Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Transkript

1 Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

2 Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik hvad er det? Dominerende pædagogiske opfattelser Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse V. Dominerende sundhedsbegreber VI. Børns opfattelse af sundhed

3 Eleverne opnår viden og færdigheder kompetencerområder: Fysisk udviklende aktiviteter Sundhedsfremmende og forebyggende indsats i: Dagplejen Daginstitutioner Skoler Bo- og dagtilbud Borgere i eget hjem. Uddannelsens formål

4 Tværfaglighed Stigende grad af tværfaglige miljøer uanset arbejdspladstype De pædagogiske assistenter har brug for at være skarpe på deres fagsprog, når de samarbejder på tværs af faggrupperne Det er langt nemmere at samarbejde, når man kender sine egne faggrænser og kernefagområder Man skal kende sit eget ståsted/sin faglige identitet, fordi det giver tryghed til at bidrage til det tværfaglige fællesskab, og fordi det skaber et trygt grundlag for at spørge om hjælp, når man bevæger sig uden for egen faglighed

5 Forebyggelse og sundhedsfremme Redskaber til at begrunde og argumentere for forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til både børn/forældre og voksne/pårørende Brug for at: kende og kunne arbejde kompetenceudviklende kende grænsen mellem motivation og manipulation og undlade at manipulere! kunne tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der har et sundhedsfremmende eller forbyggende sigte.

6 Andre værdier og sundhedsopfattelser Kunne arbejde professionelt med børn og voksne, der har en anden forståelse af sundhed og andre værdier, end man selv har Kunne skelne mellem egen og andres opfattelse af sundhed Kunne arbejde pædagogisk med forskelle Kunne forstyrre på en stimulerende måde Kunne skabe et meningsfuldt og aktivt miljø

7 Fokus på værdier hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed er også et spørgsmål om at leve et godt liv Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundere eller bedre retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppers værdier

8 Sundhed - et værdibegreb i sig selv? Sundhed kommunikeres som værdi, når: sundhed markeres som noget, der er bedre end det modsatte (tisthed, sygdom, dårligt helbred ) sundhed foretrækkes (frem for noget andet) Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres som noget, man kan tilslutte sig!

9 Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle til borgere eller fra én kontekst til en anden

10 Værdiafklaring Individuelle værdier Sociale værdier Andres værdier Personlige (i det sociale) Alter-ego-værdier : mine værdier i andres øjne Normer, vaner, rutiner Funktioner og opgaver Faglighed, viden, professionel identitet

11 Hvad er sundhedspædagogik? Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler Fx en sundhedsindsats, der bygges op med aktiviteter der implicerer læring, forandring, kompetenceudvikling Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx en pædagogisk aktivitet, der bygges op omkring viden om sundhed

12 Sundhedspædagogik Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointe: bevægelse og idræt, forebyggelse, sundhedsfremme kan håndteres og reflekteres pædagogisk!

13 Sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for bevægelse og kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, former for viden samt de værdier (både målgruppens og de professionelles), der er på spil At sikre et forandringsgrundlag, som børn og voksne kan bruge i forhold til at fremme deres egen og andres sundhed

14 Intentionel praksis hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, han/hun arbejder med reflekterer over udbyttet, effekten eller resultatet med fokus på læring og forandring

15 Dominerende pædagogiske forestillinger A. Sundhed kan og bør reguleres udefra B. Sundhed kan kun reguleres indefra

16 Sundhed udefra Opfattelsen af, at det enkelte menneskes sundhed kan reguleres udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov (behaviorisme) Typisk adfærdsmodificering Mål sat af andre Problem: virker ikke!

17 Sundhed indefra Opfattelsen af at menneskets sundhed kan reguleres indefra: Klassisk humanistisk, reformpædagogisk opfattelse, der ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse/autonomi Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste! Problem: hvad med ekspertisens viden og værdier?

18 En tredje vinkel: refleksiv pædagogik Sundhed kan reguleres i et gensidigt omverdensforhold: Tese: Mennesket kan kun regulere sig selv, når det lever i en meningsfyldt omverden, der tilbyder viden og værdier, der kan stimulere på en udfordrende måde Målet er ikke adfærdsændring eller selvregulering Målet er et lærende omverdensforhold = at skabe meningsfuldhed

19 En refleksiv pædagogisk sundhedsindsats Grundlag: værdireflekteret sundhedsbegreb, viden, åbenhed, forståelse og hensyn Mål: ikke kun effekten af indsatserne men mål på: deltagelse, mening, handling og forandring i en sundhedsfremmende retning Middel: involverende pædagogiske aktiviteter, hvor mål eller forslag til ændringer ikke er givet på forhånd!

20 Sundhedsfremme pædagogisk set På den ene side at støtte deltagelse i lære- og dannelsesprocesser, der fremmer vilje, evner og muligheder for at leve sundt På den anden side at sikre muligheder for leve sundt

21 Forebyggelse pædagogisk set På den ene side at kvalificere risikobeslutninger På den anden side at sikre brugbare sundhedsoplysninger Risikobeslutninger Brugbar sundhedsoplysning

22 Dominerende sundhedsbegreber I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb

23 I. Bredt og positivt WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv

24 WHO s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

25 II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning (kausallogik) Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

26 Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der frit kan vælges

27 Hvad er sundhed for børn og unge? Hvornår føler man sig sund? Kan man se om man er sund? Er der forskel på børn og voksnes opfattelser af sundhed?

28 Børns opfattelse af sundhed Mange børn er bekymrede for deres udseende og vægt helt ned til 3 års alderen Nogle børn tæller kalorier Mange børn er bange for at spise noget skadeligt Børn er bekymrede for dem, der er tykke de synes det er synd for dem Børn vælger tykke fra, som venner For de yngste børn er bevægelse og mad forbundet med sundhed For de unge er sundhed både noget ydre og noget indre

29