Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Transkript

1 Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode til at skaffe praktikpladser som Bornholm, ville mellem 4800 og 7300 unge få job eller uddannelse. Der er stadig stor mangel på praktikpladser for elever på erhvervsuddannelser, og manglen har graverende konsekvenser. Dette notat viser, at de kommuner, hvor manglen på praktikpladser er størst, samtidig også er de kommuner, hvor flest unge falder ud af både arbejdsmarked og uddannelse. Der er altså dystre fremtidsudsigter for de 5364 unge, som ifølge de seneste opgørelser (juli 2013) står uden praktikplads. Tabel 1 viser hvor mange elever, der kæmper om hver praktikplads, og hvor mange unge mellem 15 og 20, som i hver kommune står uden job eller uddannelse. TABEL 1: ANTAL ELEVER PER PRAKTIKPLADS OG UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE, FORDELT PÅ KOMMUNER Kommune Antal elever per praktikplads Unge uden job eller uddannelse, procent 96. København 2,5 10,7 95. Frederiksberg 2,5 9,0 94. Albertslund 2,5 8,7 93. Vallensbæk 2,3 7,1 92. Ishøj 2,3 8,7 79. Odense 2,0 8,4 66. Aalborg 1,9 7,2 Hele landet 1,8 8,5 44. Aarhus 1,7 8,7 5. Tønder 1,4 5,6 4. Ærø 1,4 4,3 3. Varde 1,3 6,2 2. Lemvig 1,3 3,4 1. Bornholm 1,3 8,0 Der findes ikke data for Fanø og Læsø, hvorfor der kun er 96 kommuner i alt. Antal elever per praktikplads: De 2,5 elever per praktikplads i København betyder, at der var 2,5 elever, som prøvede at få en plads, men kun én som fik en. Procent unge uden job eller uddannelse: Den procentdel af unge mellem 15 og 20 år, som enten er uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløse, og som altså ikke er i gang med job eller uddannelse Kilde: Cevea på baggrund af Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Maia Ebsen, analysepraktikant Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d. x-x-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 De fem kommuner, som er dårligst til at skabe praktikpladser, ligger alle i Københavnsområdet. I disse kommuner er der for hver praktikplads der oprettes, 2,3 og 2,5 unge, som har brug for én. Samtidig ses det i tabel 1, at disse kommuner har en højere andel af unge, som hverken har job eller uddannelse: 10,7 procent af alle unge i København har enten meldt sig som arbejdsløse, eller er uden for arbejdsstyrken. Uden for arbejdsstyrken er Danmarks Statistiks restkategori, for personer som hverken er i arbejde, under uddannelse eller har meldt sig som arbejdsløse. Vi kunne kalde dem afkoblede unge, det er en langt større kategori end de arbejdsløse. Nederst i tabel 1 ser vi de kommuner, som har mindst mangel på praktikpladser, alle landkommuner, langt fra HovedstadsområdetI disse kommuner er der også ganske få unge, som hverken er i job eller uddannelse, med Bornholm som undtagelse. Forskellen til kommunerne omkring hovedstaden er markant: i Lemvig er der 1,3 unge om hver praktikplads og kun 3,4 procent af kommunens unge er uden job eller uddannelsesforløb. Statistisk stærk sammenhæng Tendensen fra tabel 1 holder generelt: Kommuner med mere mangel på praktikpladser har flere unge uden job eller uddannelse. Figur 1 viser sammenhængen for alle danske kommuner for årene 2009 til Sammenhængen på figuren er statistisk stærk, og holder selvom man kontrollerer for kommunens generelle beskæftigelsesniveau. FIGUR 1: PRAKTIKPLADSER OG UNGE UDEN JOB ELLER UDDANNELSESFORLØB Den vandrette akse viser antal søgende per oprettet praktikplads i en kommune. Den lodrette akse viser procent-andelen af unge mellem 15 og 20 år i en kommune, som hverken har job eller er i uddannelse. De unge har ingen videre uddannelse end grundskolen. Hvert punkt repræsenterer en kommune, for årene 2009 til Tallene for de fremhævede kommuner er fra Som det fremgår af figuren, har kommuner med mangel på praktikpladser (til højre) flere unge uden job eller uddannelse. Sammenhængen er statistisk stærk. Kilde: Cevea på baggrund af Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet Regressionsanalyser viser, at kommer der én elev mere per praktikplads (svarende til forskellen mellem Holstebro og København), stiger andelen af unge uden job eller uddannelse med 1,3-2,0 procentpoint (se appendiks for regressionstabeller). Det betyder, at hvis alle kommuner bliver lige 2

3 så gode til at skaffe praktikpladser som Bornholm, vil mellem 4800 og 7400 unge komme i gang med et job eller en uddannelse. Sammenhængen mellem praktikpladsmangel og unges job- eller uddannelsesstatus skyldes ikke nødvendigvis at unge, som ikke kan få en praktikplads giver op over for uddannelsessystemet. Der kan også være unge, som slet ikke går i gang med en uddannelse, fordi de har hørt, at det er svært at skabe praktikpladser. I vores regressioner i appendikset, kontrollerer vi for kommunens størrelse og for hvor mange i kommunen, som er arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Sammenhængen er der stadig. Men måske er der stadigvæk noget ukendt i hver kommune, som gør, at de både har få praktikpladser og mange unge uden job og uddannelse. Der er en estimationsmetode, der tage højde for dette problem, kaldet fixed effect estimation. Metoden undersøger kun ændringer i variable: Hvis der kommer flere praktikpladser i en kommune, bliver der så færre unge uden job eller uddannelse? Det viser sig at hvis en kommune får færre praktikpladser, går der et år inden effekten slår igennem og flere unge står uden job eller uddannelse. Dette giver god mening, hvis årsagsforklaringen er at unge, der ikke kan finde praktikplads, dropper ud af uddannelsessystemet, eller hvis unge hører, at det nu er endnu sværere at få praktikpladser og derfor ikke påbegynder en erhvervsuddannelse. Desuden betyder den forsinkede effekt, at det er usandsynligt at årsagssammenhængen går den anden vej: Hvordan skulle flere unge uden job eller uddannelse i dag kunne forårsage færre praktikpladser i fortiden? Det faktum at den sammenhæng vi finder, stadig er stærk i en fixed effects regression, og at den samtidig er forskudt i tid, så vores formodede årsag kommer før virkning, giver os god grund til at tro, at sammenhængen er kausal. Konklusion Der er stadig stor mangel på praktikpladserne, og denne analyse har opregnet en af konsekvenserne: Mellem 4800 og 7400 unge står uden job eller uddannelse. Der mangler stadig 5364 praktikpladser, men nogle kommuner har løst knuden, og hvis andre kommuner kunne klare sig ligeså godt som dem, ville vi også løse en stor del af problemet med arbejdsløse eller afkoblede unge. 3

4 Appendiks: Regressionsanalyse Dette appendiks gennemgår metode og resultater for regressionsanalysen, der understøtter figur 1. Tabel A1 viser estimationsresultater for tre forskellige regressioner: I specifikation 1 forudsiges antallet af unge, som er arbejdsløse alene ved manglen på praktikpladser. Specifikation 2 kontrollerer for, hvor mange der generelt i kommunen er arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet. Idéen er en dårlig økonomisk situation i kommunen kan føre både til nedskæringer i praktikpladser og flere unge uden muligheder. TABEL A1: ESTIMATIONSRESULTATER, MANGLENDE PRAKTIKPLADSERS EFFEKT PÅ ANTAL UNGE UDEN JOB ELLER UDDANNELSESFORLØB Antal elever per praktikplads Antal elever per praktikplads, året før Procentdel uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløse, alle aldre Befolkning i kommunen, tusinder Specifikation 1 Specifikation 2 Specifikation 3 (2,10 (1,97 (0,21) a (0,16) a (1,32 (0,30) a (0,23 (0,69 (0,01) a (0,08) a (0,0015-0,07 (0,0009) c (0,01) a Estimationsmetode Ordinary Least Ordinary Least Fixed Effects Squares Squares (kommuneniveau) R 2 0,11 0,56 0,23 (within) 0,54 (between) Antal observationer Forklaret variabel: Andel unge mellem 15 og 20, som er uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløse i en given kommune. Observationsniveau: Kommuner/år. a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. Både specifikation 1 og 2 forudsiger, at hvis der bliver én mere elev om hver praktikplads, vil andelen af unge uden job eller arbejde stiger med 2 procentpoint. Andelen er i dag 7,3 procent, så det ville være en betragtelig stigning. Specifikation 3 giver et mere konservativt estimat. Regressionsmetoden korrigerer for, at der kan være specifikke faktorer i hver kommune, som påvirker både antallet af praktikpladser og unge uden job eller uddannelse. Det gør den ved kun at se på ændringer i variable. Hvis der kommer færre praktikpladser, falder flere unge så ud? Det viser sig, at ser man på ændringer, så er det ændringer i antallet af praktikpladser sidste år, som har betydning. Det giver god mening: Unge, der ikke kunne få en praktikplads sidste år, opgiver deres uddannelse og står nu uden uddannelse eller job. Det er ikke sikkert at den lavere værdi i specifikation 3 er den rigtige værdi. De kommune-specifikke effekter, som metoden fjerner, kan sagtens skyldes, at kommunerne er dårlige til at skaffe praktikpladser. Vi konkluderer derfor, at effekten ligger mellem 1,3 og 2 procentpoint. 4

5 I tabel 1 er de kommuner med mindst mangel på praktikpladser landkommuner med få indbyggere. Dette kunne tyde på, at der kunne være en sammenhæng mellem kommunens indbyggertal og mangel på praktikpladser. Der er en vis statistisk tendens til at større kommuner har mere mangel på praktikpladser, men specifikation 2 viser at denne tendens ingen nævneværdig betydning har for sammenhængen mellem praktikpladsmangel og unge uden job eller uddannelse. Specifikation 3 viser at stigende indbyggertal er associeret med færre unge uden job eller uddannelse. Vi har fundet at følgende variable ikke er signifikante i regressionerne: Andel erhvervsuddannede i kommunen, andel unge erhvervsuddannede, andel unge af kommunens befolkning. 5