KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Katrinebjergskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Katrinebjergskolen 524 Elever 55,9% Af distriktets elever 74 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 25,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog Katrinebjergskolen Katrinebjergvej Aarhus N Tlf.: Skoleleder: Christian Hyltoft Hellum chyhel@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Katrinebjergskolen er en god tresporet skole med 524 elever fordelt på 30 klasser. Heraf er 76 elever fordelt på vores 10 specialklasser: 10 specialklasser for børn med en skøn blanding af generelle indlæringsvanskeligheder, sproglige og specifikke vanskeligheder. SFO, har i alt 218 børn indmeldt. Specialklasserne er en vigtig del af Katrinebjergskolens profil. Vi har med de nye specifikke klasser taget en opgave på os, som vi løser i et tæt samarbejde mellem undervisning og SFO. Vi har et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere både i distriktsklasser og i specialklasserne og SFO pædagogerne indgår i undervisningen. Der er en stor ekspertise i blandt lærere og pædagoger. Stort set alle elever er tilmeldt SFO, så der kan skabes en større sammenhæng i skoledag for alle børn. For børn med specielle behov har vi etableret et særligt afsnit i indskolingen, så de både kan være integreret i indskolingen og være afskærmet, når det er påkrævet. Distriktsklasserne er fordelt på tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver afdeling har en koordinator, som deltager i skolens Koordinationsråd sammen med skolelederen, den pædagogiske leder, afdelingslederen for specialklasserne, koordinatoren for specialklasserne, SFO-lederen samt fritidspædagogisk leder. Der arbejdes med en vision om at skabe innovation og helhed i samarbejde på nye måder med et særligt fokus på inklusion og differentiering. Det pædagogiske arbejde på skolen vidner om en grundlæggende interesse for at skabe en praksis, som understøtter, motiverer og fremmer elevernes faglige og personlige udvikling. Samarbejdet mellem personalegrupperne har gennemgået en positiv udvikling med fokus på elevernes læring. Vi har bl.a. hævet pædagogernes tid med børn, så alle klasser fra børnehaveklasse til 4. klasse har pædagoger med 9 lektioner om ugen. Katrinebjergskolen, har gennem en årrække udviklet det naturfaglige område. Vi laver hvert år adskillige projekter indenfor området. Vi har bl.a. etableret en grejbase på Vestereng, så eleverne ikke behøver at slæbe udstyr med til at udforske naturen der. Flere skoler er inviteret ind omkring grejbasen. Vores klasser deltager i en række konkurrencer inderfor natufag, matematik, fysiske aktiviteter, innovation mv. og de har haft held med at vinde adskillige af dem. I de 4 storteam er der fokus på at skabe den bedste skoledag for alle elever. Eleverne inddrages så vidt muligt, og elevrådenes ønsker tages alvorligt og bringes med til Skolebestyrelsen, hvor formand og næstformand for elevrådet deltager. Der uddannes på fjerde år ca. 40 elevmæglere fra 5.-9.kl. Elevmæglernes rolle er en vigtig brik i skolens daglige arbejde med trivsel. Katrinebjergskolen har fokus på samarbejdet med lokalsamfundet og har blandt andet, i samarbejde med institutionerne, startet en filmklub og en fast bibliotekstjeneste for områdets børnehaver. Vi afholder Naturens dag på Vestereng for lokalområdet i samarbejde med FU og Christiansbjerg Dagtilbud. Samarbejdet med det omgivende samfund har bl.a. også resulteret i, at Katrinebjergskolen er blevet udpeget til Red Barnet Ambassadør skole. Vi er glade for og stolte af at være værtsskole for 10 specialklasser med elever fra hele Aarhus. Det giver dog visse udfordringer i relation til de forskellig former for statestik, idet alle elever på skolen indgår i den samlede vurdering af skolen. Hvis vi f.eks. ser på 95% målsætningen, så ligger distriktsklasserne lige omkring målet, men samlet set ligger skolen noget lavere. s karaktergennemsnit afspejler ligeledes den samlede elevgruppe i afgangsklasserne, og afspejler både elever fra skolens 9. klasser og fra den ældste specialklasse. Bygningsmæssigt er skolen startet med en fløj i 1955 til indvielsen i 1957, hvor skolen var færdigudbygget. I 1992 blev en del af en fløj ombygget til skolefritidsordning. I 2001 er et større moderniserings- og nybygningsarbejde afsluttet. Udvendigt har vi fået nye tage, samtlige vinduer er udskiftet, alle udvendige døre er renoveret, en stor del af kloakafløbene er renoveret, og en meget stor del af skolen er blevet omfuget. fremtræder nu som en flot og velholdt skole. Vi er startet på både en langsigtet og kortsigtet plan for udeområder og klasselokaler. Vi har taget de første skridt i forhold til udeområderne (Drøn på skolegården, multibane mv.) og vi er igang med en plan for en forandring af samtlige klasselokaler. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Strategi for at se alle. Det interne og eksterne samarbejde med fokus på overgange og helhed. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: - som ledelse været ude i undervisningen i klasserne og har observeret lærerne ud fra evalueringsskemaet med efterfølgende feedback. Observationerne er bl.a. gået forud for MUS samtalerne med lærerne. - observeret alle elever i klasserne, som baggrund for afholdelse af klassekonferencer. På klassekonferencerne drøftes elevernes faglige nivaeu, deres sociale kompetencer og deres fraværsprocent. - deltaget i planlægning af skolens indsats med skolens forberedelse af den nye folkeskolereform. To ledelsesrepræsentanter har afholdt forberedelses- og evalueringsmøder om eksperimentariet Højvang med vægt på den pædagogiske og fysiske forandring, og hele ledelsen har besøgt alle årgang, mens de har været på Højvang. - været på besøg i alle børnehaver i området for at etablere viden om skolen og kontakt til dagtilbuddene. Også børnehaver udenfor skolens område har vist interesse for skolen ved at invitere ledelsen på besøg. - lavet faste aftaler med børnehaver i området, som nu kommer på skolen og bruger skolens bibliotek. Yderligere kommer børnehavebørnene i filmklub på skolen. - afholdt naturens dag i samarbejde med dagtilbud og klub. - lavet samarbejdsaftaler med de lokale præster mhp kommende skolerår, med Plejecenteret Abildgården, med Erhvervsguiderne samt med Aarhus Tech og Risskov Gymnasium om overgange til ungdomsuddannelser og talentudvikling. - etableret et tæt samarbejde med Klubben Bodøgården. Klublederen er blevet en del af skolens ledelsesteam, og Klubben har flyttet dele af deres arbejde ind i lokaler på skolen, så samarbejdet med SFO og undervisningen styrkes. - planlagt et tilbud om Skoleskak i samarbejde med. - udarbejdet en kommunikationsstrategi. - et kontinuerligt arbejde for at arbejde med robusthed hos eleverne. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT - personalet i børnehaverne kender skolen og anbefaler skolen til familier i skolens område. - at elever udenfor skolens område søger skolen. - at elevtallet i kommende 0. kl. er øget, så der bliver 3 nye 0. klasser. - at skolen arbejder forebyggende og er på forkant med indsatser i klasser og med elever. - at ledelsen kommer tæt på kerneopgaven og har viden og indsigt i arbejdet i klasser og SFO. - at der er sammenhæng i elevernes skole- og fritidsdag, fordi de voksne arbejder sammen på tværs af faggrupper.

6 tværs af faggrupper. - at personalet bidrager med deres tværfaglige kompetencer og skaber en lærerig og sammenhængende hverdag for eleverne. FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... at holde et højt informationsniveau, som bygger på gensidig respekt og tillid, og hvor forældre involveres i elevernes skoledag. Lærere og forældre kan afstemme samarbejdet efter elevernes behov, og skolen tager som udgangspunkt afsæt i den tidligere mødekadance med mulighed for at ændre og gøre nye erfaringer. s personale og ledelse skal være let tilgængelige, og skolens intranet og hjemmeside er et vigtigt værktøj til det. Som resultat ser vi, at... forældre oplever sig orienteret om skolens hverdag og aktiviteter. Der er jævnlig kommunikation mellem forældre og skole, og forældre giver udtryk for at opleve sig mødt og hørt, når de henvender sig. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 67,0% 78,4% 74,7% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 57,9% 64,9% 73,5% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 41,1% 48,1% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 67,9% 78,3% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 74,8% 72,2% 75,3% 79,7%...SFO samlet set 67,9% 69,7% 66,9% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder udfra en grundlæggende forståelse af, - at børn gør hvad de kan og at alle børn har krav og ret til at lære. Det betyder at vi har fokus på de gode læringsrum, formelle og uformelle. Barnets relations kompetencer / sociale kompetencer og barnets trivsel, både psykisk og fysisk. I specialklasserne er vores fokus vedholdende på arbejdet med struktur, tydelighed og genkendelighed, der optimerer den enkeltes mulighed for udbytte af den faglige undervisning. Der arbejdes med tests som redskab særligt i hovedfagene. Som resultat ser vi, at... Børnene kan håndtere skolelivets udfordringer og fremstår robuste. I specialklasserne ser vi, at flere elever de seneste år har været i stand til at tage afgangsprøve i enkeltfag eller hele fagrækken. Vi oplever mere ro i klasserne og faglig fremgang, der er målbar for såvel elever som lærere. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 5,5 5,3 5,3 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,1 5,3 5,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 8,1 6,2 5,6 6,6 Dansk skriftlig orden 6,0 5,4 - Dansk mundtlig 6,8 7,3 7,6 7,9 Matematik færdigheder 6,0 6,9 5,6 7,4 Matematik problemløsning 5,9 5,9 6,0 6,5 Engelsk mundtlig 7,7 7,4 6,3 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,6 5,7 5,9 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 2,0 - <3 7,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 6,1 6,3 6,9 7,5 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,6-7,1 7,8 Biologi skriftlig 7,0 5,2 7,0 7,2 Geografi skriftlig 7,2 5,9 5,8 7,5 Mundtlig matematik - 8,0 7,2 Tysk skriftlig 6,2-8,1 Fransk skriftlig <3-6,5 Samlet gennemsnit 6,5 6,1 6,1 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,5 4,2 3,9 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data 2,0 4,2 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,3 2,3 2,8 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,7 9,1 9,5 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 51,8% 51,7% 50,0% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 94,7% 90,5% 85,7% 92,5% 1. klassetrin 91,8% 88,2% 79,5% 91,1% 2. klassetrin 89,2% 97,7% 94,0% 93,0% 3. klassetrin 95,8% 88,1% 88,4% 94,5% 4. klassetrin 88,0% 89,5% 86,4% 92,7% 5. klassetrin 82,3% 89,5% 89,7% 91,9% 6. klassetrin 96,1% 82,3% 89,5% 90,8% 7. klassetrin 100,0% 78,6% 84,8% 88,4% 8. klassetrin 87,5% 77,1% 81,8% 87,5% 9. klassetrin 74,4% 88,9% 89,2% 87,2% 10. klassetrin 42,9% 100,0% 75,0% 87,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 27,9% 14,0% 14,8% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 64,7% 76,0% 65,6% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 87,8% 67,2% 51,9% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 12,5% 50,0% - 72,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 0,0% 0,0% 28,6% 78,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 51,4% 42,6% 53,1% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Bevægelsesaktiviteter i bred forstand, så børnene bliver introduceret til de mange muligheder der er at søge for bevægelse. Vi har et sundhedsfremmende perspektiv, hvor vi tager udgangspunkt i den viden der skal til, for at skolens børn og unge, kan blive i stand til at tage vare på egen sundhed og trivsel, nu og i fremtiden. Det er vigtigt for børn og unge, at have betydningsfulde relationer til børn og voksne. vi handler ud fra en bevidsthed om betydningen af, at have oplevelsen af at have en god ven, og være en del af et fællesskab. Specifikt kommer skolens indsats til udtryk gennem fokus på venskabsklasser, sund mad, trivselsambassadører, elevråd, motinsdag og fast indlagt bevægelsestid i specialklasserne. Som resultat ser vi, at... At skolens børn og unge flittigt benytter skolens bevægelsesfaciliteter. At skolens børn og unge er inddraget i sociale kontekster, med respekt og ligeværd. At skolens udsalg af mad har en klar sundprofil og vægt på sunde madvaner. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 79,6% 78,0% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 94,7% 95,2% 91,4% 97,1% 1. klassetrin 95,9% 98,0% 92,3% 96,6% 2. klassetrin 89,2% 100,0% 96,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 95,2% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 98,0% 89,7% 95,5% 98,1% 5. klassetrin 95,2% 97,4% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 98,2% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 97,1% 98,2% 98,3% 9. klassetrin 97,7% 95,6% 97,3% 98,0% 10. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 88,0% 86,2% 93,2% 94,0% 5. klassetrin 88,7% 92,1% 91,4% 92,9% 6. klassetrin 90,2% 95,2% 89,5% 93,8% 7. klassetrin 97,5% 89,3% 97,0% 93,1% 8. klassetrin 90,6% 77,1% 89,1% 91,4% 9. klassetrin 86,0% 93,3% 91,9% 91,6% 10. klassetrin 85,7% 100,0% 100,0% 93,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 94,0% 89,5% 95,5% 93,6% 5. klassetrin 88,7% 94,7% 87,9% 93,3% 6. klassetrin 96,1% 98,4% 92,1% 94,2% 7. klassetrin 94,9% 91,1% 95,5% 92,8% 8. klassetrin 81,3% 94,3% 96,4% 93,9% 9. klassetrin 90,7% 95,6% 94,6% 92,8% 10. klassetrin 85,7% 100,0% 100,0% 88,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,6 3,1 3,6 3,3 4,3 2,7 2,7 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,6 6,3 5,9 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 15,5 12,0 12,2 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 7,8% 6,0% 6,1% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 46% 33% 34% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 29,7% 22,8% 19,8% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 76,3% 66,7% 85,7% 82,2% 1. klassetrin 75,5% 88,0% 97,4% 80,8% 2. klassetrin 78,4% 77,8% 95,8% 85,7% 3. klassetrin 75,0% 83,3% 86,0% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 96,0% 41,1% 27,3% 40,2% 5. klassetrin 91,8% 50,0% 40,4% 46,6% 6. klassetrin 98,0% 40,3% 78,9% 57,4% 7. klassetrin 100,0% 55,4% 40,6% 54,7% 8. klassetrin 96,9% 51,4% 54,5% 53,9% 9. klassetrin 88,4% 43,2% 40,5% 54,3% 10. klassetrin 85,7% - 25,0% 37,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 13,2 0,0 6,3 11,7 6. klassetrin 10,0 19,6 23,1 17,2 9. klassetrin 21,8 20,0 14,3 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 5,3% 0,0% 1,6% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 2,9% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 2,3% 4,4% 0,0% 3,6% 10. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 18,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 2,6% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 3,1% 2,9% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 9,5% 22,2% 13,5% 10,2% 10. klassetrin 0,0% ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 59,2% 61,7% 51,1% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 6,1% 4,3% 6,4% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Grundlæggende har vi en tilgang der tager afsæt i at børn gør hvad de kan. Det betyder at vores fokus går på de proffesionelles rolle og muligheder. Fokus på tydelig struktur i klasserne, klasserumsledelse, lærer-pædagog samarbejdet, viden, analyse og tiltag. Ligeledes er kodning af lokalerne i fokus. Som resultat ser vi, at... Større trivsel hos de enkelte børn samt hele klassen. At eleverne med deres forskellige forudsætninger er med i undervisningen, og at læringsrummene er differentierede. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 100,0% 94,3% 97,7% 1. klassetrin 95,9% 96,1% 100,0% 97,7% 2. klassetrin 97,3% 100,0% 98,0% 98,4% 3. klassetrin 97,9% 95,2% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 98,0% 96,5% 97,7% 98,3% 5. klassetrin 96,8% 100,0% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 94,4% 95,4% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 96,4% 99,1% 9. klassetrin 95,3% 100,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin 100,0% 80,0% 75,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 67,7% 72,8% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 44,9% 45,6% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 82,0% 66,1% 75,0% 73,1% 5. klassetrin 79,0% 63,2% 53,4% 70,9% 6. klassetrin 74,5% 72,6% 50,0% 71,2% 7. klassetrin 65,0% 73,2% 75,8% 69,3% 8. klassetrin 68,8% 57,1% 54,5% 71,9% 9. klassetrin 69,8% 71,1% 59,5% 72,0% 10. klassetrin 42,9% 80,0% - 66,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 94,7% 97,6% 97,1% 96,5% 1. klassetrin 93,9% 92,2% 94,9% 95,0% 2. klassetrin 91,9% 100,0% 96,0% 96,4% 3. klassetrin 97,9% 90,5% 100,0% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 84,0% 80,4% 77,3% 88,1% 5. klassetrin 88,7% 86,8% 94,8% 91,2% 6. klassetrin 90,2% 98,4% 92,1% 94,8% 7. klassetrin 92,3% 91,1% 92,4% 95,7% 8. klassetrin 96,9% 88,6% 90,9% 96,6% 9. klassetrin 83,7% 97,8% 94,6% 97,0% 10. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 96,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 55,8% 64,6% 63,6% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 13,5% 10,4% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 KVALITETSRAPPORT