Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Transkript

1 Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere projekter med opkvalificering af personale gennem kursus i ICDP, valgte vi at tage afsæt i en relations og ressourceorienteret pædagogisk tilgang. ICDP fokuserer på at opbygge relationskompetencen, således at pædagogen i samspillet med det udsatte barn kan indgå i anerkendende og udviklingsstøttende samspil. I Randers kommune har vi flere institutioner, som lokalt er placeret i socioøkonomisk belastede områder. Institutionerne modtager hyppigt børn fra udsatte familier. På den baggrund har vi ønsket at lave en særlig indsats i forhold til opkvalificering af disse institutioners personale - med henblik på at fremme tidlig opsporing, indsats og inklusion af de udsatte børn. Dels for at optimere det enkelte barns livskvalitet. Dels for at give barnet optimale muligheder for læring og uddannelse. 12 daginstitutioner har som udgangspunkt deltaget i projektet. 2. Hvad var løsningen på problemet? Hvad gjorde i? Hvad var jeres projekt/handlinger tiltag? Vores tiltag indenfor målet kompetenceudvikling hos personalet har været dels læringsfællesskaber baseret på uddannelse og netværk på tværs af institutioner; dels situeret læring hvor de opkvalificerede medarbejdere i de enkelte dagtilbud, skulle videregive viden og erfaringer til det øvrige personale. Vi valgte at sende 2 afsted på kursus fra hver institution for at styrke engagementet og implementeringen af ICDP i den enkelte institution, For at få gode ideer og inspiration, dele frustrationer og gode historier og sparre omkring konkrete dilemmaer, valgte vi at institutionernes pædagoger mødtes i netværk. Derfor har vores projekt været bygget op på følgende måde: Leder og en pædagog fra hver deltagerinstitution blev tilbudt kursusforløb 1 uge i grundforløb og 1 uge i overbygning, som er møntet på vejledning i arbejdet med ICDP Foredrag for alle projektinstitutionernes personalegrupper omkring relations og ressourceorienteret pædagogik Efter kursusforløb blev der etableret sparringsteams á 3 daginstitutioner, som mødtes 2-3 gange med opfølgende konsulentindsats Alle daginstitutioner modtog desuden 3 individuelle opfølgende konsulentbesøg Der er blevet afholdt sparrings, udvekslings og udviklingsmøder mellem daginstitutionsledere og pædagogisk konsulent og leder af daginstitutionerne i Randers 3-4 gange årligt økonomi: projektinstitutionerne fik alle videokamera, kurser, ekstern konsulentbesøg og litteratur betalt af Randers Kommune vi inddrog 2 ressourceprojektinstitutioner i narrativforløbet 3. Hvad fik I ud af det? Hvilke resultater har I set? Hvordan fik barnet/pædagogerne/institutionen gavn af løsningen, dvs. det konkrete udbytte? Personalet handler mere ressourceorienteret end før og har opmærksomheden på de gode relationer og gyldne øjeblikke. Det er blevet lettere at vende et negativt syn på barnet. Det har en positiv effekt på børnenes adfærd og stemningen i huset. Udsagn fra projektdeltagere: Vi har den samme børnegruppe, men har fået andre børn.

2 Der skal så små ændringer til, at børnene rykker meget. Den positive tænkning spreder glæde. Ressourcesynet på barnet giver energi til den voksne i hverdagen. Relationsarbejdet og de udsatte børn er blevet et fast pkt. på p-møderne ICDP har givet personalet nogle håndgribelige metoder: f.eks. redefinering af barnet, de 8 samspilstemaer og videosupervision. Lederne udtrykker at de voksne er blevet mere bevidste om at tage ansvaret for at vejlede og guide børnene. Det giver børnene tryghed og mere ro. Der er skabt en større nysgerrighed og åbenhed i forhold til kollegial sparring. I de fleste institutioner er det øvrige personale både medhjælpere og pædagoger blevet meget interesserede i at få mere viden og selv deltage i kurser omkring anerkendende pædagogik og relations og ressourceorientering. Der er kommet mere systematik i arbejdet med de udsatte børn og en bevidsthed om, at skriftlighed, evaluering og opfølgning er med til at holde fokus på kontinuerligt at støtte de udsatte børn. Flere har meget positive oplevelser med forældreinddragelse. F.eks. er videoklip blevet vist til forældrene, som viser barnets ressourcer og kompetencer: Relationelle muligheder og ideer til positive oplevelser med barnet. Personalet har aktivt kommenteret og støttet forældrene, når de har set forældrene i gode samspil med børnene. Det har haft en positiv effekt i forhold til forældrenes tro på egen relationskompetence og et mere positivt syn på barnet. Vi har haft mange gode erfaringsudveklinger i blandt projektdeltagere og forvaltning omkring hvordan vi bedst optimerer det tværfaglige samarbejde i kommunen. Spørgeskemaundersøgelsen har været med til at pege på nødvendigheden af at styrke det tværfaglige samarbejde mellem ppr, sundhedsplejen og daginstitutioner. Vi valgte at inddrage 2 af vores ressourceinstitutioner i narrativ-forløbet, da projektinstitutionerne var fuldt optaget med uddannelse og implementering af ICDP i projektperioden. Ressourceinstitutionerne havde arbejdet med ICDP og et særligt fokus på Udsatte børn og inklusion. For dem lå narrativer fint i forlængelse af deres tænkning. Begge institutioner har brugt narrativer både internt til at blive mere bevidste om daglig praksis. Samt i forbindelse med underretninger og tværfagligt samarbejde. Narrativgruppen har formidlet deres positive erfaringer med narrativer til resten af RKs dagtilbudsledere og vi vil i løbet af året arbejde med udbredelsen af narrativer på dagtilbudsområdet. 4. Hvilke 3 gode råd vil i give til andre kommuner, der skal i gang med et lignende projekt? Vi har rigtig gode erfaringer med projekter der både medtænker situeret læring og læringsfællesskaber. Det er positivt at et projekt strækker sig over længere tid mindst 2 år. Det giver tid til fordybelse og mulighed for implementering og dermed en evaluering, der viser en udvikling Meget tydelig og gentagende kommunikation fra forvaltningen til projektdeltagerne og fra projektdeltagerne til resten af personalegruppen. Vi har oplevet at det har taget tid før alle var helt klare på deres rolle, projektets omfang og eksakte indhold. Det er vigtigt at lederen er aktiv deltager i projektet. Som udgangspunkt havde vi fra forvaltningen opfordret til at leder og en pædagog tog kursusdel ICDP 1 og 2. Imidlertid valgte flere ledere at sende en anden medarbejder på kursus. Forvaltning og ledere havde hurtigt en udveksling omkring lederens rolle i projektet. Vi besluttede at holde ledermøder 3-4 gange årligt, da lederne anerkendte

3 deres opbakning som væsentlig i forhold til at prioritere og legalisere tid til arbejdet med projektet. Lederen skal ikke nødvendigvis være aktiv deltager i kursusforløb men aktivt understøtte synlighed og prioritering af projektet i institutionen.

4 Vuggestuen Solsikken, Randers Kommune Hvad har ICDP betydet for os Da vi fik 2 pladser på ICDP kursus var vi i en hård periode med sygemeldinger og en meget travl hverdag. ICDP hjalp os på vej til at se på ressourcerne og de gode ting vi trods alt når, i stedet for at fokusere på alt det vi ikke når. ICDP er et godt redskab i den svære forældresamtale, hvor det gør det nemmere at rumme familien og forstå baggrunden for deres handlinger/problematikker. I den forbindelse har det også været en vigtig proces at arbejde med sig selv. Det er både med hensyn til refleksion over tingene, om barnet er ude eller indenfor intimitetszonen, afgrænsning/begrænsning i forhold til sig selv og at man som voksen tager ansvaret for relationen. Vi er blevet bedre til at spotte ressourcerne og få øje på de gyldne øjeblikke, der giver ens arbejde mening. Vi ser fremad i stedet for at stå i stampe. Vi bygger på de gode oplevelser og relationer vi har sammen med børn og forældre. Vi er et glad personale, som bedre kan se muligheder. Der er en god omgangstone og respekt for hinanden. Vi ser hinanden som dem vi er og bliver anerkendt for det. Et narrativ Anne er en pige på snart 2 år, der ind i mellem virker lidt skrøbelig. Annes forældre er skilt. Forældrene kan tilsyneladende godt enes. Anne bor mest hos sin mor men ser sin far hver anden weekend og en dag midt i ugen. Hun er en meget dygtig pige, der kan mange ting og er meget hjælpsom. Til tider er hun lidt voldsom overfor de små på stuen og har bidt meget. Hun bliver ofte misforstået af børn og voksne, når hun vil hjælpe og får derfor meget negativ kontakt. Hun har svært ved at koncentrere sig fordi hun skal være med til det hele. Vi blev opmærksomme på den negative cirkel og ville gerne bryde den ved at sætte fokus på Nærhed, omsorg og tryghed. Rose hende for de gode ting hun gør. Hjælpe hende igennem konflikter. Hjælpe hende med at bevare fokus. Ved hjælp af ICDP s samspilstemaer gjorde vi: Samspilstema 1: Tage godt imod hende om morgenen og sige at man er glad for at se hende. Give hende krammere og fortælle hende, at hun er dejlig. Samspilstema 2: Iagttage og aflæse hvad der fanger hende og følge hendes udspil. Samspilstema 3: Hvis hun f. eks. er i gang med at holde stort middagsselskab for dukkerne, kan man sidde med ved bordet og spørge ind til menuen, livretter osv. Samspilstema 4: Anerkende hende for de gode ting hun kan og gør. Rose hende når hun hjælper de andre børn. Hjælpe de andre børn til at forstå hendes hensigt, så hun også får anerkendelse fra dem. Samspilstema 5: Give hende ekstra opmærksomhed ved aktiviteter enten i gruppe eller på tomandshånd. Hjælpe hende med at holde fokus, ved at gøre aktiviteten levende og spændende. Snakke med hende. Samspilstema 8: Hjælpe hende gennem konflikter uden hun føler sig forkert. Aflede hende ved at give andre alternativer/aktiviteter

5 Efter en periode fik vi vendt hendes konfliktfyldte hverdag til en hverdag med positive relationer og oplevelser.