Tilbudskonsortier. Grænsen mellem lovlige og ulovlige tilbudskonsortier set ud fra et. juridisk og økonomisk perspektiv. Bachelorafhandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbudskonsortier. Grænsen mellem lovlige og ulovlige tilbudskonsortier set ud fra et. juridisk og økonomisk perspektiv. Bachelorafhandling"

Transkript

1 Forfattere: Christine Nørregaard Fogt Pernille Maria Andersen HA(jur.)-almen Vejledere: Professor Pernille Wegener Jessen Juridisk Institut Professor Valdemar Smith Økonomisk Institut Tilbudskonsortier Grænsen mellem lovlige og ulovlige tilbudskonsortier set ud fra et juridisk og økonomisk perspektiv Bachelorafhandling Aarhus Universitet Maj 2016 Antal anslag uden mellemrum:

2 Abstract Today it is difficult for small and medium-sized enterprises to decide whether they are participating in a legal or illegal consortium. Therefore this thesis examines when an agreement between consortia participants is included in the ban on competition restricting agreements in the Danish Competition law (DCL) 6. Furthermore this thesis examines the possibilities for exemption in the light of the DCL 8, regarding an agreement between consortia participants included in the meaning of DCL 6. The thesis analysis begins with a description of the general theory regarding consortiums and which incentives the companies possess to participate in consortiums. Thereafter the analysis includes Danish adjudications and guidelines from the European Commission in order to establish when consortiums are included in DCL 6. The analysis concludes that a consortium has to be entered by actual or potential competitors in the relevant market in order to restrict the competition. In case the participants of the consortium are actual or potential competitors, it has to be examined if the agreement aims to or results in obstruction, restriction or distortion of the competition. The analysis furthermore concludes that consortiums by definition of the law always aim to restrict the competition. After the examination of DCL 6, the analysis endeavours to clarify when it s possible for consortiums to achieve exemption through the DCL 8. The analysis includes an economic approach to clarify which effect efficiency-gains, in the shape of cost savings, has on the market. It is important that the consortium reaches efficiency-gains in order to benefit the consumers. How the efficiency-gains transfer from consortiums to end-consumers is analysed from an economic approach, which also includes the positive and negative effects consortiums have on the society. In the light of the analysis it is concluded that it is difficult for the participants in the consortium to satisfy the burden of the proof regarding the necessary efficiency-gains. As concluded earlier, it is difficult because of the fact that consortiums always aim to restrict the competition in which the burden of the proof is increased. There is however one adjudication that exempts a consortium restricting the competition from the ban, but it is doubtful whether it would reach the same outcome today. Side 2 af 67

3 Indholdsfortegnelse Del Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Struktur Præsentation af de mest benyttede afgørelser... 8 Del 2 Generel teori om tilbudskonsortier Hvad karakteriserer et tilbudskonsortium? Hvornår er der tale om lovlige tilbudskonsortier? Tilbudskonsortium (type 1) Tilbudskonsortium (type 2) Hvornår er et tilbudskonsortium ulovligt? Opsummering Hvilke incitamenter er der til at indgå i tilbudskonsortier? Del 3 Analyse af KRL 6, stk Hvad indebærer aftalebegrebet? Hvad indebærer virksomhedsbegrebet? Hvornår er konsortiedeltagerne konkurrenter? Hvornår har et tilbudskonsortium til formål eller til følge at begrænse konkurrencen? Hvornår har et tilbudskonsortium til formål at begrænse konkurrencen? Hvornår har en konsortieaftale til følge at begrænse konkurrencen? Mærkbarhedskravet og bagatelgrænsen i KRL Delkonklusion Del 4 Analyse af KRL 8, stk Hvornår kan en konsortieaftale omfattet af KRL 6, stk. 1 opnå individuel fritagelse jf. KRL 8, stk. 1? KRL 8, stk. 1, nr Side 3 af 67

4 Hvilke markedsøkonomiske effekter skaber et tilbudskonsortium? Samfundsøkonomiske effektivitetsgevinster KRL 8, stk. 1, nr Hvilke samfundsøkonomiske effektivitetsgevinster skaber tilbudskonsortier for slutforbrugeren? KRL 8, stk. 1, nr KRL 8, stk. 1, nr Hvilke sanktioner er der, ved overtrædelse af KRL 6, stk.1? Del 5 Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 4 af 67

5 Del Indledning I dag er det svært for små og mellemstore virksomheder at vide, om de er deltagere i et lovligt tilbudskonsortium, eller om deres samarbejde har karakter af et ulovligt samarbejde. Hvor går grænsen mellem et lovligt og et ulovligt konsortiesamarbejde? Dette er noget, der debatteres meget i mediebilledet i øjeblikket, hvor blandt andet finansmagasinet Børsen har taget emnet op til debat. Der er ikke nogen udspecificeret opdeling i loven, og dermed kan det være ren gambling fra virksomhedernes side, om de befinder sig inden for eller uden for de lovlige rammer. På baggrund af en ny afgørelse fra Konkurrenceankenævnet af Dansk Vejmarkerings Konsortium udtaler branchedirektør i Dansk Industri, Henriette Søltoft, til Børsen at mange virksomheder under offentlige udbudsrunder er tvunget til enten at indgå i ulovlige konsortier eller helt undlade at byde på opgaver 1. Det er derfor interessant, om det ifølge dansk praksis er sådan det forholder sig, eller om der er en reel mulighed for, at et tilbudskonsortium indgået af små og mellemstore virksomheder kan undgå at blive ramt af forbuddet i KRL 6, stk. 1. Såfremt en konsortieaftale rammes af forbuddet i KRL 6, stk. 1, kan det få alvorlige følger for konsortiedeltagerne, da de involverede virksomheder kan blive pålagt straf i form af høje bøder, og i værste fald kan de ansvarlige ledere risikere fængselsstraf. Der er dog en teoretisk mulighed for, at en konsortieaftale individuelt kan fritages fra forbuddet i KRL 6, stk. 1, såfremt konsortieaftalen opfylder betingelserne i KRL 8, stk. 1, hvor det afgørende er, om der i kraft af konsortiesamarbejdet opstår effektivitetsgevinster til gavn for forbrugerne og for samfundet. Formålet med denne afhandling er derfor at belyse, både den gråzone tilbudskonsortier befinder sig i, når det efter konkurrencelovgivningen skal afgøres, hvorvidt en konsortieaftale er konkurrencebegrænsende, og om det i praksis er muligt at fritage et tilbudskonsortium jf. KRL 8, stk. 1, på baggrund af effektivitetsgevinster, der er opnået i kraft af konsortiesamarbejdet. 1 Jf. Borsen.dk, Ny dom kan klemme selskaber i offentlige udbud, 2016 Side 5 af 67

6 1.2. Problemformulering Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvornår tilbudskonsortier er omfattet af Konkurrencelovens 6, og hvordan sådanne tilbudskonsortier positivt og negativt påvirker markeds- og samfundsøkonomien med henblik på at analysere, hvad der kræves for, at tilbudskonsortier individuelt kan fritages efter Konkurrencelovens Afgrænsning Sanktioner ved overtrædelse af KRL 6, stk. 1, som følger af KRL 23, stk. 1, nr. 1 benævnes kort, men afhandlingen uddyber ikke dette forhold nærmere Metode I denne afhandling anvendes både juridiske og økonomiske metoder, til at besvare problemstillingen. Juridisk, anvendes den retsdogmatiske metode, til at analysere og fortolke KRL 6, stk. 1 og 8, stk. 1 2 for at tydeliggøre, hvornår en konsortieaftale omhandler adfærd, der begrænser konkurrencen, og hvornår konkurrencebegrænsende konsortieaftaler opfylder fritagelsesbetingelserne. Dette gøres ved brug af retskilder, som tager udgangspunkt i den danske konkurrencelovgivning og de dertil hørende forarbejder. Den danske konkurrencelov bygger hovedsaligt på EU's konkurrenceregler, da hensigten er, at den danske konkurrencelov ikke væsentligt skal adskille sig fra EU's konkurrenceregler 3. Der henvises i forarbejderne til den danske konkurrencelov, til retningslinjerne fra EU- Kommissionen og på baggrund af dette, anvendes der i afhandlingen retningslinjer fra EUkommissionen til at belyse de områder i analysen, hvor retningslinjerne har relevans. Det konstateres, at retningslinjerne fra EU-Kommissionen ikke er retligt bindende, herunder at de hverken kan skabe pligter eller rettigheder for konsortiedeltagere, hvorved de i afhandlingen blot benyttes som fortolkningsbidrag til forståelse og anvendelse af den danske konkurrencelov. Når vejledninger, retningslinjer og forarbejde til konkurrenceloven inddrages, omtales aftaler som konsortieaftaler. 2 Jf. LBKG nr. 869, KRL 6, stk.1. 3 Jf. Forarbejderne til konkurrenceloven, FT 1996/97 tillæg A, side 3680 venstre spalte Side 6 af 67

7 Yderligere inddrages danske afgørelser truffet af Konkurrencerådet, til at underbygge fortolkningen af lovgivningen, og for at undersøge den nuværende tilstand på området. Der er ikke meget dansk praksis, hvorved der kun inddrages de få afgørelser, der findes relevante for afhandling. Da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger praksis, der foretager en vurdering af, hvilke følgevirkninger et tilbudskonsortium har på konkurrencen, kan der ikke inddrages praksis til belysning af dette område. Idet KRL 6 skal vurderes konformt med EU-praksis vedrørende den tilsvarende bestemmelse i art. 101 i EUF-traktaten 4, inddrages også praksis fra EU-domstolen. Derudover benyttes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger til at definere, hvad et tilbudskonsortium er. Yderligere benyttes vejledninger til at belyse problemstillingen omkring, hvornår tilbudskonsortier er henholdsvis lovlige og ulovlige. Det skal bemærkes, at vejledningerne ikke er retligt bindende. I den økonomiske del af afhandlingen benyttes der standard mikroøkonomisk teori til at undersøge, hvilken påvirkning tilbudskonsortier har på henholdsvis virksomheds-, markedsog samfundsniveau. Den retspolitiske metode anvendes kun i mindre grad til at vurdere den nuværende lovgivning og til at vurdere hvordan en dansk domstol sandsynligvis vil dømme et tilbudskonsortium Struktur Afhandlingen er delt op i fem dele, for at skabe et større overblik over afhandlingen. Del 1 indeholder den formelle og indledende del af afhandlingen, i form af indledning, problemformuering, metode, afgrænsning og struktur. I del 2 tager afhandlingen udgangspunkt i generel teori omkring tilbudskonsortier. Først beskrives det, hvad der karakteriserer et lovligt henholdsvis et ulovligt tilbudskonsortium. Herefter undersøges det, hvilke incitamenter virksomheder kan have til at indgå i et konsortiesamarbejde. 4 Jf. Bent Ole Mortensen & Michael Steinicke, Dansk Markedsret, 4 udgave, s. 26 Side 7 af 67

8 I del 3 følger en videre analyse af, hvornår en konsortieaftale er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk. 1. Kriterierne for anvendelse af bestemmelsen analyseres, og som led i denne analyse inddrages afgørelser fra Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet. Efter en konkretisering af dette, beskrives kort forhold omhandlende bagatelgrænsen i KRL 7, stk. 1. I del 4 analyseres betingelserne for individuel fritagelse i KRL 8, stk. 1. Den juridiske analyse suppleres med økonomiske analyser, der undersøger, hvilke markedsøkonomiske effekter et tilbudskonsortium skaber. Den markedsøkonomiske analyse anvendes som led i analysen af effektivitetsgevinsterne, der kræves opnået ifølge KRL 8, stk. 1, nr.1. Herudover undersøges tilbudskonsortiers påvirkning af samfundsøkonomien med analyse af, hvilke positive og negative effekter tilbudskonsortier skaber, når det analyseres ud fra et eksempel af, at effektivitetsgevinster følger af en omkostningsbesparelse. Den samfundsøkonomiske analyse inddrages til belysning af, hvilke fordele slutforbrugerne kan opnå som følge af tilbudskonsortiers tilstedeværelse, hvorved den medtages under KRL 8, stk. 1, nr. 2. I del 5 konkluderes der på afhandlingens problemstilling, og der foretages yderligere en perspektivering, hvor norsk retspraksis inddrages Præsentation af de mest benyttede afgørelser Resumé af afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium Afgørelsen vedrører Dansk Vejmarkerings Konsortium, som består af parterne LKF Vejmarkering A/S og Eurostar Danmark A/S. LKF og Eurostar indgår en konsortieaftale, der omhandler udarbejdelse og afgivelse af et fælles tilbud på Vejdirektoratets genudbud af kørebaneafmærkering. Afgørelsens udfald blev, at konsortiet havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler jf. KRL 6, stk. 1 jf. stk. 2, nr. 1 og 3, og endvidere kunne konsortiet ikke opfylde betingelserne for hverken gruppefritagelse i henhold til KRL 10, stk. 1 eller individuel fritagelse i henhold til KRL 8, stk. 1. Side 8 af 67

9 Konkurrenceankenævnets kendelse af Dansk Vejmarkerings Konsortium Konkurrenceankenævnet har den 11. april 2016 stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse af 24. juni 2015 vedrørende Dansk Vejmarkerings Konsortium 5. Resumé af afgørelsen af Catering-sagen Cateringgrossisterne Ove Juel Catering A/S og H. Schultz A/S indgik en samarbejdsaftale om at afgive fælles tilbud på levering af cateringvarer. Konkurrencerådet vurderede, at samarbejdsaftalen var omfattet af forbuddet i KRL 6, stk. 1. Yderligere blev det vurderet, at effektivitetsgevinsterne ved samarbejdet var overvejende i forhold til de negativ effekter af konkurrencebegrænsningen, hvorved aftalen individuelt kunne fritages jf. KRL 8, stk. 1. Resumé af afgørelsen af SOV-sagen Skive og Omegns Vognmandsforening har i forbindelse med Skive Kommunes udbud af vintertjenester, afgivet et koordineret tilbud. Skive og Omegns Vognmandsforening havde i forbindelse med tilbuddet, fastsat priserne for medlemmernes ydelser og fordelt ydelserne mellem medlemmerne. Konkurrencerådet vurderede, at Skive og Omegns Vognmandsforening, havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr.1., jf. stk SOV-sagen anvendes under den antagelse, at en brancheforening i denne sammenhæng kan fortolkes konformt med tilbudskonsortier, hvorved den administrativ praksis kan sammenlignes. 5 Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse i sag nr. KL og nr. KL Dansk Vejmarkerings Konsortium, s Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 30. April 2014, ( SOV-sagen ), pkt. 4 Side 9 af 67

10 Del 2 Generel teori om tilbudskonsortier I denne del af afhandlingen klarlægges det, hvad et tilbudskonsortium egentlig er, og hvornår et tilbudskonsortium er lovligt eller ulovligt. Klarlægningen foretages, da problemstillingen vedrører tilbudskonsortier, hvorved denne klarlægning danner grundlaget for hele afhandlingen. Der gennemgås yderligere hvilke incitamenter virksomheder har til at indgå i tilbudskonsortier, da dette er med til at belyse, hvorfor det er gavnligt for virksomheder at danne tilbudskonsortier Hvad karakteriserer et tilbudskonsortium? Et tilbudskonsortium er en form for samarbejdsaftale indgået af virksomheder med ønske om at kunne afgive fælles tilbud på en opgave eller kontrakt, som virksomhederne ikke ville have haft mulighed for at byde på enkeltvis 7. Det er konsortieaftalen, som regulerer retsforholdet mellem konsortiedeltagerne, og som dermed definerer konsortiedeltagernes pligter og rettigheder. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger er der hovedsagligt to formål med konsortiedannelse 8. Man kan danne tilbudskonsortiet med henblik på et længerevarende samarbejde, med formål om at løse flere opgaver, eller man kan danne et tilbudskonsortium med formål om kun at byde på én konkret opgave. Når virksomhederne indgår i et tilbudskonsortium, er det konsortiedeltagerne selv, der skal sikre sig, at de holder sig inden for lovens rammer, og dermed indgår i et lovligt tilbudskonsortium, hvorved de ikke rammes af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s. 8 8 Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s. 8 Side 10 af 67

11 2.2. Hvornår er der tale om lovlige tilbudskonsortier? I henhold til Konkurrenceloven findes der to situationer, hvor tilbudskonsortier vil kategoriseres som lovlige 9.! Type 1 - Tilbudskonsortiet vil være lovligt, såfremt det ikke begrænser konkurrencen.! Type 2 Til trods for at tilbudskonsortiet begrænser konkurrencen, vil det være lovligt, hvis tilbudskonsortiets effektivitetsfordele opvejer begrænsningen af konkurrencen Hvornår begrænser et tilbudskonsortium ikke konkurrencen? (type 1) Et tilbudskonsortium er ikke konkurrencebegrænsende, såfremt konsortiedeltagerne afgiver et tilbud på en opgave, som de ikke ville have været i stand til at afgive på egen hånd. I bemærkningerne til Konkurrenceloven er der beskrevet, som følger: Det anses ikke for konkurrencebegrænsende, at flere virksomheder i samme omsætningsled inden for en branche afgiver fælles bud på en bestemt opgave, hvis ingen af de pågældende virksomheder alene ville have kunnet klare opgaven (f.eks. på grund af kravene til knowhow, kapacitet eller økonomiske ressourcer) 10. Det kan både være en konsortieaftale indgået af virksomheder i forskellige brancher eller virksomheder, der befinder sig inden for samme branche. Inden for samme branche kan virksomhederne eksempelvis indgå i er konsortiesamarbejde for at kunne afgive tilbud på en opgave, der er af en sådan størrelse, at virksomhederne ikke enkeltvis har mulighed for at løfte opgaven. I sådan et tilfælde vil konsortiedeltagerne ikke være konkurrenter i forhold til den specifikke opgave, da de ikke vil kunne byde på opgaven medmindre, de indgår i et konsortiesamarbejde. Dermed vil et sådan konsortiesamarbejde åbne muligheden for, at typisk små og mellemstore virksomheder får mulighed for at deltage i større og mere kapitaltunge projekter, som ellers er uden for virksomhedernes rækkevidde Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. bemærkningerne til konkurrenceloven, FT 1996/97 tillæg A, side 3659 venstre spalte 11 Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 6 Side 11 af 67

12 Udover det at konsortiedeltagerne ikke må kunne løfte opgaven enkelvis, så må der heller ikke være flere deltagere i tilbudskonsortiet end, hvad der kræves for, at opgaven løses. Er der behov for fem virksomheder til at løse en pågældende opgave, må der ikke deltage seks virksomheder i tilbudskonsortiet, såfremt den sjette virksomhed ville have haft mulighed for at indgå i et konsortiesamarbejde med andre virksomheder. Konkurrencen begrænses ved, at den sjette virksomhed kunne have indgået et konsortiesamarbejde med andre virksomheder, og derved have skabt endnu et konkurrerende tilbud til udbuddet. Har den sjette virksomhed dog ikke mulighed for at indgå i et andet samarbejde, så er det ikke en begrænsning af konkurrencen at inddrage den sjette virksomhed i konsortiesamarbejdet, da det ikke vil bidrage til endnu et bud Hvornår er et tilbudskonsortium, der begrænser konkurrencen alligevel lovligt? (type 2) Ovenstående afsnit forklarer hvilke forhold, der gør, at et tilbudskonsortium kan begrænse konkurrencen. Såfremt et tilbudskonsortium begrænser konkurrencen, vil konsortieaftalen som udgangspunkt være omfattet af forbuddet i KRL 6, stk. 1. Såfremt konsortieaftalen opfylder betingelserne for individuel fritagelse i henhold til KRL 8, stk. 1, vil konsortiesamarbejdet alligevel betegnes som lovligt Hvornår er et tilbudskonsortium ulovligt? I de to foregående afsnit, har der været fokus på lovlige tilbudskonsortier, hvor det i dette afsnit er ulovlige tilbudskonsortier, der belyses. Et tilbudskonsortium vil være ulovligt såfremt flere virksomheder, som godt selv kunne have budt på en opgave, indgår i et konsortiesamarbejde og frembringer et fælles bud, hvor effektivitetsgevinsterne ved konsortiesamarbejdet ikke opvejer begrænsningen af konkurrencen. Konsortiedeltagerne vil i så fald være konkurrenter, og i kraft af konsortiesamarbejder begrænses antallet af mulige tilbud og derved begrænses konkurrencen Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 7 og 8 13 Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 11 Side 12 af 67

13 2.4. Opsummering Det må efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning 15 konkluderes, at et tilbudskonsortium som udgangspunkt kan inddeles i tre typer. 1) Der er de lovlige tilbudskonsortier, hvor konsortiedeltagerne ikke er konkurrenter, og dermed vil en konsortieaftale mellem disse ikke begrænse konkurrencen type 1. 2) Der de tilbudskonsortier, hvor konsortiedeltagerne er konkurrenter, men hvor effektivitetsgevinsterne som følge af konsortiesamarbejdet er overvejende i forhold til den begrænsning af konkurrence, som konsortiesamarbejdet er skyld i. Disse tilbudskonsortier er derved også lovlige type 2. 3) Der er de ulovlige tilbudskonsortier, hvor konsortiedeltagerne er konkurrenter, men hvor effektivitetsgevinsterne er lavere end de negative effekter, der skabes ved konkurrencebegrænsningen. Dermed er tilbudskonsortiet kun indgået for at begrænse antallet af tilbud og dermed begrænse den konkurrence, der har været hensigten med udbuddet Hvilke incitamenter er der til at indgå i tilbudskonsortier? Det er altid en opvejning af fordele og ulemper, når en virksomhed skal beslutte, hvilken vej den skal gå, og hvilke aftaler den skal indgå. En virksomhed indgår ikke uden videre i et tilbudskonsortium, men der skal være incitamenter, der driver virksomheden til at blive en del af et konsortiesamarbejde. Afsnittet er delt op i separate afsnit, der hver tager udgangspunkt i forskellige incitamenter og overvejelser. Under sidste afsnit Taktiske overvejelser inddrages Oliver Williamsons (1971) teori Transactions costs approach til analyse af, hvilke transaktionsomkostninger, der kan være forbundet ved indgåelsen af et tilbudskonsortium. Det skal hertil bemærkes, at Williamsons teori er udarbejdet på baggrund af vertikale aftaler. Der argumenteres for, at der er elementer i teorien, der kan anvendes på horisontale aftaler, hvorved teorien inddrages til 15 Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 12 der henvises til bilag 1 16 Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 12 Side 13 af 67

14 at belyse, hvilke overvejelser virksomheder vil gøre sig, når virksomhederne overvejer at indgå i et tilbudskonsortium. Elementer der inddrages i analysen er Oliver Williamsons begreber incentives, controls og structural advantages. Begreberne knytter sig primært til positive aspekter, når de vedrører indgåelse af vertikale aftaler, men når begreberne i denne afhandling anvendes på horisontale aftaler, vil både de positive og negative sider blive inddraget. Den økonomiske model Den økonomiske teori belyser, hvornår det kan betale sig for en virksomhed at indgå i et tilbudskonsortium. Teorien afvejer, hvorvidt den forventede gevinst ved at indgå i et tilbudskonsortium vil være højere end den gevinst, virksomhederne kan opnå, ved ikke at indgå i et konsortiesamarbejde. Ved valget mellem lovlige og ulovlige aktiviteter, lægges der vægt på, om den forventede gevinst ved ulovlige handlinger overstiger muligheden for at blive opdaget og straffet. Gevinsten ved at indgå i et tilbudskonsortium kan være andet end den forventede økonomiske fordel. Yderligere aspekter som eliminering af usikkerhed og taktiske overvejelser, uddybes nedenfor. Den økonomiske model antager, at en virksomhed, der vælger at have en lovlig adfærd vil have en fortjeneste på W L og en gevinst på U(W L ). Derimod vil en virksomhed, som vælger en ulovlig adfærd, opnå en fortjeneste svarende til W C, såfremt den ulovlige adfærd ikke opdages. Opdages den ulovlige adfærd, vil fortjenesten være W c S. S er alvorligheden af straffen, og P er sandsynligheden for, at aftalen klassificeres som ulovlig, hvilket fører til, at virksomheden bliver straffet. Dette betyder, at den forventet gevinst (EU) ved den kriminelle aktivitet, kan beskrives som: EU = (1 P) (W c ) + P U(W c S) Det antages, at en virksomhed sandsynligvis vil vælge at indgå i et tilbudskonsortium, hvis gevinsten ved at deltage i tilbudskonsortiet er større end risikoen for, at konsortiet vurderes ulovligt. Side 14 af 67

15 17 Den økonomiske model viser derfor, at virksomheder på baggrund heraf kan motiveres til at indgå i et tilbudskonsortium, når gevinsten ved konsortieaftalen er større end sandsynligheden for, at tilbudskonsortiet bliver vurderet som ulovligt. I overvejelsen tager virksomheden højde for de forventede omkostninger, der kan forekomme ved en eventuel straf. Straks nedenfor gennemgås nogle af de yderligere aspekter, som en virksomhed sandsynligvis vil tage højde for, når virksomheden skal beslutte, om den vil være en del af et konsortiesamarbejde. Øget profit Et generelt incitament til at drive virksomhed er, at ønsket om at tjene penge. Derfor vil en altovervejende motivationsfaktor til at indgå i et tilbudskonsortium være ønsket om større profit. Ved indgåelse af en konsortieaftale får konsortiedeltageren mulighed for at byde på én eller flere opgaver, som virksomheden ikke selv ville have haft mulighed for at byde på, da virksomheden eksempelvis ikke lever op til kravet i udbudsmaterialet. Et konsortium er altså en mulighed for at skaffe en støre ordretilgang til virksomheden 18, da virksomheden i kraft af tilbudskonsortiet får adgang til at byde på opgaver, der ellers var 17 Afsnittet er udformet med inspiration fra London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, Januar 2011, s. 3 og egen tilvirkning 18 Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s. 5 Side 15 af 67

16 uden for virksomhedens rækkevidde. Heraf følger en mulighed for opnåelse af yderligere profit. Eliminering af usikkerhed Et incitament til at indgå i et tilbudskonsortium er, at det giver virksomheden mulighed for at eliminere eller mindske usikkerheden omkring udbudssituation. Der skal fra virksomhedernes side tages forbehold for, hvorvidt tilbudskonsortiet indgås med faktiske eller potentielle konkurrenter, da der er sandsynlighed for, at tilbudskonsortiet begrænser konkurrencen. Usikkerheden elimineres ved, at konsortiedeltagerne ikke længere konkurrerer mod de virksomheder, konsortieaftalen er indgået med. Der kan dog opstå en anden form for usikkerhed, idet udbudsgiver typisk vil kræve, at konsortiedeltagerne hæfter solidarisk - så risikoen for eventuelle tab fordeles blandt konsortiedeltagerne. Konsortiedeltagerne bærer alle ansvaret for, at opgaven løses 19. Inden konsortieaftalen indgås, er det derfor fordelagtig at undersøge de konkrete virksomheder, man ønsker at indgå et konsortiesamarbejde med. Det er vigtigt, at de andre konsortiedeltagere driver en økonomisk sund virksomhed, så ens egen virksomhed ikke påtager sig unødige risici 20. Går en af konsortiedeltagerne konkurs, kommer de resterende konsortiedeltagere til at hæfte for manglende leverancer 21. Konsortiedeltagerne må derfor lave en afvejning af den risiko, der er ved selv at byde på opgaven, overfor den risiko der er ved solidarisk hæftelse i tilbudskonsortiet. Taktiske overvejelser Taktiske aspekter kan også være et incitament til at indgå i et tilbudskonsortium. Vælger virksomheden ikke at indgå i tilbudskonsortiet, opstår der en risiko for, at konkurrenterne på markedet danner et tilbudskonsortium uden om én. Derved mister virksomheden mulighed for at opnå de gevinster, som konsortiesamarbejdet kunne medføre. Herudover kan 19 Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s. 10 Side 16 af 67

17 konkurrenterne opnå mere magt på markedet ved, at de i form af konsortiesamarbejdet kan opnå konkurrencemæssige fordele. Dette skal vejes op imod de eventuelle negative aspekter, der er ved at indgå i et tilbudskonsortium. Eksempelvis det at ens virksomhed skal dele ud af sin knowhow og ikke enerådigt kan tage beslutninger i forhold til den konkrete opgave. Selvom virksomheden ikke enerådigt kan træffe beslutninger omkring den konkrete opgave, vil det på den positive side kunne spare virksomheden for omkostninger til at føre konkurrencestrategi. Dette skal vejes op imod de omkostninger, der kan opstå ved indgåelsen af en konsortieaftale - såkaldte transaktionsomkostninger. Transaktionsomkostninger differentierer sig fra produktionsomkostninger, idet transaktionsomkostninger er forbundet med transaktioner på markedet 22, hvorved de skal allokeres til koordinering og styringen af tilbudskonsortiet 23. Incentives (kendt fra Oliver Williamsons teori) til at indgå i et tilbudskonsortium er, at det bliver nemmere for konsortiedeltagerne at overvåge markedet, idet de nu har mere kapacitet til at overvåge, og da de i tilbudskonsortiet er flere virksomheder, så har konsortiedeltagerne mere indsigt i, hvad der foregår på markedet. Dette vil være en omkostningsbesparelse, da konsortiedeltagerne ikke længere skal overvåge de andre konsortiedeltager i forhold til det konkrete udbud. Ved indgåelse af et tilbudskonsortium, vil der opstå omkostninger relateret til udarbejdelsen af konsortieaftalen. Konsortiedeltagerne kan føle sig nødsaget til, ved komplekse samarbejdsforhold, at opsøge juridisk rådgivning for at være forberedte på eventuelle konflikter og misforståelser inden for tilbudskonsortiet. Tager konsortiedeltagerne ikke højde for omkostninger vedrørende forhandlingen af konsortieaftalen, kan dette blive en stor uforudset omkostning. Det vil betyde, at konsortiedeltagerne mangler en betydelig omkostningspost i udregningen af, hvorvidt det er profitabelt at indgå i tilbudskonsortiet. Er der i konsortieaftalen ikke fastsat udtrykkelige bestemmelser om, hvordan eventuelle 22 Jf. Lipczynski, John og Wilson, John The Economics of Business Strategy, Finansiel Times Prentice Hall (Pearson Education) 2004, s Dette er udformet under inspiration fra Johnson Gerry m.fl., Exploring Strategy, 10. udgave, i henhold til Oliver Williamsons transactionscost theory, s. 236 Det skal understreges, at teorien kun benyttes som inspiration, da teorien bygger på vertikale aftaler. Side 17 af 67

18 konflikter skal løses, kan dette i værste fald ende i en retssag mellem konsortiedeltagerne. Dette kan blive en omkostningsrig og byrdefuld proces for samtlige konsortiedeltagere. Der vil ved indgåelsen af et tilbudskonsortium også være transaktionsomkostninger, der knytter sig til kontrollen af tilbudskonsortiet ( control ). På den negative side vil den enkelte konsortiedeltager miste noget af den fulde kontrol konsortiedeltageren almindeligvis har over sin virksomhed. Det positive aspekt er, at konsortiedeltageren får mulighed for at få en andel af kontrol over de andre konsortiedeltagere. Der vil herudover opstå strukturelle fordele og ulemper ( structural advantages ) i form af koordineringsomkostninger, da konsortiedeltagerne vil have behov for at forventningsafstemme og holde hinanden opdaterede omkring, hvordan konsortiesamarbejdet forløber. Ydermere skal der bruges ressourcer på udarbejdelsen af et fælles tilbud, og der vil eventuelt skulle udvælges én eller flere til overordnet at stå for tilbudskonsortiet, eller én af virksomhederne kan udvælges til at være projektansvarlig 24. Såfremt konsortiedeltagerne formår at have en god kommunikation med hinanden, vil dette være en omkostningsbesparende faktor, idet konsortiedeltagerne herved kan dele deres erfaringer. Det kan dog være tvivlsomt, at konsortiedeltagerne kan opnå god kommunikation og tillid, hvis konsortiesamarbejdet kun omhandler én enkelt opgave, hvorved samarbejdet er kortvarigt. Det vil nok være mere aktuelt, såfremt konsortiedeltagerne også går sammen om at løse yderligere opgaver. 24 Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s. 16 Side 18 af 67

19 Del 3 Analyse af KRL 6, stk. 1 I afhandlingens analyse af KRL 6, stk. 1 anvendes teori og vejledninger med henblik på at belyse, hvornår en konsortieaftale er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler jf. KRL 6, stk. 1. Danske afgørelser inddrages som en del af analysen, til at vurdere hvornår tilbudskonsortier rammes af forbuddet. Det blev klarlagt i afhandlingens del 1, at et tilbudskonsortium enten kan være lovligt eller ulovligt. Men hvilke kriterier skal være opfyldt for, at en konsortieaftale kan rammes af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk. 1? KRL 6, stk. 1, lyder som følger: Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. De enkelte kriterier, der nærmere analyseres, er på baggrund af bestemmelsens ordlyd aftalebegrebet, og formål og følge. På baggrund af vejledninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indgår en analyse af virksomhedsbegrebet og konkurrentforholdet, som en del af analysen af KRL 6, stk. 1. Til sidst i analysen inddrages KRL 7, stk. 1 til kort at belyse, hvornår en konsortieaftale falder under bagatelgrænsen Hvad indebærer aftalebegrebet? For at forbuddet i KRL 6, stk.1 finder anvendelse, skal der foreligge en aftale mellem konsortiedeltagerne. Det konkurrenceretlige aftalebegreb omfatter både skriftlige så vel som mundtlige aftaler mellem parterne. Herunder gælder stiltiende og udtrykkelige aftaler, som ikke juridisk bindende aftaler, som f.eks. gentleman agreements. 25 Aftalens juriske form er underordnet, da det er aftalens økonomiske effekt, der lægges vægt på. Det afgørende er, at der mellem konsortiedeltagerne har været en sammenstemmende vilje til at benytte en bestemt adfærd på markedet Jf. Forarbejder lov nr. 384 af 10 juni 1997 note Jf. Retten i første Instans af 20 marts 2002, rørkartel. Præmis 199. Side 19 af 67

20 3.2. Hvad indebærer virksomhedsbegrebet? Den anden betingelse, der skal være opfyldt for, at KRL 6, stk.1 finder anvendelse er, at konsortieaftalen skal indgås af virksomheder. I henhold til KRL 2, stk. 1, omfatter loven enhver form for erhvervsvirksomhed. Begrebet erhvervsvirksomhed er uddybet og præciseret i forarbejderne til konkurrenceloven, hvoraf definitionen lyder som følger:»erhvervsvirksomhed«skal efter denne lov forstås bredt, således at enhver økonomisk aktivitet, der foregår i et marked for varer og tjenester, er omfattet af loven 27. Konsortieaftaler vil på baggrund af definitionen i forarbejderne til konkurrenceloven, altid opfylde betingelsen om erhvervsvirksomhed. Det er ydermere anført i forarbejderne, at der ikke er et krav om opnåelse af økonomisk gevinst, for at en konsortieaftale er omfattet af begrebet»erhvervsvirksomhed« Hvornår er konsortiedeltagerne konkurrenter? I henhold til afsnit 2.3. vil et tilbudskonsortium begrænse konkurrencen, såfremt konsortiedeltagerne indbyrdes er konkurrenter. Det er essentielt at klarlægge, hvornår konsortiedeltagere betegnes som konkurrenter, derfor analyseres konkurrentforholdet i dette afsnit.»konkurrenter«kan ifølge Kommissionens retningslinjer både være faktiske og/eller potentielle konkurrenter. Såfremt konsortiedeltagerne befinder sig på samme relevante marked, vil konsortiedeltagerne betegnes som faktiske konkurrenter 29. Jf. KRL 5 a, stk. 1, afgrænses det relevante marked på baggrund af undersøgelser vedrørende efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence. Det relevante marked består både af en afgrænsning af produktmarkedet og det geografiske marked. Ved afgrænsningen af det relevante marked konkretiseres det, hvilke konkurrenter der har mulighed for at begrænse konsortiedeltagernes adfærd, og herved give oplysninger til brug for beregning af konsortiedeltagernes markedsandele herunder konsortiedeltagernes markedsstyrke Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni1997, FT 1996/97, tillæg A, side Jf. Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler pkt. 10, Det Europæiske Unions Tidende 30 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked, pkt. 2 på baggrund af henvisning fra Mortensen, Bent Ole og Steinicke, Michael, Dansk Markeds, 4. Udgave, s. 48 for nærmere uddybelse af hvordan afgrænsningen foretages henvises til kilden. Side 20 af 67

21 En virksomhed behandles som en potentiel konkurrent til en anden virksomhed, hvis det uden aftalen er sandsynligt, at førstnævnte virksomhed, i tilfælde af en beskeden, men varig stigning i de relative priser, inden for en kort periode vil foretage de nødvendige supplerende investeringer eller afholde andre nødvendige omstillingsomkostninger for at komme ind på det relevante marked, hvor sidstnævnte virksomhed opererer 31. Dette synspunkt underbygges af SOVsagen, som tilsvarende fastslår, at medlemmerne af SOV vil betragtes som potentielle konkurrenter såfremt en varig stigning i de relative priser, vil få medlemmerne af SOV til inden for kort tidsperiode at afholde nødvendige omstillingsomkostninger eller foretage nødvendige supplerende investeringer for at kunne træde ind på det relevante marked 32. Der skal vurderes ud fra realistiske forhold, når det undersøges, om virksomhederne i et tilbudskonsortium er konkurrenter. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at vurdere ud fra rent teoretiske forhold der skal mere til 33. I vurdering af, hvorvidt de enkelte virksomheder i tilbudskonsortiet er konkurrenter, undersøges det, om en konsortiedeltager selv har mulighed for at komme ind på markedet og derved deltage i udbud, eller om konsortieaftalen objektivt set vil være en nødvendighed for, at konsortiedeltageren kan indtræde på markedet 34. Det afgørende for at et tilbudskonsortium er lovligt, er at de enkelte parter ikke på egen hånd har mulighed for at løfte den pågældende opgave. Hvornår er den enkelte konsortiedeltager i stand til at løfte opgaven på egen hånd? Til belysning af, hvornår den enkelte konsortiedeltager er i stand til at løfte opgaven på egen hånd, inddrages analyse af kriterierne, markedets karakteristika, virksomhedens kapacitet, økonomiske ressourcer, og knowhow 35. Under analysen af virksomhedens kapacitet, inddrages følgende tre aspekter, der udelukkende belyses ud fra administrativ praksis og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger: (i) betydningen af muligheden for at afgive delbud, (ii) adgang til ressourcer 31 Jf. Kommissionens retningslinjer om horisontale aftaler pkt. 10, Det Europæiske Unions Tidende 32 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 30. April 2014, SOV-sagen, pkt Jf. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler, (2011/C 11/01), pkt Jf. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler, (2011/C 11/01), pkt Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, s. 7 og jf. Konkurrencerådets afgørelse af 30. April 2014, SOV-sagen, pkt. 104 Side 21 af 67

22 og (iii) betydningen af nye forventede kunder eller opgaver 36. Herefter fortsættes analysen, med analyse af kriterierne økonomiske ressourcer og knowhow, hvor danske afgørelser også inddrages. Markedskarakteristika Analysen indledes med en undersøgelse af forhold omkring markedsstyrke og markedskarakteristika. Markedsstyrke er konsortiedeltagernes evne til, i en given periode, at opnå fordele ved at sætte priserne på et højere niveau eller sætte produktkvalitet, produktsortiment og innovation på et lavere niveau, end hvad der ville kunne lade sig gøre på et marked præget af effektiv konkurrence. Kommissionens retningslinjer klarlægger at såfremt priser, produktion, produktkvalitet, produktsortiment og innovation ikke ligger på det konkurrencedygtige niveau, betyder dette, at virksomheder har markedsstyrke som omhandlet i art. 101, stk Det må derfor antages, at forholdet omkring markedsstyrke ligeledes gælder for KRL 6, stk. 1, da udformningen af KRL 6, svarer til art. 101, stk. 1 38, hvorved det samme vil gælde for tilbudskonsortier. Markedsstyrke kan også bero på en lavere konkurrenceintensitet mellem konsortiedeltagerne, ved at konsortieaftalen begrænser konkurrencen på markedet. Hvilke paratmetre, der skal indgå, når markedets karakteristika analyseres, belyses ved brug af to danske afgørelser. Ifølge Konkurrencerådets afgørelse af Dansk Vejmarkerings Konsortium, lægges der vægt på antallet af aktører på det relevante marked, og på konsortievirksomhedernes størrelser målt på omsætning. I afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium var der tale om markedets to største aktører og kun fem øvrige virksomheder, derfor blev markedskoncentrationen betegnet som høj. Herudover blev det vurderet, at markedet inden for vejmarkering ikke er kendetegnet ved særlige kapacitetsbegrænsninger 39. Når der er tale om høj markedskoncentration, og der ved markedet ikke er særlige 36 Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, s. 6 og 7 37 Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler, (2011/C 11/01), pkt Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3657 højre spalte 39 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, s. 76 pkt Side 22 af 67

23 kapacitetsbegrænsninger, vil dette ifølge Konkurrencerådets afgørelse tale for, at der er tale om faktiske eller potentielle konkurrenter. I Catering-sagen lægges der ligeledes vægt på både konkurrenternes og konsortiedeltagernes størrelser målt på omsætning 40. Ifølge Konkurrencestyrelsen, er der kun få andre virksomheder, der faktisk eller potentielt har kapacitet til at deltage i udbuddet. Det er sandsynligt, at det er nødvendigt, at tilbudsgiverne er i besiddelse af mere end ét distributionssted, da udbudsgiver kræver hurtig leveringstid og service i hele landet. Konkurrencestyrelsen vurderer dog, at investeringer i flere distributionssteder ikke udgør en sådan barriere, at det er nok til at bevise, at samarbejdsaftalen er nødvendig 41. Det afgørende er herfor, at den ekstra investering de enkelte virksomheder skal foretage, skal udgøre en så stor barriere, at samarbejdet objektivt set er nødvendigt. Er samarbejdet objektivt set nødvendigt, vil samarbejdsaftalen ikke rammes af KRL 6, stk.1. Virksomhedens kapacitet Hvorvidt konsortiedeltagerne har tilstrækkelig med kapacitet, kommer blandt andet an på, om konsortiedeltagerne har adgang til arbejdskraft og udstyr. Der lægges herudover vægt på selve branchen, og om det eksempelvis er almindeligt inden for branchen, at man indlejer arbejdskraft eller udstyr til brug ved større opgaver 42. Vurdering af konsortiedeltagernes kapacitet foretages på det tidspunkt, hvor tilbuddet afgives, men vurderingen tager udgangspunkt i konsortiedeltagernes mulige kapacitet på det tidspunkt, hvor opgaven skal løses 43. Dette følger ligeledes af afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium, hvor der tages udgangspunkt i de ressourcer, som LKF og Eurostar enten havde eller havde mulighed for at skaffe på det tidspunkt, vejmarkeringsarbejderne i udbuddet skal leveres Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, pkt. 28 og Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, Pkt. 83, 90 og Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt. 453 Side 23 af 67

24 (i) Betydningen af muligheden for at afgive delbud I afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium om (i) betydningen af muligheden for at afgive delbud, bemærkes det, at der i Vejdirektoratets udbudsmaterialet var givet mulighed for, at konsortiedeltagerne kunne byde på enkelte distrikter og hermed afgive delbud. Det bemærkes yderligere, at der i udbudsmaterialet var opstillet mulighed for virksomhederne til at tilbyde en samlet rabat, såfremt de vandt flere distrikter 45. Det var hermed ikke en betingelse, at én virksomhed skulle være i stand til at byde på hele udbuddet, for at komme i betragtning til at vinde udbuddet. Muligheden for at tilbyde rabat, var derfor ikke afgørende for, om virksomhederne ville vinde de enkelte deludbud. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde det afgørende betydning for konkurrentvurderingen 46, hvorvidt LKF og Eurostar kunne udføre opgaverne i de enkelte distrikter hver især 47. Ligeledes var det i SOV-sagen afgørende for konkurrentvurderingen, at medlemmerne af SOV havde mulighed for at afgive delbud i form af bud på de enkelte ruter. En eventuel kapacitetsforudsætning i form af besiddelse af to lastvogne, var ikke til hinder for, at medlemmerne kunne afgive bud hver især, hvorfor medlemmerne af SOVs kapacitet ligeledes vurderes ud fra adgangen til at afgive delbud 48. I Konkurrenceankenævnets kendelse af Dansk Vejmarkeringskonsortium blev det ligeledes fastslået, at selvom LKF og Eurostars opfattelse af at chancen for at vinde et udbud var større ved afgivelse af et samlet bud, end ved at byde enkeltvis på de tre distrikter, ikke ændrede på, at der forelå en mulighed for at afgive delbud. Eurostars og LKF s opfattelse spillede altså ikke nogen rolle, da risikoen ved en udbudssituation er en del af de generelle konkurrenceretlige parametre Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 30. April 2014, ( SOV-sagen ), pkt. 99 og Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse i sag nr. KL og nr. KL Dansk Vejmarkeringskonsortium, s. 17. Side 24 af 67

25 Konsortiesamarbejdet var ikke objektivt set nødvendigt, da konsortiedeltagerne var i stand til at byde enkeltvis på deludbuddene, ansås konsortiedeltagerne for at være faktiske konkurrenter, 50. På baggrund af dansk administrativ praksis har betydning for vurdering af, om konsortiedeltagerne enkeltvis kan klare opgaven, at der i udbudsmaterialet er stillet mulighed for afgivelse af delbud, og om konsortiedeltagerne vil have kapacitet til enkeltvis at løse delopgaverne 51. (ii) Adgang til ressourcer I vurderingen af om Dansk Vejmarkerings Konsortium havde den nødvendige adgang til ressourcer, blev det undersøgt, om LKF og Eurostar havde den fornødne adgang til maskiner og maskinformænd, eller om de havde mulighed for at anskaffe det nødvendige antal maskiner og maskinformænd. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede, at LKF og Eurostar havde den fornødne adgang til maskiner og maskinformænd på baggrund af, at LKF og Eurostar havde kapacitet til enkelvis at udføre opgaverne i de enkelte deldistrikter og ydermere havde mulighed for at skaffe yderligere ressourcer 52. I henhold til SOV-sagen blev der her lagt vægt på, at flere af medlemmerne af SOVs havde adgang til mindst to lastvogne, hvorved det blev fastlagt, at de enkelte medlemmer godt enkeltvis kunne byde på de enkelte ruter. På baggrund af dette, ansås medlemmerne af SOV for at være faktiske eller potentielle konkurrenter 53. På baggrund af dansk administrativ praksis er det afgørende, om konsortiedeltagerne er i besiddelse af kapacitet og ressourcer eller kan skaffe de nødvendige ressourcer for at kunne byde på udbuddet. 50 Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse i sag nr. KL og nr. KL Dansk Vejmarkeringskonsortium, s Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 30. April 2014, ( SOV-sagen ), pkt. 99 og 100 Side 25 af 67

26 (iii) Betydningen af nye forventede kunder eller opgaver I undersøgelsen af betydningen af nye forventede kunder eller opgaver, skal der tages hensyn til den kapacitet, der skal benyttes til de aftaler, der i forvejen er indgået. Normalt medtages ikke eventuelt forventede nye kunder eller forventede nye opgaver 54. I afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium tager Konkurrence -og Forbrugerstyrelsen kun hensyn til de vejmarkeringsaftaler LKF og Eurostar allerede havde indgået, da de bød på vejdirektoratets udbud, herunder de opgaver som skulle udføres sideløbende med vejdirektoratets opgave 55. Det betyder, at der ikke blev lagt vægt på konsortiedeltagernes eventuelle forventede opgaver. Det bemærkes dertil, at der i særlige tilfælde kan tages hensyn til forventede opgaver, såfremt opgaverne er fra kernekunder, som har en så fast tilbagevendende karakter, at det er realistisk, at der vil blive indgået endnu en aftale 56. Konsortiedeltagernes økonomiske ressourcer og knowhow Afgørende for vurdering af hvorvidt konsortiedeltagerne er konkurrenter, er om konsortiedeltagerne har tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, konsortiedeltagerne besidder eller har mulighed for at skaffe på tidspunktet for opgavens udførelse. Konsortiedeltagerne skal have de økonomiske ressourcer, der kræves for at gennemføre de nødvendige investeringer i forbindelse med udførelsen af opgaven, hvilket indebærer udbudsmaterialets krav til konsortiedeltagernes egenkapital. Der skal som udgangspunkt ikke tages hensyn til et ønske fra konsortiedeltagernes side om risikospredning, medmindre det er umuligt for konsortiedeltagerne at byde alene, hvorved risikospredningen beror på objektive forhold 57. Det skal yderligere vurderes, om konsortiedeltagerne er i besiddelse af den nødvendige knowhow. Såfremt konsortiedeltagerne ikke har den nødvendige knowhow til at udføre alle dele af opgaven, kan dette tale for at indgå et tilbudskonsortium med en virksomhed, der er 54 Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 6 og 7 Side 26 af 67

27 specialiseret inden for de områder, hvor ens egen virksomhed ikke selv besidder tilstrækkelig viden. Ved at konsortiedeltagerne besidder knowhow inden for forskellige områder, kan de supplere hinandens kompetencer. Resulterer dette i at konsortiedeltagerne i fællesskab giver et forbedret tilbud, kan der være tale om opnåelse af effektivitetsgevinster, hvorved der er tale om et lovligt type 2 konsortium 58. I afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium havde begge konsortiedeltagere tidligere udført vejmarkeringsopgaver, hvorved Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen vurderede, at begge virksomheder havde den nødvendig knowhow det krævedes, for at kunne udføre opgaven 59. Det må på baggrund af dette kunne lægges til grund, at såfremt konsortiedeltagere tidligere har udført lignende opgaver, så er kravet om besiddelse af den fornødne knowhow opfyldt. På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at konsortiedeltagere er faktiske og/eller potentielle konkurrenter, såfremt konsortiedeltagerne kan løfte den pågældende opgave hver især, og såfremt der er mulighed for delbud, skal konsortiedeltagernes kapacitet bedømmes ud fra kapacitetskravet til de enkelte deludbud Hvornår har et tilbudskonsortium til formål eller til følge at begrænse konkurrencen? Analysen søger at belyse, hvornår en konsortieaftale har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen og deles derfor op i to dele. Til belysning af, om en konsortieaftale har til formål at begrænse konkurrencen, inddrages kriterierne (i) konsortieaftalens indhold, (ii) de mål der søges opfyldt med konsortieaftalen og (iii) den retlige og økonomiske sammenhæng 60. Disse sammenholdes med administrativ praksis. Analysens anden del belyser, hvornår en konsortieaftale har til følge at begrænse konkurrencen. 58 Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium, pkt Jf. Groupement des Cartes Bancaires, sag C-67/13 P, præmis 55 Side 27 af 67

28 Udtrykket til»formål eller til følge«er alternative kriterier. Forbudet rammer således både aftaler m.v., der tilsigter begrænsninger, selv om de ikke får denne virkning, og aftaler m.v., der har sådanne virkninger, uanset intentioner. 6 kræver således ikke, at der faktisk har fundet en påvirkning sted 61 Der er derfor ikke et krav om, at konkurrencen konkret påvirkes, så længe intentionen med konsortieaftalen er, at begrænse konkurrencen. En betingelse for, at forbuddet i KRL 6, stk. 1 finder anvendelse er, at konsortieaftalen direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Ifølge EUpraksis er det grundtanken bag konkurrencebestemmelsen, at enhver erhvervsdrivende uafhængigt skal tage stilling til den politik, han vil føre på det fælles marked 62. Det er derfor i uoverensstemmelse med grundtanken bag konkurrencebestemmelsen, at virksomheder fører fælles politik omkring eksempelvis prisfastsættelser, da virksomhederne herved ikke uafhængigt af hinanden tager stilling til deres egen ageren på markedet. Hvorvidt konsortieaftalen har til formål eller til følge er en vigtig sondring, for er det blevet konkretiseret, at konsortieaftalen har til formål at begrænse konkurrencen, er der ingen grund til at forholde sig til aftalens egentlige virkninger 63. Dette synspunkt følger af, at konsortieaftalens potentielle skadelige virkninger er så store, set i forhold til formålet med konkurrenceloven, at der ikke er grund til at undersøge, om der er en faktisk virkning på markedet. Formålet med konkurrenceloven er at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere jf. KRL 1. En konsortieaftale, der har til formål at begrænse konkurrencen, vil som udgangspunkt ikke fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse til gavn for virksomheder og forbrugere, og er derfor ikke i overensstemmelse med konkurrencelovens formål. 61 Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side Jf. EF-Domstolens dom af 28. Maj 1998 i sag C-7/95, John Deere, præmis Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 pkt. 20 Side 28 af 67

29 Hvornår har et tilbudskonsortium til formål at begrænse konkurrencen? Begrebet»konkurrencebegrænsende formål«skal fortolkes indskrænkende 64, hvorved det kun er aftaler, der kraftigt begrænser konkurrencen der kan betegnes at have konkurrencebegrænsende formål, og som derved kan undtages for den videre vurdering af, aftalens konkrete virkninger på markedet. Såfremt begrebet ikke fortolkes indskrænkende, risikeres det, at de afgørende organer og domstole fritages fra deres pligt til at foretage vurderingen af aftalens konkrete påvirkning af konkurrencen 65. Eksempler på aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen står oplistet i KRL. 7, stk. 2, nr Ifølge Kommissionens retningslinjer anses aftaler, der har alvorlige konkurrencebegrænsninger, altid at have som formål at begrænse konkurrencen herindunder falder prisaftaler og aftaler, der begrænser produktion og markeds- og kundedeling 66. Ifølge EU-praksis har en aftale et konkurrencebegrænsende formål, såfremt aftalen i sig selv er tiltrækkelig skadelig for konkurrencen 67, hvorfor det er overflødigt at påvise den konkrete virkning på markedet 68. Dette har baggrund i EU-praksis hvor visse former for samordning efter deres art kan betragtes som skadelige for de normale konkurrencevilkår 69. Konsortiedeltagernes subjektive hensigt med konsortieaftalen har ikke nogen afgørende effekt på vurderingen af, hvorvidt konsortieaftalen er konkurrencebegrænsende. Dermed ikke sagt, at konsortiedeltagernes hensigt ikke kan tages i betragtning 70. Det er de afgørende og dømmende instansers valg, om de ønsker at medtage konsortiedeltagernes hensigt, når de vurderer, om konsortieaftalen har til formål at begrænse konkurrencen. Det er ikke hvordan og i hvilket omfang der reelt indtræder en konkurrencebegrænsende virkning, der er i fokus, når det vurderes, om en konsortieaftale har til formål at begrænse konkurrencen derimod er det afgørende, hvorvidt en konsortieaftale kan påvirke 64 Jf. Groupement des Cartes Bancaires, sag C-67/13 P, præmis Jf. Groupement des Cartes Bancaires, sag C-67/13 P, præmis Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 pkt Jf. Groupement des Cartes Bancaires, sag C-67/13 P, præmis Jf. EF-domstolens dom af 8. Juli 1999 i sag C-49/92 P, Kommissionen mod Anic Partecipazioni, præmis Jf. Groupement des Cartes Bancaires, sag C-67/13 P, præmis Jf. Groupement des Cartes Bancaires, sag C-67/13 P, præmis 54 Side 29 af 67

30 konkurrencen negativt på det relevante marked 71. Det er tilstrækkeligt, at der er risiko for en potentiel negativ virkning på konkurrencen, da der ikke er nogen betingelse om, at konkurrencen faktisk hindres, begrænses eller fordrejes 72. (i) Konsortieaftalens indhold Det er uden betydning, hvilken betegnelse en aftale har, men derimod er det indholdet af aftalen der har betydning 73. Dansk Vejmarkerings Konsortiums aftale omhandler afgivning og udarbejdelse af fælles bud, og indeholder en fordelingsaftale, hvoraf det fremgår, at LKF og Eurostar på forhånd har aftalt, hvem der skal udføre arbejdet i de enkelte distrikter 74. Heraf følger, at LKF og Eurostar eliminerer den normale konkurrencerisiko, der ellers ville have været mellem konsortiedeltagerne 75. Det udslagsgivende, for at konsortieaftalen er tilstrækkelig skadelig for konkurrencen, hvormed den har til formål at begrænse konkurrencen, er, at konsortieaftalen vedrører fastsættelse af priser og opdeling af markeder. Konkurrenceankenævnet bekræfter i sin afgørelse Konkurrencerådets vurdering af, at konsortieaftalen mellem LKF og Eurostar omhandlede priskoordinering og markedsopdeling, som nævnt i KRL 6, stk.1, jf. Stk. 2, hvorved den i sin natur var egnet til at skade konkurrencen. I lovens forstand er dette en aftale, der har til formål at begrænse konkurrencen 76. I SOV-sagen blev det ligeledes konkluderet, at en aftale, der omhandler et konkurrencebegrænsende forhold, som består af koordinering af pris, har til formål at begrænse konkurrencen jf. KRL 6, stk Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Domstolens dom af 4. Juni 2009 i sag C-8/08, T-Mobile Netherlands BV m.fl. præmis Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse i sag nr. KL og nr. KL Dansk Vejmarkerings Konsortium, s. 18 og Jf. Groupement des Cartes Bancaires, sag C-67/13 P, præmis Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 30. April 2014, SOV-sagen, pkt. 104 og 120 Side 30 af 67

31 Det må på baggrund af administrativ praksis konkluderes, at tilbudskonsortier altid objektivt set har til formål at begrænse konkurrencen, da konsortieaftalens indhold altid vil omhandle priskoordinering. (ii) De målsætninger, der søges gennemført med aftalen I forhold til formålsvurderingens andet kriterium, klargøres de målsætninger, der søges gennemført med aftalen. Det skal bemærkes, at konsortieaftalen skal vurderes objektivt, og som tidligere nævnt, spiller konsortiedeltagernes subjektive hensigt ingen rolle. I henhold til afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium, havde LKF og Eurostar mulighed for at byde på deludbuddene enkeltvis 78, hvorfor hensigten må have været at eliminere den indbyrdes konkurrence om Vejdirektoratets udbud, og ydermere begrænse den usikkerhed, der generelt er omkring udbud under normale konkurrenceforhold 79. På baggrund af dette, blev det konstateret, at konsortieaftalen havde til formål at begrænse konkurrencen 80. Det bliver i forlængelse af Konkurrencerådets afgørelse konstateret af Konkurrenceankenævnet i afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium, at konsortieaftalen eliminerede den konkurrence, der ellers ville have fundet sted mellem Eurostar og LKF, da konsortiedeltagerne havde kapacitet til hver især at byde på deludbuddene. Det, at LKF og Eurostar bød den laveste pris på det samlede udbud, godtgjorde ikke, at Vejdirektoratet ikke kunne have opnået en endnu lavere pris, såfremt LKF og Eurostar havde budt hver for sig. Hermed fandt Konkurrenceankenævnet, at konsortieaftalen førte til konkurrenceskadelige virkninger, når den objektivt ses i sin markedsmæssige sammenhæng. Det må kunne konstateres, at såfremt det kan lægges til grund, at hensigten med et konsortiesamarbejde er at eliminere den indbyrdes konkurrence mellem konsortiedeltagerne, så vil konsortieaftale have som formål at konkurrencen begrænses. 78 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt. 775 og uddybet i afsnit 3.3 om konkurrentforhold. 79 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt. 781 Side 31 af 67

32 (iii) Den økonomiske og retlige sammenhæng, hvori aftalen indgår I undersøgelsen af den økonomiske og retlig sammenhæng, hvori aftalen indgår, skal der tages højde for, hvilke produkter eller tjenesteydelser, konsortieaftalen omhandler. Herudover skal der tages hensyn til særlige markedskarakteristika, med fokus på, hvordan de pågældende markeder er opbygget, og hvordan de reelt fungerer 81. I forhold til den retlige sammenhæng er det afgørende, hvorvidt et konsortiesamarbejde er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Det er ifølge Kommissionen et afgørende kriterium for, om konsortieaftalen er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, hvorvidt konsortiedeltagerne selv kan løfte den opgave, som de er gået sammen om at løse 82. Endvidere skal den økonomiske sammenhæng hvori aftalen indgår, undersøges. I afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium, blev der lagt vægt på, at der ikke forelå særlige og væsentlige forhold på markedet for vejmarkering, herudover heller ikke særlige kapacitetsbegrænsninger 83. Det kan på baggrund heraf konstateres, at såfremt der ikke er særlige kapacitetsbegrænsninger eller andre væsentlige forhold på markedet, så er der ikke noget der taler imod, at konsortieaftalen begrænser konkurrence Hvornår har en konsortieaftale til følge at begrænse konkurrencen? Såfremt konsortieaftalen vurderes ikke at have konkurrencebegrænsning som formål, skal konsortieaftalens konkrete virkninger på konkurrencen efterfølgende undersøges. Har konsortieaftalen, på trods af, at den ikke at har konkurrencebegrænsning som formål, alligevel til følge at begrænse konkurrencen, vil konsortieaftalen alligevel være omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk. 1. For at fastlægge om en konsortieaftale har til følge at begrænse konkurrencen, skal det undersøges, om konsortieaftalen har haft faktiske eller potentielle virkninger på konkurrencen. Det belyses ved at undersøge, om der er en rimelig grad af sandsynlighed for, 81 Jf. Domstolens dom af 13. December 2012 i sag C-226/11, Expedia Inc., præmis Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt. 392 og Jf. 27. juli 1990, 90/446/EOEF, Konsortium ECR 900, punkt II, A 83 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt. 784 Side 32 af 67

33 at aftalen negativt vil påvirke priser, produktion og variation i udbud eller produktkvalitet på det relevante marked. Der er hermed ikke tale om en formodningsregel, men derimod at der skal forekomme en hvis grad af sandsynlighed for, at aftalen har konkurrenceskadelige virkninger. Der er krav om, at disse konkurrenceskadelige virkninger skal være mærkbare 84 (se afsnit 3.5 om mærkbarhedskravet nedenfor). På baggrund af Kommissionens retningslinjer og ifølge dansk administrativ praksis, at et tilbudskonsortium altid objektivt set vil have til formål at begrænse konkurrencen, da et tilbudskonsortium altid vil indgå prisaftaler, som er alvorlige konkurrencebegrænsninger. Har en konsortieaftale ikke til formål at begrænse konkurrencen, er der stadig mulighed for, at konsortieaftalen kan blive omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk. 1, såfremt konsortieaftalen har til følge at begrænse konkurrencen. De konkurrence skadelige virkninger skal være mærkbare Hvad indebærer mærkbarhedskravet, og hvornår er et tilbudskonsortium under bagatelgrænsen i KRL 7? For at en konsortieaftale kan have til følge at begrænse konkurrencen og herunder være omfattet af forbuddet i KRL 6, stk. 1, skal konsortieaftalen kunne påvirke konkurrencen mærkbart. Er konsortiedeltagerne samlet set under bagatelgrænsen i KRL 7, stk. 1, vil konsortieaftalen mellem disse ikke være omfattet af forbuddet i KRL 6, stk. 1, hvorved konsortieaftalens skadevirkninger på konkurrencen ikke kan være mærkbare. KRL 7, stk. 1 finder dog ikke anvendelse såfremt konsortieaftalen opfylder undtagelseskriterierne i KRL 7, stk. 2, nr Konsortieaftaler, der vedtager konkurrencebegrænsninger, som oplistet i KRL 7, stk. 2, nr. 1-4, vil altid være omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk. 1. Er konsortiedeltagerne over bagatelgrænsen, vurderes konkurrencebegrænsningen, for at undersøge om virkningen er mærkbar 85. Mærkbarhedskravet undersøges med primært fokus på konsortiedeltagernes omsætning og/ eller markedsandele, hvilket følger af KRL 7, stk Derudover skal der tages hensyn til det konkrete anvendelsesområde for konsortieaftalen, 84 Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings konsortium pkt. 791 Side 33 af 67

34 hvor der især lægges vægt på den økonomiske og retlige sammenhæng konsortieaftalen indgår i, de tjenesteydelse, der er tale om i konsortieaftalen og ydermere, hvordan det pågældende marked er opbygget og reelt fungerer 87. Der gælder en formodning om, at en aftale der har til formål at begrænse konkurrencen, i sig selv er egnet til mærkbart at påvirke konkurrencen 88. Der er i sådanne tilfælde reelt ikke noget mærkbarhedskrav, hvilket betyder, at en konsortieaftale der har til formål at begrænse konkurrencen, på forhånd har opfyldt mærkbarhedskravet. Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at tilbudskonsortier altid vil have mærkbar påvirkning på konkurrencen, da tilbudskonsortier altid vil omhandle fastsættelse af priser, og dermed være omfattet af KRL 7, stk. 2, nr. 1-4, hvorved tilbudskonsortiet vil være omfattet af forbuddet i KRL 6, stk Delkonklusion For at en konsortieaftale er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i KRL 6, stk. 1, skal det først konstateres, at der er tale om en konkurrenceretlig aftale indgået af erhvervsvirksomheder. En yderligere betingelse er, at konsortiedeltagerne skal være faktiske og/eller potentielle konkurrenter, og at konsortieaftalen har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Såfremt konsortieaftalen har til følge at begrænse konkurrencen, skal det undersøges, om konkurrencebegrænsningerne har en mærkbar virkning. Falder konsortiedeltagerne under bagatelgrænsen i KRL 7, stk. 1, vil der ikke være nogen mærkbar påvirkning af konkurrencen. Er konsortiedeltagerne i tilbudskonsortiet faktiske og/eller potentielle konkurrenter i forhold til det konkrete udbud eller i forhold til de konkrete deludbud, vil tilbudskonsortiet være omfattet af forbuddet i KRL 6, stk. 1, da et tilbudskonsortium, som tidligere konkluderet, altid objektivt set har til formål at begrænse konkurrencen. 87 Jf. Retten i første instans dom af 15. September 1998 i forenede sager T-374/94, European Night Services mod Kommissionen, præmis Jf. Meddelelse fra Kommissionen om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning af konkurrencen i henhold til artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions måde (bagatelmeddelelsen) og jf. Domstolens dom af 3. December 2012 i sag C-226, Expedia Inc., præmis 37 Side 34 af 67

35 Del 4 Analyse af KRL 8, stk. 1 I analysen af KRL 8, stk. 1 anvendes teori og vejledninger, med henblik på at belyse, hvornår en konsortieaftale omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler jf. KRL 6, stk. 1, individuelt kan fritages. Danske afgørelser inddrages som en del af analysen til at vurdere, om det overhovedet er muligt for tilbudskonsortier at opnå individuel fritagelse efter KRL 8, stk. 1. Som led i analysen anvendes økonomiske analyser til at søge svar på, hvilken positiv eller negativ indflydelse tilbudskonsortier har på det relevante marked og på samfundet i det hele taget herunder forbrugerne og derigennem velfærden. Hvorvidt et tilbudskonsortium kan fritages jf. KRL 8, stk. 1, søges derfor belyst på baggrund af en tværfaglig analyse Hvornår kan en konsortieaftale omfattet af KRL 6, stk. 1 opnå individuel fritagelse jf. KRL 8, stk. 1? En konsortieaftale, der er ulovlig jf. KRL 6, stk. 1, kan såfremt konsortieaftalen opfylder visse betingelserne opnå fritagelse, hvorved konsortieaftalen ikke længere vil være ulovlig. Såfremt konsortieaftalen opfylder betingelserne i KRL 10, stk. 1, har konsortieaftalen mulighed for at opnå gruppefritagelse 89. Er det ikke muligt for konsortieaftalen at opnå gruppefritagelse efter KRL 10, stk. 1, kan det undersøges, hvorvidt konsortieaftalen opfylder betingelserne for individuel fritagelse jf. KRL 8, stk. 1. KRL 8, stk. 1 skal ses i forlængelse af formålet med Konkurrenceloven, som er: at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomhed og forbrugere. Tilbudskonsortier skal derfor søge at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse, der skal komme virksomheder og forbrugere til gavn. De fire kumulative betingelser for opnåelse af individuel fritagelse jf. KRL 8 stk. 1, står oplistet i KRL 8, stk. 1, nr. 1-4, hvoraf nr. 1 og nr. 2 er positive betingelser, som betyder at de omhandlende forhold, skal opfyldes. Nr. 3 og nr. 4 er derimod negative betingelser, som betyder, at det er forhold som ikke må opstå 90. 1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling 89 Jf. Konkurrencelovens 10, stk. 1 - uddybes ikke nærmere i denne afhandling. 90 Jf. Bent Ole Mortensen & Michael Steinicke, Dansk Markedsret, 3 udgave, s. 88 Side 35 af 67

36 2) Sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, 3) Ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og 4) Ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer og tjenesteydelser Idet der er krav om kumulativ opfyldelse, skal alle fire betingelser være opfyldte, for at konsortieaftalen kan fritages fra forbuddet i KRL 6, stk. 1. Er alle betingelserne opfyldte, betyder det, at konsortieaftalen fremmer konkurrencen på det relevante marked 91. Alle konsortieaftaler kan som udgangspunkt opnå individuel fritagelse. Der kræves dog en særlig underbygget begrundelse, såfremt konsortieaftaler, der indeholder alvorlige konkurrencebegrænsninger, skal kunne opnå fritagelse jf. KRL 8, stk Ydermere skal det bemærkes, at det er konsortiedeltagerne selv der har bevisbyrden for at dokumentere, at alle fire betingelser er opfyldte 93. Det første konsortiedeltagerne skal dokumentere er, at konsortieaftalen opfylder betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr Bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling jf. KRL 8, stk. 1, nr. 1 Afgørende for, at en konsortieaftale individuelt kan fritages, er ifølge KRL 8, stk. 1, nr. 1, at konsortieaftalen bidrager til styrkelse af effektiviteten i produktionen eller distributionen eller bidrager til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling - såkaldte effektivitetsgevinster. De fordele, der opstår ved effektivitetsgevinsterne, skal overgå de konkurrencebegrænsninger, som konsortieaftalen forårsager. I overensstemmelse med formålsbestemmelsen i KRL 1, skal hovedvægten lægges på den samfundsøkonomiske effektivitet 94. Den overordnede sondring af effektivitetsgevinster er mellem effektivitetsgevinster der følger af omkostningsbesparelser og effektivitetsgevinster af kvalitativ art. Omkostningsbesparelser kan følge af stordriftsfordele ( economies of scale ), bedre produktionsplanlægning og producering af forskellige produkter på basis af samme 91 Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 pkt jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3662/22 Side 36 af 67

37 input ( economies of scope ). Effektivitetsgevinster, der ikke er omkostningsbesparelser, men derimod af kvalitativ art, kan have lige så stor eller større betydning end omkostningsbesparelser. Det kan eksempelvis være kvalitetsforbedringer og forskning i udvikling i nye produkter, som kan skabe produkter med nye egenskaber 95. Til trods for, at der i KRL 8, stk. 1, nr. 1 hovedsagligt skal lægges vægt på de samfundsøkonomiske effekter, skal der også tages hensyn til, hvilke effekter tilbudskonsortiet skaber på markedsniveau. 95 Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 pkt Side 37 af 67

38 Hvilke markedsøkonomiske effekter skaber et tilbudskonsortium? Det antages, at tilbudskonsortier primært skaber to effekter på markedsniveau. Tilbudskonsortier, der fører til flere og billigere tilbud, og tilbudskonsortier, der fører til enten færre og/eller dyrere bud 96. Hvilke markedsøkonomiske effektivitetsgevinster opstår, når de to scenarier analyseres på baggrund af effektivitetsgevinster, der følger af omkostningsbesparelser? Til besvarelse inddrages en analyse af figur 1 og figur 2. Scenarie 1 - Hvordan påvirker tilbudskonsortier markedet, når det antages, at tilbudskonsortiet fører til enten færre og/eller dyrere tilbud? Såfremt det antages, at tilbudskonsortiet fører til færre og/ eller dyrere tilbud, vil det så være muligt at opfylde betingelsen i KRL 8, stk.1, nr. 1? Til belysning af scenarie 1 inddrages figur Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 4 Side 38 af 67

39 Høje priser er et tegn på manglende konkurrence. Hvis en virksomhed ikke er udsat for konkurrence, kan den hæve sine priser og derved opnå en højere fortjeneste 97. Figur 1 bruges under den antagelse, at tilbudskonsortier hverken vil skabe monopollignende tilstand eller fungere under fuldkommen konkurrence, da fuldkommen konkurrence ikke kan opstå i virkeligheden. Ydermere benyttes figur 1 under den antagelse, at MC (marginalomkostningerne) er konstant, og dermed illustreres MC, som en vandret kurve. Under fuldkommen konkurrence vil prisen være lig med marginalomkostninger (P! = MC! ). Når der ikke er fuldkommen konkurrence om et udbud, så vil MR-kurven (marginalomsætningen) være lavere end prisen, som illustreret i figur 1. Hvis der i stedet er en eller flere virksomheder, der tilsammen har monopol, vil det almindeligvis resultere i et lavere antal tilbud på markedet. Der opstår en ligevægt, hvor MC og MR skærer hinanden, og ud fra dette punkt findes Q!. Ud fra punktet MC = MR (ligevægten) findes prisen ved at gå op til efterspørgelseskurven (D). Den pris en monopolist vil fastsætte bliver P!, og det producentoverskud monopolisten vil opnå vil ud fra dette være arealet "CBFK" producentoverskuddet er tilbudskonsortiets totalomsætning fratrukket de variable omkostninger. Producentoverskuddet og profitten vil i figur 1 være det samme, men da de faste omkostninger (AFC) ikke fremgår af figuren, angives producentoverskuddet. Såfremt der er effektivitetsgevinster, som følge af et tilbudskonsortium, vil MC kurven rykke nedad og herved ændre betegnelse til MC!. Der er nu opstået en ny ligevægt, som findes i punktet, hvor MC! = MR. Ved dette dannes der en ny pris P!, som findes ved at gå fra ligevægten (MC! = MR) og op til punktet "E" på efterspørgelseskurven (D). Herved vil tilbudskonsortiet opnå et producentoverskud, der vil bestå af arealet "DEHJ". Producentoverskuddet bliver større end ved monopol, da tilbudskonsortiet i form af effektivitetsgevinster opsluger noget af dødvægtstabet. Dødvægtstabet angiver, hvorvidt ressourcerne i samfundet bliver anvendt effektivt. En ønskesituation er at få dødvægtstabet så tæt på nul som muligt. Dødvægtstabet må ikke være for højt, for så går det ud over forbrugerne, og på den anden side må priserne heller ikke sættes under marginalomkostningerne (MC), da tilbudskonsortiet derved mister penge hver 97 Jf. KFST Konkurrenceredegørelsen Maj 2000, s. 34 Side 39 af 67

40 gang, der udføres en opgave. Grunden til at konsortiedeltagerne ikke sætter prisen ned, så dødvægtstabet går i nul, er at konsortiedeltagerne gerne vil opnå profit. Det afgørende for, om et tilbudskonsortium påvirker konkurrencen positivt er derfor, om tilbudskonsortiets effektivitetsgevinster kan opveje dødvægtstabet. Under monopol vil dødvægtstabet blive "BKG". Da konkurrencen er optimal under fuldkommen konkurrence, vil der ikke opstå noget dødvægtstab. Når markedet er under indflydelse af et tilbudskonsortium, vil dødsvægtstabet blive "ELG" - ressourcerne i markedet er bedre udnyttet i form af effektivitetsgevinsterne skabt af tilbudskonsortiet, men da tilbudskonsortiet stadig har en form for markedsmagt, sætter tilbudskonsortiet priserne højere, hvorved der stadig opstår et dødvægtstab - dog mindre end under monopol. Forbrugeroverskuddet angiver, hvad forbrugerne er villige til at betale i alt for en given mængde, udover det forbrugerne rent faktisk betaler. Her henvises til at forbrugeren i dette scenarie er udbudsgiver. Den egentlige slutforbruger omtales først nedenfor i afsnit Prisen ved et tilbudskonsortium (P! ) bliver lavere, end ved prisen under monopol (P! ), og tilbudskonsortiets producentoverskud mindskes, men prisen vil stadig være højere, end under fuldkommen konkurrence (P! ). Jo højere prisen bliver, jo lavere bliver forbrugeroverskuddet - forbrugeroverskuddet vil være størst under fuldkommen konkurrence og mindst under monopol. Midt imellem disse størrelser ligger forbrugeroverskuddet, når markedet er under påvirkning af et tilbudskonsortium. I figur 1 vil forbrugeroverskuddet under monopol være "ABC", under fuldkommen konkurrence vil det være "AFG og når markedet er under indflydelse af et tilbudskonsortium vil det være "ADE. Udbudsgiverne, som her optræder som forbrugere, betaler en højere pris end på et marked med effektiv konkurrence, hvorved tilbudskonsortiets tilstedeværelse i forhold til pris er til ulempe for udbudsgiver. Det antages på baggrund af ovenstående analyse, at et tilbudskonsortium der fører til højere priser og færre bud, ikke vil bidrage med tilstrækkelige effektivitetsgevinster i forhold til den negative virkning, der er ved begrænsningen af konkurrencen. Heraf følger, at det ikke vil være muligt for tilbudskonsortiet at opfylde betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr. 1. Der skal dog altid kigges på den konkrete udbudssituation som tilbudskonsortiet befinder sig i, hvorved der godt kan være mulighed for opnåelse af effektivitetsgevinster af kvalitativ art. Side 40 af 67

41 Scenariet som figur 1 illustrerer underbygges af Kommissionens retningslinjer der påpeger, at en horisontal prisaftale begrænser f.eks. produktionen og fører dermed til en dårlig ressourceallokering. Desuden indebærer den, at der overføres værdier fra forbrugerne til producenterne, eftersom den resulterer i højere priser, uden at forbrugerne på det relevante marked får nogen kompenserende modydelse 98. Scenarie 2 - Hvordan påvirker tilbudskonsortier markedet, når det antages, at tilbudskonsortiet fører til flere og billigere tilbud? Såfremt det antages, at tilbudskonsortiet fører til flere og billigere tilbud, vil det så være muligt for tilbudskonsortiet at opfylde betingelsen i KRL 8, stk.1, nr. 1? Til belysning af den effekt tilbudskonsortiet skaber på markedet, når det antages, at tilbudskonsortiet fører til flere og billigere tilbud, inddrages figur Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 pkt Egen tilvirkning på baggrund af mikroøkonomiske standard modeller Side 41 af 67

42 Figur 2 bruges under den forudsætning, at et tilbudskonsortium vil påvirke markedet i form af øget konkurrence, som vil resultere i faldende priser. Her ses der bort fra den lodrette efterspørgselskurve, der vil opstå på grund af den pågældende udbudssituation. Efterspørgselskurven burde have været illustreret lodret, da afhandlingen har fokus på tilbudskonsortier, der primært deltager i udbud, hvor opgaven skal udføres uanset pris. Figur 2 benyttes under den yderligere antagelse, at der fortsat er konkurrencepres fra de andre konkurrenter om udbuddet, således at tilbudskonsortiet ikke kan opføre sig som ren monopolist. Ved at konsortiesamarbejdet skaber effektivitetsfordele, vil det resultere i, at MC kurven rykker nedad og bliver til MC!. Tilbudskonsortiet vil i kraft af konsortiedeltagernes indbyrdes samarbejde bliver mere effektiv, hvilket kommer til udtryk i færre omkostninger. Færre omkostninger end hvis konsortiedeltagerne skulle have udført opgaven hver for sig. Dette vil betyde, at tilbudskonsortiet vil kunne give et billigere og bedre tilbud, hvorved prisen vil ligge et sted i mellem MC! og P = MC, som for eksempel i punktet P!. På grund af, at der stadig er et konkurrencepres, vil tilbudskonsortiet ikke kunne sætte prisen så højt som ved monopol. Grunden til, at P ikke er lig med MC! er, at det må antages, at tilbudskonsortiet stadig er i besiddelse af en form for markedsmagt, hvorved tilbudskonsortiet kan sætte prisen lidt højere end MC!, hvilket giver udfald i et producentoverskud for tilbudskonsortiet, som bliver arealet "DEGF. Tilbudskonsortiet har altså mistet noget af sin markedsmagt i forhold til scenariet i figur 1, da tilbudskonsortiet har skabt større konkurrence på markedet, hvorfor de ikke kan sætte prisen lige så højt som ved monopol. Der opstår et lille dødvægtstab i arealet "EHG" på baggrund af, at prisen er større end de marginale omkostninger (P! > MC! ). Dette er et tegn på, at de samfundsmæssige ressourcer ikke er udnyttet helt optimalt. Forbrugeroverskuddet kommer nu til at ligge i arealet "ADE. Forbrugeroverskuddet er dermed blevet større end ved monopollignende tilstand, hvilket betyder, at udbudsgiver betaler mindre, end hvad de er villige til at betale, hvilket er en fordel for udbudsgiver. Side 42 af 67

43 Er alle betingelserne i KRL 8, stk. 1 opfyldte, betyder det, at konsortieaftalen fremmer konkurrencen på det relevante marked 100, da konsortieaftalen vil føre til, at konsortiedeltagerne tilbyder bedre og billigere produkter til forbrugerne, hvorved konsortieaftalen kompenserer for konkurrencebegrænsningens negative virkninger. Det antages, på baggrund af ovenstående analyse, at såfremt et tilbudskonsortium skaber lavere priser og flere bud, så er det godt udgangspunkt for konsortiedeltagerne til at kunne dokumentere, at tilbudskonsortiet opfylder betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr. 1, da der synes at være overvejende indikationer på, at de positive effekter opvejer de negative. En stigning i forbrugeroverskuddet og en øget konkurrence indikerer, at velfærden i samfundet er blevet forbedret, (hvilket uddybes i nedenstående afsnit Samfundsøkonomiske effektivitetsgevinster). Dette er dog ikke en ufravigelig konklusion, da opfyldelse af KRL 8, stk. 1, nr. 1 afhænger af den konkrete kontekst, hvorved det ikke er sikkert, at tilbudskonsortiet kan fritages Samfundsøkonomiske effektivitetsgevinster Efter en analyse af tilbudskonsortiers påvirkning på markedsøkonomiskniveau, undersøges på baggrund af dette hvilke effektivitetsgevinster et tilbudskonsortium skaber på samfundsøkonomiske niveau? Til belysning af dette analyseres først, hvilke effektivitetsgevinster et tilbudskonsortium kan resultere i. Herefter inddrages danske afgørelser til at klarlægge, hvordan dansk administrativ praksis vurderer, om et tilbudskonsortium opnår de ønskede effektivitetsgevinster i henhold til KRL 8, stk. 1, nr. 1. Til sidst i analysen undersøges tilbudskonsortiers påvirkning på innovationen i samfundet, da innovation opstår son følge af øget konkurrence, der er skabt som følge af tilbudskonsortiet tilstedeværelse på markedet. Effektivitetsgevinsterne skal opstå som en følge af, at konsortiedeltagerne går sammen om at deltage i et konkret udbud 101. Konsortiedeltagerne vil i kraft af konsortiesamarbejdet kunne gøre brug af hinandens økonomiske ressourcer som materialer, arbejdskraft og realkapital i form af maskiner, værktøj etc. Tilbudskonsortiet kan opnå omkostningsreduceringer som 100 Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 pkt Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s. 10 Side 43 af 67

44 følge af opnåede stordriftsfordele 102. Derudover opnår konsortiedeltagerne gennem samarbejdet større knowhow, idet de kan gøre brug af hinandens viden og erfaringer inden for områder, hvor de måske ikke selv er specialister. Dette giver konsortiedeltagerne mulighed for at afgive et bedre og mere kompetencebredt tilbud og ydermere forbedre produktkvaliteten 103. Konsortiedeltagerne kan trække på hinandens kompetencer, hvorved de fremstår mere kompetencestærke end de havde gjort enkeltvis. 104 I Catering-sagen lægger Konkurrencerådet vægt på markedsstrukturen og det, at der kun er få virksomheder på det pågældende marked, som har den nødvendige kapacitet til at byde på udbuddene i markedet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener det er tvivlsomt, at et ophør af samarbejdet vil skabe en ekstra aktør på markedet 105. Det er derfor Styrelsens opfattelse, at samarbejdet sikrer, at der findes en ekstra spiller på markedet der kan øge konkurrencen om leverancerne til de landsdækkende kunder og dermed styrke effektiviteten i distributionen af cateringvarer. 106 Det er en afgørende indikation på, om der er opståede effektivitetsgevinster i henhold til KRL 8, stk. 1, nr. 1, hvis samarbejdsaftalen skaber en ekstra aktør på markedet. Ligeledes sættes der i afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium fokus på konsortiedeltagernes kapacitet i forhold til vurdering af KRL 8, stk. 1, nr. 1. Konkurrencerådet vurderer ud fra sine egne beregninger, at de to aktører LKF og Eurostar enkeltvis har kapacitet til at løfte opgaverne i udbuddet, hvorved der ikke opnås effektivitetsgevinster 107. Konsortiesamarbejdet fører til én aktør mindre på markedet, som resulterer i, at den priskonkurrence der ellers ville have været mellem konsortiedeltagerne bliver sat ud af kraft, hvorved der ikke vil opstå effektivitetsgevinster 108. Idet tilbudskonsortiet ikke gjorde brug af hinandens ressourcer i form af maskiner og arbejdskraft førte konsortiesamarbejdet ikke til stordriftsfordele og derved ingen omkostningsbesparelser - der opnås ingen synergieffekter ved Dansk Vejmarkerings 102 Jf. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler, (2011/C 11/01), pkt Jf. KFST s Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014, s Jf. KFST s Vejledning i konsortiedannelse for små og mellemstore virksomheder 2014, s Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, pkt. 97 og Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt. 817 Side 44 af 67

45 Konsortium. På baggrund heraf giver tilbudskonsortiet ingen styrkelse af effektiviteten i produktionen eller distributionen og det fremmer heller ikke den tekniske eller økonomiske udvikling 109. Såfremt effekten af et tilbudskonsortium er at konkurrencen ikke skærpes men derimod begrænses, som det er afgjort i afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium, vil dette også influere på innovationen i samfundet. Herved mindskes konkurrencepresset, som medfører, at virksomhederne vil benytte færre ressourcer til forbedringer af deres produkter, hvilket vil gå ud over kvaliteten og variationen i produktudvalget 110. Dette vil være til ulempe for samfundet, da samfundets ressourcer hermed ikke bliver optimalt udnyttet, hvorved der skabes et dødvægtstab. Er effekten derimod, at tilbudskonsortiet er med til at skærpe konkurrencen i markedet i form af én ekstra aktør, som det blev afgjort i Catering-sagen 111, vil tilbudskonsortiet typisk kunne tilbyde en lavere pris, som gør, at deres konkurrenter vil have svært ved at matche denne pris. Den skærpede konkurrence vil få konkurrenterne til at innovere og udvikle sig, da de vil prøve at genvinde deres markedsstyrke 112. Den markedsstyrke, som konkurrenterne netop har mistet, ved at tilbudskonsortiet har præsteret en billigere tilbudspris. En øget konkurrence vil få de andre virksomhederne på markedet til at differentiere sine ydelser, øge produktiviteten og derigennem styrke dynamikken i erhvervslivet 113. Virksomhederne vil differentiere sine ydelser på pris og på andre parametre som kvalitet og design. Incitamentet for at virksomheder investerer i innovation er, at de ønsker at differentiere sig, da de befinder sig i et marked med øget konkurrence, hvor de bliver nødsaget til at forbedre kvalitet og/eller pris for stadig at have mulighed for at vinde udbud. En samfundsøkonomisk effektivitetsgevinst vil opstå, idet virksomhederne begynder at innovere. Det er en vigtig del af det at drive virksomhed, da innovation er et bærende element i bestræbelserne på at klare sig godt på markedet 114. Begynder konkurrenterne at have fokus på innovation, ses dette som 109 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, A report to the Danish Competition Authority, Januar 2011, s Der henvis til fodnote Jf. KFST Konkurrenceredegørelsen, maj 2000, s Jf. KFST Konkurrenceredegørelsen, maj 2000, s. 54 og London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, A report to the Danish Competition Authority, Januar 2011, s Jf. Bent Ole Mortensen & Michael Steinicke, Dansk Markedsret, 4 udgave, s. 30 Side 45 af 67

46 et tegn på, at der er opnået en mere effektiv konkurrence på markedet 115, hvorved tilbudskonsortiets effektivitetsgevinster fremmer den tekniske og økonomiske udvikling i henhold til KRL 8, stk. 1 nr. 1. På baggrund af ovenstående analyse, kan det konkluderes, at samfundsmæssige effektivitetsgevinsterne, der kræves opnået i henhold til KRL 8, stk.1, nr. 1, kan være omkostningsbesparelser i form af stordriftsfordele, opnåelse af større knowhow og derved en forbedring af produktkvaliteten og innovation i hele samfundet. For at en ulovlig konsortieaftale kan fritages efter KRL 8, stk. 1 skal den bidrage med effektivitetsgevinster ifølge KRL 8, stk. 1, nr. 1. Ifølge dansk afgørelsespraksis er det afgørende, om konsortiesamarbejdet fører til én aktør mere eller mindre på markedet. Såfremt det antages, at det er tvivlsomt, at konsortiesamarbejdet ikke fører til én mindre aktør på markedet, så må betingelsen om opnåelse af effektivitetsgevinster være opfyldt jf. KRL 8, stk. 1, nr. 1. På baggrund af den skærpede konkurrence, tilbudskonsortiet skaber, vil det føre til, at konkurrenterne innoverer, hvilket er en effektivitetsgevinst for hele samfundet, da innovation fremmer den teknologiske og økonomiske udvikling i henhold til KRL 8, stk. 1, nr Sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved, jf. KRL 8, stk. 1, nr. 2 Forbrugerne skal jf. KRL 8, stk. 1, nr. 2 være sikret en rimelig andel af fordelene ved de effektivitetsgevinster konsortiesamarbejdet medfører i henhold til KRL 8, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes, at begrebet forbrugere skal forstås bredt, hvorved begrebet ikke kun omhandler slutforbrugeren, men også alle forbrugere, der indirekte eller direkte benytter de produkter eller tjenesteydelser, som konsortieaftalen vedrører 116. Virkningen af effektivitetsgevinsterne skal ses i forhold til den samlede gruppe af forbrugere, der benytter produkterne på det relevante marked. Dermed er det ikke virkningerne for den enkelte forbruger, der er afgørende 117. Der skal også tages højde for tidsaspektet i vurderingen. KRL 8, stk. 1, nr. 2 kan stadig godt opfyldes, selvom effektivitetsgevinsterne først kommer forbrugerne til gode på et senere 115 Jf. KFST - Konkurrenceredegørelsen, maj 2000, s Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 pkt Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 pkt. 87 Side 46 af 67

47 tidspunkt. Dog skal fordelene være større jo længere tid der går, for at kunne opveje det tab forbrugerne blev udsat for på det pågældende tidspunkt. En fremtidig effektivitetsgevinst har derfor ikke samme værdi, som en aktuel effektivitetsgevinst 118. Ved rimelig andel forstås, at de faktiske eller sandsynlige negative virkninger ved den konkurrencebegrænsende aftale ikke må overstige fordelene ved denne aftale 119. Dette betyder hermed, at det ikke er et krav, at forbrugerne skal have andel i alle effektivitetsgevinsterne 120. Såfremt en konsortieaftale fører til højere priser, skal forbrugerne kompenseres fuldt ud herfor ved andre fordele, som eksempelvis forbedret kvalitet 121. Fordele for forbrugerne kan følge af omkostningsreduktioner, forbedring af distributionen, miljømæssige forbedringer eller et højere serviceniveau 122. Et højere kvalitetsniveau kan også være til fordel for forbrugerne, såfremt forbrugerne kan opnå den forbedrede kvalitet til et faldende eller uændret prisniveau 123. Der skal tages hensyn til både effektivitetsgevinster i form af omkostningsbesparelser og effektivitetsgevinster af anden kvalitativ art, og derudover skal der tages hensyn til hvilke samfundsmæssige fordele, der kan komme forbrugerne til gode. 118 Jf. Meddelelse fra Kommissionen - Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 - pkt Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 pkt Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 pkt Jf. Meddelelse fra Kommissionen - Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 - pkt Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, venstre spalte 123 Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, venstre spalte Side 47 af 67

48 Hvilke samfundsøkonomiske effektivitetsgevinster skaber tilbudskonsortier for slutforbrugeren? Til at belyse hvilke effektivitetsgevinster tilbudskonsortier skaber for slutforbrugeren, inddrages figuren Potentielle effektivitetsgevinster fra tilbudskonsortium til slutforbrugere 124 Tilbudskonsortier vil typisk henvende sig til større udbudsgivere, som både kan være fra den offentlige sektor såvel som den private sektor. Tilbudskonsortier kan både skabe positive og negative effekter for samfundsøkonomien. I forhold til betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr. 2, er det kun de positive effekter, der skal tages hensyn til, men uden for anvendelsen af KRL 8, stk. 1, nr. 2, er det relevant også at se på, hvilke negative samfundsøkonomiske effekter et tilbudskonsortium kan skabe. 124 Egen tilvirkning med inspiration fra London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, A report to the Danish Competition Authority, Januar 2011, s. 19 Side 48 af 67

49 Positive samfundsøkonomiske effekter Under antagelsen om, at tilbudskonsortier skaber lavere priser på grund af øget konkurrence, skal den private udbudsgiver ikke længere betale så meget for udførelsen af opgaven. De penge udbudsgiver har sparet kan benyttes til andre formål, som kan bestå i investeringer i produkt- og teknologiudvikling. Dette vil komme slutforbrugeren til gode, da der hermed kommer nye og/eller forbedrede produkter på markedet og ydermere forbedret teknologi. Under den antagelse, at lovlige tilbudskonsortier skaber mere effektive virksomheder og brancher, og dermed får samfundets samlede produktivitet til at stige, vil dette være med til at øge velfærden 125. Øget velfærd og en stigning i innovation er fordele for slutforbrugerne i form af bedre produktkvalitet, større produktsortiment og udviklingen i teknologien. Er det derimod den offentlige sektor, der er udbudsgiver, vil slutforbrugernes indbetalinger af skatter og afgifter være en del af den betaling, som tilbudskonsortiet skal have for at udføre den pågældende opgave. Dermed går omkostningerne til betaling af tilbudskonsortiet igennem udbudsgiver og i sidste led ud til slutforbrugerne. Såfremt tilbudskonsortiet opnår effektivitetsgevinster i form af færre omkostninger, vil tilbudskonsortiet kunne byde en lavere pris. Idet det er slutforbrugerne der er med til at finansiere de offentlige opgaver gennem skatter og afgifter, opnår slutforbrugerne ligeledes fordele af den lavere pris, da de penge, der ellers skulle have være brugt på projektet, nu kan bruges på andre ting, som bedre velfærd og vedligeholdelse af andre offentlige institutioner. Negative samfundsøkonomiske effekter Tilbudskonsortier kan modsat også skabe negative effekter i samfundet i kraft af, at priserne stiger. Er det den offentlige sektor der er udbudsgiver, vil højere priser have den konsekvens for slutforbrugerne, at det offentlige kan være nødsaget til at hæve skatter og afgifter eller benytte de penge, der ellers var allokerede til andre velfærdsområder. Hermed vil slutforbrugerne blive afkrævet flere penge fra det offentlige, eller velfærden vil forringes i andre dele af samfundet til ulempe for slutforbrugerne. 125 Jf. KFST Konkurrenceredegørelsen, maj 2000, s. 25 Side 49 af 67

50 Er udbudsgiver fra den private sektor vil højere priser medføre, at der ikke er lige så mange penge i udbudsgivers virksomhed til at investere og innovere. Generelt gælder, uanset udbudsgiver, at højere priser vil medføre mindre kapacitet til at investere i innovation, heraf følger forringet produktkvalitet og produktudvalg for slutforbrugerne. Generelt gælder også at lavere priser vil medføre innovation, heraf følger forbedret produktkvalitet, større produktudvalg og teknologisk udvikling. Da de positive effekter skal overstige de negative, er det de positive effekter, som konsortiedeltagerne skal kunne dokumentere, er til fordel for forbrugerne i henhold til KRL 8, stk. 1, nr. 2. Videre analyse af KRL 8, stk. 1, nr. 2. Fordele for forbrugerne kan ud over fordelene belyst under afsnit Positive samfundsøkonomiske effekter, følge af omkostningsreduktioner, forbedring af distributionen, miljømæssige forbedringer eller et højere serviceniveau 126. Som eksempel på forbrugerfordele, som følger af forbedring af distributionen inddrages Catering-sagen, hvor fordelene kommer til udtryk ved, at de landsdækkende kunder opnår større valgmulighed og skærpet konkurrence, når de efterspørger leverancer på catering. Da der her var tale om en direkte fordel for forbrugerne, ansås kravet om rimelig andel for at være opfyldt 127. Vurderingen af, hvorvidt en konsortieaftaler skaber fordele for forbrugerne hænger sammen med vurdering af, om der er tilstrækkelig faktisk eller potentiel konkurrence i henhold til KRL 8, stk. 1, nr Almindeligvis er tilstedeværelsen af et faktisk eller potentielt konkurrencetryk afgørende for, om forbrugerne opnår en rimelig andel af effektivitetsgevinsterne. Konkurrencetrykket angiver, hvor meget konkurrence, der er på det pågældende marked, og kan være afgørende for om fordelene kommer forbrugerne til gode. Jo større parternes markedsstyrke er, jo mindre sandsynligt er det, at effektivitetsgevinsterne kommer forbrugerne til gode i et sådant omfang, at det opvejer de konkurrencebegrænsende 126 Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, s. 23 venstre spalte 127 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, pkt. 101 og Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663/s. 23 højre spalte Side 50 af 67

51 virkninger 129. I kraft af skærpet konkurrence på markedet, vil parterne i tilbudskonsortiet være nødsaget til at sænke deres priser, for at kunne hamle op med konkurrenterne. Herved bliver priserne lavere for forbrugerne, som heraf har opnået en fordel 130 (som beskrevet i figur 2 i afsnit ). I afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium bemærker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at den begrænsede konkurrence mellem konsortiedeltagerne medfører, at priskonkurrencen på markedet fordrejes. På baggrund heraf er det sandsynligt, at Dansk Vejmarkerings Konsortium er i besiddelse af stor markedsstyrke, dermed er der en lille sandsynlighed for, at tilbudskonsortiets effektivitetsgevinster kommer forbrugerne til gode. Da LKF og Eurostar ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret, at konsortieaftalen skaber effektivitetsfordele, der kan komme forbrugerne til gode, kan det konstateres, at betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr. 2 ikke er opfyldt 131. Konkurrenceankenævnet bekræfter Konkurrencerådets afgørelse af, at såfremt den nødvendige dokumentation ikke er fremlagt, kan betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldes 132. Det bemærkes ligeledes i Kommissionens retningslinjer, at det ikke sandsynligt at alvorlige konkurrencebegrænsninger, som eksempelvis fastsættelse af priser og opdelinger af markeder, kan opfylde betingelserne for individuel fritagelse i KRL 8, stk. 1, da aftaler, der omhandler alvorlige konkurrencebegrænsninger næppe ville kunne opfylde de første to betingelser i KRL 8, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, da de hverken skaber objektive økonomiske fordele eller er til gavn for forbrugerne 133. Den økonomiske model viser, at gevinsten ved et tilbudskonsortium skal være højere end sandsynligheden for, at et tilbudskonsortium vurderes som ulovligt. Set i sammenhæng med dansk administrativ praksis, gennemgået ovenfor, må det antages, at flere og flere virksomheder vil fravælge et konsortiesamarbejde på baggrund af, at det er svært for 129 Jf. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler, (2011/C 11/01), pkt Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, højre spalte og uddybet i afsnit Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt. 836 og Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse i sag nr. KL og nr. KL Dansk Vejmarkeringskonsortium, s Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 nr. 46 Side 51 af 67

52 konsortiedeltagerne at bevise, at konsortiesamarbejdet opnår de nødvendige effektivitetsgevinster, og at forbrugerne får en rimelig andel heraf. Derfor bliver sandsynligheden for at blive vurderet som ulovlig større, end de gevinster konsortiedeltagerne forventer opnået af konsortiesamarbejdet. På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at effektivitetsfordelene i henhold til KRL 8, stk. 1, nr. 1 skal komme forbrugerne til gode jf. KRL 8, stk. 1, nr. 2. Forbrugerne skal sikres en rimelig andel, af de opnåede effektivitetsgevinster. Fordele for forbrugerne kan opstå som følge af omkostningsreduktioner, forbedringer af distributionen, miljømæssige forbedringer eller et højere serviceniveau. Eksempelsvis hvis landsdækkende kunder opnår større valgmulighed og skærpet konkurrence, når de efterspørger leverancer, så vil slutforbrugerne have opnået en effektivitetsgevinst som følge af forbedringer af distributionen. Når det er en direkte fordel for forbrugerne, anses kravet om rimelig andel for opfyldt. Såfremt tilbudskonsortiet besidder en stor markedsstyrke, er det mindre sandsynligt, at effektivitetsgevinsterne kommer forbrugerne til gode i et sådant omfang, at det vil opveje konsortieaftalens konkurrencebegrænsende virkninger Ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og jf. KRL 8, stk. 1, nr. 3. Udformningen af denne betingelse bygger på et generelt juridisk princip, kaldet proportionalitetsprincippet, dvs. princippet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem de formål, som et indgreb er begrundet i, og den byrde, der derved pålægges den, der rammes af indgrebet 134. Det betyder, at der skal være proportionalitet mellem middel og mål. Ifølge Kommissionens retningslinjer, er der to kriterier, der skal opfyldes, for at betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr. 3 kan anses for opfyldt. Vedrørende det første kriterium, er der krav om, at den konkurrencebegrænsende aftale med rimelighed skal være nødvendig for at opnå effektivitetsgevinsterne. Angående det andet kriterium skal også de enkelte konkurrencebegrænsninger, som konsortieaftalen indebærer, 134 Jf. Eyben, Bo von og Isager, Helle, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 7. Udgave, s. 237 Side 52 af 67

53 være nødvendige for opnåelse af effektivitetsgevinsterne 135. Afgørende er ikke, om konsortieaftalen ville kunne have været indgået uden konkurrencebegrænsningen, men derimod om konsortiesamarbejdet i kraft af den konkurrencebegrænsende aftale og de enkelte konkurrencebegrænsninger, skaber større effektivitetsgevinster end der sandsynligvis kunne have opstået uden konsortiesamarbejdet 136. Ved vurderingen af, om der findes en anden økonomisk gennemførlig og mindre konkurrencebegrænsende måde at opnå effektivitetsgevinsterne på, skal markedsvilkårene og de økonomiske realiteter konsortiedeltagerne står overfor, tages i betragtning. Det er konsortiedeltagerne der skal dokumentere og forklare, hvorfor andre realistiske og mindre konkurrencebegrænsende dispositioner vil være betydelig mindre effektive. Der skal dog ikke tages hensyn til rent teoretiske eller hypotetiske alternativer 137. Ifølge Konkurrencerådets afgørelse af Dansk Vejmarkerings Konsortium, forekommer der ikke effektivitetsgevinster som resultat af konsortiesamarbejdet (uddybet i afsnit ). Selvom der forekom effektivitetsgevinster, så ville der sandsynligvis stadig være en anden økonomisk gennemførlig og mindre konkurrencebegrænsende måde at opnå effektivitetsgevinsterne på. Et mindre indgribende tiltag ville være, at konsortiedeltagerne hver især bød på deludbuddene, hvorved der ikke længere ville være tale om en konkurrencebegrænsning. Da der var mulighed for et mindre indgribende tiltag pålagde tilbudskonsortiet konsortiedeltagerne unødige begrænsninger, så betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr. 3 ikke kunne opfyldes 138. I Catering-sagen drøfter samarbejdsparterne internt forretningsbetingelser, priser og rabatter. Drøftelserne går på, at samarbejdsparterne tilbyder ens pris, og i de tilfælde, hvor de ikke har afgivet ens pristilbud, vil kunderne få samme rabatsats på deres respektive listepriser 139. Konkurrencerådet anså at drøftelserne var nødvendige for samarbejdet, og at drøftelserne ikke havde nogen form for effekt på samarbejdsparternes konkurrencemæssige adfærd i øvrigt. Der blev ydermere lagt vægt på, at parterne ikke begrænsede hinandens 135 Jf. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler, (2011/C 11/01), pkt Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 pkt Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen pkt. 37 Side 53 af 67

54 selvstændige beslutningstagning i andre anliggender 140. I Catering-sagen blev det derfor vurderet, at samarbejdet ikke gik længere end, hvad der hvad nødvendigt. Konsortieaftalen må jf. KRL 8, stk.1, nr. 3, ikke pålægge konsortiedeltagerne unødvendige begrænsninger for at opnå effektivitetsgevinsterne. Såfremt konsortiesamarbejdet kan opnå samme effektivitetsgevinster ved at foretage mindre indgribende foranstaltninger, så er konkurrencebegrænsningen ikke nødvendig, og vil derfor ikke opfylde betingelsen i KRL 8, stk. 1, nr Er der i udbudsmaterialet stillet mulighed for delbud, og har konsortiedeltagerne enkeltvis mulighed for at deltage i disse, vil det ifølge dansk afgørelsespraksis være en mindre indgribende foranstaltning. Såfremt interne drøftelser ikke har nogen yderligere effekt på samarbejdsparternes øvrige konkurrencemæssige adfærd, så kan interne drøftelse godt være en nødvendighed for en samarbejdsaftale, hvorved KRL 8, stk. 1, nr. 3 er opfyldt Ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser jf. KRL 8, stk. 1, nr. 4 Den fjerde og sidste betingelse omhandler, at konsortiesamarbejdet ikke må udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelse jf. KRL 8, stk. 1, nr. 4. Dermed er der krav om, at der opretholdes et minimum af konkurrence på markedet, hvorved konsortieaftalen altså ikke må eliminere konkurrencen 142. Undersøgelsen af, om tilbudskonsortiet udelukker konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser, skal foretages for det relevante marked, som tilbudskonsortiet befinder sig på 143. I vurderingen af, hvorvidt samarbejdet kan eliminere konkurrencen, undersøges det, hvor stor en markedsandel konsortiedeltagerne tilsammen besidder, og hvor stor en markedsandel de øvrige konkurrenter har her henvises til de 140 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, pkt Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, højre spalte 142 Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, højre spalte 143 Jf. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler, (2011/C 11/01), pkt. 186 Side 54 af 67

55 virksomheder, som har mulighed for at deltage i udbuddet 144. Der skal tages hensyn til både faktisk og potentiel konkurrence, hvor faktisk konkurrence, ikke alene kan vurderes på baggrund af markedsandele. De faktiske konkurrenters evne og incitament til at tage konkurrencen op, skal tages i betragtning. Har de faktiske konkurrenter eksempelvis problemer med kapaciteten, vil konkurrencetrykket være begrænset. I forhold til vurderingen af den potentielle konkurrence, skal adgangsbarriererne til det relevante marked analyseres, for at fastslå potentielle konkurrenters mulighed for at komme ind på markedet 145. Er det kun på enkelte og snævert afgrænsede områder den indbyrdes konkurrence mellem konsortiedeltagerne begrænses, vil en betydelig markedsandel ikke være til hinder for at opnå fritagelse 146. Fører konsortieaftalen derimod til, at konkurrencen mellem konsortiedeltagerne stort set elimineres, vil fritagelse kun være mulig, såfremt der er et væsentligt konkurrencetryk fra andre konkurrenter på markedet. I afgørelsen af Dansk Vejmarkerings Konsortium er der syv virksomheder på markedet, hvilket betyder, at der er tale om et forholdsvis koncentreret marked. Markedskoncentration stiger ved, at de to største aktører på markedet, LKF og Eurostar, indgår et konsortiesamarbejde, hvorved de mindsker antallet af potentielle tilbudsgivere med én 147. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at både LKF og Eurostar tidligere enkeltvis har budt på Vejdirektoratets udbud, og ydermere fremgår det af konsortiedeltagernes fordelingsaftale, at begge konsortiedeltagere ville kunne udføre arbejdet i distrikt [ ]. I henhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indikerer dette, at tilbudskonsortiet har begrænset konsortiedeltagernes indbyrdes konkurrence 148. Konkurrencerådet vurderer yderligere, at LKF s og Eurostars incitamenter til at byde separat på deludbuddene begrænses på grund af konsortieaftalen, hvorfor konsortieaftalen vil have en ekskluderende effekt på markedet og vil derfor ikke vil kunne opfylde betingelsen jf. KR 8, stk. 1, nr Jf. KFST vejledning: Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven 2014, s Jf. Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3 pkt. 108, 109 og Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, højre spalte 147 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium, pkt. 849 og Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 24. Juni 2015, Dansk Vejmarkerings Konsortium,pkt. 852 Side 55 af 67

56 Undersøgelse af, om samarbejdsaftalen udelukker konkurrencen mellem samarbejdsparterne, vurderes ligeledes i Catering-sagen ved at fastlægge de deltagende virksomheders markedsandel. I denne afgørelse kommer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen frem til, at virksomhederne har en lille markedsandel tilsammen, blandt andet på grund af, at der udover samarbejdsparterne er to meget store virksomheder på markedet 150. Da samarbejdsparterne besidder en ringe markedsstyrke, finder Konkurrencerådet, at samarbejdsaftalen ikke giver mulighed for at udelukke konkurrencen, hverken indbyrdes mellem aftaleparterne eller de øvrige konkurrenter på markedet 151. Efter analyse af dansk administrativ praksis, kan det udledes, at jo større markedsandel konsortiedeltagerne tilsammen besidder, jo mindre vil sandsynligheden være for, at konsortieaftalen kan blive fritaget efter KRL 8, stk Modsætningsvis vil en lavere fælles markedsandel mindske sandsynligheden for, at konsortiesamarbejdet udelukker konkurrencen 153. På baggrund af ovenstående analysen kan det konkluderes, at en konsortieaftale ikke må udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer og tjenesteydelser jf. KRL 8, stk. 1, nr. 4. Der skal tages hensyn til den tilbageværende faktiske konkurrence mellem konsortiedeltagerne, og til konkurrencen fra andre virksomheder på det relevante marked. Derudover skal der tages hensyn til den potentielle konkurrence. Såfremt konsortiedeltagerne besidder en ringe markedsstyrke, vil konsortieaftalen ikke kunne udelukke konkurrencen mellem konsortiedeltagerne eller de øvrige konkurrenter. Begrænser konsortieaftalen antallet af tilbudsgivere ved høj markedskoncentration, vil tilbudskonsortiet begrænse den interne konkurrence mellem konsortiedeltagerne. Mindskes konsortiedeltagernes incitament til at byde enkeltvis på deludbud på grund af konsortieaftalen, vil dette ligeledes have en ekskluderende effekt på markedet. Det kan hermed konkluderes, at for at et tilbudskonsortium omfattet af KRL 6, stk. 1 kan fritages efter KRL 8, stk. 1, skal tilbudskonsortiet opfylde de fire kumulative betingelser oplistet i KRL 8, stk. 1, nr Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, pkt. 107 og Jf. Konkurrencerådets afgørelse af Catering-sagen, pkt Jf. Forarbejderne til lov nr. 384 af 10 juni 1997, FT 1996/97, tillæg A, side 3663, højre spalte 153 Jf. KFST vejledning: Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven 2014, s. 10 Side 56 af 67

57 4.2. Hvilke sanktioner er der, ved overtrædelse af KRL 6, stk.1? Såfremt en konsortieaftale ikke opfylder kriterierne for fritagelse jf. KRL 8, vil konsortieaftalen være konkurrencebegrænsende jf. KRL 6, stk. 1, hvilket betyder, at de konsortiedeltagerne der har indgået konsortieaftalen kan straffes. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af KRL 6, stk. 1, sanktioneres jf. KRL 23, stk. 1, nr. 1 med bødestraf, medmindre højere staf er forskyldt efter stk. 3 eller efter anden lovgivning. Side 57 af 67

58 Del 5 Konklusion og perspektivering 5.1. Konklusion Formålet med afhandlingen er at undersøge KRL 6 stk. 1 og 8, stk. 1 herunder hvornår tilbudskonsortier er henholdsvis lovlige og ulovlige, og hvilke effekter tilbudskonsortier har på markeds- og samfundsniveau. KRL 6, stk. 1 analyseres med formål om at klarlægge, hvornår en konsortieaftale er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. En betingelse for, at et tilbudskonsortium er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler jf. KRL 6, stk. 1 er, at der foreligger en aftale mellem erhvervsvirksomheder. For at en konsortieaftale er konkurrencebegrænsende, skal konsortiedeltagerne være faktiske eller potentielle konkurrenter. Er der i udbudsmaterialet stillet mulighed for afgivelse af delbud, vil det have en afgørende betydning, da konsortiedeltagernes kapacitet vil blive vurderet herudfra. Dette vil være et bærende element i vurdering af, hvorvidt konsortiedeltagerne er konkurrenter. Såfremt det konstateres, at konsortiedeltagerne er konkurrenter, vurderes det efterfølgende om konsortieaftalen har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. En aftale, der omhandler fastsættelse af priser, er en så alvorlig konkurrencebegrænsning, at den altid vil have til formål at begrænse konkurrencen. Tilbudskonsortier vil altid i fællesskab afgive tilbud hvorved de fastsætter priser, og derved vil konsortieaftalen altid objektivt have til formål at begrænse konkurrencen. Der er endnu ikke nogle danske afgørelser, der foretager en konkret vurdering af tilbudskonsortiets følgevirkning på konkurrencen, hvorfor det må konkluderes, at et tilbudskonsortium altid har til formål at begrænse konkurrencen indtil andet er påvist. Ydermere konkluderes det, at en konsortieaftale der har til formål at begrænse konkurrencen, altid vil opfylde mærkbarhedskravet i KRL 7, stk. 1. I afhandlingen blev det undersøgt, hvornår en konsortieaftale, der er omfattet af KRL 6, stk. 1, kan opnå individuel fritagelse fra forbuddet. En konsortieaftale kan opnå fritagelse, såfremt Side 58 af 67

59 konsortieaftalen opfylder de fire kumulative betingelser i KRL 8, stk. 1, nr Dette vil ifølge konkurrencemyndighederne betegnes som et type 2 konsortium. Efter analyse af relevant litteratur og udvalgte danske afgørelser konkluderes det, at der kan inddrages flere forskellige aspekter i afgørelsen af, om et tilbudskonsortium opfylder betingelserne for individuel fritagelse i KRL 8, stk. 1 nr Afgørende er, at tilbudskonsortiet opnår effektivitetsgevinster, hvorved konsortieaftalen bidrager til styrkelse af effektiviteten i produktionen eller distributionen eller bidrager til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling. Når et tilbudskonsortium opnår effektivitetsgevinster i form af omkostningsbesparelser, kan det som udgangspunkt resultere i to effekter på markedet enten en positiv eller en negativ effekt. Skaber tilbudskonsortiet færre bud og højere priser, går markedsformen fra en tilstand, der nærmer sig fuldkommen konkurrence mod at minde mere om monopollignende tilstand. Heraf følger, at producentoverskuddet overtager noget af forbrugeroverskuddet, hvorved forbrugeroverskuddet mindskes, og der yderligere opstår et dødvægtstab. Det modsatte sker for forbruger- og producentoverskuddet, når tilbudskonsortiet skaber flere og billigere bud på markedet. Der vil stadig opstå et lille dødvægtstab, da tilbudskonsortiet stadig er i besiddelse af noget markedsmagt og stadig ønsker at opnå profit. Idet konkurrencen på markedet er skærpet, skaber det incitament for de konkurrerende virksomheder til at innovere, hvorved tilbudskonsortiet har bidraget til at fremme den tekniske og økonomiske udvikling i samfundet. Formår tilbudskonsortiet at skabe effektivitetsfordele der overstiger konsortieaftalens begrænsning af konkurrencen jf. KRL 8, stk. 1, nr. 1, skal konsortiedeltagerne yderligere sandsynliggøre eller dokumentere, at forbrugerne får en rimelig andel af de opnåede effektivitetsgevinster jf. KRL 8, stk. 1, nr. 2. Effektivitetsgevinster der følger af lavere priser, kan optræde som fordele for forbrugerne ved, at der udover det direkte prisfald skabes fordele i form af innovation og herigennem forbedret produktkvalitet og produktudvalg. Modsætningsvis skaber højere priser lavere innovation, hvoraf produktkvaliteten forringes og produktudvalget mindskes. Effektivitetsgevinsterne skal opnås på den mindst økonomisk gennemførlige og konkurrencebegrænsende måde, hvilket betyder, at tilbudskonsortiet skal skabe flere effektivitetsgevinster, end der sandsynligvis kunne have opstået uden tilbudskonsortiet jf. KRL 8, stk. 1, nr. 3. Derudover er det en betingelse, at tilbudskonsortiet ikke må udelukke Side 59 af 67

60 konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer og tjenesteydelse på det relevante marked jf. KRL 8, stk. 1, nr. 4. Det kan på baggrund af analysen konkluderes, at idet konsortieaftaler altid har til formål at begrænse konkurrencen, vil det være svært for konsortiedeltagerne at løfte bevisbyrden for, at konsortiesamarbejdet resulterer i effektivitetsgevinster, som forbrugerne opnår en rimelig andel af. Den økonomiske model viser, at gevinsten ved et tilbudskonsortium skal være højere end sandsynligheden for, at et tilbudskonsortium vurderes som ulovligt. Set i sammenhæng med dansk administrativ praksis, må det antages, at flere og flere virksomheder vil fravælge et konsortiesamarbejde på baggrund af, at sandsynligheden for at blive vurderet som ulovlig vil være større end de forventede gevinster, der følger af konsortiesamarbejdet Perspektivering Perspektiverende kan det være interessant at stille spørgsmålstegn ved den nuværende danske praksis, der er på området for tilbudskonsortier. Det er i afhandlingen blevet konkluderet, at alle tilbudskonsortier vil have til formål at begrænse konkurrencen, da konsortiedeltagerne indbyrdes fastsætter priser. Det er derfor meget vidtgående af fastlægge en praksis, hvor tilbudskonsortier altid har til formål at begrænse konkurrencen, da tilbudskonsortier også kan være konkurrencefremmende. Da tilbudskonsortier altid anses at have til formål at begrænse konkurrencen, nærmer de sig en sidestilling med karteller. Karteller anses for at være hemmelige sammenslutninger af virksomhed, med formål om at begrænse konkurrencen, hvorved karteldannelse er en alvorlig form for økonomisk kriminalitet, som kan straffes med op til seks års fængsel 154. Det er derved svært at se ræsonnementet i, at fuldt ud offentlige konsortieaftaler skal vurderes på linje med karteller, der udøver grov økonomisk kriminalitet. Dette indikerer, at der er et hul lovgivningen, når det kommer til at vurdere lovligheden af tilbudskonsortier, da et konkurrencefremmende samarbejde ikke også kan have til formål at begrænse konkurrencen. Derfor kan der argumenteres for, at lovgivning skal lempes eller i hvert fald tilpasses, så tilbudskonsortiers konkrete virkninger får en afgørende betydning for udfaldet af, 154 KFST Hvorfor er karteller forbudte?, 8. April 2013 Side 60 af 67

61 om en konsortieaftale er omfattet af KRL 6, stk.1. Hvorfor have en bestemmelse der kræver at en aftale skal have til formål eller til følge, når tilbudskonsortier i følge praksis kun vurderes i forhold til formålskriteriet? Et forslag til ændringen af den sædvane der er opbygget omkring formålskriteriet kunne være at, formålskriteriet lempes på den måde, at prisaftaler ikke konsekvent anses at have til formål at begrænse konkurrencen. Sondringen mellem kriterierne formål og følge skal revideres, så det kun er hemmelige aftaler der har en så skadelig effekt på konkurrencen, at de på forhånd kan anses at have til formål at begrænse konkurrencen, hvorved en vurdering af følgevirkningerne ikke foretages. Offentlige aftaler, som tilbudskonsortier, vil derfor altid skulle have undersøgt deres konkrete følgevirkninger på konkurrencen, for at finde ud af om konsortieaftalen er omfattet af forbuddet i KRL 6, stk. 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler i deres vejledning 155, at virksomheder kan søge juridisk rådgivning om lovligheden af det indgåede tilbudskonsortium, inden tilbudskonsortiet indgås. Dette råd benyttede Eurostar, inden de indgik i konsortiesamarbejde med LKF, hvor kvalificerede jurister bekræftede, at konsortieaftalen var lovlig. Det må på baggrund af dette antages, at vejledninger og praksis omkring konsortier ikke er tilstrækkelig gennemsigtige, idet ikke engang højt uddannede jurister kan vurdere lovligheden i overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets praksis. Der er endnu ikke dansk retspraksis på området for tilbudskonsortier, da der ikke er nogle sager, der er blevet anket til domstolene. Men det lyder til, at det snart er sandsynligt, at en sag fra Konkurrenceankenævnet bliver anket til domstolene. Geveko Markings, tidligere ejer af LKF, udtaler nemlig til Børsen, at de to konsortiedeltagere i Dansk Vejmarkerings Konsortium vil indbringe sagen for domstolene. 156 Da dansk administrativ praksis er på linje med de andre nordiske landes praksis 157, må det også antages, at danske domstole vil lægge sig op at de nordiske landes domstolspraksis. Da der er en norsk dom, hvori lovligheden af et konsortiesamarbejde afgøres, inddrages denne til perspektivering. 155 Jf. KFST - Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, 2014 s Børsen, Ny dom kan klemme selskaber i offentlig udbud, 19. April KFST Konsortier er velkomne i konkurrencer?, Jakob Hald, 27. april 2016 Side 61 af 67

62 Dommen handler om Follo Taxi SA og Ski Taxi SA, der indgår et konsortiesamarbejde under navnet Ski Follo Taxidrift AS (SFD), om afgivelse af fælles tilbud på et offentligt udbud. Lagmandsretten fandt, at Ski Taxi kunne have afgivet tilbud alene, og dermed var Ski Taxi og Follo Taxi potentielle konkurrenter, og konsortiesamarbejdet var ulovligt 158. Konsortieaftalen blev anset for at have et konkurrencebegrænsende formål, da samarbejdet omhandlede prisfastsættelser, og derved eliminerede konkurrencen mellem parterne i SFD 159, hvorved samarbejdsaftalen var ulovligt jf. konkurranseloven Da SFD ikke sandsynliggjorde opnåede effektivitetsgevinster, kunne konsortieaftalen ikke fritages fra forbuddet om konkurrencebegrænsende aftaler jf. konkurranseloven 10 tredje ledd 161 og blev derfor dømt ulovlig. De samme elementer inddrages i både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnets afgørelser af Dansk Vejmarkerings Konsortium, hvorved det må antages, at de danske domstole vil anlægge samme linje som den norske Lagmandsret (domstol), og hvor der i så fald vil være overensstemmelse med norsk retspraksis. Catering-sagen er den eneste danske afgørelse, vi er bekendte med, som har opnået individuel fritagelse jf. KRL 8, stk. 1. Det antages på baggrund af den norske domspraksis, at det vil være tvivlsomt, om Catering-sagen individuelt vil kunne fritages, hvis den skulle afgøres i dag. 158 Jf. Borgarting lagmannsrett afsagt dom, i sag nr ASD-BORG/01, s Jf. Borgarting lagmannsrett afsagt dom, i sag nr ASD-BORG/01, s Jf. Borgarting lagmannsrett afsagt dom, i sag nr ASD-BORG/01, s Jf. Borgarting lagmannsrett afsagt dom, i sag nr ASD-BORG/01, s. 25 Side 62 af 67

63 Litteraturliste Lovbekendtgørelse " LBKG nr. 869 Konkurrenceloven Forarbejder til Konkurrenceloven " Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceloven - Forarbejder til lov nr. 384 af 10. juni 1997 (FT 1996/1997, tillæg A) Meddelelse fra Kommissionen " Retningslinjer for anvendelse af traktatens art. 81, stk. 3 - (2004/C 101/08) " Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler - (2011/C 11/01) " Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF Tidende 1997 C 372, side 3 pkt. 4 " Meddelelse fra Kommissionen Meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning af konkurrencen i henhold til artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (bagatelmeddelelsen), 2014/C 291/01 Domme " Domstolens dom af 11. september 2014 i sag C-67/13 P, Groupement des Cartes Bancaires " Domstolens dom af 4. juni 2009 i sag C-8/08, T-Mobile Netherlands BV " EF-Domstolens dom af 28. maj 1998 i sag C-7/95, John Deere " Domstolens dom af 3. december 2012 i sag C-226/11, Expedia Inc " Retten af 1. Instans af 20. marts 2002 i sag T-9/99, Rørkartellet Side 63 af 67

64 " Borgarting Lagmannsrett i dom af 17. Marts 2015, Staten v/konkurransetilsynet mod Follo Taxisentral BA, Ski Follo Taxidrift AS og Ski Taxi Ba " EF-Domstols dom af 8. juni 1999, sag C-49/92 P, Kommissionen mod Anic Partecipazioni " 90/446/EEC: Commission Decision of 27 juli 1990 relating to a proceeding under Article 85 of the EEC Treaty (IV/ Konsortium ECR 900) " Retten i 1. Instans, dom af 15. September 1998, i forenede sager, T-374/94, European Night Service mod Kommissionen Administrative afgørelser " Afg. af nr. 3/ /KB/SEK. Samarbejdsaftale mellem Ove Juel Catering A/S og Th. Schulz A/S - Catering-sagen " Afg. af nr. 12/06678/LKH/BFJ. Skive og Omegns Vognmandsforenings tilbudskoordinering på vintertjenesteydelser - (SOV). " Konkurrenceankenævnets kendelse: Dansk Vejmarkerings Konsortium den 11/ i sag nr. KL og sag nr. KL " Konkurrencerådets afgørelse: Dansk Vejmarkerings Konsortium den Vejledninger fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen (KFST) Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen (KFST): Vejledning om konkurrenceloven, Vejledning om konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug, september 2013 Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen (KFST): Vejledning i udbud med deltagelse af konsortier, Vejledning til ordregivere, juni 2014 Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen (KFST): Vejledning i konsortiedannelse, for små og mellemstore virksomheder, revideret juni 2014 Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen (KFST): Vejledning i konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, juni Side 64 af 67

65 Redegørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) " Konkurrencestyrelsen Konkurrenceredegørelse, Maj 2000 Bøger Mortensen, Bent Ole Gram og Steinicke, Michael: Dansk Markedsret, 4. udgave, Juristog Økonomiforbundets Forlag, 2015 Johnson Gerry, Whittington Richard, Scholes Kevan, Angwin Duncan, Regnér Patrick: Exploring Strategy, 10th edition, Pearson Lipczynski, John og Wilson, John The Economics of Business Strategy, Finansiel Times Prentice Hall 2004, s. 233 Eyben, Bo von og Isager, Helle, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 7. Udgave, s. 237 Rapporter London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, A report to the Danish Competition Authority, Januar 2011 Artikler " Juridisk: Konsortium eller kartel, kender du forskellen? " Freeman, Richard B.: The Economics of crime, 1999 s " KFST Hvorfor er karteller forbudte?, 8. April 2013 o " KFST Konsortier er velkomne i Konkurrencer, Jakob Hald, 27 april 2016 o " Borsen.dk, Ny dom kan klemme selskaber i offentlige udbud, Rikke Baltzer, 19. april 2016 Side 65 af 67

66 o tpoja7czoxmdoia29uc29ydgl1bsi7fq Hjemmesider " " Side 66 af 67

67 Bilag 1 Side 67 af 67

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013

Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh Konsortier - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Agenda 1. Brug af konsortier 2. Konsortier og konkurrenceloven 3. Opsummering og anbefalinger Brug af konsortier

Læs mere

Lovlige konsortier og ulovlige karteller. Uddannelsesdagen 2017 Ved Jesper Kaltoft og Peter Stig Jakobsen

Lovlige konsortier og ulovlige karteller. Uddannelsesdagen 2017 Ved Jesper Kaltoft og Peter Stig Jakobsen Lovlige konsortier og ulovlige karteller Uddannelsesdagen 2017 Ved Jesper Kaltoft og Peter Stig Jakobsen 2 Motiver Omkostningsfordeling Risikofordeling Adgang til teknologi, nye markeder Forskning og udvikling

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

Brancheorganisationer for motorkøretøjer Dato: 24. september 2013 Brancheorganisationer for motorkøretøjer Sag: BITE-12/06340-41 Sagsbehandler: / CHJ Indskærpelse om garantier og årlige kontroleftersyn - vedrørende krav om bilejeres fremmøde

Læs mere

Vejmarkeringssagen om konsortier

Vejmarkeringssagen om konsortier Dansk Forening for Konkurrenceret 23 Oktober 2018 Vejmarkeringssagen Overblik Sagen handler om lovligheden af et konsortium mellem to vejmarkeringsfirmaer: Eurostar og GVCO (tidl. LKF) Forløb i hovedtræk:

Læs mere

: Velkomst : Konsortier og tilbudskoordinering. 16:55 17:10: Pause. 17:10 17:55: Konsortier og tilbudskoordinering fortsat

: Velkomst : Konsortier og tilbudskoordinering. 16:55 17:10: Pause. 17:10 17:55: Konsortier og tilbudskoordinering fortsat 16.00 16.10: Velkomst 16.10 16.55: Konsortier og tilbudskoordinering v/advokat Christina Heiberg-Grevy, Accura og advokat Jacob Pinborg, Kammeradvokaten 16:55 17:10: Pause 17:10 17:55: Konsortier og tilbudskoordinering

Læs mere

DI Maj Det offentlige pres for konsortier - Rigid tolkning af konkurrencereglerne - Uklar vejledning

DI Maj Det offentlige pres for konsortier - Rigid tolkning af konkurrencereglerne - Uklar vejledning DI Maj 2016 Konsortier Centralisering af offentlige indkøb har de seneste 10 år ligget højt på den politiske dagsorden, bl.a. i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og hhv. kommuner og regioner.

Læs mere

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Dato: 19. december 2014 Sag: TIFS-14/02901-5 Sagsbehandler: /tfl/jkk Vejledende

Læs mere

Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger

Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger DI Maj 2016 Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger Konsortier Centralisering af offentlige indkøb har de seneste 10 år ligget højt på den politiske dagsorden, bl.a. i de årlige økonomiaftaler

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENINGS TILBUDSKOORDINERING

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENINGS TILBUDSKOORDINERING Rådsmøde 30.04.2014 12/06678 LKH/BFJ SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENINGS TILBUDSKOORDINERING KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs- og Vækstministeriet Indholdsfortegnelse 1. RESUME... 2 2. AFGØRELSE...

Læs mere

Konsortieaftaler og joint ventures

Konsortieaftaler og joint ventures 1 Konsortieaftaler og joint ventures Ved Jesper Kaltoft 2 Overblik Joint ventures Typisk et fastere samarbejde end et konsortium, ofte etableret som et separat selskab med egen ledelse Konsortium En sammenslutning

Læs mere

Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet

Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet 1 Indhold 1. Hvorfor har vi en forebyggelsesstrategi? 2. Målsætninger for forebyggelse 3. Udfordringer i relation til efterlevelse 4. Hvad skal der til for at

Læs mere

Coordination of joint bidding among companies

Coordination of joint bidding among companies Coordination of joint bidding among companies Forfattere: Jesper Søes Johansen, 201208279 Kent Raeder, 201208262 Antal tegn: 104.647 Vejledere: Pernille Wegener Jessen Philipp J. H. Schröder Abstract In

Læs mere

Den konkurrenceretlige regulering af konsortier set i lyset af udbudsreglerne og deres formål

Den konkurrenceretlige regulering af konsortier set i lyset af udbudsreglerne og deres formål Kandidatafhandling Cand.merc.(jur.) Juridisk Institut Forfatter: Iben Merete Toftvang Studienr. IT94233 Hovedvejleder: Michael Steinicke Juridisk Institut Bivejleder: Philipp Schröder Økonomisk Institut

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018 Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August, 2018 DI s politik på konkurrenceområdet DI byder åben og effektiv konkurrence velkommen. Det er DI s målsætning og

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold Asfaltindustrien Adm. Direktør Anders Hundahl Lautrupvang 2 2750 Ballerup Dato: 25. juni 2013 Sag: BITE 13/02010 Sagsbehandler: /MAL Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Vejledning om konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven

Vejledning om konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven VEJ nr 9338 af 18/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 23. maj 2018 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr.18/04923 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NYT FRA KONKURRENCERET I DENNE UDGAVE APRIL Misligholdelse af forhandleraftale begrundede ikke afvisning af autoriseret reparatør

NYT FRA KONKURRENCERET I DENNE UDGAVE APRIL Misligholdelse af forhandleraftale begrundede ikke afvisning af autoriseret reparatør NYT FRA KONKURRENCERET APRIL 2018 I DENNE UDGAVE 2 Misligholdelse af forhandleraftale begrundede ikke afvisning af autoriseret reparatør 4 Brancheforening for persontransport udførte ulovlig tilbudskoordinering

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Høringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven

Høringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven 10. august 2017 DI-2017-10144/MQF Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby E-mail: hc@kfst.dk med kopi til kle@kfst.dk Høringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven

Læs mere

Tilbudskoordinering i udbudssituationer En analyse af ulovlige og lovlige samarbejdsaftaler og deres økonomiske effekter

Tilbudskoordinering i udbudssituationer En analyse af ulovlige og lovlige samarbejdsaftaler og deres økonomiske effekter Bachelorafhandling Erhvervsøkonomi og Erhvervsjura Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences) - Aarhus Universitet Tilbudskoordinering i udbudssituationer En analyse af ulovlige og lovlige samarbejdsaftaler

Læs mere

Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K. Att.: Heidi Blicher Fosselius. Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår

Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K. Att.: Heidi Blicher Fosselius. Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K Att.: Heidi Blicher Fosselius Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-13/12582-8 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår

Læs mere

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler Indledning Offentlige myndigheder skal ved indgåelse af vareindkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter iagttage de fællesskabsretlige udbudsregler,

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Konkurrenceretsforeningen

Konkurrenceretsforeningen Konkurrenceretsforeningen EU-Domstolens dom i Post Danmark II-sagen 1 Sagens baggrund Sagen drejer sig om, hvorvidt Post Danmark A/S har misbrugt en dominerende stilling på markedet for distribution af

Læs mere

Vejledning til frivillige kæder

Vejledning til frivillige kæder Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven BEK nr 171 af 22/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 12/17487

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 18.12.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 335/43 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113, 27.12.2018 L 329/3 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af

Læs mere

Vejledning om Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven

Vejledning om Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven VEJ nr 9855 af 12/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. november 2018 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 18/04923 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.4.2010 SEK(2010) 414 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..

Læs mere

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Dato: 10. april 2014 Sag: 12/07711-287 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet,

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 319/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Dansk Juletræsdyrkerforening og T2 (advokat J. Korsø Jensen, beskikket for begge) I tidligere instanser er

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Sag C-95/04. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag C-95/04. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag C-95/04 P British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Appel misbrug af dominerende stilling luftfartsselskab aftaler indgået med rejsebureauer præmier forbundet med fremgangen

Læs mere

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Dansk Forening for Konkurrenceret 18. maj 2015 Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg,

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter

Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter Dato: 21. september 2015 Sag: BET-15/06305 Sagsbehandler: /AVH/MC Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog

Læs mere

12852/18 HOU/ks ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12852/18. Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS)

12852/18 HOU/ks ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12852/18. Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 12852/18 FISC 400 ECOFIN 884 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

Forenede sager T-49/02 T-51/02

Forenede sager T-49/02 T-51/02 Forenede sager T-49/02 T-51/02 Brasserie nationale SA (tidligere Brasseries Funck-Bricher og Bofferding) m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Aftaler det luxembourgske marked for øl bøder«rettens

Læs mere

N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G

N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G Til: KL Fra: Bird & Bird Dato: 6. december 2018 Emne: Markedsdialog i forbindelse med pilotprojekt om digitale læringsmidler Sagsnr.: KLKOL0010 1. INDLEDNING KL

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

AEC-testen og relevante omkostningsbegreber. Young Competition Law Professionals d. 3. februar 2016

AEC-testen og relevante omkostningsbegreber. Young Competition Law Professionals d. 3. februar 2016 AEC-testen og relevante omkostningsbegreber Young Competition Law Professionals d. 3. februar 2016 2 Agenda Introduktion Relevante omkostningsbegreber Anvendelse af AEC-test i praksis Introduktion 4 Introduktion

Læs mere

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1 Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov nr.

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2017 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2018 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Konsortiesamarbejde i

Konsortiesamarbejde i revision Konsortiesamarbejde i forhold Under til konkurrenceloven Vejledning 2018 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail:

Læs mere

Konkurrencera dets afgørelse den 30. januar Falcks ekskluderende misbrugsadfærd på det danske marked for ambulancetjenester

Konkurrencera dets afgørelse den 30. januar Falcks ekskluderende misbrugsadfærd på det danske marked for ambulancetjenester Konkurrencera dets afgørelse den 30. januar 2019 Falcks ekskluderende misbrugsadfærd på det danske marked for ambulancetjenester Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.:

Læs mere

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) 2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank 1 af 6 08-08-2012 13:36 Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank Journal nr 2:8032-213. Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Zurich Forsikring har ved brev af 26. juni 1998 anmeldt en

Læs mere

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 OTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 15565/09 JAI 801 DROIPEN 152 Vedr.: Udkast

Læs mere

Ved af 23. juni 2017 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Ved  af 23. juni 2017 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Erhvervs- og Vækstministeriet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby hc@kfst.dk + kle@kfst.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 10. august 2017 SAGSNR.:

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler BEK nr 64 af 28/01/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., j.nr. 4/0104-0200-0014 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse DA BERETNING FRA KOMMISSIONEN om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 1. FORMÅLET MED RAPPORTEN Det Europæiske Råd i Sevilla

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt.

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt. Bilag 1 til Konkurrencenævnets meddelelse nr. 1 af 10. april 2015 Anmeldelsesskema K1 DEL A Aftaler m.v. Markér med kryds, om De ansøger om: en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9,

Læs mere

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov 8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag

Læs mere

Tak for invitationen til teknisk gennemgang af forslaget til ændring af konkurrenceloven.

Tak for invitationen til teknisk gennemgang af forslaget til ændring af konkurrenceloven. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 6 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Teknisk gennemgang af forslag til ændring af konkurrenceloven (L

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Konkurrence, vækst og velstand

Konkurrence, vækst og velstand Konkurrence, vækst og velstand Professor Philipp Schröder, PhD Aarhus Universitet, medlem af Konkurrencerådet Årsdage for offentligt indkøb - 2. marts 2017 Konkurrence? Vækst og velstand BNP=Værditilvækst

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden

Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 253 Offentligt Finanstilsynet 8. juni 2007 Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden Den 20. april 2007 offentliggjorde

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Udbud med forhandling

Udbud med forhandling Udbud med forhandling Dansk Forening for Udbudsret Jesper Halvorsen, Rasmus Horskjær Nielsen 5. december 2018 Revisionen af udbudsdirektivet fra 2004 Modernisering af EU s politik for offentlige indkøb

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning Dato: 16. april 2014 Sag: TIFS-14/01354 Sagsbehandler: /MTP Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Indledning ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence-

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp

VEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp VEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp Titel: Vejledning til kommuner: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private

Læs mere

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse.

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse. Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Att.: Hans Madsen Sørensen Dato: 17. august 2015 Sag: BET-14/04588 Sagsbehandler: /CHJ/MC Bemærk: Dette brev er kun

Læs mere

Spørgsmål svar til prækvalifikation 3

Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 1 Vedr.: III.1.1) Sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges: Kan det bekræftes at sikkerhedsstillelsen også kan afgives i form af en kontraktgaranti fra et kreditforsikringsselskab,

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG JF UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 20. november 2008 blev af retten i sagen U 5 07 Viasat Broadcasting UK Ltd. (Advokat Simon Evers Hjelmborg ved advokat Michael Honoré) mod Konkurrencerådet

Læs mere

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS NOTAT Dato: 20. december 2018 Sag: 18/19137 Sagsbehandler: /MEA Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS Konkurrence-

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar Finanstilsynet Att.: Susanne Møller Svenssen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær

Læs mere

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 25. november 2015. Velkommen

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 25. november 2015. Velkommen Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune 25. november 2015 Velkommen Dagsorden Velkomst (Thomas) Præsentation af Indkøbssamarbejdet Sorø/ Ringsted (Thomas) Generelt om indkøb og udbud (Sabrine/Lykke)

Læs mere

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER. UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /..

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER. UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /.. DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER Bruxelles, den C(2009) 5365/2 UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /.. af om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af

Læs mere