med høj risiko for uheld. Det kan eksempelvis være kryds og kurver samt lokaliteter med høj risiko for konflikter mellem lette trafikanter og bilister f.eks. gennem landsbyer, ved stikrydsninger etc. Indsatser for at tilpasse bilisternes hastighed til forholdene indgår i alle de udpegede indsatsområder f.eks. i forbindelse med kurveuheld i det åbne land og kampagner overfor unge. Bilisternes hastighed har stor betydning for trafiksikkerheden. Høje hastigheder forøger uheldsrisikoen og uheldenes alvorlighedsgrad markant. Desuden forårsager høj hastighed også stor utryghed. Farten dræber Hvis bilisterne på en vejstrækning med en hastighedsgrænse på 50 km/t generelt kører 5 km for hurtigt: Øges risikoen for tab af menneskeliv i gennemsnit med 50 % Øges risikoen for alvorlige tilskadekomne i gennemsnit med 33 % Øges risikoen for lettere tilskadekomne i gennemsnit med 15 % [Transportøkonomisk Institut, 2006] Sammenhæng mellem procentvis ændring af gennemsnitshastighed og procentvis ændring af personskade- og dødsulykker, Kilde: VTI-notat 76,

27 Uheldsbelastede lokaliteter Generelt skal der sættes ind ved lokaliteter, i form af kryds eller strækninger, der er særligt belastede af uheld. Der er udpeget 3 uheldsbelastede lokaliteter på kommunevejene samt 6 øvrige lokaliteter med flere uheld. Desuden er der fundet 3 uheldsbelastede kryds på statsvejnettet. Disse lokaliteter er fundet med baggrund i de politiregistrerede uheld i perioden Der er opstillet forslag til forbedring af de uheldsbelastede lokaliteter. Ved to af lokaliteterne er de flere alternative løsningsforslag. Nr. Lokalitet Uheld Projekt 1 Østerbrogade N.P. Josiassens Vej, Grenaa 8 Hævet overkørselsareal, opstramning af geometri i til- og frafart 2 Nordkystvejen Rougsøvej, Allingåbro 7 Ombygning til rundkørsel, eller forbedring af kryds 3 Nordkystvejen, åbent land 5 Forbedring af kurve med rumleriller, autoværn, ændret rabat, eller udretning af kurve 4 Rosengade Østergade, Grenaa 4 Holdes under observation 5 Djursgade, Grenaa 4 Holdes under observation 6 Hovedgaden, Allingåbro 14 Trafiksanering 7 Havnevej, Grenaa 12 Trafiksanering 8 Gammel Fjellerupvej, åbent land 13 Hastighed på 60km/t, vejlukning, faste genstande 9 Stenaltvej, åbent land 7 Uheldsbelastede lokaliteter med foreslåede uheldsprojekter. Hastighed på 60km/t ved udvalgte lokaliteter, kurveforbedringer 21

28 Nr. Lokalitet Uheld 10 Århusvej Rugvænget, Grenaa 6 11 Hovedvejen Mellemstrupvej, Grenaa 6 12 Århusvej Ringvejen, Grenaa 5 Uheldsbelastede lokaliteter på statsvejnettet i Norddjurs Kommune. Uheldsbelastede lokaliteter samt øvrige lokaliteter med flere uheld på kommunevejene. Baggrundsmateriale Notat om uheldsbelastede lokaliteter 22

29 Det gør vi også De forskellige tiltag som er nævnt under hvert indsatsområde dækker primært 2 af de 4 strategier adfærd og undervisning samt udformning af vej og stinet. Udføre trafiksikkerhedsrevisioner på alle relevante projekter for på den måde at sikre at den nyeste viden om trafiksikker udformning anvendes. Indenfor de 2 sidste strategier, som er mere generelle vil Norddjurs Kommune gøre følgende: Planlægning og samarbejde Udarbejde en årlig analyse af uheldsudviklingen generelt og indenfor de udpegede indsatsområder for på den baggrund at evaluere effekten af de igangsatte initiativer i forhold til de vedtage mål. Gennemføre en årlig udpegning af de mest uheldsbelastede lokaliteter. Indarbejde skadestueregistrerede uheld i trafiksikkerhedsplanen, når disse data bliver brugbare og tilgængelige. Trafiksikkerhedsrevision En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig gennemgang af vejprojekter med fokus på trafiksikkerheden. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt inden de anlægges og inden uheldene sker. Samarbejde Hvis visionen og målene skal nås, så er det vigtigt, at indsatsen sker i et samarbejde mellem alle de relevante parter. Kommunen vil: Udarbejde en plan for faste årlige trafiktællinger og hastighedsmålinger for at give et grundlag for at følge med i udviklingen i bilernes hastighed. Udarbejde en procedure for udførelse af tællinger og hastighedsmålinger, når kommunen modtager henvendelser fra borgerne omkring utrygge steder. Disse skal være med til at kvantificere den oplevede utryghed og skabe et grundlag for en prioritering af indsatsen. Udføre trafiksikkerhedsvurderinger af alle fremtidige planer for at sikre, at der tages størst muligt hensyn til trafiksikkerheden. Etablere et samarbejde på tværs af forvaltningerne samt politiet for at igangsætte en målrettet indsats omkring færdselsundervisning og sunde transportvaner på børne- og skoleområdet. Have fokus på at øge samarbejdet med lokalpressen for at sætte fokus på god trafikal adfærd og risici i trafikken. Det vil foregå i forbindelse med gennemførelse af de enkelte initiativer, med en årlig uge, hvor der sættes særligt fokus på trafikken, kan også være en mulighed. Etablere et samarbejde med transportørerne og 3F med det formål at bevidstgøre cyklisterne om deres egen sårbarhed i trafikken ved bl.a. at give dem 23

30 mulighed for at prøve at opleve udsynet fra en lastbil. Etablere et samarbejde med kørelærerne for at øge fokus på god trafikal adfærd i køreuddannelsen. Etablere et systematisk samarbejde med politiet i forhold til fartkontrol og kontrol af spiritus, sele, cyklistadfærd (bl.a. lys og reflekser), ulovlige knallerter, skolestart etc. Så meget skal kommunen investere For at nå målene med at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40 % er det nødvendigt, at der afsættes økonomiske ressourcer til dette i budgettet, samt at der arbejdes målrettet med de enkelte indsatser. Det forudsættes at staten med deres generelle tiltag er med til at nå halvdelen af målet. Efter kommunalreformen er kommunen blevet myndighed for et større vejnet. Det betyder at arbejdet bliver væsentligt mere omfangsrigt, end det samlet set har været i de sammenlagte kommuner. Antallet af uheld på kommunevejene er steget med ca. 16 % efter overdragelsen af amtsvejene til kommunen. Samtidig er antallet af dræbte og tilskadekomne på det kommunale vejnet er steget med over 30 % som resultat af kommunalreformen. Konsekvensen heraf er, at der i fremtiden skal afsættes flere penge til trafiksikkerhedsarbejdet end det tidligere har været tilfældet i de sammenlagte kommuner, for at sikre en realisering af målsætningen for trafiksikkerhedsarbejdet. om året til trafiksikkerhed frem til Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i at trafikken fortsat vil stige og dermed forsager flere uheld, samt at der vil være effektoverlap mellem de forskellige tiltag. For at få flest mulige midler til trafiksikkerhed og tryghed vil kommunen sikre en høj grad af koordinering mellem den løbende drift og vedligeholdelse og trafiksikkerhedsarbejdet. Pengene tjenes ind igen! Hvis målet nås og antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene er faldet med 40 % med udgangen af 2012 i forhold til 2005 vil samfundet som helhed såvel som kommunen have sparet et stort beløb som følge af de færre personskader. Hvis det forudsættes, at antallet af personskader falder jævnt hen over perioden , og at uheldsbesparelserne akkumuleres hen over årene, så vil kommunens samlede besparelse være på små 40 mio. kr. i 2008-priser for hele perioden Dette tal er blevet 2-3 gange større for kommunerne efter amterne er blevet nedlagt. For er dette beløb knap 24 mio. kr. i 2008 priser. Samfundet som helhed vil spare et langt større beløb omkring 140 mio. kr. i priser frem til Dette tal er inkl. velfærdstab. Indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden vil derfor være en gevinst for både kommunen, staten og samfundet som helhed! På baggrund af erfaringstal og beregninger fra andre kommuner vurderes det meget groft, at der skal afsættes omkring 5 mio. kr. 24

31 Initiativer med størst effekt Der er foreslået en række forskellige initiativer til forbedring af sikkerheden. Analyser og evalueringer viser, at der er meget stor forskel på den trafiksikkerhedsmæssige effekt pr. investeret krone for de forskellige initiativer. De nyeste erfaringer viser, at følgende har en meget stor uheldsbesparende effekt i forhold til prisen: Kampagner bl.a. omkring fart, spiritus og sele Trafiksikkerhedsrevision Billige trafiksaneringer, overkørsler, cyklefelter, rumleriller etc. Cykelstier, dyre trafiksaneringer og store krydsombygninger har derimod en lille uheldsbesparende effekt i forhold til prisen. Det skyldes bl.a. at langt hovedparten af lokaliteter med mange uheld (de reelle sorte pletter) er blevet ombygget gennem de senere år. Nogle af disse initiativer, eksempelvis cykelstier, har til gengæld erfaringsmæssigt en meget stor effekt på borgernes oplevede tryghed. Så meget koster personskader kommunen I 1999 beregnede Vejdirektoratet, at en personskade kostede kommunerne kr. 1). Som følge af den generelle prisudvikling og den nye opgavefordeling efter kommunalreformen er dette tal skønsmæssigt steget til godt kr. 2) Så meget koster personskader samfundet som helhed Dræbt: 12,17 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen: 1,27 mio. kr. Lettere tilskadekommen: 0,34 mio. kr. Udgifterne er angivet i 2008-priser og omfatter de personrelaterede omkostninger til produktionstab, behandling og dele af omkostningerne til politi-/redningsindsats samt velfærdstab. Produktionstab dækker de samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår som følge af ressourcetab i form af tabt produktion ved død, invaliditet og fravær fra arbejdsmarkedet. Velfærdstab udtrykker ideelt samfundets villighed til at betale for at reducere risikoen for lidelse og afsavn som følge af trafikuheld. 3) 1) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen ) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli ) Kilde: 25