PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

Transkript

1 PULJEAFKAST FOR

2 Udviklingen i blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger på især amerikanske aktier, hvor en styrkelse af dollaren over for danske kroner var med til at løfte afkastet markant. Afkastet på danske stats- og realkreditobligationer blev 6,8 pct. på grund af faldende renter. Aktiemarkedet har i 2014 været understøttet af et fortsat moderat globalt opsving. Kombinationen af de relativt lave vækstrater i økonomierne og en faldende inflation har samtidig resulteret i en forsat meget lempelig pengepolitik. Centralbankerne i USA, Euroland og Storbritannien og Japan fører alle nul-rente politik, og de har alle i løbet af 2014 opkøbt obligationer. De resulterende lavere obligationsrenter samt centralbankernes stærke signal om viljen til at skabe vækst, har tilsvarende været en positiv drivkraft for aktiemarkedet i Stigningerne på aktiemarkedet har været anført af amerikanske aktier efterfulgt emerging markets. Europæiske aktier har klaret sig dårligst med et afkast på 6,6 pct. Danske aktier skiller sig imidlertid ud med et afkast på hele 17,2 pct. De meget forskellige afkast på tværs af regioner afspejler, at væksten på det seneste har været meget ulige fordelt. Den økonomiske vækst er fortsat højest i emerging markets landene, om end den ligger lavt i forhold til det historiske gennemsnit. Det har dog været positivt for emerging markets aktier, at usikkerheden om en kraftig vækstafmatning i fx. Kina er blevet mindre i løbet af Der er imidlertid også store forskelle inden for emerging markets landene. Mens Kina og Indien har klaret sig godt, har aktiemarkederne i blandt andet Brasilien og Rusland haft hårde vilkår på grund af politisk usikkerhed og faldende råvarepriser. I USA er det økonomiske opsving i stigende grad blevet selvbærende. Der har over det seneste år været en klar bedring på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløshedsprocenten er faldet til under 6 pct.. Endvidere er huspriserne fortsat opadgående og byggeaktiviteten tiltagende. Væksten i USA har i 2014 ligget i underkanten af 3 pct. I Euroland er situationen anderledes. En kombination af negative faktorer fra krisen imellem Rusland og Ukraine, fortsat stramme lånevilkår hos bankerne og efterdønninger fra den europæiske gældskrise mærkes fortsat. Væksten har været lav på omkring 1 pct. Den svage vækst kan også ses i inflationsudviklingen i Euroland, hvor den faktiske inflation nu er faldet til -0,2 pct. og dermed er betydeligt under den europæiske centralbanks målsætning på en inflation omkring 2 pct. Det har i løbet af 2014 fået ECB til at indføre negativ indlånsrente, og ECB er samtidig begyndt at opkøbe kreditobligationer i den private sektor. ECB har signaleret, at pengepolitikken kommer til at være meget lempelig i lang tid og at en optrapning af 2/5

3 obligationsopkøbene kan forventes. Det har haft en markant effekt på obligationsrenterne. Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation er i løbet af året faldet med mere end et pct.point og nåede ved året udgang et rekordlavt niveau på 0,81 pct. Den 2- årige obligationsrente er nu negativ. Rentefaldet i USA har været mindre udtalt, og 10-årige amerikanske statsrenter er i løbet af 2014 faldet med 0,8 pct. point. Det skyldes også, at forskellen i pengepolitik mellem den amerikanske og europæiske centralbank er blevet større. Således har den amerikanske centralbank i løbet af 2014 afsluttet sit obligationsopkøb og signaleret, at de pengepolitiske renter sandsynligvis vil blive løftet langsomt i løbet af Forventningerne til, hvor hurtigt stramningerne vil komme, er dog gradvist reduceret i løbet af I kombination med de meget lave lange renter i resten af verden har dette været medvirkende til at trække de lange amerikanske renter ned trods udsigten til en stramning af pengepolitikken i Uddybende kommentarer til de enkelte puljer Korte obligationer Puljens midler er investeret i korte obligationer med samlet maksimalt 3,0 års varighed eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Ultimo 2014 var varigheden 0,8. Puljen gav et afkast på 1,0 pct. Renten på obligationer med kort løbetid er afhængig af Nationalbankens rentefastsættelse, som er bundet op på den europæiske centralbanks rentepolitik samt udviklingen i kronekursen. Da kronen i øjeblikket er relativ stærk i forhold til euroen, kan det ikke udelukkes, at Nationalbanken vil komme med en mindre selvstændig rentenedsættelse i løbet af året. Renten er dog allerede tæt på nul, og kursen på obligationer med kort varighed ændrer sig kun lidt ved ændringer i renteniveauet. Med en restløbetid på maksimalt 3,0 år vil kurserne højst falde 3 kurspoint, hvis renteniveauet stiger med 1 pct. Denne forening har derfor lille risiko, men afkastpotentialet er meget begrænset på grund af rekordlave renter. Lange obligationer Der investeres fortrinsvis i obligationer med mellemlang og lang løbetid eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Ultimo 2014 var varigheden 1,7. Puljen gav et afkast på 6,8 pct. Forventning om vækst, inflation og pengepolitik i USA og Euroland påvirker rentedannelsen i Danmark. Obligationsrenterne er i et historisk perspektiv meget lave, hvil- 3/5

4 ket mindsker afkastpotentialet. En lang løbetid betyder, at kurserne ændrer sig meget ved ændringer i renteniveauet. En typisk statsobligation med 10 års løbetid falder 7-8 kurspoint, hvis renteniveauet stiger med 1 pct. Lange obligationer er derfor mere risikofyldte end korte obligationer. Indeksobligationer Puljen er investeret i globale indeksobligationer eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Ultimo 2014 var varigheden ca. 6. Puljen gav et afkast på 8,2 pct. Indeksobligationer er et relevant investeringsobjekt ved forventninger om stigende inflation, da de i det tilfælde vil give højere afkast end traditionelle obligationer. Under stabile inflationsforhold vil afkastet ligge tæt op ad traditionelle obligationer. Danske aktier Puljen med danske aktier er investeret i aktier udstedt af selskaber noteret på Nasdaq OMX Nordic eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Der kan dog også investeres i tegnings- og aktieretter. Puljen gav et resultat på 16,1 pct. Udviklingen i danske aktier har en tæt sammenhæng med udviklingen i globale aktier. Det danske aktiemarked har flere mindre selskaber end det globale aktiemarked. Indekset er endvidere domineret af få enkelte store selskaber som Novo Nordisk og Maersk. Globale aktier Puljens midler er investeret direkte i aktier udstedt af globale selskaber eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Puljen gav et afkast på 16,5 pct. Prisfastsættelse i forhold til obligationer understøtter aktiemarkedet. Nye kursfald kan dog ikke udelukkes, hvis bedringen i økonomien ikke holder. Kontante midler Puljen med kontante midler blev ultimo 2014 forrentet med 0,50 pct. p.a. Beskatning af pensionsafkast Afkastet fra pensionsopsparing beskattes med 15,3 pct., uanset om der er tale om afkast fra aktier eller obligationer den såkaldte pensionsafkastskat. 4/5

5 Attraktivt alternativ til puljer Banken tilbyder Porteføljepleje, som et alternativ til puljerne. Det skyldes, at bankens kunder med Porteføljepleje i endnu højere grad kan drage fordel af pensionskassens investeringskompetencer. I Porteføljepleje kan der udover pensionsopsparing placeres frie midler og midler fra virksomhedsordningen. Du kan læse mere om Porteføljepleje på 5/5