IDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER

Transkript

1 IDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter

2 Indikatorer Indikatorer er målbare aktiviteter eller udfald (variable), som er udvalgt med et bestemt formål Formålet kan være at monitorere udvikling i aktiviteter eller tilstande (eks. antal gennemførte tilbud eller andel af borgere med kronisk sygdom) Eller formålet kan være at vurdere, dvs evaluere, om en ny indsats er gennemført som planlagt og når de opstillede mål og formål Data kan komme fra egen dokumentation, kommunal ledelses- og styringsinformation, nationale registre mv.

3 (Relativt) Tydelige indikatorer i forebyggelsespakkerne Der udarbejdes lokale handleplaner for mad- og måltider i daginstitutioner med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger Samtale om stoffer indarbejdes systematisk i sundhedstjenestens udskolingsundersøgelse

4 Mindre klare indikatorer Kommunens parker og byrum inddrages i en tværgående indsats for at fremme borgernes mentale sundhed, fx indretning, arkitektur, adgangsforhold, ren luft, støj, færdsel og aktivitetsmuligheder Der etableres samspil mellem alkoholbehandling, social forvaltning og familiebehandling med henblik på at sikre social støtte til familien som opfølgning på alkoholbehandlingen

5 Indikatorer i forebyggelsespakkerne Rammer: Hvor mange har poltikker/handleplaner lokalt, andelen af ansatte der kender til politikken/handleplanen, Hvor mange overholder regler (fx røgfri matrikel) Tilbud: Hvor mange kender til tilbud, hvor mange deltager/gennemfører tilbud, hvor mange opnår ønskede effekt af tilbud Tidlig opsporing: Hor mange borgere opspores, hvor mange kommer efterfølgende til rette tilbud, andel af frontpersonale der mener de har de rette kompetencer Information og undervisning: Hvor mange modtager information/undervisning, hvad er læringen hos modtagerne

6 Hvornår er en indikator god? Den skal være meningsfuld (have sammenhæng med det, man vil vide noget om) Den skal udsige noget validt om det, man vil vide noget om (og sensitiv ift. at vise forandringer) Den skal være målbar med tilgængelige data (og ikke for store omkostninger/ressourcer) Der kan også være etiske forhold at tage i betragtning

7

8 Indikatorer for Tidlig indsats for ledige borgere med alkoholoverforbrug

9 SMART(e) mål fra indikator til succeskriterie S M A R T Specifikke mål Målbare mål Accepterede mål Realistiske (men ambitiøse) mål Tidsbaserede mål

10 Et eksempel på målsætning Borgeren skal kunne klare sig selv i dagligdagen

11 Mere specifikt Borgeren skal selv kunne klare sine indkøb

12 Mere målbart Borgeren skal selv kunne gå ned ad trapperne fra 1. sal og tage bussen til supermarkedet for at klare alle sine indkøb

13 Mere accepteret og realistisk Borgeren skal selv kunne gå ned ad trapperne fra 1. sal og gå 200 m til købmanden for at klare sine daglige indkøb

14 Mere tidsbestemt Borgeren skal efter endt forløb selv kunne gå ned ad trapperne fra 1. sal og gå 200 m til købmanden for at klare sine daglige indkøb

15 INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS Kilde: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen, 2007.

16 Succeskriterier for Tidlig indsats for ledige borgere med alkoholoverforbrug

17 Data

18 Indikatorer for opfølgning på sundhedspolitik Lemvig Kommune Interview med arbejdsgruppen bag sundhedspolitikken og lokale sundhedsambassadørerne Interviewene har blandt andet handlet om hvilke aktiviteter, der er igangsat i forhold til målene i politikken

19 Indikatorer for opfølgning på sundhedspolitik Frederiksberg Kommune Specifikke mål og forskellige datakilder til at følge op på 8 fokusområder i sundhedspolitikken fra

20 Indikatorer og data i forebyggelsespakken om stoffer National sundshed og ungeprofil De internationale skolebørnsundersøgelser (ESPA og HBSC) Anbefaler ikke at kommunen laver egne undersøgelser af unges vaner, da tallene vil ligge tæt op ad nationale tal. Men OK at lave undersøgelser i specifikke arenaer fx ungdomsuddannelser eller boligområder Politiets kriminalstatistik om besiddelse af ulovlige stoffer Andel af ungdomsuddannelser og bevillingssteder der samarbejder med kommunen, andel af frontpersonale der kender til handlevejledninger, antal korte rådgivende samataler, antal forældre der deltager i rådgivningstilbud

21 Indikatorer og data i forebyggelsespakken om solbeskyttelse Monitorering af danskerens solvaner som del af kampagnen med danmarkskort med solsikre kommuner Påpeger at hudkræft ikke er en god indikator på kommunale indsatser, da der går mange år, før kræften udvikler sig Antal solpolitikker, antal institutioner der har solbeskyttelse som del af daglige rutiner, antal sundhedsplejesker der informerer om solbeskyttelse

22 Rygestopdatabasen en unik mulighed i DK Rygestopbasen følger op på omfanget og effekten af rygestopbehandlingen i forhold til fem kvalitetsmål: 1.Gennemførelse af rygestopforløb på 80 % 2.Røgfrihed efter forløbsafslutning på 80 % 3.Opfølgning efter seks måneder på 80 % 4.Røgfrihed efter seks måneder på 50 % 5.Forløbstilfredshed på 90 % 80 kommuner anvender rygestopdatabasen men mere eller mindre aktivt

23 Brug af sundhedsprofilerne til opfølgning Den nationale sundhedsprofil kan vise udvikling i borgernes trivsel, sundhedsvaner og sygelighed Tallene på kommuneniveau er meget usikre i forhold til at følge udvikling over tid Tallene baserer sig på relativt få besvarelser navnlig når vi ser på grupper af borgere og udsving kan være tilfældige Det er derfor vanskeligt at vurdere, om en given indsats har virket på baggrund af tal kun fra egen kommune

24 Opfølgning på indikatorer for aktiviteter, resultater og borgernes sundhed Kom vi derhen? Hvor er vi nu? Data om borgernes sundhed, målgrupper og kommunens indsats Forebyggelsespakkerne og andre vidensbaserede indsatser Hvordan kommer vi derhen? Hvor skal vi hen? Sundhedspolitikken og lokale politikker og handleplaner

25